Teksters argumentation og retorik | "Indvandrere fanget på førtidspension"

Side 1

Analyse af teksters argumenta-tion og retorik

Kronikken ”Indvandrere fanget på førtidspension” af Henrik Day Poulsen

Tale af Claus Hjort Frederiksen ved åbningen af nyt videnscenter

DHO

Mathias Fisker Jensen 2.e

Dansk

Lærer: WJ

Side 2

Side 2 af 10

Indholdsfortegnelse

1. Forord s. 3

2. Indledning (problemformulering) s. 3

3. Henrik Day Poulsens argumentation s. 3

4. Claus Hjort Frederiksens argumentation s. 5

5. Det retoriske pentagram s. 6

6. Claus Hjort Frederiksens brug af retoriske virkemidler s. 7

7. Appelformer s. 7

8. Konklusion s. 8

9. Litteraturliste s. 10

Side 3

Side 3 af 10

Forord

Henrik Day Poulsens, Psykiater, ph.d., hovedpåstand i kronikken ”Indvandrere fanget på førtids-pension” (8. februar 2011) er, at integrationen i Danmark ikke er god nok, og at for mange indvan-drere ikke er på arbejdsmarkedet. Han påpeger, at staten taber penge grundet dette og argumen-terer for, hvad han mener, den ringe grad og kvalitet af integrationen skyldes.

Claus Hjort Frederiksen, daværende beskæftigelsesminister (2004), er enig i påstanden om, at in-tegrationen ikke lever op til sit bedste, og at det er en hindring for samfundet, at mange indvan-drere og flygtninge ikke er på arbejdsmarkedet. Dette udtrykker han i en tale ved åbningen af et nyt videnscenter i Århus (16. august 2004) som, han mener, vil forbedre integrationen af indvan-drere og flygtninge. Desuden fremsætter han en række andre påstande om, hvordan tingene kan forbedres, som han argumenterer for.

Indledning

Jeg vil lave argumentationsanalyse af kronikken ”Indvandrere fanget på førtidspension” og Claus Hjorth Frederiksens tale i forbindelse med åbningen af det nye videnscenter i Århus. Formålet er, at finde ud af hvilke argumentationstyper der bruges, og om påstandene er velbegrundede med belæg og evt. hjemmel ved hjælp af Toulmins argumentmodel. Ud fra det vil jeg konkludere om det er en vellykket argumentation. Derudover vil jeg inddrage det retoriske pentagram for at bely-se kommunikationen mellem afsender og modtager. Herunder at undersøge om budskabet når ud til modtageren.

Desuden vil jeg finde ud af hvilke retoriske virkemidler (kun i talen) og appelformer, der er brugt, samt diskutere fordele og ulemper ved brug af disse i henholdsvis taler og kronikker.

Henrik Day Poulsens argumentation

Henrik Day Poulsen argumenterer i sin kronik for, hvorfor han mener, at integrationen ikke funge-rer optimalt i Danmark. For at udbygge dette fremsætter han en række påstande, som jeg vil ana-lysere ved brug af Toulmins argumentmodel, grundmodellen (Jørgensen m.fl. 2004, s. 12-20), og ved det bestemme argumentationstyper (Jørgensen m.fl. 2004, s. 47-55).

Day Poulsen har en påstand, der lyder, at størstedelen af de indvandrere, som bliver henvist til undersøgelse for post traumatisk stress syndrom (PTSD), og som følge heraf bliver sat på førtids-

Side 4

Side 4 af 10 pension slet ikke lider under denne psykiske sygdom. Som belæg anvender han en undersøgelse, som han selv har foretaget siden 2005, hvor han udfører lægeundersøgelser på indvandrere, der har søgt om førtidspension på baggrund af PTSD. Mindretallet led af sygdommen, men flertallet havde ikke været udsat for oplevelser, der ligger til grunde for at lide af PTSD. Hjemmelen, den indforståede hypotese bag argumentationen, er, at hvis man ikke har været udsat for det, der be-rettiger til at man kan lide af sygdommen, lider man ikke af den.

Dette argument er et klassifikationsargument (Jørgensen m.fl. 2004, s. 49-50). Det er det, fordi PTSD tilhører klassifikationen psykiske sygdomme. Psykiske sygdomme opstår af en grund, og hvis den grund ikke er til stede, opstår sygdommen ikke.

Ovenstående påstand udbygger han med en påstand om, at indvandrere vælger at gå på førtids-pension grundet manglende integration. Dette understøtter han ved igen at bruge sin undersøgel-se. Han skriver at ofte kunne de indvandrere, han undersøgte så dårligt dansk, at de behøvede tolk på trods af at de havde levet i landet i op til 20 år. Desuden kendte de meget lidt til de danske for-hold hvor mange fx mente, at ”den anden største by i Danmark hed Jylland” (l. 31). Hjemmelen her ligger i, at eftersom man ikke kan sproget og andre nationalt basale ting, som fx viden om danske forhold, er man ikke integreret optimalt.

