Et eksempel fra STX 3.g
Mig A/S | Analyse
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?
- 4 min
Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?
- 4 min
Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?
Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Dansk A, 12 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Guldnoter til Kronik om Mig a/s
EN HJÆLPENDE HÅND ...................................................................... 1 ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] ................................. 4 TRIN FOR TRIN-VEJLEDNING ........................................................................ 1 OPGAVEFORMULERINGEN................................................................ 1 TEMAET.................................................................................................. 1 PUNKTERNE ............................................................................................ 2
TEKST 2: ”MIG A/S” ................................................................................. 2
Fakta om teksten ............................................................................. 2 SYNSPUNKTER I TEKST 2 [REDEGØRELSE] .......................................... 2 SÅDAN SKAL DU REDEGØRE ......................................................................... 2 FIRE HOVEDSYNSPUNKTER .......................................................................... 2 Unge er ekstremt selviscenesættende ............................................ 2 En kløft mellem den unge og den ældre generation ....................... 3
Unge markedsfører sig selv: Mig a/s .............................................. 3
Det er tidsåndens skyld ................................................................... 4 SÅDAN KAN DU SKRIVE DIN KARAKTERISTIK .................................................... 4 ARGUMENTATIONSFORMER I TEKST 2 ........................................................... 4 Tekstens fremstillingsform .............................................................. 4 Benytter eksempler ......................................................................... 6 Taler til fornuften (logos-appel) ...................................................... 7 Samlet om argumentationsformen i teksten .................................. 7 DISKUSSION ..................................................................................... 8 HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? .................................................................. 8 EN DISKUSSION AF SYNSPUNKTERNE I TEKST 2 ................................................ 8 Forholdet mellem den unge og den ældre generation ................... 8
Mig a/s: Selviscenesættende unge ................................................. 9
ANDRE PERSPEKTIVER TIL DISKUSSION ......................................................... 10 Paradise Hotel og reality-tv .......................................................... 10 Facebook ....................................................................................... 10 Kan selviscenesættelsen være noget positivt? ............................. 11 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen
Side 2
1
En hjælpende hånd Opgaveformuleringen
Guldnotatet er en indsamling af alle de synspunkter, argumenter, pointer og citater, vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i kronikken. Du kan umuligt bruge alle notaterne i din kronik, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod benytte noterne som inspiration til at komme i gang med din egen opgave.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin-vejledning
Hvis du gerne vil have et større overblik over, hvordan man skriver en kronik på STX, har vi lavet en trin for trin-vejledning til kronik, der går igennem kronikskrivningen fra start til slut. Vejledningen viser dig, hvordan du bygger opgaven op, og hvilke dele og elementer du skal have med.
Hent vejledningen til kronik her.
Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede ramme for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp, når du skal skrive din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge
opgaveformuleringen til kronikken om ”Mig a/s”.
Temaet
Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.
Temaet er:
• ”selviscenesættelse i reality-tv og sociale medier”.
Der er meget fokus i vores samfund på selviscenesættelse, dvs. at folk viser sig selv frem for andre på en bestemt måde, som de gerne vil ses.
Dette er en udbredt tendens i diverse reality-programmer på tv, og de fleste mennesker iscenesætter i dag sig selv på sociale medier som fx Facebook, Twitter og Myspace.
Side 3
2
Punkterne
Med temaet om selviscenesættelse i reality-tv og sociale medier i fokus skal du skrive en kronik, der skal indeholde følgende tre punkter:
• En redegørelse for synspunkterne i Mig a/s (tekst 2).
• En karakteristik af argumentationsformen i tekst 2, hvor du kan inddrage tekstens fremstillingsform.
• En diskussion af synspunkterne i tekst 2.
Tekst 2: ”Mig a/s”
Fakta om teksten
Forfatter: Mathias Herup Nielsen, studerende ved RUC og freelancekonsulent.
Genre: En artikel, bragt i Information 3. februar 2011.
