Et eksempel fra STX 3.g

Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min | Retorisk analyse

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 13 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find situationen: hvem taler, til hvem, hvornår og hvorfor? Står det tidligt i analysen?

  2. 4 min

    Find et retorisk virkemiddel med citat. Forklarer analysen, hvad det skal gøre ved tilhørerne?

  3. 4 min

    Læs vurderingen. Siger analysen, om talen når sit formål, og bygger den det på talen selv?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad vil taleren i din egen tale have tilhørerne til at gøre bagefter, og hvilken sætning viser det?

Skal du selv analysere en tale? Metoden står her: Retorisk analyse i syv trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Dansk A, 13 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Guldnotat til ’Dokumentar og virkelighed’

EN HJÆLPENDE HÅND ................................................ 1 NOTEPAPIRET ................................................................ 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................... 1 OPGAVEFORMULERINGEN ......................................... 2 TEMAET ....................................................................... 2 PUNKTERNE .................................................................. 2 OPBYGNING OG OMFANG ................................................. 2 ARBEJDSFORMERNE, DER SKAL ANVENDES ................ 3

SYNSPUNKTER I TEKST 6 [REDEGØRELSE] ................... 3 HOVEDSYNSPUNKTER ...................................................... 3 Dokumentarfilm er ikke virkelighed ....................... 3 Der er ikke stor forskel mellem dokumentarfilm og fiktionsfilm ............................................................. 5 Sandheden og ansvaret ligger hos instruktøren ..... 5

ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] .......... 7

ARGUMENTTYPER ........................................................... 7 OPBYGNING AF ARGUMENTATIONEN .................................... 9 DISKUSSION ............................................................. 10 HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ....................................... 10

1. EN DISKUSSION AF SYNSPUNKTERNE I TEKST 6 ................... 11

2. ANDRE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER ......................... 12 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe

dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du

sammenhængende. anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af synspunkter og citater.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter, argumentation, elementer, citater vi finder, det kunne være

relevant at komme ind på i en analyse af teksten/teksterne. Du

kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retning af netop din analyse.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledningen til kronik her.

Side 3

2

Opgaveformuleringen

Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp for din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til ”Dokumentar og virkelighed”.

Temaet

Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.

Temaet er: ”Dokumentarfilmens forhold til virkeligheden”. En dokumentarfilm filmer noget i verden, fx en arbejdsplads, en sportsmands hverdag, eller dagligdagen i et fængsel. Ét af de store spørgsmål inden for filmfaget er, hvordan dokumentaren forholder sig til den virkelige verden: Viser dokumentaren virkeligheden, som den er, eller viser dokumentaren en iscenesat og derfor uvirkelig udgave af verden?

Punkterne

Med temaet ”Dokumentarfilmens forhold til virkeligheden” i baghovedet, skal du skrive en kronik, der skal indeholde følgende tre punkter:

• En redegørelse for synspunkterne i Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min (tekst 6).

• En karakteristik af argumentationsformen i Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min (tekst 6).

• En diskussion af synspunkterne i teksten.

Opbygning og omfang

Skriv din kronik, sådan at du begynder med redegørelsen, derefter går videre til karakteristikken og slutter af med diskussionen. På den måde får din opgave en god struktur fra det redegørende til det analyserende og perspektiverende. Husk at gemme tid og plads til din diskussion, da den er en vigtig del af din opgave! For mere hjælp til opbygningen af din kronik, se da vejledning til kronik her.

Side 4

3

Arbejdsformerne, der skal anvendes

Redegørelse: Her skal du finde synspunkterne i tekst 6 og præsentere dem objektivt for din læser, dvs. uden at give udtryk for dine egne holdninger til teksten, men med dine egne ord.

Fokuser særligt på de punkter, der har med dokumentarfilmens forhold til virkeligheden at gøre.

Karakteristik: Her skal du vise hvilken form for argumentation, der anvendes i tekst 6, og hvordan denne argumentation virker.

Dvs. du skal finde de typiske argumenter i teksten og vise, Kestner mener med hovedsynspunkterne.

hvordan de virker overbevisende på læseren.

