Analyse af Dronningens nytårstale 2015

Side 1

HF 1. år

1.p

Dansk aflevering – taleanalyse

Side 1 af 5

Analyse af Hendes Majestæt Dronningens nytårstale

Hendes Majestæt Dronningen afholder nytårstale d. 31. januar 2015 til hele Danmarks befolkning. Talen er en lejlighedstale, da det er en nytårstale.

Først i talen kommer hun ind på de altoverskyggende terrorangreb der har været i Paris og København og flygtningestrømmen til Nordeuropa. Næst taler hun om at vi herhjemme i Danmark har det godt og understreger at vi skal være glade for, hvad vi har. Hun taler om, hvad der har været og, hvad der nu er. Senere kommer den sædvandlige hilsen til Grønland og Færøerne, samt de danske udsendte soldater. Hun takker også for den indsats Beredskabet, Forsvaret, Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og politiet har bidraget med. Inden hun runder sin tale af, fortæller hun at Prinsgemalen går på pension – en meget personlig ting man ellers ikke normalt ville høre i en nytårstale.

”Men jeg vil i aften rette en særlig tak til Prinsgemalen. Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at

”drosle ned” – til, hvis jeg må sige det på almindeligt dansk, at gå på pension. Fremover vil Prinsgemalen derfor kun i meget begrænset omfang tage del i de officielle arrangementer, som igennem så mange år har været en naturlig del af hans liv. Det er hans beslutning, jeg forstår den og jeg respekterer den. Jeg er min mand dybt taknemmelig for al den støtte, hjælp og inspiration, han har givet mig igennem alle årene. Jeg ser frem til, at jeg fortsat kan varetage mine opgaver, og at jeg stadig har min mand at støtte mig til, selvom det bliver mindre synligt”. [1]

Gennem hele sin tale virker Dronningen nervøs, og fumler meget med papirerne.

At Dronningen så vælger at dele en så privat ting med hele Danmark i sin nytårstale, gør at hun virker mere ”menneskelig”, og man føler bedre man kan

1

Side 5, linje 105 – 113

Side 2

1.p

Dansk aflevering – taleanalyse

Side 2 af 5 relatere til hende. Det er altså sammenhængen mellem ”fumleriet” og hendes bekendtgørelse af Prinsgemalens pension, der gør at man som almindelig dansker, kan relatere til hende, da man ser at Dronningen ikke er fejlfri, og at hun også kan begå fejl, som alle os andre.

Dronningen gør meget brug af appelformerne, patos og etos. Hendes brug af patos ses især i følgende citat.

”Vi kan ikke forlade 2015 uden at tænke over, hvad året har bragt. I januar så vi først det chokerende attentat mod det franske satireblad i Paris, og godt en måned senere oplevede vi så det dobbelte attentat i Krudttønden og ved

Synagogen i Krystalgade i København. To danskere mistede livet, og vi sad alle tilbage med chokket og forfærdelsen – terroren var nået til os. Mine tanker går til de pårørende til begge ofre. Alle følte vi os ramt, sådan som den store opslutning viste det i dagene og ugerne efter de tragiske

begivenheder”.^{2}

Her taler hun til vores følelser og forsøger at vække en medfølelse i os. Igennem hele sin tale taler hun generelt meget til vores følelser. Hun forsøger at kommunikere til vores fornuft, det ses blandt andet i følgende citat.

”Vi er sundere og raskere end tidligere generationer. Vi lever længere, vi har mere fritid og flere muligheder for at udnytte den. Vi er kort sagt meget privilegerede i forhold til

Verden i øvrigt. Alligevel kan det se ud, som om flere bekymrer sig mere om mindre”.

Her taler hun til vores følelser og fornuft igen, så hun bruger også en smule logos.

Hun fortæller os i korte træk at vi skal være glade for, hvad vi har og sætte mere

2

Side 2, linje 4 – 10

Side 3

1.p

Dansk aflevering – taleanalyse

Side 3 af 5 pris på det. Man kan vel sige at hun giver os en løftet pegefinger eller en opsang, så man på en måde føler en vis form for skyld, eller får dårlig samvittighed.

