Analyse af Barack Obamas tale foran Sejrssøjlen i Berlin den 24. juli 2008

Side 1

1

Analyse af Barack Obamas tale foran Sejrssøjlen i Berlin den 24. juli 2008

STX 2.g at appellere til to forskellige slags folk – vælgerne i USA og resten af verdens befolkning. Citat linje 8-10: ”I STX 2.g medborger i verden” . Her taler han som en ligevægtig borger af verden, hvor han får folk til at føle sig på samme niveau som ham.

Talen fandt sted foran Sejrssøjlen i Berlin den 24. juli 2008. Valget af talen medie er, at sejrssøjlen er et historisk symbol og Tyskland. Stedet symboliserer Tysklands storhed i 2. Verdenskrig, da de havde magten over Danmark, Frankrig og Østrig-Ungarn.

Obamas budskab i talen er, at få sin politiske meninger og ønsker ud til resten af verden. Han ønsker, at blive fremstillet som en leder i hele verden og ikke bare i USA. Han vil skabe sammenhold og samarbejde med hele verden, da han ved, at man ikke bliver Amerikanernes præsident ved kun at henvende sig til USA og deres befolkning, men at det er nødvendigt at skabe sammenhold, samarbejde og venskab med resten STX 2.g

I talen fremstår Tyskland som forbillede. Han bruger tyske hændelser, såsom murens fald i 1989, 2.

verdenskrig og NATO’s stiftelse, som ting, verden skal tage ved lære af og give håb. Han bruger disse hændelser til, at beskrive hvordan ting kan gå galt og stables op som noget bedre igen. Han siger, at murens fald gav håb og idéer til at skabe en bedre sted overalt i verden. Han snakker om NATO’s stiftelse i Tyskland, og beviser at tyskerne kan præstere og få noget godt sat sammen – nemlig NATO, verdens største sammenfatning omkring fælles sikkerhed.

Hensigten med alle disse historiske henvendelser er at skabe et overblik og vise hvordan Tyskland har skabt vigtige ting til resten af verden og at Berlin er et midtpunkt for politik i verden.

Hensigten er også, at verden kan stole på Tyskland som stormagt og som samarbejder.

Påstanden i denne tale er, at verden skal arbejde sammen. Amerikanernes og tyskernes sammenhold skal opretholdes, og dets gavn for verdenssamfundet.

Opbygningen af talen foregår således , at i begyndelsen takker Barack Obama højmagterne i Tyskland, tysklands borgere og de resterende tilskuere for at komme og lytte på ham. Han værdsætter tyskerne for deres gæstfrihed. Derefter kommer han ind på hvordan hans rejse i livet har ført hertil, og hvad der har fået ham til at være det som han er – USA's præsident kandidat.

Side 2

2

Derefter kommer han ind på, hvordan sammenholdet mellem Amerika og Tyskland er blevet til og hvilke udfordringer der har været gennem tiderne. Han roser tyskerne og deres historiske bedrifter gennem tiderne meget. Derefter retter han sig imod sammenholdet mellem verdens lande og får slået fast, at dette er hvad der skal til for en bedre verden. Derefter bevæger han sig en smule tilbage til sin egen baggrund og slutter derefter af med at understrege sammenholdets betydning i verden. Til sidst afslutter han talen med dette citat linje 188-190: ”Lad os sammen bygge en fælles historie, og gribe vores fælles skæbne, og atter engagere os i den ædle kamp at bringe retfærdighed og fred til vor jord” . Disse sidste ord understreget alt hvad han har talt om i denne tale. ”… fred til vor jord” gør, at denne tale var henvendt til hele verdens befolkning, og at han vil det bedste for vor verden.

Obama bruger alle tre appelformer i han tale, dog bruger han oftest pathos. Han appellerer til tilskuernes følelser ved at give eksempler på fortiden, nutiden og fremtiden. Han snakker om tyskernes fortid, og vender det så det bruges som en gavn for nutiden og fremtiden. Han rammer tyskerne i hjertet ved at snakke om nogle meget nationalske begivenheder. Han fanger også resten af verdens tilskuere ved at snakke om forbedringer i verdens samfund og dets miljø.

