Analyse af "En pæn pige" af Charles Haugbøll

Side 1

Kvindefrigørelse i mellemkrigstiden

”En pæn pige” Charles Haugbøll

2011

STX 2.g

Dansk historie opgave. Bornholms gymnasium 2L

Side 2

2

Abstract

In today’s society the norm is that men and women have equal rights. However, the situation was much different in the time between the two world wars. The time was influenced by destruction and sorrow, but it was also the kick start of a whole new generation of determined women;

A generation of women who became independent, and started to live out their dreams, which none of them ever would have imagined before the war.

In this paper you will be introduced to an analysis of the short story “En pæn pige” and the article

“Dida Dederding som Seksual-Raadgiver”. Both analyses will discuss the discrimination between the two sexes, and issues which are reflected it in the short story and the article. A characterization and psychoanalysis of the main character in “En pæn pige” are one of many topics which are included in this paper.

The analyses of both texts have shown that the norms of that time period had a huge influence on the way people acted amongst each other and their personality. For instance, the main character in

“En Pæn pige”, Lilly, is divided between her feelings and morality.

One can conclude that the time period between the wars was influenced by discrimination because of these norms. Women did not have the opportunity to explore their sexuality, which forced them to depress their personality.

It was a time of sorrow followed by hope…

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Analyse og fortolkning af ”en pæn Pige” af Charles Haugbøll

2.1.Kort resume af ”en pæn pige”.

2.2.Novellens tid, rum og fortæller.

2.3.Karakteristik af personerne med hovedvægt på Lilly

2.4.Novellens tema

2.5.Hvad vil teksten: budskab

3. Kort introduktion til Freuds grundbegreber

3.1. Freuds personligheds model med fokus på Lilly

4. Tage Philipsons og Dida Dederdings syn på seksualiteten

4.1.Psykoanalyse af Tage Philipsons og Dida Dederdings personligheder

5. Samfundsmæssige årsager til kvinders pludselige opblomstring af deres seksualitet og novellen ”en pæn pige” bliver debatteret i samtiden

6. Konklusion

Side 4

4

1. Indledning

Jeg vil beskæftige mig med den måde, pigers/kvinders seksualitet blev opfattet i 1930´erne. Til at

undersøge dette emne har jeg valgt at analysere novellen ”En pæn pige” af Charles Haugbøll, hvor lyst kontra moral tematiseres. I en perspektivering vil jeg inddrage en artikel fra tidsskriftet ”Sex og samfund”, hvor to holdninger til seksualitet og seksualoplysning sættes op mod hinanden. Det drejer sig om lægen Dida Dederding og psykologen Tage Philipson. Til slut vil jeg i en perspektivering vurdere, hvor Charles Haugbølls novelle placerer sig i forhold til samtidens seksualitetsmoral.

2. Analyse og fortolkning af ”En pæn pige”

2.1 Kort resume af ”En pæn pige”.

Novellen handler om en pige ved navn Lilly, som er splittet mellem lyst og moral. Lilly ønsker inderligt at være sammen med Peter, men så enkelt er det ikke. Samfundet, hun lever i, accepterer nemlig ikke fri kvindeseksualitet, og det er Lilly uforstående over for. Gennem novellen bliver dilemmaet mellem følelser og moral for meget for hende. Hun bliver nødt til at vælge.

2.2. Tid, miljø, fortællersynsvinkel:

Charles Haugbølls novelle ”En pæn pige” blev skrevet i 1938, derfor er sproget i novellen karakteriseret af tiden: ”Og hun hade lisom de to foregående aftner giet sig selv det løfte, at han

ikke måtte komme med ind i opgangen, men hade osse i aften brudt det.”^{1}

Tiden i novellen er engang i mellemkrigstiden. Det kan ses på udgivelsesåret på bogen, men også ud fra tidens normer, som Lilly har så svært ved at acceptere. Et emne, der blandt andet karakteriserer mellemkrigstiden, og tiden i novellen, er netop samfundets normer omkring kvindefrigørelse, hvor mændene havde flere rettigheder end kvinderne. Kønsforskellen ses i novellen, hvor Peter ikke har de samme seksuelle hæmninger i forhold til Lilly, som hele tiden skal være betænkelig omkring, hvad andre mener; i dette tilfælde sin mor. ”Nu hade han fat om hendes

knæ. Han hade en dejlig fast hånd. Hun mærkede den ind under buksebenet.”^{2}

Men hvordan kan det være, at samfundet var bygget på, at mænd, i dette tilfælde Peter, kan fremvise sin seksualitet, når Lilly så inderligt gerne ville vise sin, men bare ikke kan?

