Tale og samtale - Smalltalkere af Morten Albæk

Side 1

1

Guldnotat til ”Tale og samtale”

VORES FORTOLKNINGER ................................................................................................................................................................................................................................ 2 OPGAVEFORMULERINGEN ............................................................................................................................................................................................................................. 2 TEMAET.................................................................................................................................................................................................................................................................... 3 PUNKTERNE .............................................................................................................................................................................................................................................................. 3 FREMGANGSMÅDE ........................................................................................................................................................................................................................................ 3 BEGREBSAFKLARING .................................................................................................................................................................................................................................................... 3 MED UDGANSPUNKT I TEKST OG BILLEDE ...................................................................................................................................................................................................... 4 TEKST 3: ”SMALLTALKERE” .......................................................................................................................................................................................................................................... 4 BILLEDE: SMALLTALK ................................................................................................................................................................................................................................................... 5 IDEBANK ........................................................................................................................................................................................................................................................ 6 MODERNE KOMMUNIKATIONSFORMER ........................................................................................................................................................................................................................... 6 STATUSOPDATERINGER ................................................................................................................................................................................................................................................ 7 SOCIALE MEDIERS BEGRÆNSNING................................................................................................................................................................................................................................... 7 BLASERTHED .............................................................................................................................................................................................................................................................. 7 SÅDAN KAN DU STARTE ................................................................................................................................................................................................................................. 7 HOVEDSPØRGSMÅL..................................................................................................................................................................................................................................................... 8 UNDERSPØRGSMÅL ..................................................................................................................................................................................................................................................... 8

Side 2

2

Vores fortolkninger

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge i din ende-lige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi me- essay her.

ner og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter, argumenter, elementer, citater vi finder, som det kunne være relevant at komme ind

på i en analyse og diskussion af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde

alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke me-ningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retning af netop din analyse.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analy-

sen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne herunder. På den

måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledning til Opgaveformuleringen

Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme for dit essay. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den retning og det tema, som du skal bygge din opgave op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp og en rettesnor for dit essay.

Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til ”Tale og samtale”.

Side 3

3

Temaet det og derefter beskrive vores bud på centrale temaer i essayet. Du skal Temaet for dit essay står som det første i opgaveformuleringen. Temaet er: ”Tale og samtale”. Der er altså tale om, hvordan vi kommunikerer med hinanden i vores moderne samfund.

Punkterne Begrebsafklaring

Ifølge opgaveformuleringen skal dit essay indeholde følgende elementer:

1. Du skal tage udgangspunkt i teksten ”Smalltalkere” og billedet ”smalltalk”.

2. Du skal undersøge muligheder og begrænsninger i forskellige kommunikationsformer i det moderne samfund. Med kommuni-kationsformer, menes der telefon, personlige samtaler ansigt til ansigt, SMS, Skype, Twitter, Facebook m.fl. Du skal altså komme med dine refleksioner over, hvordan disse måder at kommunikere på fungerer i dag.

Fremgangsmåde

Du kan ofte begynde din opgave ved at formulere et centralt spørgsmål, der knytter sig direkte til temaet i teksten. Dette spørgsmål kan efterføl-gende danne baggrund for adskillige underspørgsmål, som udgør hoved-delen af dit essay.

I vores noter vil vi give dig et indblik i, hvordan vi forstår teksten og bille-imidlertid huske på, at et essay kan skrives på utallige måder. Din frem-gangsmåde er derfor ikke nødvendigvis forkert, blot fordi den adskiller sig fra vores.

Før du starter med at skrive dit essay, er det vigtigt, at du gør dig det klart, hvad der menes med de mest centrale begreber. Dette er først og frem-mest for at sikre, at du bruger dem korrekt, men også hvis du i løbet af dit essay får brug for at reflektere over disse begreber.

De to centrale begreber i dette essay er begreberne tale og samtale. Sam-tidig er begrebet selviscenesættelse også centralt.

• Tale

Dette begreb betyder en ”envejskommunikation”, hvor den der taler, taler udelukkende for at blive hørt, uden interesse for hvad den anden tænker eller mener. Tale kan derfor siges, at være overfladisk, da det kan betegnes som en ”monolog”.

• Samtale

Begrebet samtale dækker over en ”tovejskommunikation”, hvor man eksempelvis udveksler synspunkter og meninger. Den der ta-ler, er altså ikke kun interesseret i selv at tale, men interesserer

Side 4

4 sig for, hvad den anden person synes. En samtale kan betegnes som en ”dialog” i modsætning til begrebet tale.

