Gyldholm (Uddrag) | Analyse

Side 1

1

Guldnotat: Analyse og fortolkning af

”Gyldholm” af Johan Skjoldborg

PRÆSENTATION AF UDDRAGET ............................................................................... 1 PERSONER I UDDRAGET ........................................................................................... 2 KOMPOSITION OG FORTÆLLER ................................................................................ 2 MILJØ ...................................................................................................................... 3 SPROG OG BILLEDSPROG ......................................................................................... 3 FORTOLKNING ......................................................................................................... 4 • Resumé: I uddraget følger vi et begravelsesoptog for tre små børn, som PERSPEKTIVERING ................................................................................................... 4 Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at skrive din analyse og fortolkning. Det gør vi ved at vise en række eksempler på ting, som du evt. kan inddrage i din opgave.

Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument.

Derimod må du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan komme ind på i netop din analyse og fortolkning.

Yderligere hjælp til at skrive en litterær artikel på STX finder du her.

Præsentation af uddraget

• Titel: Teksten er et uddrag af romanen ”Gyldholm” fra 1902.

• Forfatter: Johan Skjoldholm.

• Litteraturhistorisk periode: Romanen indgår i den litteraturhistoriske periode, der kaldes Det folkelige gennembrud (ca. ). Her sætter forfattere som Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø fokus på husmændenes og landarbejdernes kummerlige leve- og arbejdsvilkår.

Dette sker gennem landbefolkningens eget perspektiv og sprog, da disse STX 3.g er døde i en ulykke, fordi deres forældre – Per Holt og Sofi’ - har været på arbejde i stedet for at holde øje med dem. Optoget består af en lille flok landarbejdere i deres slidte tøj, mens hverken bøndernes eller herremandens hverdag er påvirket af begravelsen. På vej til kirken mødes optoget pludselig af tusind arbejdere fra byen, som vil vise deres kammerater deltagelse. Det er tydeligt at se, at byarbejderne har en højere velstand og en større tro på sig selv end deres ligesindede på landet. I kirken holder byarbejdernes anfører en flammende tale om, at arbejderne må stå sammen, så de fremover kan undgå sådanne ulykker.

Per Holt, som før så livløs og opgivende ud, får nu et udtryk af mod og styrke i sine øjne.

• Temaer:

- Samfundskritik og samfundsklasser

- Landarbejdere vs. industriarbejdere

- Traditionel kultur vs. moderne kultur

- Oprør

Side 2

2

Personer i uddraget

• Forskellige samfundsklasser. Det er tydeligt, hvordan forfatteren ønsker at skildre forskellige samfundsklasser – og forskellene mellem dem - gennem sin roman. I uddraget optræder der fire klasser:

- Overklassen og herremanden. ”De høje herrer” holder jagt på

Gyldholm Gods, hvor deres bøsser knalder ”lystigt”. De lader sig ikke mærke med, at der kommer et begravelsestog forbi.

Grænsen mellem over- og underklasse er yderligere markeret af et stort dige, som danner grænsen for godset.

- Bønderne. I uddraget er bønderne en klasse for sig selv, som heller ikke lader sig påvirke af arbejdernes begravelsesoptog:

”…der er ingen, der kender Forældrene eller i det hele nogen af Herregaardsfolkene, ingen, der har Omgang med dem”. Det viser, at bønder og landarbejdere er to adskilte samfundsgrupper.

- Landarbejderne. De fattige landarbejdere holder deres optog, uden at andre i landsbyen tager notits af dem. De har forsøgt at pynte sig i dagens anledning, men det er tydeligt, at de ikke har mange midler at gøre med. Også deres kroppe er nedslidte efter mange års hårdt, fysisk arbejde: ”De gaar, som der ingen Blødhed og Fjederkraft mere var i Musklerne, stivt, stumlevornt og nikkende, som paa Træben”.

- Byarbejderne. Arbejderne fra byen er helt anderledes, de er klædt i høje hatte og hvide kraver, som vidner om en bedre levefod end deres kammerater fra landet. De er socialister, dvs.

at de har forenet sig i Socialdemokratiet og i fagforeningen i kampen for at skabe bedre vilkår for industriarbejderne i byen.

Det er tydeligt, at de tror på sig selv, og at de har en sag at kæmpe for.

• Kontrast mellem land- og byarbejdere. I uddraget bliver det især tydeligt, at der er en stor kontrast mellem arbejderne fra landet og i byen: ”Der er netop en Modsætning af det mørke og det lyse i

Udseendet af de to Lejre, der her mødes. På den ene Side de faa og fortrykte. Paa den anden Side det store Tal, der alene giver den enkelte Mod.”