Diskussion: Her skal du selv komme på banen i en diskussion af synspunkterne i tekst 6. Du skal altså diskutere, om du mener synspunkterne i tekst 6 er gode og rigtige, eller om du mener de er dårlige og forkerte. Til slut kan du komme med dine helt egne synspunkter og perspektiver på emnet. Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger!

Synspunkter i tekst 6 [redegørelse]

Det første, du skal gøre i din kronik, er, at finde de væsentligste synspunkter i Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min

(tekst 6). Med din redegørelse skal du sætte læseren ind i, hvad der er væsentligt i teksten i forhold til temaet, dokumentarfilmens forhold til virkeligheden. Redegørelsen skal være det fundament, som du skal bygge din karakteristik af argumentationsformen og din diskussion ovenpå. Opgaven bevæger sig på den måde fra redegørelsen over i karakteristikken og ender med diskussionen. Vi har her fundet tre hovedsynspunkter i teksten med en række undersynspunkter. Undersynspunkterne udbygger, hvad Max

Hovedsynspunkter

• Dokumentarfilm er ikke virkelighed.

• Der er ikke stor forskel mellem dokumentarfilm og fiktionsfilm.

• Sandheden og ansvaret ligger hos instruktøren.

Dokumentarfilm er ikke virkelighed

Film er historier om virkeligheden

Dokumentarfilmen fortæller ikke sandheden om virkeligheden, men fortæller derimod en bestemt historie om virkeligheden,

Side 5

4 som instruktøren har valgt at fortælle. Dette kræver både mange valg og fravalg:

”Vi fortæller ikke virkeligheden. Vi fortæller historier om den.

Virkeligheden er i sig selv ikke en historie. Den er uendelig, så det kræver mange valg og uendeligt mange fravalg at fortælle en historie.”

Den planlagte film er lige så sand som den uplanlagte film af filmen:

En dokumentarfilm, hvor instruktøren går ud i verden uden en plan og filmer nogle tilfældige begivenheder, viser ikke virkeligheden på nogen mere sand måde, end en dokumentarfilm, hvor scenerne er planlagt og bevidst instruerede:

”… det bygger på en forestilling om, at hvis en film er bevidst planlagt og gennemtænk, inden den optages, er den ikke sand. At sandheden tilhører de film, der er optaget bevidstløst, uplanlagt og uigennemtænkt.”

Fortællingen eksisterer ikke uden filmen – den rene dokumentar er en illusion

Nogle mennesker tror, at fortællinger er noget, der findes ude i verden, og som bare venter på at blive fortalt. Men sådan er det ikke. Fortællingen eksisterer først i det øjeblik, den bliver fortalt, fx i filmen. Derfor er den rene dokumentar, som bare ’viser’ fortællingen uden at skabe den, en illusion. Fortællingen skabes ”Man snyder sig selv, hvis man tror, historier er noget, der ligger ude i verden – noget, som kan hentes ind og fortælles

[…] I hvilken form skulle historien findes derude? Som et slags fantom, der blot endnu ikke har givet sig til kende? […]

Historien – filmen – bliver til i det øjeblik, den fortælles. Den eksisterer ikke før. Ikke et sekund før.”

Nyhederne er heller ikke virkeligheden

Den almindelige nyhedsjournalistik viser heller ikke virkeligheden, som den er. Nyhederne viser et bestemt udsnit af verden og de vises gennem en bestemt synsvinkel, som ikke er fyldestgørende for virkeligheden:

Side 6

5

”Nyhedsjournalistik er heller ikke virkeligheden. Og hvor befriende og spændende er det ikke, når en reporter står i en direkte transmission fra et fremmed land og fortæller, hvad han tror, der sker omkring ham. Når han ikke længere påstår, at det er virkeligheden, men i stedet tilstår, at det er hans oplevelse af virkeligheden.”