Synspunkter i tekst 2 [redegørelse] Projektørliderlige unge
Sådan skal du redegøre
Det første, du skal gøre i din kronik, er at finde de væsentligste
synspunkter i Mig a/s (tekst 2). Med din redegørelse skal du især sætte
læseren ind i, hvad der er væsentligt i teksten i forhold til temaet om selviscenesættelse i reality-tv og sociale medier. Du skal altså finde Herup Nielsens mest centrale synspunkter i teksten og sammenfatte dem på en neutral måde for din læser; dvs. uden at give udtryk for dine egne holdninger til teksten, men med dine egne ord.
Redegørelsen er det fundament, som du skal bygge din karakteristik af argumentationsformen og din diskussion ovenpå.
Fire hovedsynspunkter
Vi har her fundet fire hovedsynspunkter, som sammenfatter, hvad Herup Nielsen i bund og grund mener i teksten. For hvert hovedsynspunkt har vi så fundet nogle undersynspunkter, som udbygger, hvad han mener. Hovedsynspunkterne er:
• Unge er ekstremt selviscenesættende
• Der er en kløft mellem den unge og den ældre generation
• Unge markedsfører sig selv ligesom et produkt
• Selviscenesættelsen blandt unge er tidsåndens skyld
Unge er ekstremt selviscenesættende
Unge i dag går meget op i at få rettet opmærksomhed og spotlight på sig selv. De er ekstremt selviscenesættende eller, med den midaldrende mands udtryk i artiklen, ”projektørliderlige”:
”At være projektørliderlig ville ifølge ham sige konstant at forsøge at trække livets spotlight over på sig selv og på sin egen person med en iver og et begær, der i styrke svarer til det, som driver kaniner fremad i deres jagt på parringspartnere.”
Side 4
3
En kløft mellem den unge og den ældre generation Unge markedsfører sig selv: Mig a/s
Midaldrende og ældre kan ikke lide rampelyset
Til forskel fra unge i dag bryder den ældre generation sig ikke om at få for meget opmærksomhed eller udstille sig selv i medierne. De vil gerne bevare privatlivets fred, som den midaldrende mand fremfører:
”»Hvad der foregår inden for de fire vægge hjemme hos mig, det holder jeg sgu for mig selv,« sagde han, og fortsatte: »Og hvad jeg duer og ikke duer til på mit arbejde, det bliver mellem mig og min arbejdsplads!«”
Den ældre generation opfatter selviscenesættelse negativt
For den midaldrende mand er selviscenesættelse og opmærksomhed på egen person noget negativt, og han kan ikke se det gode ved det:
”At påberåbe sin egen person opmærksomhed var for ham først og fremmest negativt. Det betød mangel på privatliv. Det kunne give uønskede kræfter færten af dig. Det stod for blottelse. For kontrol.
For overvågning.”
Unge og ældre forstår ikke hinanden
Der er stor forskel på, hvordan den yngre og den ældre generation i dag opfatter sig selv, og det medfører en stor afstand mellem generationerne, som ikke forstår hinanden. I artiklen symboliseres denne afstand ved bodegabordet imellem unge Mathias og den midaldrende mand:
”Bodegabordet, som vi sad på hver vores side af […] blev i løbet af samtalen til noget andet og mere end et møbel. Det markerede en kløft mellem to forskellige generationer. En kløft, som cigaretrøgen og Kellermanns stemme lagde sig som en dyne hen over […]”
To forskellige opfattelser af ’Big Brother’
En væsentlig forskel mellem generationerne er, at de har to meget forskellige opfattelser af ’Big Brother’-begrebet. For de ældre handler det om negativ overvågning og indskrænkelse af frihed. For de unge handler det derimod om at blive set af andre og få mulighed for at markedsføre og fremstille sig selv, som man gerne vil:
”Den første forståelse af Big Brother er den klassiske. For George Orwell […] stod storebroderen for en hensyns- og skruppelløs magt, der fastlagde de stier, alle måtte følge, og knuste enhver, der vovede at nægte.”