Seksualiteten i tiden blev betragtet som en stærk og ufravigelig drift, som kun gjaldt voksne mænd.

Dette er Lilly klart frustreret over og stiller spørgsmålstegn ved tidens normer, da hun tydeligvis har sin egen seksuelle drift, som hun ønsker at få frigjort. ”hvorfor kunne hun ikke stå her sammen med

Peter, når hun godt kunne li ham?”^{3} Altså viser citatet, at hun har en seksualitet, som hun ønsker at

udforske, men hvor tidens normer ikke tillod hende det. Tidens normer bliver symboliseret i novellen ved Lillys mors stemme, som konstant ”prøver” at holde en fra Peter. ”Men Lilly dog,

1

C. Haugbøll,”En pæn pige”, side 277 linje 1.

2

C.H., side 280 linje 3.

3

C.H., side 278 linje 14.

Side 5

5

skammer du dig ikke?”^{4} – Altså et tydeligt eksempel på normerne i samfundet.

Samfundet var åbenbart meget mandschauvinistisk i Lillys tid.

Handlingen i novellen foregår i en opgang uden for Lillys bosted. Vi får ingen informationer om miljøet uden for hjemmet, men i og med, at handlingen finder sted i en opgang, kan vi tænke os til, at hun bor i en lejlighed. Derfor kan vi sige, at hendes miljø er by miljøet, da lejligheder er karakteriseret i byer.

Fortællersynsvinklen i novellen ”En pæn pige” er en alvidende 3. persons fortæller, som kender til Lillys tanker og følelser. ”Hun stod og var angst for, at han skulle kysse hende og længtes alligevel

efter det og skammede sig over, at hun kunne have sådanne tanker.”^{5} At det er en 3. persons

fortæller, er godt for historien, da det netop er Lillys inderste følelser, som er i fokus i novellen.

2.3. Personkarakteristik:

Lilly: Lilly er hovedpersonen i novellen. Hun bor i et samfund, hvor forskelsbehandling af mænd og kvinder er dagligdag. Lilly sætter dog spørgsmålstegn ved hele forskelsbehandlingen og er uforstående over for samfundets normer omkring kvindeseksualitet. Hvorfor kan hun ikke være sammen med Peter, når hun godt kan lide ham? Det er medvirkende til, at Lillys personlighed er delt op i to.

Den ene side ønsker at få frigjort sin seksualitet, mens den anden side indretter sig efter samfundets normer. Det dokumenteres i teksten, da Lilly ønsker at være sammen med Peter, men i sidste ende trækker sig væk og siger godnat. ”Hun rev sig pludselig løs fra Peter og sa med morens stemme.

Men Peter dog. Så stod hun lidt, ga ham hånden og sa godnat.”^{6} Citatet viser den store påvirkning,

samfundets normer indeholder.

Lilly har dog måske gang i et mindre oprør i slutningen af novellen. Hun lader Peter følge hende hjem en fjerde aften, hvilket kan være tegn på et rebelsk oprør mod samfundets normer.

Peter: Vi får ikke meget information om Peters følelser og personlighed. Han viser dog tegn på tilbageholdenhed i novellen, da han trækker sin arm væk fra Lillys skulder, i skræk for om han er gået for hurtigt til værks. ”Peter trak sig lidt skræmt tilbage” [7]

Peter virker ellers som en sød fyr, der har fulgt Lilly hjem tre gange. Peter repræsenterer de seksuelle lyster, som Lilly brænder inde med, men ikke kan få ud.

Moderen: Moderen repræsenterer samfundets normer. Hun har højst sandsynligt haft en opdragelse, hvor forskelsbehandling af køn var en del af hverdagen. Det har præget hendes personlighed ved, at hun bliver nødsaget til at tilpasse sig samfundets normer. Moderen har højst sandsynligt videreført sin personlighed og normerne i samfundet til sit barn Lilly.

Hun bliver udstillet i novellen som en meget kontrollerende mor. Hun ønsker kontrol over Lilly, selv i de mest intime øjeblikke ved at fortælle hende, hvad der er rigtigt og forkert.

