Lars Løkkes Grundlovstale 2010 Diskursanalyse

Side 1

[navn fjernet] Gymnasium Dansk/samfundsfag

Side 1 af 4

Grundlovstale: Lars Løkke Rasmussen - 2010

Danmarks tidligere statsminister fra partiet Venstre, Lars Løkke Rasmussen, afholdte d. 6. juni

2010, en Grundlovstale ved Rødding Højskole i Sydjylland. Statsministeren understregede klart og tydeligt ved sin tale, at Danmark står i en hård økonomisk krise, hvor betydningsfulde prioriteringer er en nødvendig realitet for de danske statsborgere. Det er derfor en svær og udfordrende samfundsmæssig situation som Danmark netop står i. Den økonomiske krise fra 2008 står stadig og truer for døren, og der skal derfor handles hurtigt og ansvarsfuldt. Hvis der ikke handles nu, risikerer danskerne fatale konsekvenser som færre arbejdsplader og høje rentestigninger. Dette vil ligeledes påvirke boligejerne såvel som de private virksomheder i en negativ retning - hvilket kan være skadeligt for den ønskende vækst. Krisen berører altså hele Danmark som én nation - den vedrører alle. Men samtidig understreger statsministeren, at han har en acceptabel og lempelig plan der kan løse Danmarks økonomiske krise. Men der er en forudsætning for denne løsning: ”Et samfund, hvor vi samarbejder og har tillid til og respekt for hinanden”. (Side 3, linje 21).

Et af Lars Løkke Rasmussens overordnede temaer er at gøre op med denne krise og betale regningen nu. ”Danmark er en åben økonomi, og hvis vi ikke betaler regningen nu, risikerer vi højere renter og spekulation mod kronen” (..) ”Det må ikke ske”. (..) ”Derfor betaler vi nu regningen én gang for alle og viser, at Danmark har styr på økonomien (Side 3, linje 10-12). Den daværende statsminister udstråler en stærk etos- og autoritetseffekt i udsagnet, som samtidig er med til at fremme forståelsen og sympatien hos tilhørerne, men også hele Danmark. Ligeledes frembringer Lars Løkkes løsning på krisen, en vis ansvarsfuld politisk holdning hos danskerne. Det kan medvirke til en betryggende og sikkerhedsmæssig faktor, der kan vække tillid blandt modtagerne - nemlig det danske folk.

Tæt ved begyndelsen af Grundlovstalen perspektiverer statsministeren tilbage til Jerntæppets fald i 1989, der senere medførte til Sovjetunionens sammenbrud. Det var dengang Vestens største trussel, hvor demokratiet var i fare for den stigende kommunistiske udbredelse. Men Vesten og demokratiet sejrede til sidst mod den sovjetiske stormagt, hvor flere sluttede sig til demokratiets side. ”Godt nok påstod en klog mand dengang, at historien var slut. Nu var alt for det bedste i den

Side 2

[navn fjernet] Gymnasium Dansk/samfundsfag

Side 2 af 4 bedste af alle verdener” (Side 1, linje 18-19). Lars Løkke benytter et kulturelt og samfundsmæssigt historisk perspektiv, som er med til at fange modtagerne og skabe en forståelse for Danmarks krise. Men samtidig tydeliggør Lars Løkke, at der konstant opstår nye trusler uden for Europas grænser, både politiske og økonomiske. Danmark og danskerne skal og må være udrustede til denne svære tid. ”Den krise, der har ramt Europa så hårdt, er nærmest gået ubemærket henover de store nye vækstøkonomier i Asien” (Side 1, linje 13-14). Asiens store økonomier buldrer frem og skaber en stor vækst og konkurrence. Danmark har svært ved at følge med i denne positive udvikling og skabe en solid vækst. Men Danmarks statsminister har den løsning der skal til for at vende denne negative tilbagegang. ”Vi har brug for globalt udsyn og national forandring. Vi har brug for økonomisk ansvarlighed i såvel den offentlige økonomi som i virksomhederne. Vi har brug for større virkelyst” (Side 3, linje 22-24). Statsministeren benytter en triade til at slå fast, at Danmark et nødt til at trække i arbejdstøjet, hvis danskerne altså skal komme nogenlunde helskinnet igennem krisen. Her begynder statsministeren at opbygge talens nodalpunkt, altså det helt centrale begreb i talen. Det, at Danmark stadigvæk står midt i en stor økonomisk konflikt.

”Det er ingen hemmelighed, at Danmark har været ude i et stort økonomisk uvejr. Den internationale krise har ramt os med fuld styrke” (Side 2, linje 16-17). Lars Løkke anvender en død metafor til at oplyse og klargøre nodalpunktet for danskerne, som er statsministerens målgruppe.

Men trods krisen, stoler Lars Løkke på sin egen regerings politiske udspil og handlemåde. ”Jeg priser mig lykkelig over, at vi valgte den ansvarlige kurs og lagde til side, da tiderne var gode”.

(Side 2, linje 23). Statsministeren ændrer rollen og betydningen i vi‘et, der før omhandlede danskerne som et samlet folk. Men i dette citat, afspejler vi’et Venstres og regeringens ansvarlige kurs. Statsministeren fastslår, at det er sit bagland og parti der har skabt Danmarks ansvarlige kurs.

Lars Løkke benytter altså samtidig Grundlovstalen til at fremme Venstres politiske budskaber og hensigter.