”Højst interessant opstår Big Brother som bekendt i en ny form ved årtusindeskiftet, nemlig som et fjernsynsprogram. […]Her er der ikke længere tale om, at én centralt placeret hersker kontrollerer det enkelte menneske […]. Tværtimod. Her er det de mange tusinde øjne, tv-seernes, der nysgerrigt betragter de dystende frivillige deltagere, der på kreativ vis søger at sætte sig selv bedst muligt i scene for ikke at blive sorteret fra.”
Unge i dag opfatter sig selv som et produkt: Mig a/s
Den helt store forskel på generationerne i dag er, at de unge i stigende grad opfatter sig selv som et produkt, som de skal markedsføre og fremstille på en attraktiv måde over for andre:
”Jeg så de potentielt købendes nysgerrige øjne, som jeg må gøre mig selv synlig over for, hvis jeg skal gøre mig nogen forhåbninger om at sælge den vare, jeg udbyder på livets forskellige markeder:
Min egen person.”
Side 5
4
Det er tidsåndens skyld
Selviscenesættelse ligger i tidsånden
Ifølge Herup Nielsen er det selviscenesættende ikke så meget noget, de unge selv vælger. Derimod er det noget, som ligger i tiden, og som handler om, at personer opfattes i lighed med produkter, der skal skabes opmærksomhed omkring, for at de har værdi:
”Er det, når alt kommer til alt, dét centrale kendetegn, der hviler som en ånd over de liv, som generationen født i '84 og frem opmuntres til at udleve: At livet - det sociale liv, kærlighedslivet, arbejdslivet - i stadig stigende grad handler om at betragte sin egen person som et produkt, der konkurrerer i salgbarhed med øvrige produkter på markedet?”
”Min fornemmelse er […], at denne særlige form for liderlighed ikke så meget spirer frem som et begær fra det enkelte menneske selv.
Den føles snarere som et vilkår, der hviler som en tåge over flere og flere af livets afdelinger og afkroge - tidens ånd.”
Brug for en ny fortælling
Konklusionen på Herup Nielsens artikel er, at vi har brug for en ny fortælling om, hvad identiteten og det sociale er:
”Måske er tiden moden til en ny fortælling om, hvad det sociale er?
En, der hverken kan fortælles med afsæt i George Orwell eller i tidens reality-tv.”
Argumentationsformen [karakteristik]
Sådan kan du skrive din karakteristik
Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og du er nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette kan du gøre ved at finde og analysere nogle karakteristiske typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke argumenter Herup Nielsen bruger, og karakterisere hvordan disse argumenter virker på læserne. Her vil vi vise dig nogle af de væsentligste argumentationsformer i teksten og analysere, hvordan de virker overbevisende på læseren.
Argumentationsformer i tekst 2
Tekstens fremstillingsform
Ifølge opgaveformuleringen kan du komme ind på tekstens fremstillingsform som en del af din karakteristik. Vi ser derfor her nærmere på tekstens fremstillingsform, dvs. den måde som teksten er skrevet og bygget op på.
Subjektiv fremstillingsform
Overordnet set er fremstillingsformen i artiklen subjektiv, dvs. tydeligt præget af Herup Nielsens egne oplevelser og erfaringer. Han bruger ofte ord som ”jeg”, ”mig” og ”vi”, og på den måde fremstår han helt tydeligt som formidler af artiklens indhold:
”Over for mig sad en mand, som jeg var faldet i snak med”
Side 6
5
”Vi var midt i en længere samtale”
”Jeg kunne ikke helt se mig fri for at være smittebærer”
Den subjektive fremstillingsform gør, at Herup Nielsens egen troværdighed som skribent bliver vigtig.
”Min fornemmelse er…”
Allertydeligst kommer den subjektive fremstillingsform frem, når Herup Nielsen bruger udtrykket ”min fornemmelse er…” – dette gør han to centrale steder i artiklen:
”Min fornemmelse er, at jeg og min nye ven på Guldfasanen fik hver vores version af Big Brother på den indre skærm…” Litterær fremstillingsform ”Min fornemmelse er bare, at denne særlige form for liderlighed ikke så meget spirer frem som et begær fra det enkelte menneske selv.”