Altså er hele hendes personlighed bygget op omkring det samfund, hun er opvokset i.

4

C.H., side 280 linje 5.

5

C.H., side 278 linje 6.

6

C.H., side 280 linje 7.

7

C.H., side 279 linje 6.

Side 6

6

2.4. Novellens tema:

Novellens temaer er uden tvivl samfundets normer og kvindefrigørelse.

Det ses, da Lilly ønsker sin seksualitet frigjort, men ikke har muligheden for netop at gøre dette, da hun lever i en tid, hvor samfundets normer ikke accepterede kvinders frie seksualitet.

2.5 Budskab og hensigt:

Novellen er taget fra tidsskriftet Sex og samfund nr. 7, 1938, hvilket er et tidsskrift, der oplyser folk omkring seksualitet. Hensigten ved novellen må være at oplyse læseren omkring normerne i mellemkrigstidens samfund, hvor kvinderne ikke havde de samme rettigheder som mændene.

Budskabet derimod er at få læseren til at tage de kritiske briller på ved at forholde sig til tidens forskelsbehandling. Er Lillys situation omkring hendes manglende seksuelle frihed fair, eller skal kvinder fortsat blive overset, som de er blevet i generationer?

Der skal ikke herskes tvivl om, at novellen tilfører én følelsen af sympati omkring Lillys manglede frihed. Derved mener jeg, at novellen har udfyldt sin hensigt og budskab.

3. Kort introduktion til Freuds psykoanalyse

Sigmund Freud opererer med tre områder, der indgår i et dynamisk sammenspil: Det’et (id), jeg’et

(ego) og Over-jeg’et (super-ego).

Det’et består af de medfødte drifter som sex og tilfredsstillelse her og nu.

Omvendt søger Over-jeg’et, der indeholder normer og forbud, som findes i samfundet, og som læres gennem opdragelse, at begrænse Det’ets indflydelse.

Mellem disse to områder befinder sig Jeg’et. Det realitetsbetonende, reflekterende og besluttende område, der endvidere skal forholde sig til omverdenens krav.(NOTE 1)

3.1. Freuds psykoanalyse omkring Lilly:

Man kan bruge Freuds psykoanalyse til at forklare hvilken splittelse, Lilly oplever/føler.

Id’et:

Lillys id repræsenterer hendes seksuelle lyster, hendes begær efter at kysse Peter. Id’et ønsker, at glemme samfundets normer, slå sig løs, og sætter sine behov over andre, lige meget om samfundet tillader det eller ej.

Super-ego:

Heldigvis eller uheldigvis for Lilly har hun et super-ego, som bliver kontrolleret af moderen.

Moderen repræsenterer normerne i samfundet.

Moderen, hvis normer og regler om, hvordan en pæn pige skal opføre sig i samfundet, trykker på Lillys samvittighed og prøver at overbevise hende om, at det er reglen snarere end undtagelsen, at hun ikke skal være sammen med Peter. Det gør en pæn pige simpelthen ikke!

Moderens id er på samme måde som Lillys id blevet undertrykt af hendes super-ego.

Moderens personlighed er baseret på samfundets normer, og hvordan hun selv er blevet opdraget i et samfund, hvor kønsrollerne var vidt forskellige. Dette er blevet videreført i Lillys opdragelse.

Ego:

Side 7

7

På trods af id’ets lyster til at være sammen med Peter, lader det umiddelbart til, at super-egoet har størst virkning på hendes ego, i og med hun vælger at sige godnat til Peter. Peter får dog lov til at følge hende hjem en fjerde aften, og selvom vi ikke får mere af vide i novellen, lader det til at Lilly er i gang med et mindre oprør mod samfundets normer.

Normerne i samfundet, og hendes lyst til Peter gør simpelthen, at hendes personlighed er splittet i to. Det lader dog til sidst til, at hun får løst sig fri fra super-egoets magt og dermed følger sit id’s lyster. Disse to faktorer karakteriserer Lillys personlighed, hvilket også kan ses under personkarakteristik.

4. Tage Philipsons og Dida Dederdings syn på seksualiteten

Under dette afsnit vil jeg gøre rede for synspunkterne – hvad siger den ene part, hvad siger den anden part – hvilke holdninger kommer der ud af artiklen.