Der er ikke stor forskel mellem dokumentarfilm og fiktionsfilm

Virkeligheden er både dokumentarfilmens og fiktionsfilmens materiale

Filmen er ikke virkelighed, men virkeligheden er filmens materiale, dvs. det stof, der filmes, og som instruktøren bruger til at lave en historie af. På den måde er der ikke forskel på dokumentarfilm og fiktionsfilm. Begge typer film er fortalt af en instruktør, og begge bruger virkeligheden som materiale til at fortælle en bestemt historie om vores virkelighed:

”[virkeligheden] er blot et materiale. Som blækket i pennen.

Ligesom den vel sagtens er materialet til de film, der normalt kaldes fiktion. Derfor er der ikke nogen væsensforskel på det, vi kalder fiktion, og det, vi kalder dokumentar. Det er historier om vores virkelighed, fortalt af nogen.”

Sandheden og ansvaret ligger hos instruktøren

Alle film er instruerede – den gode film er den velinstruerede film

Alle film er instruerede. Selv i de mest uplanlagte dokumentarfilm har instruktøren foretaget visse tilvalg og fravalg af, hvad der filmes. Allerede deri ligger en vis instruktion.

Forskellen mellem gode og dårlige film ligger derfor i, hvordan de er instruerede. Den gode film er den velinstruerede film, der er bevidst om, hvordan den selv virker:

”Jeg vil meget gerne indrømme, at jeg instruerer mine film.

For jeg sætter en ære i det. Alle film, også dokumentarfilm, er instruerede. Nogle er bare bedre instrueret end andre. En god film virker bevidst. Som en bevidsthed, der selv ved, at den er i færd med at fortælle.”

Instruktøren bærer ansvaret for filmen

Ingen film viser virkeligheden, som den er, heller ikke dokumentarfilm. Derimod er instruktøren den, der iscenesætter

Side 7

6 og fortæller filmen. Dette er vigtigt at indse for instruktøren, for

det overlader ansvaret for filmen på hans/hendes skuldre. Hvis

filmen var virkelighed, ville det være filmens aktører, der var ansvarlige, men sådan kan det ikke være:

”Som instruktør oplever jeg, at det er afgørende […] at vedkende sig, at filmen ikke er virkeligheden. Moralsk set bliver det betænkeligt, for ikke at sige farligt, hvis man påstår det modsatte: At man ikke er en fortæller. At man blot er en viderebringer af virkelighed. For så er der jo ikke nogen til at tage ansvaret for historien. […] hvis ikke fortælleren tager ansvaret for historien, vil de medvirkende i filmen ofte stå tilbage med ansvaret. Og de kan jo ikke tage ansvaret for en historie, som jeg fortæller.”

Vigtigt med bevidst reflekterende instruktører – den gode film er bevidst tilrettelagt

For at skabe gode og kvalitetsbevidste dokumentarfilm, er det vigtigt, at instruktøren er bevidst om, hvordan og hvorfor han vælger at filme og fortælle om lige præcis det udsnit af virkeligheden, som han gør. Den gode film er vel tilrettelagt og gennemtænkt:

”Måske er det specielt vigtigt for dokumentarister at spørge sig selv, hvad det er, man fortæller. For det er let at snyde sig selv, derude i virkeligheden. […] Virkeligheden er fyldt med kulisser og spillere over det hele. Og hvis man ikke tager beslutninger på forhånd, er man tilbøjelig til at følge de udvendige begivenheder. […] Enhver scene kræver sin helt egen instruktion, og de bedste dokumentariske øjeblikke er som regel meget godt tilrettelagt.”

Det dokumentariske øjeblik er ’sandt’

For instruktøren gælder det om at indfange ”det dokumentariske øjeblik”, hvor filmen viser noget ægte og intenst, som derfor opleves som ’sandt’. Det kan være et spændingsforhold mellem to personer, en stemme der tydeligvis har svært ved at tale sandt, men det kan også være en skuespiller, der agerer troværdigt i en film:

”Et dokumentarisk øjeblik er noget, der giver en film liv. Det er noget, der ikke helt kan ses. Det er spændinger mellem mennesker. Det er løgnen eller tvivlen i stemmen. Det er det splitsekund, der tøves. Og det er afgørende for en film, at den

Side 8

7 er levende. At rammen er fyldt ud med liv. Fyldt med sandhed.”