• Selviscenesættelse

Dette begreb dækker over en bevidst måde at fremstille sig selv på. Selviscenesættelsen handler grundlæggende om at fremstå som noget, man ikke nødvendigvis er. I de fleste tilfælde handler det om at vise et mere positivt billede af en selv. Et eksempel på dette er ens profil på Facebook, hvor folk typisk lægger en dæm-per på deres negative sider og viser alle feriebillederne, festbille-derne og familieidylbillederne.

Med udganspunkt i tekst og billede

Da dit essay skal tage udgangspunkt i teksten og billedet, er det vigtigt at du har helt styr på, hvad disse to handler om, og hvilke synspunkter de indeholder. Vi vil nu vise dig, hvordan vi forstår teksten ”Smalltalkere” og billedet ”Smalltalk”. Du skal huske på, at der er mange måder at forstå en tekst på, så din forståelse af den kan være lige så rigtig som vores, på trods af at de adskiller sig fra hinanden.

Tekst 3: ”Smalltalkere”

Fakta om teksten

• Forfatter: Morten Albæk, cand. mag. i historie og filosofi og direk-tør i Vestas

• Udgivelsesår: 2008

• Genre: Uddrag af Nedslag – mellem det vi siger og det vi gør

Resume

Morten Albæks tekst omhandler unges tendens til på den ene side at have mange bekendte, men samtidig ingen nære relationer. Morten Albæk hævder, at selvom unge mennesker kommunikerer som aldrig før, er de også ensomme som aldrig før. Morten Albæks påstand er, at dette skyldes at unge mennesker udelukkende taler og ikke samtaler. Albæk beskriver altså nutidens unge som smalltakere, der på trods af mange bekendtska-ber, ingen nære relationer har.

Hovedsynspunkter

Unge samtaler for lidt og taler for meget

Morten Albæks hovedsynspunkt er, at unge taler for meget og samtaler for lidt. Morten Albæk hævder, at grunden til den stigende ensomhed blandt Danmarks unge kan findes i netop dette. Morten Albæk skriver:

Side 5

5

”Men for undertegnede er paradokset snarere en selvfølgelighed, for hvis du er vokset op i en kommunikationskultur, der ikke differentierer mellem form og indhold, og som sætter kvantitet højere end kvalitet, ja, så er det min overbevisning, at du er ude af stand til at deltage i en samtale.”

Man kan sige, at dette er Morten Albæks beskrivelse af nutidens unge i Danmark.

Morten Albæks løsning

Morten Albæks løsning på problemet er, at nutidens unge bør samtale noget mere og tale mindre. Det vil sige, at Morten Albæk mener, at de unge bør indse, at grunden til ensomheden skal findes i deres overfladiske kommunikationsformer:

”Og først når vi kender hinanden, kan vi føle tryghed ved hinanden, og når vi føler tryghed, oplever vi også den fortrolighed, der er fundamen-tet for venskaber og værnet mod ensomhed.”

Billede: Smalltalk

Fakta om billedet

• Kunstner: Robert Tinney

• Udgivelsesår: august, 1981

• Udgivelsessted: Forsiden af det canadiske tidsskrift Bye

Tolkning

Der er naturligvis mange mulige fortolkninger af billedet. Det vigtige er, at du på den ene eller anden måde kobler det sammen med hovedemnet i dit essay.

Isolation og adskillelse

Vi tolker billedet som en illustration af den isolation og adskillelse, som smalltalk fører med sig. Farverne i ballonen kan illustrere de små nuancer i smalltalk. Samtidig kan ballonens form tolkes, som et symbol på at sam-talen altid går i ring. Den mest centrale forståelse af billedet er imidlertid at både ballonen og øen på billedet, kan ses som et symbol på en isolation og en adskillelse imellem dem. Denne forståelse kan kobles direkte på Morten Albæks hovedpointé; billedet illustrerer at smalltalk kan sættes lig med isolation og ensomhed, som Morten Albæk også mener.

Side 6

6

Anden tolkning: Smalltalk som bro mellem mennesker

Alternativt kan du tolke billedet på den måde, at ballonen er et symbol på smalltalk, der langsomt nærmer sig øen. Du kan se øen som symbol på det isolerede menneske. I denne tolkning står billedet altså i modsætning til Morten Albæks påstand, idet tolkningen hævder, at smalltalk er en måde langsomt at nærme sig hinanden.

