Analyse af Stoltenbergs tale den 25. juli 2011

Side 1

Analyse af Stoltenbergs tale d. 25. juli 2011

Jens Stoltenberg er 52 år og medlem af det norske arbejderparti. Som Norges statsminister udviser han høj grad af troværdighed, når han taler til befolkningen. Da han er lederen, har han til opgave at repræsenter nationen, som den højest stillede i samfundet. Ud fra hans personlige baggrund og uddannelse som kandidat inden for økonomi, fremstår Stoltenberg som en meget begavet person.

I og med, han er statsminister danner det enkelte individ sig et billede af at personen har kendskab, engagement og ikke mindst viden om det aktuelle emne, som taleren gerne vil snakke om. Som mennesker, har vi alle nogle forventninger til hvad de øverste i samfundet behersker af kundskaber, og som befolkning har det norske folk valgt en mand som skal repræsenterer dem. Det parlamentariske grundlag blev indfriet og så må man også forvente at repræsentanten er fornuftig i sine handlinger, og ord ud fra det personen har vist og gjort.

Derudover, fremstår Stoltenberg også som en klippe for det norske folk, der trygt kan støtte sig til ham. Med sit meget rolige kropssprog, og citater som at flertallets sammenhold er stærkere end mindretallets had og ved at sige at tolerancen er stærkkere end det intolerante, bliver han en slags far for de tilhængere, som har haft svært ved at finde tryghed. Det yderest interessante ved Stoltenberg er, at da han fremfører talen blander han ikke egne følelser eller hans egen politik ind i de argumenter og holdninger, der kommer til udtryk, hvorimod Bushs interesse efter den 11. september var at invadere Irak. Man kan sige at Stoltenberg er en rigtig leder type, som formår at samle alle hvorimod Bush ikke havde nogen interesse i de folk, som ikke ville føre krig.

Stoltenberg beskæftiger sig med den tragiske massakre på Utøya som kostede 76 mennesker livet. Ud fra begivenheden, taler han meget ud fra emnerne sammenhold, tolerance og den kommende tid. Eksempler på overstående emner:

”Vi er sønderknust men vi giver os ikke”.(side 1 linje7 citat fra Stoltenbergs tale):” Det er en march for tolerancen”.(citat side 2 linje 25): ”Mere åbenhed, mere demokrati.: ”Fasthed og styrke”.(citat side 2 linje 4)

Sproget er klart, og sætningerne er velformuleret med information og argumenter, som belyser emnet. Hans ordforråd i talen er begrænset til at alle socialklasser kan forstå talens

Side 2

indhold. Talen er meget præget af den sørgelige stemning og Stoltenberg formår via sit sprogbrug, at få løftet den sår der præger hele befolkningen. Sproget er meget højtideligt, og sætningskonstruktionen er meget kort i hele talen med ned til to ord per sætning. Eksempel:

”Vise omsorg.”(citat side 2 linje 13)

Stoltenberg henvender sig til hele Norges befolkning for Anders Breivik har med sin handling skadet sammenholdet, tolerancen og demokratiet. Det, der menes med overstående er at Norge står sammen som en enhed og begivenheden har ikke kun ramt de mennesker som har mistet et eller flere familiemedlemmer, den har ramt alle. Samfundets grænser er overskredet og handlingen bliver intolerant for resten af befolkningen. Breiviks planer om at lave om på regeringen og tage andre menneskers liv, er imod demokratiets love og hele liberalismens syn på virkeligheden. Sekundært henvender Stoltenberg sig til resten af Europa og andre kontinenter, for den selv samme begivenhed kan sagtens forekomme i andre EU lande eller i Asien. Først var det Stockholm, så Oslo hvem ved hvad der bliver det næste mål?

De sidste års mange kampe og oplevelser i forbindelse med terror har gjort at det vi mennesker mest frygter i livet, er den dødbringende handling som vi aldrig kan vide hvornår eller vil ske terror.

Stoltenberg ved, at hans tilhører har klare forventninger om at han som leder vil prøve at lette folkets hjerte, og få dem igennem en hård tid med sorg og tabte menneskeliv. Han har et helt klart billede af hvem hans tilhører er, hvad de har af interesser. På baggrund af det, kan han redegøre for begivenheden og samtidigt konkluderer hvad der videre bør gøres. Han bruger argumenter som at de unge skal engagerer sig, deltage i debatter og bruge deres stemmeret.

