Et eksempel fra STX 2.g
Retorisk analyse af Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2014
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Dansk A og fylder 4 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Retorisk analyse af Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2014
Helle Thorning-Schmidt holdt denne tale 1. maj 2014. Da denne dag er tilegnet arbejderne, er det også deres kår, som fylder meget i hendes tale. Hun fortæller om, hvordan beskæftigelsen er steget og arbejdsløsheden faldet. Derudover snakker hun også om, hvordan hun i fremtiden vil kæmpe for vilkårene hos de ufaglærte, så de får chancen for at tage en uddannelse, og hun vil også fortsat kæmpe for, at de arbejdsløse ikke bliver glemt i processen. Udover at fortælle om Socialdemokratiets succes med beskæftigelse, fortæller Helle Thorning også om de tiltag, som er taget for at hjælpe de ældre i samfundet, og hvordan hun er i gang med at forbedre skolerne.
Der bliver også brugt meget tid på at fremvise, hvad de borgerlige partier, ifølge Socialdemokratiet, har gjort forkert. Her refereres blandt andet til, da Venstre satte beskæftigelsesbidraget op og arveafgiften ned. Selvfølgelig bliver der også talt om de skattelettelser, som Venstre gav til den danske top. Alt dette ser det Socialdemokratiet ned på. De mener ikke, er det rigtige for Danmark.
I linje 7-9 kommer Helle Thorning Schmidt med en påstand om, at der er sket et stemningsskifte I Danmark efter fem år med modgang. Hendes belæg er, at virksomhederne tror på fremtiden, eksporten har ikke været større, beskæftigelsen er steget med 20.000, og desuden er arbejdsløsheden den laveste i fire år. Derfor er hjemlen, at når der er økonomisk fremgang, sker der et stemningsskifte væk fra modgang. Der er en styrkemarkør ved brugen af ordet ’aldrig’. Thorning siger i linje 15-20, at plejepersonalet i Horsens fortjener vores anerkendelse, fordi de hjælper ældre mennesker, som ikke har det godt, med at få et bedre liv trods et liv med en så forfærdelig sygdom som demens. Hun fortæller også om deres dedikation til arbejdet. Derfor er hjemlen til denne påstand, at folk, som bruger deres tid og energi på at hjælpe andre, fortjener vores anerkendelse.
I linjerne 50-56 er påstanden, at de ledige skal i centrum, hvortil belægget er, at det er selvstændige mennesker med erfaring, evner og drømme. Man må ikke blive et nummer i rækken, og ideen, om at de ledige selv er skyld i deres arbejdsløshed, er forkert. Hjemlen er, at bare fordi man er ledig, betyder det ikke, at man skal overses eller ligegyldiggøres. I argumentet blev brugt to styrkemarkører: ’aldrig’ og ’naturligvis’.
Mange ufaglærte har ikke haft …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.