Abort og konnotationer | Diskursanalyse

Side 1

Dansk A

Dansk – Diskursanalyse

I følgende opgave vil jeg gå i en dybdegående diskursanalyse, med henblik på, at klargøre og fastlægge diskursen, samt relevante analyseemner i teksten:

”Samfundsetikken udhules. Abort er blot et behageligt alternativt ord for drab”.

En af de centrale punkter i en diskursanalyse er konnotationer, altså ords medbetydninger. Disse er med til, at betone de konkrete ord og udtrykke tekstens diskurs som helhed. Vi forholder os i denne tekst til en lang række betonede ord, hvoraf jeg vil prøve, at fastlægge disses konnotationer, eller medbetydninger om man vil. Det første ord der skal redegøres for er ordet ”abort”. Selve begrebet abort er meget omdiskuteret; til dels i artiklen, men også rundt i danskernes hjem. Det første der falder en ind, når man hører det så omdiskuterede begreb er død. Dog er dette en medbetydning vi ikke ønsker, at forholde os direkte til og derfor forsøger at undgå.

Hernæst har vi en lang række ord, som til dels lægger sig op ad hinanden. Ordene er oplistet herefter: ”Abort, fosterfordrivelse, fosterdrab, børnebegrænsning, svangerskabsafbrydelse”. Alle ordene er negativt ladede og er endnu en måde, hvorpå der afviges fra den reelle betydning; død. Der findes også flere ord, som konnoterer med ovenstående synonymer b.la. fjernelse, drab, tvinge. Disse ord forsøger, at lægge en smule skjul på det konkrete, med undtagelse af ordet ”forsterdrab”, som direkte benytter ordet og ikke afviger fra handlingen. Som det sidste ord har vi

”familieplanlægning”. Altså et ord, som i høj grad afviger fra faktum, men derimod har konnotationer som: rettidigt, ønskebarn, koordination. Der er altså her tale om et mere overfladisk ord, som afspejler fokus på livsmæssig placering, karrierer etc..

I enhver diskursanalyse gælder det om, at finde frem til et nodalpunkt, som der etableres en diskurs omkring; altså et bestemt tankesæt eller italesættelse. I denne kronik er nodalpunktet abort, som der altså opsættes specifikke holdninger og tanker omkring. Ord og konnotationer giver sammenlagt et udtryk for ækvivalenskæden. I denne kronik bliver der i høj grad opsat negative konnotationer og ord i forbindelse med nodalpunktet. Der er her tale om ord såsom: abort, drab, udhule, etik, skam etc..

Tilsammen er disse ord med til, at danne ækvivalenskæden, som giver diskurs til

Side 2

Dansk A nodalpunktet. Der er i dette tilfælde opsat en negativ diskurs omkring nodalpunktet abort, i form af disse meget betonede ord, som i sammenhæng opfattes som negative.

Når man taler om ækvivalenskæden medfølger visse ord, som kaldes for ”flydende betegner”. Dette skal altså forstås som ord, der ikke bliver konkret defineret, men derimod kan have forskellige betydninger i forskellige sammenhænge. Disse ord betegnes ofte som abstrakte og kan benyttes i forskellige situationer. Det er i disse situationer, at ordene opnår deres betydning igennem den indlagt diskurs. I denne kronik er der flere ord, som blive tillagt værdi og betydning igennem diskursen, såsom ordet abort. Abort er ikke nødvendigvis noget negativt ladet ord. Dog opnår det denne negative ladning igennem diskursen i teksten, som overordnet forholder sig kritisk til begrebet abort og etikken deromkring. Der kan ydermere være tale om ord, som etik, liv etc.. Altså ord som har forskellige betydninger og ladninger i forskellige sammenhænge.

Når der er tale om en diskursanalyse, vil man som oftest kunne koble forskellige retoriske virkemidler til diskursen, som er med til at styrke denne. I denne kronik kan vi blandt andet uddrage, at der er tale om en tekst med relativ høj stilistik, samt benyttelse af hypotaktisk sætningsopbygning. Den høje stilistik kan ses igennem hele kronikken, hvor der bliver brugt ord såsom: ”undfangelse, absurditet og ordkrumspring. Der er altså tale om ord, som ikke nødvendigvis benyttes i det gængse sprog, men derimod benyttes på et lærd niveau. I forlængelse af denne høje stilistik ser vi eksempler på hypotaktisk sætningsopbygning, altså underordnede sætninger, som underbygge argumentationen i hovedsætningen. Dette er et kendetegn ved tekster i høj stilistik.