Han fanger tilhørernes kontakt meget hurtigt med sine fine argumenter, og det kan også konkluderes på deres ansigtsudtryk og stemingen på pladsen, bl.a. at der hele tiden bliver klappet.

Omstændighederne for Stoltenbergs tale passer fint i forhold til dens indvirkning på lytterne, på pladsen. Han disponerer sin tid meget flot, det tager ham syv minutter at få rørt folk dybt inde i hjertet og prøve at hjælpe nationen op igen. Tidspunktet for talen er perfekt da folket er koncentreret og veludhvilet, til at hører ministeren snakke. Han retter sin tale ind efter personer og tid og han vælger at holde talen to dage efter katastrofen, hvor folk stadig er berørt af massakren. Han formår at afkode hvordan talen skal fremstå i forhold til sammenhængen, hvor det vigtigste fokus er at rejse nationen op igen. Han formår fint at redegøre for den grusomme handling, der er sket og kommer med sine bud på løsninger til

Side 3

problemet bl.a. med argumenter som: ”Vi skal snakke med dem som er hårdest ramt.”(citat side 2 linje 14)

: ”Vi skal være medmennesker”.(citat side 2 linje 15). Stedet for fremførelsen af talen er godt planlagt i og med at der er plads til rigtigt mange mennesker, og stort set alle kan se ministeren snakke fra talerstolen. Stoltenberg tackler de objektive vilkår på den helt rigtige måde og ender med at stå tilbage som det man efterhånden sjældent ser en rigtigt leder.

Der er tale om en lejlighedstale som Stoltenberg fremfører, hvor han bruger appelformerne Ethos, Pathos og lidt logos. Han appellerer meget til tilliden, og lader sine tilhører overbevise at han er troværdig og seriøs med sin tale. Af argumenter bruger han: ”Det, vi ser i aften kan være den største og den vigtigste march det norske folk har lagt sig ud på siden 2 verdenskrig”(side2 linje 23). ”Massakren på Utøya er også et angreb på unge menneskers drøm om at bidrage til en bedre verden”.(citat side 2 linje 25).

Han ser sit emne fra rigtigt mange vinkler, og fremstår yderst troværdig i det han i forvejen er højt uddannet, han er minister og han kan også relaterer til andre forudgående ting som 2 verdenskrig. Hans påklædning udviser en grad af seriøsitet og han udstråler en hvis ærlighed, mange andre ledere ikke besidder. Stoltenberg er åben og udadvendt og er meget imødekommende, over for sine tilhørere. Det følelsesmæssige og stemingen appellerer Stoltenberg meget til. Da ministeren allerede i forvejen ved at det er et følsomt emne at snakke om. Han vækker følelser af sorg, vrede og ikke mindst medlidenhed op i deltagerne.

Eksempler på dette er: ”Vi lader ikke frygten knække os”.( citat side 1 linje 9) ” Vi som er samlet her har en besked til dem som har mistet en af deres kæreste, vi er her for dig”.(citat side2 linje 16) : ”Deres drømme blev brutalt knust”( citat side 3 linje 1). Der er brugt meget lidt logos i teksten men eksempler på logos er følgende: ” En march for demokrati, sammenhold og tolerance”.(citat side 2 linje 25) : ”Det bliver et Norge før og efter den

22.juli.”(citat side 1 linje 18)

Hovedargumentet er at Norge skal stå sammen som en nation og hjælpe hinanden, for kun med et godt fællesskab kan de komme på rette kurs igen. Eksempler på hovedargumentet (på norsk): ” Vi er så få her til lands, hver fallen er bror og venn”.(citat side 3 linje 16). ” Forsatt gjelder det å ta vare på hverande, vise omsorg snakked med dem som er hardest ramt”.(citat side 2 linje12-13)

Side 4

De eksplicitte argumenter kommer til udtryk når han bl.a. siger: ”Vi skal vogte os for at tiltrække for mange og for bastante konklusioner imens vi er i sorg” Det vil naturligvis ikke være godt for samfundet, de bør i stedet rette fokus imod hvordan de kommer på rette spor igen. : ”Det er vigtig at vi respekterer forskellene, alle måder at sørge på er normale” : ” Brug stemmeretten, meld dig ind i en organisation, engagerer dig, for frie valg er juvelen i demokratiets krone”. Man kan sige at Stoltenberg virkelig appellerer til befolkningens tillid og i den grad følelserne. Han føler med dem alle, og er en leder værdig for hele nationen.