Sandheden ligger i instruktørens måde at lave filmen på

Sandheden i filmen skal ikke måles på, om filmen viser noget, som det er virkeligheden. Filmens fortælling kan aldrig være ”sand”, forstået på den måde, at den viser den nøgne sandhed om virkeligheden. Sandheden skal derimod måles på, om instruktøren har fået filmen til at sige noget sandt om verden på den måde, at filmen virker troværdig for seeren og rammer seeren. På den måde er det instruktøren, der har sandheden i sin hånd:

”Sandheden ligger inde i maven. Det er det instrument, vi vurderer en scenes troværdighed med. Hvis det virker, er det sandt. Sandheden er min.”

Argumentationsformen

[karakteristik]

Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og du er nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette kan du bedst gøre ved at finde og analysere nogle karakteristiske typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke argumenter, Max Kestner bruger, og karakterisere hvordan disse argumenter virker. Her vil vi vise dig de vigtigste argumentationstyper i teksten og analysere, hvordan de virker overbevisende på læseren. Endelig vil vi se på, hvordan Kestner overordnet bygger sin argumentation op i tekst 6.

Argumenttyper

Subjektivt sprog

Kestners tekst tager udgangspunkt i hans egne erfaringer som dokumentarfilmsinstruktør. Derfor skriver han i et subjektivt sprog, hvor han kommer med sine egne holdninger til emnet og bruger mange formuleringer som ”jeg”, ”mig” og ”min”. Dette er en stærk overtalelsesteknik, som spiller på at få læseren til at leve sig ind i situationen og holde med Kestner som person. Det giver både Kestner troværdighed (etos-argument) og påvirker læseren følelsesmæssigt (patos-argument):

- Overskriften: ”Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min.”

Side 9

8

- ”På sin vis er jeg ligeglad med synspunktet. Jeg ser ingen forskel på dokumentarfilm og fiktionsfilm – som produkt. Når spørgsmålet alligevel irriterer mig…”

- ”Jeg vil meget gerne indrømme, at jeg instruerer mine film. For jeg sætter en ære i det.”

- ”Som instruktør oplever jeg, at det er afgørende […] at vedkende sig, at filmen ikke er virkeligheden.”

- ”Sandheden ligger inde i maven […] Sandheden er min.”

Taler til fornuften (logos-argument)

Kestner taler meget til folks tanke og fornuft med rationelle argumenter. Logos-argumentet er karakteriseret ved et

”fornuftigt” udsagn, der skal gøre, at læseren kan indse, at et bestemt synspunkt er rigtigt. Dette markeres ofte med ord som ”derfor”, ”fordi”, ”for” og ”jo”. Læseren vil oftest føle sig overbevist af rationelle argumenter, selvom disse ikke nødvendigvis underbygger synspunktet:

- ”Og de kan jo ikke tage ansvaret for en historie, som jeg fortæller”

- ”[virkeligheden] er blot et materiale. Som blækket i pennen. Ligesom den vel sagtens er materialet til de film, der normalt kaldes fiktion. Derfor er der ikke nogen væsensforskel på det, vi kalder fiktion, og det, vi kalder dokumentar.”

- ”Hvis dokumentarfilm faktisk var virkeligheden, ville det være ganske bemærkelsesværdigt dumt at sende dem i fjernsynet eller vise dem i biografen. Virkeligheden kan vi jo se ud ad vinduet, med vores egne øjne.”

Ledende/Retoriske spørgsmål

Kestner benytter sig i artiklen af at stille ledende spørgsmål, som læseren kun kan besvare på én bestemt måde. Ved at stille spørgsmål involverer han læseren, og ved at lede svaret i en bestemt retning, får han læseren til at mene noget bestemt, nemlig det samme som ham selv. Ledende spørgsmål er på den måde med til at overbevise læseren om Kestners synspunkter:

- ”I hvilken form skulle historien findes derude? Som et slags fantom, der blot endnu ikke har givet sig til kende?”

