Dronningens nytårstale 2010 & Lars Løkkes nytårstale 2011

Side 1

Dansk stil: Analyse og sammenligning af Dronning Magrethes og statminister Lars Løkkes nytårstaler XXX – 28/1-11

Side 1 af 4

Hvad skal gøres om i 2011?

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯ STX 2.g

Hvis vi spørger Dronning Magrethe skal vi alle sammen blive mere udadvendte og åbne overfor vores medborgere, men hvis vi spørger statsminister Lars Løkke Rasmussen er det afskaffelse af efterlønnen der er det helt store emne i 2011.

I 1941 holdte majestæten for første gang nytårstale, og siden 1946 har det også været en tradition ved hvert årsskifte, at den siddende statsminister får et kvarters tale tid transmitteret via landsdækkende radio og senere tv. De to taler vækker hvert år stor opsigt og kommer ud til et stort publikum, og interessen er steget endnu mere i og med, at bookmakerne nu også har gjort det muligt at sætte penge på, hvad Dronning Magrethe for eksempel nævner i hendes tale.

Dronning Magrethe starter sin tale personligt ved kort at fortælle om hendes minder fra år

2010. Året 2010 var selvfølgelig meget præget STX 2.g tilbage på med stor glæde over hvor meget hele landet hyllede hende.

Men den glade tone bliver straks herefter ændret til en mere alvorlig.

Som vi alle ved har Danmark i år 2010 været et land ramt af den økonomiske krise, men hendes kongelige højhed gør os alle opmærksom på, at den økonomiske krise har ramt mindre hårdt i Danmark, da vi har haft velstand og opsparing at tære på. Hun mener altså at det er fællesskabet der bærer os frem når tiderne er hårde. Dette betyder dog ikke, at vi skal læne os tilbage og bare nyde godt af velstanden. Ifølge Dronning Magrethe er danskerne nemlig begyndt at være egoistiske og mistroiske overfor hinanden. Hun udtrykker hendes bekymring således:

''Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi hver især får det, vi selv mener at have krav på?''

Indirekte opfordrer hun altså danskerne til at vende tilbage til fællesskabet hvor alt ikke handlede om dit og mit men om velstand og hinanden. Hun tydeliggøre dette til sidst i talen hvor hun opsummere hendes budskab: ''I gode tider skal vi huske på, at medgang ikke er nogen selvfølge, og at der altid er nogle, for hvem hverdagen kan være trang. Når tiderne er dårlige, skal vi ikke glemme vort gode humør, og at et smil er med til at bære os gennem hverdagen, også når den er grå.''

Dronning Magrethe ønsker at vi alle sammen skal have som nytårsforsæt at være ydmyg overfor hinanden i fremtiden. Hvilket

Side 2

Dansk stil: Analyse og sammenligning af Dronning Magrethes og statminister Lars Løkkes nytårstaler XXX – 28/1-11

Side 2 af 4 forhåbentligt vil sikre os et endnu bedre samfund. sænke ungdomsarbejdsløsheden.

Vores dronning formår både at vinde vores hjerter ved at fortælle om hendes egne arbejdsmarkedet som muligt.

oplevelser med hendes familie, som En hun gør i starten af talen, men også af ved at tale om soldaterne i Lar

Afghanistan, som må fejre nytår langt s væk. Lø

Selvom hun er i stand til at berøre os, kke er hun også i stand til at give os en s kærlig lussing, når hun mener at vi er arg på vej ud af kurs. ume

Lars Løkke gør brug af samme teknik nter som Dronning Magrethe brugte til at for at fange lytterne, nemlig at starte talen personligt. afskaffe efterlønnen lyder således:

Han fortæller om hvordan hans familie flyttede fra Arbejdernes Andelsboligforening i Vejle til Græsted, hvor han gik i folkeskole og senere 240.000 folkeskoleelever eller 40.000 blev familiens første student. plejeboliger eller mere end tre nye Lars Løkke taler ligesom Dronning Magrethe også om det danske fællesskab. Ligeledes mener Lars Løkke også, at vi ikke bare skal læne os nazisterne gjorde i 2.verdenskrig.

tilbage og nyde det gode samfund, men aktivt bidrage til det. Han kommer fra et politisk parti som ønsker flad skat, og velfærden skal dermed ikke financierers af de rigeste i samfundet. I stedet fremlægger han et forslag om afskaffelse af efterlønnen, som er en velfærdsordning, der giver mulighed for tilbagetrækning fra Dog vil Lars arbejdsmarkedet 5 år før folkepensionsalderen. Løkke ikke Ordningen blev vedtaget i 1979 da man dengang afskaffe gerne så, at de ældre trak sig tilbage fra efterlønnen arbejdsmarkedet og dermed gav plads til de fra en dag til unge. Den gang blev ordningen lavet for at Men Lars Løkke mener altså at tiderne er ændret, og folk således skal blive så længe på

''For det første koster efterlønnen 16 milliarder kroner hvert år. Det svarer til udgifterne til supersygehuse. Om året! Hvert år!''

