Læserbrev: Lektier stresser børn

Lektier stresser børn

Har eleverne i de danske gymnasier svært ved at nå deres lektier? Ja, hvis de samtidig har erhvervsarbejde og fritidsinteresser ved siden af gymnasiet eller rettere fuldtidsjobbet, som gymnasiet jo tidsmæssigt er. Det mener i hvert fald nogle folk inden for skoleverdenen. Det vil være umuligt at gå i skole 6-8 timer om dagen, overkomme den daglige lektielæsning i mindst halvanden time, samtidig med at arbejdsgiveren på fritidsjobbet stiller krav om 10 timers erhvervsarbejde om ugen. Derudover er fritidsinteresser og omgang med venner ikke inkluderet, hvilket er et vigtigt aspekt i forbindelse med elevens udvikling og dannelse. Til spørgsmålet om det er muligt at have erhvervsarbejde og fritidsinteresser, mens man går i gymnasiet, svarer en stor del af studievejledere rundt omkring i landet: ”Ja, selvfølgelig. Det kan ligefrem være vigtigt at have. Det må blot ikke have førsteprioritet, og det skal være i begrænset omfang.

Når man kommer i gymnasiet, er det ofte nødvendigt at vælge noget og vælge andet fra. Man kan blive nødt til at prioritere mellem sine fritidsinteresser”. Mange eksperter mener at i værste tilfælde kan udfaldet være, at det går hen og påvirker samfundet. Da de mener at stressede elever ikke er fagligt dygtige nok, når de skal erstatte den ældre generation. Og det vil måske resultere i en stigende tilvækst af fremmedarbejdere, på de fleste af top stillingerne på det danske arbejdsmarked. Og mange nyuddannede vil stå uden arbejde, og lysten til at studere vil måske forsvinde, pga. af frygt for ikke at kunne få arbejde. Eksperternes konklusion er at studerende skal have tid til at lave deres lektier i skolen, så de slipper for at stresse over dem når de kommer hjem. Dette vil betyde længere skoledage, men en mere afslappet dag når de er færdige med skolen. Selvom mange eksperter er enige, er der delte meninger blandt politikerne og skolefolkene.

Politikernes holdning er baseret på frygt, de er bange for at det vil komme til at koste staten alt for mange penge. Og på baggrund af det må det betragtes som rimeligt utroværdigt da det ikke er omkostningerne, der skal afgøre hvordan skolegangen skal udføres. Det er jo trods alt de unge og studerende der kommer til at styre landet en dag.