Dida Dederding anses som en ansvarlig læge. I en af timerne for seksualundervisning besvarer hun intime spørgsmål og rådgiver unge om deres problemer.

Tage Philipson er medarbejder på et blad, som er af den opfatning, af Dida Dederdings undervisning har været vildledende og skadelig, mere end den har været hjælpende for de unge.

Derfor bedes han på vegne af redaktionen tage spørgsmålene op til debat og kritisk gennemgå samtlige spørgsmål og svar, samt besvare spørgsmålene personligt.

Her er de mest aktuelle spørgsmål og svar:

Spørgsmål 1: ”’Min kæreste og jeg vil gerne have samleje. Jeg er 16,5 aar gammel og ikke særlig

udviklet. Hvad vil De raade mig til?”^{8}

Dida Dederdings svar:

Dida Dederdings anser det som egoisme fra kærestens side. Han er ikke den rigtige, og når hun en dag finder ham, vil hun fortryde det hun har gjort. Hun pointerer, at hun skal være knyttet til ham

                                                     9
hele sit liv. ”Husk, at du livet igennem skal være knyttet til ham”.

Tage Philipsons kommentar og svar:

Tage Philipson kommenterer først ved at sætte spørgsmålstegn ved Dida Dederdings besvarelse.

Han mener, hun er i gang med at ødelægge et smukt forhold, blot pga. et af livet store spørgsmål.

”Fru D. gør her, hvad hun kan for at ødelægge et – som det synes – helt alvorligt og smukt forhold

mellem to unge mennesker.”^{10} Han har dog svært ved at svare personligt på spørgsmålet, da han

ikke har snakket med kæresteparret personligt. Derfor kan han ikke tage stilling til, hvordan de har

8

T. Philipson, ”Dida Dederding som Seksual-Raadgiver”, side 239 linje 9.

9

T.P, side 239 linje 14.

10

T.P., side 239 linje 16.

Side 8

8 det følelsesmæssigt med hinanden. Tage Philipsons vigtigste påstand er dog, at det at udforske sin seksualitet i den alder, er helt naturligt.

Spørgsmål 8: ”Hvis en ung pige er forkert indstillet paa livet ved at bruge selvtilfredsstillelse,

                                   11
hvordan skal hun saa bli rigere indstillet?”

Dida Dederdings svar:

Her er Dida Dederdings svar helt kontant: ”La vær med det!” [12]

Tage Philipsons kommentar og svar:

Tage Philipson kommenterer først og fremmest på Dida Dederdings svar ved at men,e at svaret skader mere, end det gavner. ”hun gør bare konflikten endnu stærkere”. [13] Han mener, at Dida Dederdings svar vil lede til sindssygens eller selvmordets rand, da personen nu vil føle enhver onanistisk handling som et nederlag og derved vil synke dybere.

Tage Philipsons svarer, at man ikke er forkert indstillet på livet, hvis man onanerer. Tværtimod er det naturligt at onanere, når ens partner ikke er tilgængelig. Han siger, at det hverken er usundt eller nedværdigende at tilfredsstille sig selv, og at man kan få et sundere tilgang til livet ved ikke at skamme sig ved seksuel selvtilfredsstillelse.

Han understreger dog, at han først må tale med personen i enerum for at oplyse hende optimalt.

Spørgsmål 9: ”Bør man ikke ha samleje inden man gifter sig? Er det ikke nødvendigt at man

kender hinanden ogsaa paa dette punkt?”^{14}

Dida Dederdings svar:

Dida Dederding mener, at andre punkter inden for ægteskabet er lige så vigtige. Hun konstaterer, at mange ægtepar med succes er gået ind i et ægteskab uden at have haft sex. Dida Dederding tror på, at man bliver knyttet tættere sammen ved at indgå et ægteskab, hvor hun er uberørt. ”Men jeg vil dog understrege, at jeg tror, det knytter to mennesker stærkere til hinanden i et ægteskab, naar hun

var uberørt.”^{15}

Tage Philipsons kommentar og svar:

11

T.P., side 243 linje 24.

12

T.P., side 243 linje 27.

13

T.P., side 243 linje 30.

14

T.P., side 244 linje 14.

15

T.P., side 244 linje 20.

Side 9

9

Tage Philipson hævder, at Dida Dederding er dobbeltmoralsk med sin udtagelse. Tage Philipson mener, at spørgsmålet har ramt Dida Dederding på et ømt punkt, og derfor virker hendes svar lettere irriterende.