Denne stærkt subjektive fremstillingsform kan både forstås som en svag og en stærk måde at argumentere på:
• Svag argumentation: Den tydeligt subjektive argumentations-måde kan virke svag på den måde, at den er afhængig af, om man har tillid til skribenten eller ej. Hvis man ikke fatter tillid til, at skribentens ”fornemmelse” er rigtig, fungerer argumentationen ikke. modtagernes opmærksomhed på, fordi vi som mennesker er vant til at
• Stærk argumentation: Det tydelige, subjektive standpunkt kan dog også virke som en styrke i argumentationen - på to måder:
- Identifikation: Læseren kan identificere sig med skribenten, fordi han træder så tydeligt frem i artiklen. Dette vil gøre, at budskabet står stærkere hos modtageren.
- Skjuler ikke noget: Den tydeligt subjektive fremstilling kan forstås som en meget ærlig og personlig måde at argumentere på. Diskussionen af et komplekst emne som selviscenesættelse vil altid være stærkt præget af personlige erfaringer og holdninger. Herup Nielsen skjuler ikke sine personlige holdninger bagved en objektiv tone – som mange skribenter gør
– men lægger sin subjektive vinkel ærligt frem.
Herup Nielsen benytter sig i artiklen af en blanding af en journalistisk og en litterær fremstillingsform – i tråd med det, som kaldes
’fortællende journalistik’. Det vil sige, at han benytter sig af litterære virkemidler som fortælling, ’in medias res’ og symboler.
Fortællende fremstillingsform – fastholder læserne
Særligt for artiklen er, at den er bygget op som en fortælling, der beretter om skribentens møde med en midaldrende mand på en bodega på Frederiksberg. Dette er en effektiv måde at fange lytte til fortællinger og nysgerrige efter at vide, hvordan en fortælling ender. På den måde fastholder den fortællende fremstillingsform læsernes opmærksomhed.
Side 7
6
Begynder ”in medias res” – ligesom en novelle Bodegasamtalen som eksempel Artiklen begynder nærmest ligesom en novelle, hvor vi som læsere bliver kastet direkte ind midt i et handlingsforløb:
”Damen bag bardisken skruede ned for musikken, lige da Lone
Kellermann var nået til omkvædet af 'Se Venedig og Dø'. Det var tid til sidste udskænkning.”
Denne specielle måde at indlede artiklen på er med til at fange læserens opmærksomhed og trække læseren ind i artiklens fortælling.
Bodegabordet som symbol
I artiklen fremstilles bodegabordet som et symbol på den kløft, der er imellem skribenten og hans samtalepartner – og samtidig imellem den unge og den ældre generation:
”Bodegabordet, som vi sad på hver vores side af […] blev i løbet af samtalen til noget andet og mere end et møbel. Det markerede en kløft mellem to forskellige generationer.”
Brugen af symboler i en fortælling er et litterært virkemiddel, der her er med til at forstærke indtrykket af situationen på bodegaen for læseren.
Benytter eksempler
En central del af argumentationsformen i artiklen er, at Herup Nielsen benytter eksempler, der skal underbygge og vise hans pointer og synspunkter.
I artiklen fungerer samtalen på bodegaen som et konkret eksempel fra den virkelige verden, der underbygger Herup Nielsens holdninger i teksten.
Bodegaeksemplet styrker troværdigheden (etos-appel)
Bodegasamtalen virker til at underbygge troværdigheden af Herup Nielsens synspunkter, hvilket er en appel til etos. I og med at Herup Nielsen trækker et meget konkret eksempel fra den virkelige verden frem, viser han, at hans holdninger ikke er grebet ud af den blå luft, men at de har hold i virkeligheden.
Den midaldrende mand som modsætning til de unge
Manden fra bodegaen virker i artiklen som et konkret eksempel på den ældre generation, der står i modsætning til den yngre generation. Han fremstår som en meget stærk, solid og rolig person, der har en autentisk gennemslagskraft:
”Jeg vil skyde ham til at være på min fars alder. Midt i 50'erne. Han var tæt på de to meter, korpulent, havde kraftig skægvækst og en dyb og rolig basstemme, der på ingen måde havde svært ved at skære igennem…”
I artiklen kommer disse solide egenskaber, som manden besidder, til at stå i klar modsætning til den selvoptagethed og uro, som præger den yngre generation.