Hendes brug af etos er også konsekvent gennem hele talen, i og med at hun er dronningen har hun netop høj etos, pga. den status hun har i Danmark, i modsætning til Lars Løkke, som har lav etos, da han som alle andre politikere tit

kommer med løfter, som han/de ikke kan leve op til.

Sammenholder man Hendes Majestæt Dronningens nytårstale, med Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale, kan man tydeligt se at Dronningen overvejende bruger skriftsprog, hvorimod Statsministeren overvejende bruger talesprog. Dette ses i de følgende citater.

”Foran os ligger et nyt år. I nat vender vi endnu et blad:

Hvad venter der os? Vi må se på fremtiden med håb, velvidende, at det nye år kan bringe os glæder såvel som

sorger, udfordringer såvel som lykkelige stunder”.^{3}

I skriftsprog er det vigtigt at formulere sig korrekt og præcist. Man kan se at Dronningens sprog er meget sagligt og gennemtænkt. Ordforrådet er bredt og der bliver brugt mange ”fine ord” – om man vil – som man normalt ikke vil bruge ved talesprog, da man her ikke har den samme mulighed, for at gennemtænke sine formuleringer. Desuden ser man heller ikke mange korte sætninger i hendes tale.

”Dan havde mod. Modet til godhed. Han beskyttede gæsterne til en konfirmationsfest. Han passede på andre.

Helt uden tanke for sig selv.

Terrorangrebet i København. Et russisk passagerfly, som eksploderede over Sinai. Drab på turister i Tunesien.

3

Side 5, linje 114 – 116

Side 4

1.p

Dansk aflevering – taleanalyse

Side 4 af 5

Angreb i Beirut. Angreb i Californien. De blodige angreb i

Paris.

Alle steder var ofrene uskyldige og forsvarsløse mennesker.

Kunne det have været vores nærmeste? Kunne det have været vores børn? Den tanke kan man få. Det er terrorens

væsen at skabe netop dén frygt”.^{4}

Ser man derimod på Statsministerens tale, er sætningerne kortere, men der bliver dog også her brugt skriftsprog, eftersom det er en tale, hvor man kan se, at der har været tid til at overveje og gennemtænke sit ordvalg. Det lyder dog mere som talesprog, da der ikke er brugt ligeså mange ”komplicerede” ord, som i Dronningens nytårstale, det bevirker at ordforrådet ikke virker lige så bredt i Statsministerens nytårstale, som det gør i Dronningens nytårstale.

Statsministerens nytårstale giver altså en følelse af, at man lige så godt kunne stå over for hinanden og tale sammen, hvor Dronningens nytårstale mere giver en følelse af at blive talt til.

Dronningens nytårstale er generelt en god tale. Den rammer en bred gruppe af modtagere og virker overbevisende. Ser man på Aristoteles fem faser halter den dog en smule i actio – hun kigger meget ned i papiret, og fumler med at finde de rigtige sider. Ser man dog bort fra dette, er det en særdeles god tale. Ud fra det retoriske pentagram formår hun at tilpasse emne, sprog og situation, så man som modtager bliver interesseret i at høre, hvad hun, som afsender, har at sige. Hun formår at fange ens opmærksomhed, især i den sidste del, hvor hun bekendtgør at Prinsgemalen går på pension [5]. I sine taler fra tidligere år, har hun ikke formået at fange min opmærksomhed, som hun har gjort denne gang. Det kan skyldes at hun i de foregående år ikke har kommet med et personligt indspark, som hun har

4

Side 6, linje 11 – 18

5

Side 5, linje 105 – 113

Side 5

1.p

Dansk aflevering – taleanalyse

Side 5 af 5 gjort denne gang. Hendes tale har helt sikkert givet stof til eftertanke og rigeligt materiale til at udfylde flere sider i diverse sladderblade og nyhedsmedier.

Dronningens nytårstale har uden tvivl været det største samtaleemne i januar måned.