Tage Philipson fraråder stærkt alt og alle til at indgå i ægteskab, før man har været seksuelt aktive med hinanden. Han argumenterer med, at talrige ægteskaber ikke har fungeret pga. at partnerne ikke passede sammen seksuelt.

Holdninger, der kommer ud af artiklen:

Der kommer to forskellige holdninger ud af artiklen.

På den ene side har vi Dida Dederding. Hun værdsætter de gammeldags dyder højt. En pige skal beholde sin uskyld og først ved ægteskabet miste den. Hun har altså indrettet sig efter samfundets normer, hvilket præger hendes udtalelser.

På den anden side har vi Tage Philipson. En mere frigjort person i forhold til Dida Dederding. Det er reglen snarere end undtagelsen, at man SKAL have sex før ægteskabet for at få et optimalt liv sammen med sin partner. Hele hans tankegang og svar er meget inspireret af tidens nye Freud-inspireret tankegang.(NOTE 2)

4.1. Psykoanalyse af Tage Philipsons og Dida Dederdings personligheder:

For at beskrive deres personligheder på en anden måde, kan vi igen benytte Freuds psykoanalyse.

Dida Dederdings holdninger og svar kommer udelukkende fra hendes super-ego. Det kan ses ved, at normerne i samfundet, som hun værdsætter så højt, fuldstændig har overtaget beslutningskompetencen, hvor der ellers burde være en god balance mellem Super-ego og Id. Det er dog ikke tilfældet i hendes personlighed, da id bliver særdeles undertrykt.

Tage Philipsons personlighed er derimod næsten det modsatte. Han bliver født i en tid, hvor normerne i samfundet spiller en stor rolle for folks personligheder, men også en tid hvor et mindre oprør er startet mod det mandshumanistiske samfund. Nye muligheder for f. eks at udforske sin seksualitet blomstrer op, og det præger særdeles Tage Philipsons holdninger. I modsætning til Dida Dederding bliver hans personlighed præget af id’ets lyster. Han tager del i det nye oprør, hvilket er med til at undertrykke hans super-ego. Det skal dog lige pointeres, at hans ego stadigvæk bliver en smule kontrolleret af super-egoet, da han anser homoseksualitet for værende en sygdom.

”Homosexualiteten er en sygdom som andre sygdomme.”^{16} – Altså er der alligevel ikke helt plads

til at udtrykke sin seksualitet i samtiden.(NOTE 3)

16

T.P., side 241 linje 38.

Side 10

10

Samfundsmæssige årsager til kvinders pludselige opblomstring af deres seksualitet og novellen ”en pæn pige” bliver debatteret i samtiden

Utallige mænd og kvinder havde gennemgået gevaldige lidelser under Den første Verdenskrig. Da krigen sluttede, var deres hverdag fyldt med sorg og lidelse, men også lettelse over, at krigen var slut. Freden i 1918 bragte nye håb og drømme om et bedre liv for kvinder.

Nye regler skal der til!

For de kvinder, der tragisk havde mistet deres mænd til krigens kolde hånd, betød den nytilkomne fred ofte ensomhed. Men selve det faktum, at de havde overlevet krigen, viste sig at bringe nye muligheder med sig. De ville nu ikke tolerere at SKULLE opføre sig som ”en pæn pige”. I stedet valgte de at følge den nye udfordrende mode, hvor de nu kunne gå alene i byen med mænd.

De nye frigjorte kvinder så nu de gamle regler som tåbelige. Normerne havde ikke længere magten til at undertrykke deres personlighed. De normer og regler, som blev til for at ”beskytte” unge piger mod livets barske vilkår. Kvinderne følte nu, at de ikke længere behøvede den beskyttelse, hvilket medførte, at ugifte kvinder forlod deres hjem for at bo alene, hvis de havde råd til det, eller sammen med andre ugifte kvinder.

De fik nu tilkæmpet sig nye jobs som skolelærere, sygeplejersker og læger. Alt dette blev nu accepteret. Flere kvinder fik job inden for erhverv som bibliotekar og underviser på de forskellige universiteter. Enkelte kvinder begyndte sågar at blive selvstændige erhvervsdrivende.