Idebank er steget kraftigt, kunne det være relevant at inddrage i essayet.

Når du har styr på tekstens hovedsynspunkter og har en idé om, hvordan du vil fortolke billedet og koble det sammen med temaet tale og samtale, er det tid til, at du selv kommer på banen. Essayet kræver at dine associa-tioner, refleksioner og tanker om emnet og temaet kommer på banen. For at vise dig selv i dit essay, er det altid en god idé at inddrage cases, ek-sempler og situationer, der har relevans for det emne, du skriver om. Det-te er med til at gøre sagen og emnet mere håndgribeligt og spændende at læse om, og man mærker på den måde dig bag ordene.

Idébanken er tænkt som det sted, hvor dine tanker bliver sat i sving, og hvor du kommer dybere ind i emnet og temaet.

Hvilke sager og tilfælde kender du til, som kunne bruges i din refleksion over emnet tale og samtale?

Herunder hjælper vi dig lidt på vej med eksempler, du kan inddrage i dit essay, eller som kan få dig til at tænke videre selv.

Moderne kommunikationsformer

Der er utallige måder at kommunikere på i forhold til for blot få år siden.

Stort set alle af disse kommunikationsformer er begrænsede i forhold til at stå ansigt til ansigt og idet anvendelsen af disse kommunikationsformer SMS

Anvendelse af SMS som kommunikationsmiddel er steget kraftigt i Dan-mark. SMS (Short Message System) anvendes typisk til korte beskeder og hilsener. Vi kan således altid komme i kontakt med hinanden, men spørgsmålet er, hvorvidt dette kan betegnes som noget socialt.

I 2006 blev der sendt 10 milliarder SMS’er, svarende til 5 per dag per per-son. Se statistikken her.

Læs om SMS’er her.

Facebook

Facebook er det mest fremtrædende sociale medie i dagens Danmark. Se statistikken for brugen af Facebook her.

Facebook består af mange elementer, hvor man konstant kan iscenesætte sig selv, som den man gerne vil være. Man kan hævde, at man altid har

Side 7

7 muligheden for at redigere sine billeder og på den måde udelukkende fremstille sig selv, som den man ønsker, at andre tror man er. Med andre ord kan man udelukke sine negative sider.

Statusopdateringer

Statusopdateringer er et middel, hvormed man altid kan lade sine venner vide hvor man er, og hvad man pt. er optaget af. Man kan således også her fremstille sig selv, som den man ønsker at være, men ikke nødvendig-vis er i virkeligheden.

Læs om Facebook generelt og statusopdateringer her.

Twitter mennesker samlet på ét sted. Begrebet blev introduceret af Georg Simmel Twitter er et andet – og forholdsvis nyt – socialt medie. Her kan brugere skrive såkaldte blogs, om lige præcis hvad de har lyst til; fra politiske em-ner til overfladiske beretninger om hvad de går og laver.

På Twitter har brugeren således den samme mulighed for at iscenesætte sig selv, som også eksisterer på Facebook.

Læs om Twitter her.

Sociale mediers begrænsning

Generelt kan man sige, at alle sociale medier har den begrænsning, at de giver brugeren muligheden for at iscenesætte sig selv. Dette kan man hævde, er en begrænsning i forhold til sociale udfoldelser; hvis man aldrig viser sine negative sider, så kender folk ikke rigtigt personen.

Samtidig kan den hyppige selviscenesættelse på eksempelvis Facebook give en ensom person anledning til at tro, at alle andre lever et fyldestgø-rende liv med venner, kæreste og spændende oplevelser. Man kan over-veje om ikke folk har en tendens til at glemme, at mange iscenesætter deres egen identitet via sociale medier. I den forstand kan man diskutere, hvorvidt de sociale medier er asociale.

Blaserthed

Blaserthed er en høflig ligegyldighed, der eksisterer, hvor der er mange og det betyder, at vi ser hinanden som objekter og ikke som subjekter.

Dette kan relateres til Morten Albæks begreb om at tale; man kan hævde, at vi heller ikke ser hinanden som subjekter, når vi taler sammen.

