Et eksempel fra STX 1.g
Retorik - en tale om rygning
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Dansk A og fylder 6 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
STX 1.g 1 af 5
Rygning
Rygning dræber hvert år ca. 14.000 danskere, det er omkring 1166 om måneden, 38 om dagen og 1,5 i timen.
Alligevel bliver der hvert år ca. fremstillet 5.5 billioner cigaretter som bliver røget af 1.1 milliard mennesker verdenen over, samtidig med tusinder dør af lungekræft, som direkte følger af rygning og at eksperter har bevist at rygere gennemsnitlig lever 10 år kortere end ikkerygere. Af den grund kan man spørge sig selv hvad det er der får folk til at begynde at ryge og fortsætte med det. Mange rygere hævder at det får dem til at slappe af, og selvom de har lyst til at stoppe lykkes det ikke for alle, men dog har indtil videre ca. 1 million danskere langt cigaretterne på hylden, hvilket viser at det ikke er en umulig opgave. Og det kan betale sig at stoppe. Der er både penge at spare og år at redde. Rygere, som stopper ved alderen 60, 50, 40 eller 30 år, kan forvente at få henholdsvis 3, 6, 9 eller 10 års ekstra levetid sammenlignet med de rygere, som fortsætter. Alderen er langt fra det eneste som rygning skader. Ens udsendende står i ligeså høj grad for skud. Huden bliver hurtig grå og rynket, sår heler langsommere, tænderne bliver gule og det er blot en myte af kiloene rasler STX 1.g Begge mine forældre ryger, det har de gjort hele mit liv. Derfor har jeg altid levet i et hjem fuldt med røg. Jeg har vænnet mig til det, men som jeg blev ældre, har jeg bedt dem om at ryge udenfor så jeg ikke skal belastes med røgen og lugten. Det har de accepteret, ligesom resten af rygerne burde acceptere, at os ikkerygere ikke skal besværliggøres af rygernes vaner.
Rygerne stifter ofte deres første bekendtskab med de såkaldt ”ligkiste søm” til festerne, og derfra stiger behovet for de vanedannende stoffer, såsom nikotin, der er i cigaretterne. Det er ofte nogle venner eller bekendte der introducerer en til cigaretterne ved at tilbyde et hiv eller en cigaret. Men er det rimeligt at vores nærmeste skal lokke os til at ryge? Andre får den idé at de vil blive mere accepteret, blive mere populær måske endda få den lækre pige som har overset en, ved at begynde at ryge. Men hvorfor skulle de ikke også få den ide?
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.