Argumentet her kan betegnes som et årsagsargument (Jørgensen m.fl. 2004, s. 48-49). Årsagen til at nogle indvandrere går på førtidspension grundet integration er, at de bl.a. ikke har danske fær-digheder som sprog, der forudsætter integration.

Kvinderne, der kommer til landet som indvandrere/flygtninge, har især svært ved at integrere sig.

Ifølge Day Poulsen skyldes det den kultur, de har levet under i deres oprindelige land. Denne på-stand understøtter han ved igen at bruge sin undersøgelse. I et interview spurgte han ind til, hvad kvindernes mødre havde lavet, og i 90 % af tilfældene svarede de, at de havde gået hjemme og var blevet forsørget af manden. Som han selv skriver, ”vidner det om en kultur, hvor kvinder ikke skal arbejde” (l. 41). Eftersom de ikke arbejder, da de vil holde fast i kulturen, bliver de i hjemmet og deltager ikke i sociale fællesskaber (arbejdsmarkedet bl.a.), som medfører at de ikke integreres.

Dette argument er, ligesom forrige, et årsagsargument (Jørgensen m.fl. 2004, s. 48-49). Hvis kvin-derne ikke er på arbejdsmarkedet, bevirker det, at de ikke integreres. Derfor er kulturen årsagen

til manglende/dårlig integration.

Side 5

Side 5 af 10

Desuden har Day Poulsen en påstand om, at det danske velfærdssystem har del i den ringe inte-gration. Som belæg skriver han, at de er vant til et liv uden støtte fra staten, men at de i Danmark ”lever et liv i et parallelsamfund på kontanthjælp suppleret af børnechecks og andre tillægsydel-ser, der set med hjemlandets øjne gør dem til meget velhavende” (l. 49-50). Han understreger derved, at det er blevet så attraktivt at være arbejdsløs, at de ikke finder det nødvendigt at arbej-

de. Den underforståede hjemmel i dette argument er, at så længe indvandrere/flygtninge føler det

attraktivt at være arbejdsløs, føler de ikke, det er nødvendigt at have et arbejde og integrere sig.

Den attraktive overførselsindkomst, og dermed velfærdssystemet, er en årsag til, at indvandre-

re/flygtninge ikke bliver integreret, da de ikke vil i arbejde. Derfor er dette også et årsagsargument

(Jørgensen m.fl. 2004, s. 48-49).

Claus Hjort Frederiksens argumentation

Claus Hjort Frederiksen deler mange af ovenstående holdninger og argumenterer for, hvordan der skal skubbes gang i integrationen af indvandrere og flygtninge. Det er disse argumenter. jeg vil analysere, ved, ligesom ved forrige afsnit, at bruge Toulmins argumentmodel og bestemme argu-menttyper.

Hans første påstand går ud på, at det danske arbejdsmarked hen ad vejen vil blive svækket. Det mener han fordi, der i de kommende år vil blive flere ældre, og dermed færre i arbejdsdygtigheds-alderen. Eftersom der er færre i erhvervsaktive alder, vil arbejdsmarkedet blive svækket, både kompetencemæssigt, men også mht. mangel på arbejdskraft. Flere ældre er et tegn på at ar-bejdsmarkedet svækkes, derfor er det et tegnargument (Jørgensen m.fl. 2004, s. 48). Det kunne også kategoriseres som et årsagsargument (Jørgensen m.fl. 2004, s. 48-49), men det hælder mere til et tegnargument, da man ikke fuldstændigt kender resultatet af negativ udvikling vedrørende arbejdsdygtighedsalderen.

Dog har han et bud på, hvordan dette kan løses. Dette fremlægger han ved at lave en ny påstand, som lyder, at indvandrere og flygtninge kan udfylde hullerne på arbejdsmarkedet. Som belæg siger han følgende: ”De har erfaringer og kompetencer med sig fra hjemlandet, som sagtens kan bruges på det danske arbejdsmarked” (l. 14-15). Det fremgår af den underforståede hjemmel, at når man har kompetencer og er arbejdsduelig, kan man få arbejde.

Side 6

Side 6 af 10

Men dog udtaler han også, at der er grunde til, at mange alligevel ikke er på arbejdsmarkedet.

Hans belæg til denne udtalelse er, for det første, at mange ikke kan dansk og har sociale proble-mer. For det andet, at mange enten mangler papir på, eller ikke har, en uddannelse. Eftersom mange arbejdspladser i det danske arbejdsmarked kræver, at arbejderne har det, kan de ikke få arbejde. Der er altså en årsag til, at mange ikke er på arbejdsmarkedet, og det er ovenstående.