Side 8
7
Big Brother som eksempel Modsætninger taler til fornuften
Når Herup Nielsen argumenterer for, hvad forskellen mellem generationerne er, trækker han tv-programmet Big Brother og George Orwells roman 1984, hvor begrebet ”Big Brother” for første gang optræder, frem som eksempler. Disse eksempler virker til at vise, hvad forskellen mellem de to generationers måde at tænke om selviscenesættelse er. Med disse eksempler taler Herup Nielsen til læserens fornuft, fordi de er med til at få læseren til at indse, at der er stor forskel på generationerne (logos-appel).
Taler til fornuften (logos-appel)
Herup Nielsen taler til læserens fornuft med rationelle argumenter, når han skal argumentere for, at der er stor forskel på generationerne, og at unge i dag markedsfører sig selv, som om de var produkter.
Stiller spørgsmål til overvejelse
Herup Nielsen stiller spørgsmål i artiklen, som taler til læserens evne til at reflektere og tænke selvstændigt. Ud over selve spørgsmålstegnet, ses appellen til læserens fornuft her især i brugen af udtrykket ”når alt kommer til alt”:
”Er det, når alt kommer til alt, dét centrale kendetegn, der hviler som en ånd over de liv, som generationen født i '84 og frem opmuntres til at udleve: At livet […] handler om at betragte sin egen person som et produkt, der konkurrerer i salgbarhed med øvrige produkter på markedet?”
En anden måde at tale til læserens fornuft sker ved, at Herup Nielsen sætter en række modsætningsforhold op i sin tekst. En central del at den menneskelige logik handler netop om at tænke i modsætninger, og Herup Nielsen appellerer til denne logik, når han opstiller et stærkt modsætningsforhold mellem den yngre og den ældre generation. I disse citater ses appellen til fornuften især i brugen af udtrykkene ”ikke længere tale om”, ”tværtimod” og ”væsensforskellige logikker”:
”Her er der ikke længere tale om, at én centralt placeret hersker kontrollerer det enkelte menneske og sørger for, at det gør, hvad der bliver sagt. Tværtimod.”
”Det er to væsensforskellige logikker, og måske understregede vi dermed – ganske vist uden at sige det højt - vores tilhørsforhold til hver vores tid og hver vores generation.”
Samlet om argumentationsformen i teksten
Alt i alt er Herup Nielsens argumentation bygget sådan op, at han først skaber troværdighed omkring synspunkterne og hans egen person ved at fortælle om den personlige oplevelse på bodegaen. Dernæst bliver argumentationen i højere grad præget af, at han taler til læserens fornuft, så læseren kan indse, at der et stærkt modsætningsforhold mellem generationerne, og at unge i dag markedsfører sig selv i stil med et produkt.
Side 9
8
Diskussion
Hvordan skal du diskutere?
I din diskussion skal du sørge for at fokusere på opgavens tema, nemlig ”selviscenesættelse i reality-tv og sociale medier”. Du skal diskutere synspunkterne på dette tema i tekst 2 og argumentere for dine egne holdninger i forhold til temaet på en nuanceret måde. Du skal altså tage udgangspunkt i din redegørelse og karakteristik af tekstens synspunkter og argumenter og bruge dette som springbræt til en større diskussion af temaet. Din diskussion kan altså indeholde følgende:
• En diskussion, hvor du diskuterer og tager stilling til tekstens synspunkter på selviscenesættelse i reality-tv og sociale medier.
• En mere selvstændig del, hvor du kommer med dine egne holdninger og perspektiver på problemstillingen.
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Det er godt at være nuanceret i din diskussion og argumentere både for og imod.
En diskussion af synspunkterne i tekst 2
Du kan grundlæggende overveje følgende punkter og spørgsmål, som tager udgangspunkt i synspunkterne i tekst 2.
Forholdet mellem den unge og den ældre generation
Er den unge generation mere selviscenesættende end den ældre generation?