- Få vs. mange

- Hver for sig vs. sammenhold

- Fattige og nedslidte vs. festklædte og friske

- Undertrykte vs. gåpåmod

- Pessimisme vs. optimisme

Komposition og fortæller

• Ydre synsvinkel, men med sympati for landarbejderne. ”Gyldholm” er fortalt gennem en tredjepersons fortæller med ydre synsvinkel, dvs. at vi følger begivenhederne under begravelsen udefra. Alligevel er perspektivet i uddraget knyttet til landarbejderne, så det føles, som om vi som læsere er med i deres flok, da de mødes med de fremmede byarbejdere. Det gør, at læserne får sympati for landarbejderne.

• Per Holt som hovedperson. I romanen følges Per Holts liv og udvikling, og han optræder altså som hovedperson i fortællingen. I uddraget zoomes der også flere gange ind på Per Holt, selvom vi som læsere stadig kun ser ham udefra: ”Han samler de mange Blik i sin Sjæl som et Brændpunkt. Og det lyser af hans Øjne af Styrke og af Mod”.

Side 3

3

• Fortællingen delt i to. Uddraget af ”Gyldholm” er delt i to – et ”før” og et ”efter”, at byarbejderne støder til begravelsesoptoget.

- Før består optoget kun af få landarbejdere, der stift og tavst bevæger sig frem.

- Efter er der et kæmpe optog på over tusind mand, med røde faner og høje hatte, som alle lægger mærke til.

- Tydelig kontrast. Dette ”før” og ”efter” markeres af et tydeligt skift i stemning og aktivitet: ”Saa sker der noget, der faar den ganske Egn til at vaagne som ved et Ryk”. Derudover mødes de to klasser af arbejdere ved et vejkryds. Dette er dels med til at vise, at to kontraster mødes, dels at landarbejderne i mødet med socialisterne står over for en afgørende skillevej.

Miljø

• Kontrast i beskrivelser mellem rig og fattig. I beskrivelsen af begravelsesceremonien i kirken er der store kontraster på spil mellem rig og fattig i samfundet: ”Lige for Stolene [hænger der] næst efter nogle Mindetavler med Blade af snoet Sølvblik over Afdøde af de første Gaardmandsfamilier i Sognet. De tre smaa Kister staar paa Rad med den enkelte, fattige Mos-krans paa de sorte Laag”.

- Her kommer de små, upyntede kister til at stå i modsætning til de udsmykkede tavler over gårdmandsfamilierne.

• Naturen afspejler byarbejdernes indmarch. I starten af uddraget får vi stort set ingen beskrivelser af omgivelserne. Men da byarbejderne marcherer ind i landsbyen, beskrives dagen som lys og frisk: ”Det er en frisk Julidag med blank Sol over alle Ting, over de mørke, luvslidte Gyldholms Mænd og over de festklædte Arbejdere fra Købstaden.”

- Dette kan tolkes, som at byarbejderne bringer oplysning (lys) og mod med sig, som også skinner af på landarbejderne.

Sprog og billedsprog

• Kontrast i arbejdernes sprogbrug. Også i beskrivelsen af de to arbejderklassers sprogbrug ser vi store kontraster:

- Bondsk dialekt. Landarbejderne taler med en bred, jysk dialekt:

”Ja, der var Dævlen tejme it en Gang den Fjerdepart, da den gamle Kammerherre blev jordet!”. Deres sprog afspejler en bondsk og landlig kultur.

- Bysprog. Da byarbejdernes fører tager ordet i kirken, taler han i et helt andet slags sprog med lange sætninger og fine ord: ”Og vi vil haabe, at enhver rettænkende Mand og Kvinde med os vil arbejde hen til at tilvejebringe saadanne Samfundstilstande (…)

saa at slige Ulykker som denne i Fremtiden kan forebygges.”

Denne form for sprogbrug signalerer dannelse og klogskab.

• Præstens ord giver intet håb. I uddraget beskrives det, hvordan pastoren under sin prædiken tager ”en teologisk maske” på, og at han kun formår at tale i selvfølgeligheder: ”…at denne Verdens Goder er for intet at regne, og at vi har vort egentlige Hjem i de evige Boliger”.

- Dette kan ses som en spirende religionskritik. Tidligere har de fattige kunnet finde trøst i tanken om, at de får et rigt og evigt liv hos Gud, men det er ikke længere nok.

- Præstens ord beskrives ”som døde Fugle”, der falder til jorden, og står dermed i kontrast til socialistens stærke og livfulde tale.

• Brug af sammenligninger. I uddraget bliver der enkelte gange brugt billedsprog i form af sammenligninger. Fx beskrives det lange optog af

Side 4

4 arbejdere fra byen ”som det Baand, Tryllekunstneren langsomt trækker frem af sin Tryllehat”. Og præstens ord, der falder ”som døde Fugle i det skumle Kirkehus”.