Derfor kan det bestemmes som et årsagsargument (Jørgensen m.fl. 2004, s. 48-49).

Den foranstående problemstilling mener Hjort Frederiksen dog kan løses, med det nye videnscen-ter, ved kompetenceafklaring. Hans belæg består af et eksempel med en iransk flygtning, der for-tæller, at han har arbejdet på en bilfabrik i sit oprindelige land. Dog kan det være svært for kom-munen at vurdere hvilken stilling han har haft på arbejdspladsen, og dermed også hvilke præcise kompetencer, han har. Men ”fremover vil kommunen kunne kontakte det nye videnscenter, som vil have overblik over de tekniske skoler, der kan afklare lige netop hans kompetencer” (l. 27-28) hvor han derefter ville være bedre i stand til at få et job. Eftersom man kender til personers kom-petencer, ved man også hvilket job de passer bedst til, og derfor vil chancen for, at de finder ar-bejde være større. Dette er et generaliseringsargument (Jørgensen m.fl. 2004, s. 50), idet Hjort Frederiksen generaliserer ud fra en enkelt flygtning i hjemmelen.

Det retoriske pentagram

Pentagrammet bruges til at analysere kommunikationssituationen. Det indeholder fem elementer: afsender, modtager, emne, situation og sprog og genre. Den vellykkede kommunikation afhænger af sammenhængen mellem disse elementer (Darger 2010, s. 96-98).

I kronikken ”Indvandrere fanget på førtidspension” er det psykiateren Henrik Day Poulsen, der er afsender. Idet hans kronik er publiceret på www.b.dk, henvender han sig til Berlingske Tidendes læsere som modtagere. Denne modtager er interesseret i politik og tilhører ofte den højere ud-dannede del af befolkningen (Fog m.fl. 2010). Day Poulsen behandler emnet integration, i en situa-tion hvor emnet er til stor politisk debat, da det koster staten mange penge. Han er velformuleret i sit akademiske sprog, hvor ord som ”akulturationsvanskeligheder” (l. 25) og sætninger som ”Et mindretal var klart traumatiseret” (l. 17) indgår. Det er et sprog, som henvender sig til den højere uddannede del af befolkningen, uden dog at være på et så højt niveau, at den del af befolkningen

Side 7

Side 7 af 10 der ligger lige under ikke kan være med. Da emnet er aktuelt i forhold til situationen, det er skre-vet i, og sproget er tilpasset modtageren, går budskabet klart igennem.

Situationen, som Claus Hjort Frederiksens tale er fremført i, er anderledes end i Day Poulsens kro-nik, men emnet er stadig integration. Hans tale er afholdt i forbindelse med åbningen af et vi-denscenter, der skal hjælpe indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet og dermed mod inte-gration. Som afsender repræsenterer han regeringen, der har skudt 40 millioner kroner ind i pro-jektet med videnscentrene. Hans sprog er formelt, dog uden at være lige så akademisk som Day Poulsens. Det passer også bedre til Hjorth Frederiksens intenderede modtager (Darger 2010, s.

97), da budskabet er rettet mod en bredere målgruppe, der består af folk, der enten er politisk interesserede, interesseret i at integration skal forbedres eller selv er indvandrere. Da sproget er tilpasset modtageren, står budskabet tydeligt frem.

Claus Hjort Frederiksens brug af retoriske virkemidler

I sin tale ved det nye videnscenter bruger Hjort Frederiksen en del retoriske virkemidler. I hans sprog indfletter han anaforer (Kromanne 2001, s. 127) som fx ”Et spild, som vi slet ikke… Et spild, som vi ikke…” (l. 17). Desuden bruger han opremsninger. Et eksempel er: ”Nogen behersker ikke det danske sprog. Andre har ikke de fornødne kvalifikationer. Andre igen har sociale problemer…”

(l. 10-11). Her bruger han opremsning til at give et billede af indvandrernes situation. Samme citat indgår i en antitese (Kromanne 2001, s. 128) idet opremsningen af de negative kompetencer bliver efterfulgt af: ”Men for en stor gruppe gælder det…” (l. 13) hvor han efterfølgende beskriver deres gode kompetencer. Udover det bruger han også ordsprog (Kromanne 2001, s. 129) som ”fit for fight” (l. 14) og ”lidt arbejde er bedre end intet arbejde” (l. 47-48).

Alle disse elementer gør hans argumenter mere overbevisende i forsøget på at nå ud til modtage-ren, hvilket fungerer fint med hans tale, idet det er en argumenterende tale. Derfor styrker det også hans budskab.