Lars Løkke gør brug af samme trick som

Det nazisterne gjorde var at lave matematik opgaver til skolerne, om hvor dyrt det var for samfundet at passe for eksempel psykiske syge.

På den måde fik nazisterne indirekte de udvidende elever til at mene at psykiske syge var dårlige for samfundet og skulle udryddes.

Side 3

Dansk stil: Analyse og sammenligning af Dronning Magrethes og statminister Lars Løkkes nytårstaler XXX – 28/1-11

Side 3 af 4 en anden, for hvis man nærlæser den nye reform han enhver anden mand.

fra hans parti venstre vil man kunne se flere interessante ting, for eksempel er det stadig muligt at få udbetalt sin arbejdsmarkedspension fem år før pensionsalderen med blot 40% i skat.

Det er tydeligt for en hver at de to taler er helt forskellige. Dette skyldes blandt andet at Dronning Magrethe i modsætning til statsministeren skal holde sig neutral, og derfor ikke må udtrykke sig politisk.

Hvis vi ser på hvordan de to taler er opbygget, er der også en stor forskel.

Dronning Magrethes tale er meget velskrevet med en smuk syntakse med mange ledsætninger og varieret sprog. Hvorimod at Lars Løkkes tale mest består af hovedsætninger. forkert udfald og måske direkte frastøde lytterne.

Det er dog også helt forskelligt hvad de to vil opnå med deres taler. Dronning Magrethes formål er at evaluere det år, der er gået og derudfra fortælle folket, hvad hun ønsker af os alle fremover. Til det gør hun brug af en del modalverber som udtrykker hvad der er i fremtiden ''bør'' ske. en ønsket stemning.

Under Lars Løkkes tale hører vi en politiker, som henvender sig til nationen Danmark i sin egenskab af fungerende statsminister. Han bruger mange fremtids bestemmende ord som for eksempel ''vil'', og han bruger således talen til at rådgive os om de valg vi står overfor i det talen skal fremføres.

kommende år. Statsministerens tale bliver, som de fleste nok Lars Løkke er meget jordnær i både sit krops-og talesprog. Statsministeren er os ikke overlegen, men på niveau med det jævne folk, og hvis man kigger på ham under talen ligner Dronningen derimod har ikke ligeså nemt ved at jordnær, og kommer dermed til at virke højere rangeret end os, og selvom hun taler om at ''vi'' alle skal tænke os om, kan det nemt virke som en øvre magt, der giver en ordre.

Når vi kigger på de to taler og sammenligner dem, ser vi på appelformerne, og hvordan de begge to gør brug af dem.

I modsætning til Dronning Magrethe benytter Lars Løkke en hel del logos. Dette bruges når han argumentere for sin sag, og ved hjælp af fagudtryk appellerer han til lytternes fornuft og logik, dog benytter han ikke for mange svære ord, da han er bevidst om, at det vil give et Både majestæten og statsministeren har en høj ethos, hvilket får dem til at fremstå som troværdige personer. Som nævnt tidligere har begge taler personligt indhold og de stråler dermed af pathos. Dette appellere til tilhørernes følelser, og talererne kan bruge det til at skabe Når man sammenligner de to taler, er det vigtigt at tænke over de faste rammer, der er for hver taler. Endvidere er det også vigtigt at tænke på hvilke kriterier talererne arbejder under, når ved, optaget i modsætningen til majestætens tale, der bliver direkte transmitteret. Dette betyder selvfølgelig, at der kan opstå fejl undervejs, og som det er set, kan det ske at dronningen siger et

Side 4

Dansk stil: Analyse og sammenligning af Dronning Magrethes og statminister Lars Løkkes nytårstaler XXX – 28/1-11

Side 4 af 4 årstal forkert. Endvidere er det også bemærkelsesværdigt at statsministeren sidder med sin tale i fysisk form foran sig, selvom han kan se talen på en skærm. Dette er selvfølgelig et helt bevidst virkemiddel, og det gør det nemmere for ham at kigge op hele tiden i modsætning til Dronning Magrethe, der bliver nødt til at kigge ned på hendes papir.

Ved årsskiftet var det 39. gang at Dronning Margrethe holdte nytårstale og kun anden gang for statsminister Lars Løkke. Tilhørerne, som også så Lars Løkkes tale ved sidste årsskifte, er dog vidner til at han har udviklet sig på området og i modsætning til sidste år, sad han knap så hængende og foroverbøjet første nytårsdag i år.