- ”Og hvilket billede vælger man, hvis man ikke ved, at man har et valg?”

Side 10

9

Sandhedsargument

Kestner fremfører ’sandheder’ uden at begrunde dem, når han argumenterer for, at det dokumentariske øjeblik er det afgørende i film. Disse ’sandheder’ er i virkeligheden forklædte påstande, der er svære at modsige, fordi de fremstilles som åbenlyse sandheder. På den måde får Kestner læseren til at acceptere synspunktet om det dokumentariske øjeblik, uden at han behøver argumentere for det:

- ”Et dokumentarisk øjeblik er noget, der giver en film liv.

Det er noget, der ikke helt kan ses.”

- ”Hvad enten det handler om fiktion eller dokumentar, har den gode scene det dokumentariske øjeblik i sig.”

Værdiladede ord

Kestner benytter værdiladede ord og vendinger, der skal påvirke læseren til at være enig med ham:

• Negativt ladede ord og vendinger skal gøre, at læseren oplever synspunktet, om at dokumentarfilmen viser virkeligheden, som falsk (patos-argument):

- ”bevidstløst, uplanlagt og uigennemtænkt”

- ”man snyder sig selv”

- ”betænkeligt, for ikke at sige farligt”

- ”let at snyde sig selv”

• Positive ord og vendinger skal gøre, at læseren får sympati for Kestners synspunkter (patos-argument):

- ”ansvaret for historien”

- ”nærværende og troværdigt og sandt”

- ”vække sig selv og lytte til filmens vilje”

- ”At rammen er fyldt ud med liv. Fyldt med sandhed.”

- ”dokumentariske øjeblikke”

- ”magien og øjeblikket”

Se Studiekompassets gennemgang af de tre klassiske appelformer, logos, etos og patos, her.

Opbygning af argumentationen

I teksten bygger Max Kestner sit argument op om sine egne subjektive erfaringer. I artiklens indledning taler han direkte om sine egne oplevelser og holdninger til forholdet mellem dokumentarfilm og virkelighed. På den måde opbygger han troværdighed hos læseren. I tekstens midte går han over til at udtale sig mere generelt om problemstillingen. Her bruger han et

Side 11

10 mere objektivt og meget mindre subjektivt sprog, uden formuleringer som ”jeg” og ”mig”. Det er i dette midterste afsnit, at Kestner kommer med de fleste logos-argumenter, og det er også her, han bruger sandhedsargumentet til at overbevise læseren om, at det dokumentariske øjeblik findes, og at det er det vigtigste i film. Endelig vender Kestner til slut i artiklen tilbage til sin subjektive position og konkluderer på artiklen. På den måde giver han artiklen en flot afrundet struktur, der begynder og slutter med personlige oplevelser.

Argumentationen i tekst 6 er altså bygget således op: Subjektiv fremstilling – objektiv fremstilling – subjektiv fremstilling.

Diskussion

Du har fundet de væsentligste synspunkter og argumenter i teksten, og du er nu nået til at skrive selve diskussionen. Det er her, din subjektive holdning skal skinne igennem til emnet.

Hvordan skal du diskutere?

I din diskussion skal du holde sørge for at fokusere på opgavens tema, nemlig: ”Dokumentarfilmens forhold til virkeligheden”. Du skal give dine egne holdninger til kende i forhold til Max Kestners synspunkter på dette tema i tekst 6. Du skal altså tage udgangspunkt i din redegørelse for tekstens synspunkter og bruge disse som springbræt til en større diskussion af dokumentarfilmens forhold til virkeligheden. Du kan evt. også inddrage din karakteristik af argumentationsformen i din diskussion. På den måde bygger du oven på dit fundament, som er din redegørelse og din karakteristik. Til slut kan du komme med dine helt egne synspunkter og perspektiver på problemstillingen. Din diskussion kan altså indeholde følgende punkter:

1. En diskussion, hvor du diskuterer og tager stilling til tekstens synspunkter på dokumentarfilmens forhold til virkeligheden.

