Et eksempel fra HHX 2. år

Analyse af Anders Fogh Rasmussens nytårstale 2002

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 4 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find situationen: hvem taler, til hvem, hvornår og hvorfor? Står det tidligt i analysen?

  2. 4 min

    Find et retorisk virkemiddel med citat. Forklarer analysen, hvad det skal gøre ved tilhørerne?

  3. 4 min

    Læs vurderingen. Siger analysen, om talen når sit formål, og bygger den det på talen selv?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad vil taleren i din egen tale have tilhørerne til at gøre bagefter, og hvilken sætning viser det?

Skal du selv analysere en tale? Metoden står her: Retorisk analyse i syv trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, Dansk A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Anders Fogh Rasmussens nytårstale

- d. 1. januar 2002

»Lad os gøre det 21. århundrede til frihedens århundrede – præget af samarbejde, fred og respekt for det enkelte menneskes liv.« Sådan skriver Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale tirsdag d. 1.

januar år 2002. Idet følgende vil jeg analysere denne og herunder gøre rede for hans hovedsynspunkt, argumentation og sproglige virkemidler. I forlængelse af redegørelsen vil jeg give min egen mening om nytårstalen.

Som sagt vil Anders Fogh Rasmussen »gøre det 21. århundrede til frihedens århundrede« (l. 97), han ligger derfor stor vigtighed i dets enkelte menneskes frihed – og dermed ansvar. Han mener at »vi har et ansvar over for medmennesket« (l. 108), men vi skal ikke tage selvstændighed fra det – vi har et fællesansvar for at hjælpe de ældre og de syge, men de skal selv have lov at vælge hvordan.

»Regeringen vil skabe rammerne. Men rammerne skal fyldes ud af hver enkelt dansker« (l. 240).

Anders Fogh Rasmussen gør i øvrigt meget ud af at hylde USA som skaber af et samfund bygget på »personlig frihed, demokrati, menneskerettigheder og religiøs tolerance« (l. 27), hvilket er de ideer som hele den vestlige verden har taget til sig. Det gør han i sin beskrivelse af terrorangrebet den 11.

september: »Det gjorde ondt at se dette angreb på hjertet af den nation, som hele den frie verden skylder så meget« (l. 17). Han gør det klart idet, han mener vi sammen med USA »kompromisløst skal bekæmpe terrorismen. Den kamp mod det onde skal USA ikke stå alene om. (l. 37).

Yderligere ligger Anders Fogh Rasmussen stor vægt på den 1. juli, hvor Danmark overtager formandskabet i EU. Hvor Danmarks mål er optagelse af de central- og østeuropæiske lande. Han mener at optagelse af landene kan give dem »det sidste skub fremad« (l. 71) og dermed give dem en plads i velfærdssamfundet. Desuden mener han at deres optagelse er til vores eget bedste: »Når vi handler med dem, handler de med os« (l. 73). Udover de økonomiske fordele mener Anders Fogh Rasmussen også at det skaber en større sikkerhed, efter som det skaber et »helt og udelt Europa« (l.

79).

Side 2

Generelt er Anders Fogh Rasmussens hovedsynspunkt, at det 21. århundrede skal være »frihedens århundrede«, og derved rive sig løs fra »de totalitære ideologiers århundrede« (l. 91), det 20.

århundrede. Der 21. århundrede skal være et århundrede som bygger på fælles ansvar, men med »personlig frihed til selv at vælge mellem forskellige løsninger« (l. 114). Han kommer med en række ideer og mål for det 21. århundrede, som han sammenligner med det 20. århundredes. Dette kan sættes op i følgende modsætningsmodel:

Det 20. århundrede Det 21. århundrede

Velfærdsstat Moderne velfærdssamfund

Undertrykkelse Frihed

Verdenskrige Fred

Totalitære ideologier Demokrati, fælles ansvar

Kommunisme Kapitalisme

Klassekamp Samarbejde

Umyndiggørelse Frihed til selv at vælge

Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen mener altså, at »den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv« (l. 182). At mennesket kommer før systemet.

Side 3

Anders Fogh Rasmussen bruger i høj grad historisk argumentation, hvilket han gør til en slags argumentation for de værdier han tror på, i sin sammenligning af det 20.- og det 21. århundrede.