Vi ser også et tilfælde, hvor det retoriske virkemiddel hyperbel er benyttet. En hyperbel er en overdrivelse i argumentation, som benyttes for, at fremme afsenderens synspunkt. I denne kronik ser vi et tilfælde på dette i følgende udsnit: ” Det, en kvinde venter, når undfangelsen er sket, er jo ikke en kattekilling eller en tomatplante, nej, det kan kun udvikle sig som ét, nemlig et menneske.”. I dette tilfælde benytter afsender til dels sarkasme og til dels en hyperbel for, at underbygge sin argumentation. Dette tydeligøres specifikt i ordene: ”Kattekilling” og ”tomatplante”,

Side 3

Dansk A som altså er en overdrivelse i hvad der gængs betegnes værende liv. Afsenderes opnår herigennem en spydig holdning, som det er for vane i det retoriske virkemiddel sarkasme og en overdrivelse af skellet for en abort, som ses i hyperblerne.

En essentiel ting, som skal indgå i en diskursanalyse er Norman Faircloghs tredimensionelle model, som påviser sammenhængen imellem tekst, diskurs og samfund. Altså hvordan og hvorledes teksten formidles, diskursen opbygges og teksten modtages, samt moverer samfundet. I denne kronik er der i høj grad sammenhæng imellem teksten og diskursen, som er med til, at forme det reelle budskab og gøre indtryk på samfundet. Tekstens overordnede diskurs er, at abort skaber en etisk kløft, hvor man er nødsaget til, at påtage sig en holdning. Teksten forholder sig kritisk til abort, som kan ses ovenover i gennemgangen af de retoriske virkemidler. Der er ligeledes tale om en kritisk diskurs, som ligeledes er med til, at farve tekstens intention og budskab.

Hvis vi kigger på tekstens afsender, kan vi herudfra vurdere, hvorledes afsenderen har en specifik tendens, om det måtte være politisk, religiøst, ideologisk eller videnskabeligt. Afsenderen af denne kronik er Kristeligt Dagblad. Hvis man dykker dybere ind i afsenderens holdninger og ideologier kan vi se, at der er opsat en specifik tendens, som kan have indflydelse på diskursen i teksten. Det vil i dette tilfælde være, at kirken i alt almindelighed ikke mener, at abort er retfærdigt eller i orden. Vi bør derfor forholde os kritisk til dennes udsagn, grundet tendensen fra nævnte. Altså kan vi ikke antage, at dette er en gennemgående holdning og vi kan ikke forvente, at afsender har forholdt sig fuldstændig objektivt i sagens omfang.

For at kronikken skal få en social praksis: det yderste felt i Norman Faircloghs tredimensionelle model, skal der være samspil og kontinuerlighed imellem diskurs og tekst. Der skal ligeledes medregnes den kritiske holdning, som det bør forventes at modtager har til tendenser fra afsender. Dog skal den sociale opfattelse af emnet i kronikken også inkorporeres når der opsættes en diskurs. I denne kronik er det alment velkendt, at abort er et begreb, som folk har svært ved, at forholde sig til. Dette ses i følgende udsnit fra kronikken: ” Men hvad sker der da ved en abort? spurgte jeg. Han svarede: Jeg ved godt, hvad der sker ved en abort, men drab er et stærkt ord, som

Side 4

Dansk A giver skyld og skam. Men hvad er abort da? spurgte jeg igen”. Dette påviser altså den gængse tendens der ses i den sociale praksis, at abort er et ømtåleligt emne, som folk har svært ved at forholde sig til. På trods af dette faktum ser vi alligevel, at der bliver foretages 16.000 aborter i Danmark årligt. Dette er altså med til, at styrke diskursen omkring debatten om abort. I kronikken som helhed ser vi, at abort og etik bliver lagt på briksen til heftig debat; dog en debat som samfundet har svært ved, at forholde sig til, da der er tale om en meget menneskelig, ømtåleligt emne, som berører os dybt og ryster grundvolden i menneskets tro omkring rigtigt og forkert. Debatten forsætter.

”Abort er en nødvendighed i dagens Danamark. Vi lever i det senmoderne samfund, hvor de seksuelle lyster i stor grad styrer os. Vi kan derfor ikke forvente, at der ikke kommer en ”ups´er” en gang imellem. Når man kigger på alternativet til abort altså, at lade uansvarlige unge eller mindreårige, som ikke engang er i stand til at tage vare på sig selv, pludselig skal tage sig af et andet menneskes liv, opstår der en problematik.

Der er altså på ingen måde hensigtsmæssigt, at børn allerede skal have skæbnebestemt deres liv ud fra dårlige valg taget af dets forældre. At skæbnebestemme et lille uskyldigt barn til et liv i samfundets arme, samt et liv i institutionernes rammer er mig dybt forståelig og derfor mener jeg, at det er nødvendigt at have et valg.”