Appelformer

Idet det er en argumenterende tale, bruger Hjort Frederiksen etos (Jørgensen m.fl. 2004, s. 62-64).

Det gør han ved brug af argumenter, forstærket med retoriske virkemidler. Som afsender skaber han tillid hos modtageren, idet han er overbevisende, men også grundet hans autoritet. Hans stil-

Side 8

Side 8 af 10 ling som beskæftigelsesminister gør ham pålidelig. Hans overbevisende fremtræden, ved brug af retoriske virkemidler og velargumenterede påstande, skaber, hos modtageren, et troværdigt per-sonlighedsbillede af ham selv. Det giver modtageren en følelse af, at projektet med videnscentret bliver en succes.

Day Poulsen bruger også etos i sin kronik. Han er velargumenteret i sit sprog, og hans profession som psykiater skaber pålidelighed. Men han gør sine argumenter stærke på en anden måde end Hjort Frederiksen. Da det er en kronik, og ikke en mundtlig fremstilling, bruges retoriske virkemid-ler ikke til at overbevise modtageren, men i stedet fokuserer han mere på at styrke hans belæg.

Han henviser bl.a. til undersøgelser lavet af ham selv over en lang årrække, som styrker hans ar-gumenter, idet hans autoritet gør, at undersøgelsen må antages for at være pålidelig.

Konklusion

Henrik Day Poulsen bruger klassifikations- og, primært, årsagsargumenter i sin kronik ”Indvandrere fanget på førtidspension, hvilket fungerer fint, da han behandler årsagerne til den ringe integrati-on. Hans påstande modtager sublim opbakning af belæg, ofte bestående af hans egne undersøgel-ser, og hjemmeler, der gør hans argumenter pålidelige. Kommunikationen er vellykket, idet han som afsender har tilpasset sit sprog til modtageren, og budskabet om integrations-situationen i Danmark når klart ud til modtageren, da emnet også er aktuelt situationsmæssigt. Desuden gør han brug af appelformen etos, som understøtter hans argumentation og autoritet samt gør ham pålidelig som afsender. Disse faktorer, især hans stærke argumentation, gør, at hans argumentati-on og kommunikation er vellykket.

Claus Hjort Frederiksen bruger ligesom Day Poulsen primært årsagsargumenter i sin tale ved vi-denscenteret, men han bruger også et generaliserings- og tegnargument. Det fungerer fint, idet han ligesom Day Poulsen behandler årsagerne til den ringe integration. Generaliseringsargumen-tet gør, at han kan generalisere og dermed ramme en bredere del af befolkningen med indvan-drerbaggrund. Hans brug af retoriske virkemidler og appelformen etos gør argumenterne pålideli-ge, og budskabet når ud til modtageren. Derfor har han succes med hans argumentation og kom-munikation.

De er begge to vellykkede i deres argumentation dog på hver deres måde. Fordelen ved at holde en tale er, at de retoriske virkemidler kan bruges til at styrke argumentationen og overbevise mod-

Side 9

Side 9 af 10 tageren, hvilket også gør det mere effektivt at bruge appelformer. Kommunikationen fungerer også bedre i en tale, da afsender-modtagerforholdet kan beskrives som værende ansigt til ansigt.

Alt dette udnytter Hjort Frederiksen godt i sin tale. Fordelen ved kronikker, og generelt tekster er, at der er plads til at uddybe belæggene mere og inddrage flere ting i argumentationen, idet man ikke skal fange modtageren på samme måde, som en taler skal. Det gør argumentationen meget velbegrundet, veluddybet og dermed pålidelig.

Side 10

Side 10 af 10

Litteraturliste

Primærlitteratur:

Frederiksen, Claus Hjort: Tale åbningen af et nyt videnscenter i Århus,

http://www.dansketaler.dk/tale_print.lasso?tekst_id=232

[Besøgt 6. oktober 2011]

Poulsen, Henrik Day: ”Indvandrere fanget på førtidspension”. Berlingske Tidende, 8. februar 2011.

http://www.b.dk/kronikker/indvandrere-fanget-paa-foertidspension

[Besøgt 4. oktober 2011]

Sekundær litteratur:

Darger, Birgitte: Begreb om dansk: Litteratur, sprog og medier. 1. udg., Dansklærerforeningen,

2010.

Fog, Birgitte, m.fl.: Kommunikation it A. Systime, 2010.

http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=210

[Besøgt 6. november 2011]

Jørgensen, Charlotte, m.fl.: Praktisk Argumentation. 2. udg., Nyt Teknisk Forlag, 2004.

Kromanne, Helle-Marie: Som de dog kan sige det. Politisk kommunikation under lup. Systime,

2001.