Statsministerens nodalpunkt er altså at skabe et bedre Danmark på den anden side af krisen. Men forudsætningen er, at danskerne skal i gang med arbejdet. Alle skal hjælpe til i denne tid. Samtidig benytter Lars Løkke en ækvivalenskæde, andre begreber og ord som knytter sig til selve nodalpunktet, igennem hele Grundlovstalen. Det gør sig gældende i begreberne som: økonomisk selvdisciplin, sparsommelighed, prioritering, mådehold og flid. ”Løsningen på krisen er (..) nemlig de gode klassiske borgerlige dyder. Mådehold, flid, sparsommelighed, respekt, ambition.” (Side 3,

Side 3

[navn fjernet] Gymnasium Dansk/samfundsfag

Side 3 af 4 linje 19). Disse ord understøtter statsministerens nodalpunkt, som kan fremskønne en forstående indsigt bland danskerne.

Lars Løkke Rasmussen opbygger samtidig en stærk fællesskabsfølelse hos danskerne. Han starter med at opridse retoriske spørgsmål, som danskerne muligvis stiller sig selv og til dels frygter. ”Og hvad så med de indre trusler? Hvad betyder det for vores vestlige, danske demokrati, at Danmark ikke længere er helt så homogent et folk? Hvad betyder det for vores demokrati, at vi ikke nødvendigvis deler nogle fælles normer, som er grundlaget for et velfungerende politisk system med fælles tillidskultur?” (Side 2, linje 6-8). Men trods den indirekte frygt i disse spørgsmål, benytter statsministeren et rigtigt fædrelandscitat skrevet af H. C. Andersen som en optimistisk opmuntring: ”Et lille land og dog så vidt om jorden – end høres danskens sang og mejselslag”. (Side

2, linje 10). Lars Løkke går over 160 år tilbage i den danske historie og refererer til den daværende tænkemåde. Han anvender en narrativstruktur fortælling i talen, som er med til at spille på danskernes følelser. Han ønsker altså samme holdning og handlekraft i nutidens Danmark. Derfor perspektiverer han til fortiden. ”Vi kan mere, end vi måske tror”. (Side 2, linje 12). Her skaber han den egentlige fremtrædende fædrelandsfølelse, som er med til at samle danskerne i denne svære tid. Citatet er stærkt præget af patosappellen, der er med til styrke denne følelse hos det danske folk.

Han spiller altså på følelserne, hvilket også sætter tankerne i gang hos modtagerne. Det samme gør han ligeledes ved slutningen af uddraget, hvor han igen skaber en forenet fællesfølelse blandt danskerne: ”I Danmark er ingen født som ofre. Vi er født som danskere, med de privilegier og de muligheder, det giver os. Vi har brug for alle – der vil”. (Side 4, linje 10-11). Men trods fællesskabsfølelsen som statsministeren opbygger, nævner han samtidig at vi har brug for alle - der vil! Det leder hen til en anden hensigt, som Lars Løkke ønsker at slå fast. De, der truer danskerne og såvel demokratiet, vil blive modarbejdet med en hård straffende hånd. ”Og vi vil sætte foden hårdt ned overfor dem, der gang på gang viser, at de ikke vil. Dem, der truer og chikanerer deres medborgere, men undskylder sig med, at de selv er ofre for deres indvandrerbaggrund”. (Side 4, linje 8-9). Her kan man muligvis påstå, at Statsministeren skaber et antagonistisk forhold, altså en intensiv og uløselig konflikt mellem to parter. På den ene side står de indvandrer der skader samfundet via kriminalitet, og på den anden side danskerne og

Side 4

[navn fjernet] Gymnasium Dansk/samfundsfag

Side 4 af 4 samfundet. Nogen vil måske mene, at statsministeren fra Venstre til gode ser Dansk Folkepartis grundholdninger til denne konflikt - da de på daværende tidspunkt fungerede som parlamentarisk grundlag for en VK regering.

Lars Løkke Rasmussens tale er stærkt præget af den økonomiske krise fra 2008. Han vil med sin regering skabe den ansvarlige plan, som skal få danskerne ud af dette ’uvejr’. Men det kommer til at kunne mærkes, specielt på de danske borgere. De skal i arbejdstøjet og yde det, der skal til.

Samtidig påstår han selv, med VK regeringen bag ryggen, at han har en lempelig løsning som nok skal få Danmark på rette kurs igen. Det er samtidig en politisk præget tale, hvor han ikke lægger skjul på Venstres liberalistiske politik bl.a. med hensyn til skattelempelser. ”Det kræver, at vi udskyder nogle af de gode og rare skattelettelser, vi havde i udsigt” (Side 2, linje 30).

Statsministeren formår at skabe en fangende og yderst følelsesmæssig tale, der samtidig skaber dette specielle fædrelandssammenhold blandt danskerne. ”Vi kan mere, end vi måske tror”, (Side

2, linje 12), er et af Løkkes klare budskab til danskerne. Det er en tid, hvor samarbejdet og tilliden til hinanden skal være drivkraften. Ellers kan det være svært, at komme ind på en sund og holdbar kurs igen. ”Vi har selv muligheden for at bringe gælden ud af verden igen” (..) (Side 2, linje 26-27).

Lars Løkke understeger klart og tydeligt at det er folket, der har magten. Det er dem, der er med til at bestemme Danmarks fremtid på den anden side af krisen.