2. En selvstændig diskussion, hvor du kommer med dine helt egne holdninger og perspektiver på problemstillingen.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Du må gerne være nuanceret i din diskussion og argumentere både for og imod.

Side 12

11

1. En diskussion af synspunkterne i tekst 6

Du kan grundlæggende overveje følgende spørgsmål, som tager fat på tekstens holdninger til dokumentarfilmens forhold til virkeligheden, og som du kan behandle i din diskussion:

• Er du grundlæggende enig med Max Kestner i, at dokumentarfilmen aldrig viser virkeligheden, som den er?

- Har Kestner ret i, at dokumentarfilmen ikke viser virkeligheden, men derimod fortæller historier om virkeligheden?

- Vil dokumentarfilmen altid være iscenesat på én eller anden måde?

- Er den planlagte film, hvor det hele er iscenesat, ligeså meget et udtryk for virkeligheden som den uplanlagte film, hvor man fx bare går ud i verden og filmer noget tilfældigt?

- Kan en dokumentarfilm vise et udsnit af virkeligheden, som den er?

• Har Kestner ret i, at der ikke er ret stor forskel mellem dokumentarfilm og fiktionsfilm?

- Kan en fiktionsfilm være ligeså sand og virkelig som en dokumentar?

- Er der ingen forskel på, om en film er iscenesat ned til mindste detalje, eller om en film handler om noget fra en helt almindelig hverdag? Er den ene film ikke mere tæt på virkeligheden end den anden?

• Hvis ikke der er forskel på dokumentarfilm og fiktionsfilm, hvorfor skal vi da have dokumentarfilm i det hele taget?

- Kan fiktionsfilmen sige og gøre alt det, som dokumentarfilmen kan? Eller?

• Har Kestner ret i, at nyhedsjournalistikken ikke viser virkeligheden, som den er?

- Er nyhedsjournalistik altid en bestemt fortolkning af verden?

- Kan nyhederne vise et udsnit af virkeligheden på en sand måde, selvom de vinkler begivenhederne på en bestemt måde?

• Er du enig med Kestner i, at det er vigtigt, at instruktørerne er bevidste om, at de ikke viser selve virkeligheden, men fortæller historier om virkeligheden?

Side 13

12

- Er det instruktøren, der skaber sandheden i dokumentaren?

- Er det vigtigt, at instruktøren tager ansvaret for dokumentarfilmen? Eller er det okay at stille personer i en dokumentarfilm til ansvar for, hvad de gør og siger i en dokumentar?

• Har Kestner ret i, at ”det dokumentariske øjeblik” er afgørende for, om en film er god?

- Er du enig i, at det dokumentariske øjeblik findes?

• Synes du, at Kestners argumenter i teksten er gode og rigtige? Eller synes du, hans argumenter er dårlige og forkerte? Begrund hvorfor.

2. Andre synspunkter og perspektiver

Det kan være flot, hvis du til sidst i din kronik kan inddrage andre synspunkter og perspektiver på temaet ”dokumentarfilmens forhold til virkeligheden”. Vi viser her nogle perspektiverende spørgsmål, der går ud over tekst 6.

• Hvorfor er dokumentarfilm og reality-Tv så populært, som det er i dag?

- Fordi publikum tror, at de får direkte adgang til andre menneskers virkelige liv?

- Fordi publikum gerne vil se moralske dilemmaer fra det virkelige liv?

- Fordi publikum kan lide spændingen og identificere sig med personerne ligesom i en fiktionsfilm?

• Er reality-programmer som fx Paradise Hotel og Singleliv virkelighed eller fiktion?

- Ville det gøre nogen forskel, hvis deltagerne bare var skuespillere?

- Er der efter din mening forskel på, om det, man filmer, er noget, man har iscenesat og instrueret, eller om det er noget tilfældigt, der bare sker?

• Reflekterer publikum i dag over, om dokumentarfilm og reality-Tv er virkelighed eller fiktion?

• Giver det overhovedet mening at skelne mellem fiktion og virkelighed på film og i Tv?

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.