Analyse af Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2010

STX 1.g Statsministerens nytårstale 2010 Den siddende Statsministers har siden 1946 i forbindelse med årsskiftet fået omkring et kvarters taletid transmitteret direkte via landsdækkende radio og TV. I år hørte vi således Lars Løkke Rasmussen (LLR) tale for første gang, efter at han i april 2009 overtog både statsministerrollen og rollen som formand for partiet venstre efter sin forgænger Anders Fogh Rasmussen, der efter en længere årrække som landsfader abdicerede til fordel for en post som generalsekretær i Nato. Jeg kan fastslå talens genre som politisk og rådgivende med udgangspunkt i Aristoteles retoriske genreinddeling: Vi hører en politiker, som henvender sig til nationen Danmark i sin egenskab af fungerende statsminister. Hans tale fremhæver særligt positive elementer fra året der gik og forklarer og retfærdiggør nogle steder regeringens indsats samtidig med, at vi præsenteres for regeringens overvejelser omkring næste års mål af både national og international karakter.

Jeg vil analysere talen med henblik på det retoriske, herunder sprog og stilistiske virkemidler, kropssprog, logos, ethos og pathos og afslutte med en vurdering af, hvordan LLR klarer sig generelt i talen. LLR har fra starten af sin karriere på statsministerposten, i forbindelse med, at han overtog formandsposten i Venstre, præsenteret sig ydmygt som ”Lille Lars fra Græsted” uden den store statsmandsglans. Dette lidt jordnære image fastholdes i nytårstalen både i krops- og talesprog. Når man kigger på LLR under talen ligner han enhver anden mand. Han sidder let foroverbøjet, hængende over bordet, mens han støtter sig på albuerne med skuldre, der hænger lidt.

Han er hele vejen igennem talen jovial, dette er et virkemiddel, og det skal måske ligefrem tolkes som en etablering af hans egen, personlige stil, hans ethos . LLR gør ikke meget for at virke som den store landsfader, derimod taler han som en statsminister på niveau med det jævne folk. Statsministeren bruger kun få fremmedord i sin tale. I den indledende del af talen, hvor han appellerer han til logos og beskriver den økonomiske krise, finder vi et par stykker som ”finansielle system og infrastruktur”, der dog stadig er ret ukomplicerede.

Den største appel til logos ligger i den objektive, saglige stil i denne del af talen, hvor der anvendes fagudtryk og vendinger som ”lave renter skaber mere råderum i økonomien, offentlige investeringer, vi STX 1.g letforståeligt sprog.

Generelt bruger LLR en del metaforer i sin tale og de fleste er elementære: ”lange skygger”, ”når røgen har lagt sig”.