Hvad grunden til kvinders pludselige opblomstring skyldes, vides ikke præcist. Men efter at deres verden kaotisk blev forandret efter Første Verdenskrig, startede kvinder at se lys for enden af tunnelen. Nye regler, nye jobs, og det vigtigste af det hele, accept, blev dagligdag for kvinder. Alt dette pga. Første Verdenskrigs ødelæggelse.

Hvor hører novellen ”En pæn pige” hjemme i samtidens samfund?

Først og fremmest skal novellen ”en pæn pige” ses som et belærende indlæg. Den oplyser, hvordan forholdene for kvinder hang sammen med tidens regler og normer. Novellens formål er helt klart at sætte gang i en debat. Skal kvinder have lov til at vise deres seksualitet, eller skal de forblive undertrykte af samfundet? Mange kvinder kunne sikkert genkende sig selv i Lilly og se deres situation fra et objektivt synspunkt, hvilket hjalp dem til at tilslutte sig oprøret mod samfundets normer.

I og med, at novellens formål er at skabe en debat i samfundet, kan der ikke tages fejl af, at novellen

Side 11

11 tager parti med den nye frigørelse af kvinders seksualitet. Vi kan derved konkludere, at forfatteren helt klart går ind for ligestilling af kvinder og mænd.

6. Konklusion

Igennem opgaven er det blevet påvist, at mellemkrigstidens samfund var præget af forskelsbehandling blandt kønnene. Pga. normerne i samfundet fik kvinder ikke mulighed for at frigøre deres seksualitet.

For at gå i dybden med kvinders seksualitet valgte jeg at analysere novellen ”En pæn pige”.

Jeg kan konkludere ud fra novellen, at normerne i samfundet havde en stor påvirkning på folks personligheder, f. eks hvor Lilly er splittet mellem følelser og moral.

Ved at analysere Lilly vha. Freuds psykoanalyse, fik jeg et bedre overblik over, hvorfor normerne i

samfundet undertrykkede hendes/kvindernes frigørelse. Kvinders/Lillys lyster blev simpelthen

undertrykt af samfundets normer.

Man kan også konkludere, at Første Verdenskrigs ødelæggelser var med til at kickstarte kvindernes oprør mod samfundets normer. De blev nu uafhængige af mændene og blev blandt andet erhvervsdrivende, hvilket ingen andre kvinder overhovedet turde drømme om, før krigen brød ud.

Det store spørgsmål er så: Er kvinders situation omkring deres manglende seksuelle frihed fair, eller skal kvinder fortsat blive overset, som de er blevet i generationer?

Kvinders situation omkring deres manglede seksuelle frigørelse er ikke fair. Det mener forfatteren af ”En pæn pige” og redaktionen, som valgte af åbne en debat om ”Dida Dederding som Seksual- Raadgiver”, heller ikke. Jeg kan konkludere ud fra disse to tekster, at de var med til at skubbe gang i kvinderevolutionen og starte det, vi i dag kalder for den moderne kvinde.

Side 12

12

Litteraturliste

Bøger:

Bennike, Solveig. Nyborg, Lisbeth. Hammer, Mette: ”Faglige forbindelser i dansk”

Haugbøll, Charles: ”En pæn pige” (Gyldendal 1938)

Holm, Gretelise. Pind, Lene: ”Kvindestemmer” (Olesen Offset 1990)

Koch, Nynne: ”Moral og etik” (DELTA A/S 1984)

Laneth, Pia: ”Lillys Danmarkshistorie”(Gyldendal 2006)

Philipson, Tage: ”Dida Dederding som Seksual-Raadgiver” (Gyldendal 1937)

(Dansklærerforeningens forlag 2005)

Rosenbeck, Bente: ”Kvindekøn” (Gyldendal 1987)

Seager, Joni: ”Kvinder i verden” (KLIM 1987)

Side 13

13

Noter

(NOTE 1) Under den korte gennemgang af Freuds Psykoanalyse, har jeg nogenlunde afskrevet fra det papir Mette udleveret om de forskellige analysemetoder.

(NOTE 2) Freuds teori går ud på, at mennesket - og det vil både sige manden og kvinden - er driftsvæsner, og at det kan skade, hvis de medfødte drifter hæmmes for meget. Tage Philipson går jo netop også ind for, at man ikke skal undertrykke sin seksualitet.

(NOTE 3) I Artiklen ”Dida Dederding som Seksual-Raadgiver”, bliver der stillet ét spørgsmål omkring homoseksualitet.