Et eksempel fra HTX 2. år

Lejlighedstale til fødselsdag

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 2 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find situationen: hvem taler, til hvem, hvornår og hvorfor? Står det tidligt i analysen?

  2. 4 min

    Find et retorisk virkemiddel med citat. Forklarer analysen, hvad det skal gøre ved tilhørerne?

  3. 4 min

    Læs vurderingen. Siger analysen, om talen når sit formål, og bygger den det på talen selv?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad vil taleren i din egen tale have tilhørerne til at gøre bagefter, og hvilken sætning viser det?

Skal du selv analysere en tale? Metoden står her: Retorisk analyse i syv trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HTX 2. år, Dansk A, 2 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

4. Lejlighedstale

Kære onkel Sigurd!

Tiden flyver af sted, og det er næsten uhyggeligt at tænke på, med hvilken svimlende fart, vi har set de sidste år forsvinde.

Det er derfor også svært at fatte, at du nu allerede er blevet 50 år.

50 år er dog i dag ikke nogen høj alder i sig selv, og ikke engang på din påklædning kan man gennemskue, at du nu har rundet de 50.

Når vi nu ser tilbage på årene, der er gået, er der jo visse ting man straks mærker sig.

Dine hænder har altid siddet godt, og du har aldrig været bange for at gå nye veje, som f.eks. da du lavede køkkenlågen med valgfri placering af greb, i venstre eller højre side - der var boret huller i begge sider af lågen.

Dit forarbejde er meget grundigt. Mangler du f.eks. viden til det planlagte stykke arbejde, springer du ikke bare ud i det. Du anskaffer dig fagbøger om emnet, og følger kurser så du til sidst har et grundigt kendskab til det emne, du skal beskæftige dig med. Til gengæld kniber det lidt i den anden ende, for det er ligesom om, at når arbejdet først er godt i gang, og det producerede rent faktisk kan bruges, så kniber det med den sidste finish.

Det der med det "grundige" forarbejde, viser sig også på andre måder. Du er langsom til at tage store beslutninger. Eksempelvis er det nu 2 år siden, at I begyndte at snakke om udestue og som bekendt er det endnu ikke blevet til noget, for hele tiden er der nye overvejelser. Nogle forveksler det med manglende evner og indsigt, men jeg har gennemskuet dig!!!

Du følger simpelt hen det motto der lyder: SÅ LÆNGE MAN IKKE HAR BESLUTTET

Side 2

SIG FOR HVAD, DER SKAL LAVES, ER DER IKKE NOGET, DER SKAL LAVES.

Du har aldrig været selvisk. Derimod har du altid gerne gjort en ekstra indsats for andre før dig selv, og også taget hensyn til andres behov – jeg kan eksempelvis nævne den første gang, vi som børn skulle overnatte hjemme hos jer: Du spurgte næsten uden at tænke på dig selv: "Tror I virkelig børnene har lyst til det?"!!!!

Men det havde vi!

Det lykkes dig altid at holde os så godt underholdt, om du så måtte løbe råbende rundt i haven og lege krig eller bage snobrød kl. 11 om aftenen, selvom tante Gerda ikke altid syntes det var en lige god ide.

Onkel. Du har altid været reel, ærlig og hjælpsom. Altid klar med et kærligt smil og klap på skulderen når det gjaldt.

Jeg har tit benyttet mig af dine råd, og endda fuldt nogle af dem.

Så det håber jeg fortsat må være din facon.

Jeg håber derfor, at festen i dag kun er en enkelt af en række lignende hygge-sammenkomster, efterhånden som vi passerer de runde tal.

Onkel, ……… eller kammerat, jeg elsker dig.

Tillykke med de 50 år.

Skål

Hurra, Hurra hurra, og så suset fra havet. suuuuuuuuuuuuuuuuus)

Oh ja, ham kan vi li

For han er så ung, og så yndig….

Skulle vi ikke også lade ham leve.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.