Ved at bruge pathos og få følelser frem i publikum skaber Obama stemning og engagement blandt lytterne.

Han får de tyske hændelser til noget der omhandler hele verden, og noget som alle kan relatere til.

Barack anvender etos i håb om at fremstå som en pålidelig borger af USA. Citat linje 171-173: ”Jeg ved, at mit land ikke er perfekt. Nogle gange har vi måtte kæmpe for at holde løftet om frihed og lighed for alle vores indbyggere”. Her fremstår Obama som en person, man kan stole på og indrømmer når der bliver begået fejl. Dette kaldes et indrømmelsesargument.

Der bruges også logos i denne tale. Han bruger logos i opsigt om, at skabe et neutralt forhold til modtagerne og sig selv. Han tager ikke side, og opreklamere ikke noget. Dette ses i citat linje 83: ”Ja, der har været uenigheder mellem USA og Europa. Og der vil uden tvivl være uenigheder i fremtiden”.

Der bruges også sort-hvid argumenter ved at lave et billede inde på modtagernes hoved og derved forenkle sagen.

Obama har også benyttet sig af identifikationsargumenter, som i citat linje 111-112: ”Det er nu, vi må besejre terror og udtørre den ekstremistiske brønd, der vander den. Denne trussel er virkelig, og vi må ikke fralægge os vort ansvar for at bekæmpe den”. I dette citat ses, at Obama er lige så bange for terror og andre store problemer, som hærger verden over, og at Obama har tænkt sig, at gøre noget ved alle disse problemer.

Barack Obama bruger selvfremstillende sproghandlinger, hvor han igennem udtrykker følelser og behov for ting, som er sket og sker, med verden. Citat linje 63-64: ”Mens vi taler sammen her, smelter isen på Arktis,

Side 3

3 kystlinjer krymper ved Atlanten og farme i Kansas og Kenya bliver ramt af tørke på grund af biler i Boston og fabrikker i Beijing”. Her bearbejder og giver skyldfølelse til tilskuerne ved at bruge denne negative selvfremstillede sproghandling. Ved at give denne negative hentydning til forbedring viser han, at det er et problem, som han holder øje med.

Sproget i denne tale er meget præget af positivt ladede ord, og dette er meget anvendt af politikere midt i en valgkamp. Positivt ladede ord udløser en god fornemmelse hos modtageren. Der bliver brugt ord som hjælpe, støtte og stå sammen. Disse ord hentyder til sammenholdet, hvilket Obama snakker meget om i talen.

Obama anvender også symbolisme i sit sprog, såsom når han snakker om Berlinmurens fald. Han bruger murens fald, som et symbol for sammenhold og får et forbedret verden. Han bruger faldet til at vise, at verden er et bedre sted uden opdeling. Citat linje 91-93: ”Murene mellem landene, der har mest, og landene, der har mindst, må ikke blive stående. Murene mellem racer og stammer, indfødte og immigranter, kristne og muslimer og jøder må ikke blive stående. Det er de mure, vi nu må rive ned”. Dette citat beskriver hvordan murer forhindrer sammenholdet hvilket udløser dårlige ting i verden. Obama bruger Berlinmurens fald, som et eksemblem på hvad der skal for, at steder forandres og forbedres.

Barack Obama bruger dette gentagelsesargument, citat linje 42 og 43: ”Borgere i verden – kig på Berlin!”. I dette citat fremstår Berlin som et forbillede for resten af verden. Dette citat står for alt hvad Tyskland har været igennem, overlevet det og blevet et bedre land. Barack Obama opfordrer verden til at være lige så stærke som tyskerne.

Ved al den ros Barack Obama har givet til Tyskland og specielt Berlin, har han øget sin popularitet i stor del af verden, og dette leder til en forhåbelig bedre valgkamp og eventuel status som USA's næste præsident.