Desuden bruger han flere steder lighedsargumenter: »Jeg kan bruge et billede fra...« (l. 221) og linie

26: »...har vi bygget vore samfund på tilsvarende værdier...«. Han bruger derudover diverse frygt-og trusselsargumenter: »Vi skal kompromisløst bekæmpe...« (l. 37) samt »der er tendenser til et eksperttyranni...« (l. 197). Han bruger ligeledes den omvendte argumentation, lykkeargumentation:

»Ved at få de nye demokratier med...« (l. 78). Dertil bruger han et enkelt sted ekspert argumentation, hvor han referer til den danske filosof, K.E. Løgstrup.

Anders Fogh Rasmussen bruge flere steder emotiver. De positive emotiver bruger han i fremstillingen af sine mål til det 21. århundrede: frihedens århundrede, fred, respekt, samarbejde, bedst mulige, stærke sider og frit valg. Mens han bruger negative emotiver til beskrivelsen af 1900- tallet: totalitære ideologier, folkemord, klassekamp, kollektivisme, påstået højere sag og undertrykkelse. Derudover bruger han også plus-ord i sin betragtning af USA: personlig frihed, demokrati, værne, menneskerettigheder og religiøs tolerance. Hvorimod han bruger negative emotiver til at beskrive terrorangrebet den 11. september, hvilket kommer til udtryk i følgende citat:

»USA er udpeget som fjende af alverdens terrorgrupper. Der er ikke tilfældigt. For USA repræsenterer alt det, som religiøse fanatiker og herskesyge tyranner frygter og foragter.

Regeringslederen bruger i personlige udtalelser pronomenet »jeg«. F.eks. »Jeg sender mange tanker til danske soldater og politifolk...« (l. 53). Mens han i politiske udtalelser bruger pronomenet »vi«.

F.eks. »Vi vil sætte mennesket før systemet.« (l. 181). Med »vi« mener han regeringen og Venstres folketingsgruppe. Når han bruger »vi« viser han derfor at det ikke kun er ham der mener sådan, men også hele hans bagland – han står altså ikke alene med sin holdning. Når han bruger pronomenet »jeg« gør han sin udtalelse mere personlig, og dermed talen mere folkelig.

Generelt er jeg enig i Anders Fogh Rasmussens grundprincipper og ideologiske holdninger. Hvilket ligger til baggrund for min vurdering af nytårstalen.

Anders Fogh Rasmussen ligger stor vægt på at der skal fornyelse til det danske samfund, hvilket han gør ved at fremlægge en række mål for det 21. århundrede, som han sammenligner med det 20.

Side 4

århundredes sandfærdigheder. Jeg er langt hen af vejen enig i Anders Fogh Rasmussens iagttagelser, men jeg mener dog ikke det 20. århundrede har været så slemt som han gerne vil gøre det til. F.eks. »totalitære ideologier, i hvis navn mennesker blev undertrykt og dræbt for en påstået højere sag.« (l. 92). At han gør det 20. århundrede så slemt skyldes selvfølgelig, at han ønsker at vise befolkningen, at den nye regering går ind for forandring. Skjult i talen ligger, at han gerne vil gøre op mod den tidligere regering. Derfor vil der, hvis man generaliser tilstrækkeligt, kunne tilføjes følgende punkt til modsætningsmodellen.

Det 20. århundrede Det 21. århundrede

Paul Nyrup Rasmussen, S Anders Fogh Rasmussen, V

Anders Fogh Rasmussen kommer mange steder ind på det enkelte menneskes frihed, hvilket gør at nytårstalen kan sammenlignes med den tidligere læste artikel af Frank Dahlgaard: »Barnepige-politik gør unge til pjok«. Frank Dahlgaard opfordrer her til at forældre under konfirmationstalen husker konfirmanden på »at enhver er sin egen lykkesmed«. Det samme gør Anders Fogh

Rasmussen indirekte når han taler om dets enkelte menneskes frihed.

Statsministeren indleder sin tale med at beklage tragedien den 11. september, hvilket må betegnes som et af talens obligatoriske afsnit, idet alle vestlige landenes nytårstaler formentlig har indeholdt netop dette afsnit. Og terrorangrebet var da også år 2001’s vigtigste begivenhed. Jeg mener Anders Fogh Rasmussen på en god måde får taget afstand fra de terrorister som står bag.

Anders Fogh Rasmussen får mange politiske holdninger frem i talen, mens den samtidig holdes i det personlige perspektiv som kendetegner en nytårstale. Han gør det til en tale direkte til folket, men også et politiskoplæg som viser regeringens mål og visioner.

Alt i alt er talen et solidt stykke retorik, men kan ikke betegnes som hverken et politisk- eller retoriskmesterværk.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.