Læs om begrebet ’blaserthed’ og Georg Simmel her

Sådan kan du starte

En god måde at starte et essay på, er ved at formulere et hovedspørgs-mål, som du kan reflektere over. Hovedspørgsmålet skal knytte sig direkte til tekstens tema. På baggrund af hovedspørgsmålet kan du formulere nogle underspørgsmål, som du også reflekterer over. Disse underspørgs-mål baserer sig på hovedspørgsmålet, således at du belyser, diskuterer og

Side 8

8 reflekterer over flere aspekter ved hovedspørgsmålet ved at reflektere over underspørgsmålene. som åbner hovedspørgsmålet op og breder det ud for læseren. Disse un- Hovedspørgsmål

Der er mange mulige forslag til dit hovedspørgsmål. En fællesnævner ved Underspørgsmål dem alle er, at de naturligvis skal bygge direkte på emnet i teksterne.

Her følger nogle forslag til et hovedspørgsmål:

• Er det ikke en god ting, at unge i dag har et stort netværk?

• Sætter nutidens unge kvantitet over kvalitet, hvad angår venska-ber?

• Hvorfor er der så mange, der føler sig ensomme, og hvilke konse-kvenser har det? Hvorfor er ensomheden blevet så udbredt i dagens Danmark?

Tanken er at hovedspørgsmålet skal fungere som den overordnede un-dren og røde tråd i dit essay. Det er det overordnede spørgsmål, som du er interesseret i, og som du reflekterer over og forsøger at brede ud for din læser. Samtidig med du reflekterer, undres du, tager stilling og stiller nye og flere spørgsmål, som viser flere sider af hovedspørgsmålet.

For at vise dig hvordan dette forgår i praksis, har vi på baggrund af hoved-spørgsmålet: ’Hvorfor er der så mange, der føler sig ensomme og hvilke konsekvenser har det?’ lavet en brainstorm af mulige underspørgsmål, derspørgsmål udgør selve kroppen af dit essay.

Som vi nævnte før, er der utallige måder at gribe dette essay an på. Fælles for dem alle er, at du skal reflektere og diskutere over de centrale emner, som du vælger. Dette er vores 3 forslag til underemner

• Hvorfor er ensomheden blevet så udbredt i dagens Danmark?

• Hvilken betydning har ensomheden i dagens Danmark?

• Hvilke konsekvenser kan ensomheden have i fremtiden?

Under dette underspørgsmål reflekterer vi over, hvorfor det har udviklet sig til at unge er ensomme. Skyldes det udviklingen af forskellige sociale medier, der gør det muligt for de unge at iscenesætte sig selv, som de gerne vil fremstå? Eller skyldes det en mere generel samfundsudvikling?

Side 9

9

Refleksion om årsager • Er facebook i virkeligheden et socialt medie?

• Hvorfor er det blevet sådan, at unge har mange bekendtskaber, men er ensomme?

• Har forståelsen af hvad det vil sige at være social ændret sig?

Morten Albæk skriver:

”…de unge taler og taler, men jo mere de taler, jo mere ensomme bliver de”.

Har det at være social ændret betydning?

Dette kunne altså tyde på, at selve forståelsen af hvad det vil sige at være social, har ændret sig.

• Mener de unge selv, at jo mere de bruger sociale medier (som ek-sempelvis facebook), jo mere sociale er det?

Du kan eksempelvis diskutere fænomenet ”venner” på Facebook, og om hvordan det sommetider anses som prestigefyldt (positivt) at have mange ”venner”.

• Kan dette spille en rolle i forhold til en mulig årsag til ensomhe-den?

• Hvilken rolle spiller selviscenesættelse for ensomheden?

Selviscenesættelse

Du kan eventuelt overveje om muligheden for konstant selviscenesættel-se på eksempelvis Facebook, gør, at de unge er blevet vant til ikke at vise andre, hvordan de er under overfladen.

• Er det et produkt af en samfundsmæssig udvikling?

Du kan overveje, om den stigende ensomhed er en bagside ved individua-lismen, som man siger i stigende grad præger det danske samfund.

• Er det overhovedet noget nyt at folk er isolerede og ensomme?

Tilbage i 1988 synger C. V. Jørgensen ”alle sover vi trygt i århundredets

             1
største isolation ” og hentyder til en bred strøm af generthed i den danske

befolkning, der gør os ”bange” for at gøre andre opmærksomme på hvem vi virkelig er.

1

Læs lyrikken til ”Abonnenten” fra ”Storbyens små oaser” (1988) her:

http://www.ebbemunk.dk/cvs_tekster/index.html

Side 10

10

• Kan det være rigtigt, at der slet ikke er sket en ændring i forhold til isolation og ensomhed, men at der blot er mere fokus på det i vore dage?

• Er selviscenesættelse på eksempelvis facebook blot et ”skrig om hjælp” for en isolation og ensomhed, som ikke er ny?

Individualister?

