Lars Løkkes Grundlovstale 2010 Diskursanalyse

Grundlovstale: Lars Løkke Rasmussen - 2010

Danmarks tidligere statsminister fra partiet Venstre, Lars Løkke Rasmussen, afholdte d. 6. juni 2010, en Grundlovstale ved Rødding Højskole i Sydjylland. Statsministeren understregede klart og tydeligt ved sin tale, at Danmark står i en hård økonomisk krise, hvor betydningsfulde prioriteringer er en nødvendig realitet for de danske statsborgere. Det er derfor en svær og udfordrende samfundsmæssig situation som Danmark netop står i. Den økonomiske krise fra 2008 står stadig og truer for døren, og der skal derfor handles hurtigt og ansvarsfuldt. Hvis der ikke handles nu, risikerer danskerne fatale konsekvenser som færre arbejdsplader og høje rentestigninger. Dette vil ligeledes påvirke boligejerne såvel som de private virksomheder i en negativ retning - hvilket kan være skadeligt for den ønskende vækst. Krisen berører altså hele Danmark som én nation - den vedrører alle. Men samtidig understreger statsministeren, at han har en acceptabel og lempelig plan der kan løse Danmarks økonomiske krise. Men der er en forudsætning for denne løsning: ”Et samfund, hvor vi samarbejder og har tillid til og respekt for hinanden”. (Side 3, linje 21).

Et af Lars Løkke Rasmussens overordnede temaer er at gøre op med denne krise og betale regningen nu. ”Danmark er en åben økonomi, og hvis vi ikke betaler regningen nu, risikerer vi højere renter og spekulation mod kronen” (..) ”Det må ikke ske”. (..) ”Derfor betaler vi nu regningen én gang for alle og viser, at Danmark har styr på økonomien (Side 3, linje 10-12). Den daværende statsminister udstråler en stærk etos- og autoritetseffekt i udsagnet, som samtidig er med til at fremme forståelsen og sympatien hos tilhørerne, men også hele Danmark. Ligeledes frembringer Lars Løkkes løsning på krisen, en vis ansvarsfuld politisk holdning hos danskerne. Det kan medvirke til en betryggende og sikkerhedsmæssig faktor, der kan vække tillid blandt modtagerne - nemlig det danske folk.

Tæt ved begyndelsen af Grundlovstalen perspektiverer statsministeren tilbage til Jerntæppets fald i 1989, der senere medførte til Sovjetunionens sammenbrud. Det var dengang Vestens største trussel, hvor demokratiet var i fare for den stigende kommunistiske udbredelse. Men Vesten og demokratiet sejrede til sidst mod den sovjetiske stormagt, hvor flere sluttede sig til demokratiets side. ”Godt nok påstod en klog mand dengang, at historien var slut. Nu var alt for det bedste i den bedste af alle verdener” (Side 1, linje 18-19).