- Generelt kan man sige, at billedsproget ikke bruges til at pynte Perspektivering eller få arbejdernes forhold til at fremstå bedre, end de er.

Snarere bruger forfatteren sammenligninger til at skabe nogle mere præcise og rammende beskrivelser, som læseren kan forholde sig til.

Fortolkning

• Skel i arbejderklassen. Uddraget af ”Gyldholm” viser, at arbejderklassen omkring år 1900 ikke bare var én homogen masse, men at der var flere forskellige klasser i klassen:

- Byarbejderne har etableret sig i et socialistisk fællesskab, der sikrer dem bedre arbejdsvilkår og en højere levestandard.

- Derimod fremstår landarbejderne som slidte og underkuede uden nogen form for organisering.

• En ny tid for landarbejderne. Socialisternes indmarch i landsbyen varsler en ny tid for landarbejderne. Dette markeres også symbolsk ved, at naturen beskrives som lys og klar, efter at de er kommet til byen.

Byarbejderne tænder et håb og mod hos især Per Holt, hvis ansigt ”lægger sig i Beslutningens faste Linier”. Nu er det landarbejdernes tur til at kæmpe for bedre leve- og arbejdsvilkår.

• Den gamle tro afløses af en ny. Optrinnet i kirken kan ses som symbol på, at den gamle tro – på religion og på adelen – nu overtages af en ny tro på socialismen og på det almindelige folk. Det ses ved, at præstens ord falder til jorden som ”døde fugle”, mens socialistlederens ord tænder håb og mod hos arbejderne.

Det folkelige gennembrud

Romanen ”Gyldholm” er som sagt skrevet inden for den litteraturhistoriske periode, som kaldes Det folkelige gennembrud (). Perioden var bl.a. kendetegnet ved:

• Opgør med romantikken. I romantikken – og især i Biedermeier-perioden inden for romantikken – blev livet på landet beskrevet som idyllisk og fredeligt, hvor bonden levede i harmoni med den smukke natur.

- Dette glansbillede forsøger forfatterne i Det folkelige gennembrud at gøre oprør mod ved at fremstille landarbejdernes hårde arbejde og dårlige vilkår.

• Forlængelse af Det moderne gennembrud. På den måde kan man sige, at Det folkelige gennembrud ligger i forlængelse af Det moderne gennembrud, hvor man ønskede at sætte problemer som religion, kvindefrigørelse og fattigdom til debat.

- I Det folkelige gennembrud er der dog langt mere fokus på landbefolkningen, som man forsøger at skildre indefra gennem deres eget perspektiv og sprog.

• Politiske omvæltninger. I 1905 stiftes det politiske parti Det Radikale Venstre. Indtil da er det overklassen (Højre), bønderne (Venstre) og industriarbejderne (Socialdemokratiet), som har haft den politiske magt, men nu får også husmændene og landarbejderne en politisk stemme.

Side 5

5

Læs evt. mere om det folkelige gennembrud her.

Andre forfattere og litterære værker

• Martin Andersen Nexø. Den måske mest kendte forfatter i perioden er Martin Andersen Nexø, som har skrevet bl.a. ”Pelle Erobreren” og ”Ditte Menneskebarn”.

- Nexøs værker handler om mennesker på bunden af samfundet og deres kamp for bedre og mere retfærdige forhold.

- Nexø var selv politisk aktiv som socialist og senere kommunist.

• Jeppe Aakjær. Også Jeppe Aakjær markerede sig inden for Det folkelige gennembrud med en række romaner (bl.a. ”Vredens Børn”) og digte, som blev lavet til sange (bl.a. ”Jens Vejmand”, ”Ole sad på en knold og sang” og ”Jeg er havren”).

- Aakjær kom selv fra en lille gård i Nordjylland, og han kæmpede landarbejdernes sag hele sit liv.

- Hans sange og digte er ofte skrevet i nordjysk dialekt, så han helt ned i det sproglige viser, hvem han er loyal overfor.

• Nutidige værker. Hvis du ønsker at perspektivere din analyse til et nutidigt værk, kan du tænke over, om du har læst bøger, noveller eller digte fra i dag, som sætter fokus på underklassens vilkår. Fx:

- Jakob Ejersbos roman ”Nordkraft”, der beskriver Aalborgs misbrugermiljø på en realistisk måde.

- Jan Sonnergaard tager i en række af sine noveller udgangspunkt i sociale tabere på samfundets bund, fx ”NETTO og fakta” og

”Tyveri”.

- I sin digtsamling beskriver Yahya Hassan en ny slags underklasse i Danmark, nemlig sin opvækst i en indvandrerghetto i Aarhus

Vest præget af vold, svigt og kriminalitet.