Morten Albæk siger i et interview om vores nuværende generation, ”Vi er

                                    2
en generation af ansvarsløse egocentrikere”

• Er der en forbindelse imellem en stigende individualisme og en stigende ensomhed?

• Hvorvidt har en stigende individualisme ledt til ensomhed, eller har ensomheden ledt til individualisme?

• Hvilken betydning har det i dagens Danmark?

Hvilken betydning har det i dagens Danmark?

• Bliver folk mere og mere individualistiske eller blot mere og mere ensomme? unge og de unges mangel på nære relationer hænger sammen?

2

Læs interviewet her: http://www.nyborg-
gym.dk/UV/AV/dansk/1b/1b_tidligere_stileemner.htm Læs artiklen her: http://www.bt.dk/danmark/teenagere-paa-lykkepiller

• Leder den stigende ensomhed til individualistiske unge?

• Hvilke problemer kan de unge få senere i livet, hvis de ikke formår at være sociale?

• Hvilke konsekvenser kan det have i fremtiden?

• Hvad vil det betyde for vores samfund i fremtiden, hvis denne ud-vikling fortsætter?

• Vil vi ende med et samfund, hvor alle er ensomme?

Refleksion om konsekvenser

Unge og depression

Morten Albæk skriver:

”Cirka hvert tredje unge menneske føler sig med en vis hyppighed ensom”.

I en artikel i BT d. 30. september 2009, nævnes det af antallet af unge på

                                                3
lykkepiller er steget med 76 procent i løbet af de sidste 5 år .

• Kan det tænkes at eksplosionen af antallet af depressioner hos de

3

Side 11

11

Morten Albæk skriver følgende: Hvilke konsekvenser kan det have i fremtiden?

”…hvis du er vokset op i en kommunikationskultur, der ikke differentierer Refleksion om fremtidige konsekvenser mellem form og indhold, og som sætter kvantitet højere end kvalitet, ja, så er det min overbevisning, at du er ude af stand til at deltage i en samtale”.

• Er det rigtigt, at nutidens unge ikke differentierer (skelner) imel-lem form og indhold? – Går de virkelig kun op i hvordan de frem-står, i stedet for hvordan de er?

NB: Under dette emne kan du referere til billedet ”Smalltalk” og argu-mentere for, at det illustrerer nutidens unge; deres overfladiske fokus på hvordan de fremstår (ballonen) og den bagvedliggende ensomhed (øen).

• Hvis dette passer, så er det vel ikke blot de unges evne til at delta-ge i en samtale, der er svækket?

• Er det kun de unges evne til at deltage i samtaler, der er svækket, eller er det evnen til generelt at indgå i et personligt fællesskab?

Prøv at overveje hvorledes dette kan påvirke de unge senere i livet. Ikke blot i forhold til ensomhed, men i forhold til deres karrieremæssige udfol-delse og generelt deres evne til at medvirke og deltage i samfundet etc.

Unge og ensomhed

• Ender vi med et samfund hvor alle er ensomme?

Morten Albæk skriver:

”Det unge menneske skal, ligesom sine forældre, lære at tale noget mindre og samtale langt mere. For det er i samtalen med ret til modsigelse, som gør dig klog på, hvad dine medmennesker mener, tænker og føler om det, du mener”.

• Hvordan skal unge kunne ændre deres vaner fra at tale til at sam-tale?

• Bliver de unge en generation af ensomme individualister, hvis de ikke ændrer sig?

Er det et problem?

• Kan det ikke tænkes, at de unge ændrer sig automatisk, efterhån-den som de bliver voksne?

Side 12

12

Tænk over om nutidens asociale selviscenesættelse er en glidebane imod en fuldstændig afskrivning af nære relationer for fremtidige ge-nerationer.

Fremtidige generationer

• Hvad med fremtidige generationer? Bliver de endnu mere asocia-le end de nuværende unge?

• Vil ensomheden ”tvinge” os til at indgå i nære relationer?

Opsummering

Disse 3 underemner kan kort sagt siges at være fortid, nutid og fremtid; hvordan er det endt sådan (fortid), hvilken betydning har det i dag (nutid) samt hvilken betydning får det i fremtiden.

Disse 3 underspørgsmål kan hver især inddeles i yderligere underspørgs-mål, som du kan reflektere aktivt over i dit essay.

Dette er de aspekter, som vi er noget frem til. Endnu en gang skal det understreges, at dette ikke er en facitliste; der er mange muligheder for at lave et godt essay.