Mette Frederiksens 1. maj-tale 2016 | Analyse

Side 1

1

Mette Frederiksens tale 1.maj 2016

Mette Frederiksen er partiformand for Socialdemokraterne, og udtaler sig til arbejdernes kampdag

1. Maj 2016 i fælledparken omkring samling og sammenhold. Hun taler om, at regeringen foreslår at bygge markant færre almene boliger i byerne. Lars Løkke og Thulesen Dahl indfører et kontanthjælpsloft, som besværliggøre mange familier i at have råd til at finde en lejlighed. Talens kontekst passer rigtig godt ind i forhold til situationen. Da det her alle samles en gang om året for at høre på forskellige politikkere udtale sig omkring flere synspunkter i Danmark. Hun går meget op i at komme ind på lighed og det at, kunne give en hjælpende hånd til en, der allerede ligger ned er vigtigt. Hendes hovedbudskab gennem hele talen er sammenhold er valgets parole. Ikke bare inden for begrænsede rammer men i det større syn. Nemlig hele Danmark.

Talen er en genos demegorikón altså en politisk tale. Dette er dog kun et uddrag af den oprindelige tale. Mettes valg af sprog er meget let af forstå, da hun gennem næsten hele talen bruger tale sprog, der er dog et par fremmedord ind i mellem. Men ikke nok til at man ikke kan forstå sammenhængen og hendes pointer. Fx parole, humanisme, nuancer dæmoniseres og populisme.

STX 2.g aggressivt an i sin indledning. Hvilket får modtageren til at forstå hendes hovedpointer med det samme, inden de bliver draget ind i den uddybende tale. Talen henvendes til mange socialklasser men mest af alt middelklassen samt underklassen. Modtageren er de meget fællesskabsorienteret som går op i at holde Danmark i et stykke og det her med at give en hjælpende hånd til en der ligger ned.

Mette Frederiksen citerer også Stauning i sin tale. Han udtalte sig til folketingsvalget i 1939 samling er valgets parole derefter udtaler hun selv at dette også skal gælde i dag. Nemlig samling og sammenhold. Hvilket er hendes hovedbudskab med talen.

I talen starter Mette Frederiksen ud med en lille indledning for at inddrage modtageren i hendes hovedpointer. Indledningen er på cirka de 9 første linjer. Mette gør brug af gentagelser i hendes indledning, som får hende til at fastslå sine pointer og budskab over for modtageren. Blandt andet linje 4 afsnit 1, side 3 ”Men vi har en regering. Vi har et flertal” I dette stykke gentager hun ”vi har” som får hende til at virke fastslået, på det hun vil have frem i lyset. Derudover i hendes indledning siger hun også ”Et loft, der vil forringe tusindvis af udsatte familiers økonomi; et loft, der vil ramme børnene, og et loft, der gør det sværere at finde en lejlighed, der er til at betale.” I

Side 2

2 dette citat bruger hun ”et loft” 3 gange, igen for at understrege sin pointe. Hvilket får os som modtagere til at forstå hende bedre. Igen på side 4 står der også;

”Det gode samfund er det samfund, der giver hvert af sine børn en mulighed til. Og en mulighed til.

Og en mulighed til.” Her gentager hun både ordet samfund, som er rimelig væsentlig for hendes tale samt en mulighed til, som understreger pointen i, at vi skal være det gode samfund, der giver en mulighed efter den anden til en der har brug for det.

I uddraget af talen gør Mette Frederiksen også brug af de 3 appelformer logos, patos og etos.

På blandt andet side 4 linje, 5-8 appellerer hun til logos” Vi kan stadigvæk være det særlige land, som verden kigger på. Som Bernie Sanders og Hillary Clinton drømmer om. Men vi kan ikke være Danmark, hvis vi slås om kagen i stedet for at gøre den større. Vi kan ikke være Danmark, hvis ikke de store hjælper de små

̊

.” i dette citat får hun opmærksomheden fra modtageren fornuft. Hun skærer det ud i pap ved blandt andet, at bruge billedsprog og sammenligne magten med en kage.

Som får modtageren til at se fornuften i at vi ikke skal slås om magten men gøre den større i stedet ved at hjælpe hinanden.

”Vores hjerte sidder i venstre” her er endnu et eksempel på at Mette Frederiksen gør brug af billedsprog. Her mener hun ikke bogstaveligt talt, at deres hjerte sidder i venstre. Men det giver modtageren et godt indblik i at SF er meget opsat på at blive i venstre og at det er der de mener de hører til.

Mette Frederiksen appellerer rigtig meget til etos i hendes politiske tale blandt andet på side 3, afsnit 3 linje 7- 12”Socialdemokratiet har aldrig været et fløjparti. Vi bliver det aldrig. Vores hjerte sidder til venstre — men vi har altid været mere optaget af resultater end revolutioner. Vi må aldrig blive et parti, der er mere optaget af at tage os godt ud, end at tage ansvar. Vi socialdemokrater vil ikke grave grøfter. Vi tager ansvar og laver brede politiske aftaler, hvor det er godt for vores samfund. Men vi siger fra og kæmper imod, når Danmark trækkes i den forkerte retning.” I dette stykke får Mette Frederiksen virkelig troværdigheden frem som får modtageren til at stole på hendes budskab og pointer ved, at inddrage at SF vil tage ansvar og lave brede politiske aftaler, som har en positiv effekt på Danmark. Talen får modtageren til at stole på, at de kan tage Danmark i deres hule hånd og passe på Danmark, samt tage beslutninger der er positive for Danmark.

Til sidst men ikke mindst gør Mette Frederiksen også brug af patos fx ”Og for at gøre ondt værre er beskeden til de samme familier, at mange af deres unge nu ikke skal kunne komme i gymnasiet.”

Side 3

3

Her fanger hun læserens og modtagerens følelser. Forældre med børn vil gerne have, at deres børn får en ordentlig uddannelse og lige muligheder. Mette fanger denne gruppe af mennesker i samfundet ved bare 1 sætning. Mette bruger mange negative ord i hendes tale til at fremhæve hendes pointer fx uretfærdigt, slag, grave, forkerte, udsatte, imod, udhuler, slås, stikken, falder, pokker. Hun kommer med mange negative inddragelser, som hun kommer med løsninger til – ved netop at vi alle hjælper hinanden. I slutningen af talen slutter Mette Frederiksen af med et afrundende spørgsmål ”Hvad pokker skulle vi ellers gøre?” Det får publikum til, at fortsætte med at tænke over de ting hun fremhæver i sin tekst. Det får samtidig publikum til at se det logiske ved hendes tale. For hvad skulle vi egentlig ellers gøre?

Mette Frederiksens måde at argumentere synes jeg, fungerer rigtig godt. Hun fanger publikum på en god måde. Og man har ikke svært ved at forstå hendes pointer og hendes budskab. Hun drager hele publikum ind i hendes pointer både ved hjælp af metaforer, sammenligninger og appelformerne– som gør at alle kan følge med. Mette Frederiksens argumentation holder rigtigt godt sammen, da hun bliver ved med at gentage det her med at vi skal holde sammen som det samfund mange ser op til. Det gør hun stort set gennem hele uddraget af talen fra 1.maj. I slutningen af talen afslutter hun sin tale med et retorisk og ledende spørgsmål. Det Sætter modtageren i en tænkeboks og får modtageren til at tænke over tingene en gang til. Mette Frederiksens pointe med hele talen er at gøre Danmark opmærksom på de mange fejl der er, men samtidig også hvor hurtigt vi kan rette op på det, netop ved at hjælpe hinanden.