- Ja, for det er primært unge, der er med i reality-programmer på tv, og alle unge går op at iscenesætte sig selv på Facebook.
- Ja, unge i dag er generelt meget optagede af, hvordan de bliver opfattet af andre. De vil gerne have positiv opmærksomhed, fordi de har brug at blive bekræftet i, at de er gode nok.
- Ja, for unge i dag handler det om at se ud, som om man er den smukkeste og bedste. Hvad man i virkeligheden er, betyder ikke så meget.
- Nej, for ældre mennesker iscenesætter også sig selv. De gør det bare ikke så meget vha. sociale medier, men fx i den måde de klæder sig på og taler på.
Er der er en kløft mellem den yngre og den ældre generation i dag, når det gælder iscenesættelse?
- Ja, for den ældre generation kan ikke sætte sig ind i værdien i hele tiden at skabe opmærksomhed omkring ens egen person. Og omvendt forstår de unge ikke, hvorfor mange ældre ikke har lyst til at være på Facebook og helst vil være fri for rampelyset.
Side 10
9
- Ja, den unge generation trænger til at bryde kløften og lære af den ro, som mange i den ældre generation besidder, hvor de ikke behøver at skabe så meget opmærksomhed om egen person.
- Nej, for mange midaldrende og ældre benytter også fx Facebook til at iscenesætte deres egen person, og der findes mange unge, som faktisk prøver at undgå opmærksomhed.
- Nej, der er ikke tale om en kløft imellem generationerne, men snarere om en glidende overgang: Jo ældre man er, jo mindre er sandsynligheden for, at man går op i selviscenesættelse – og omvendt, jo yngre man er, jo mere går man sandsynligvis op i det.
Mig a/s: Selviscenesættende unge
Er unge i dag generelt ”projektørliderlige”?
- Ja, det er en helt generel tendens, at unge elsker at vise sig selv frem på Facebook og andre sociale sider. Facebook-opdateringer handler fx sjældent om indholdet af opdateringen, men snarere om selve det, at den unge får gjort opmærksom på sig selv.
- Ja, næsten alle unge går meget op i, at der bliver taget gode billeder og videoer af dem, som kan lægges ud på de sociale sider på nettet. Dette illustrerer ”projektørliderligheden”, for de unge vil gerne ses af andre og være i centrum af rampelyset.
- Nej, det er mere nuanceret. Selvom mange er selv-iscenesættende, er der også rigtig mange unge, der tager afstand fra det, og som undgår at gøre for meget opmærksom på sig selv.
Markedsfører unge i dag sig selv ligesom produkter eller virksomheder? Og er dette en god sammenligning?
- Ja, det er en god sammenligning, for iscenesættelse handler om en slags ’social markedsværdi’. Jo mere og jo bedre opmærksomhed, du kan skabe om din egen person, jo mere er du
’værd’ i det sociale spil.
- Ja, for popularitet er en slags ’social værdi’. Den, der iscenesætter sig selv bedst, er den, som folk helst vil opnå et godt forhold til, netop fordi vedkommende er populær.
- Ja, for selviscenesættelse kan faktisk også ofte handle om penge.
Fx gælder det i reality-programmer ofte om at blive den mest populære, som kan få de bedste jobs i underholdningsbranchen bagefter.
- Nej, for vi mennesker er ikke produkter eller virksomheder, og for unge handler det hele ikke om penge, men om følelser og et behov for accept og anerkendelse.
Hvilken effekt kan det have, at unge markedsfører sig selv, som om de var produkter eller virksomheder?
Tendensen til at unge markedsfører sig selv ligesom en virksomhed eller et produkt kan have flere effekter:
• Værdisætning af personer: De unge ser på sig selv og andre ligesom ’ting’, der har en bestemt værdi. De smukke og populære har en høj værdi, mens de mindre populære har en lav værdi.
Dette kan forstås som en uheldig tendens på den måde, at det
Side 11
10 ødelægger idéen om, at alle mennesker er lige og har stor værdi i sig selv.
• Fokus på fremtoning frem for indre værdier: De unge fokuserer mere på, hvordan de tager sig ud for andre, end på hvilke indre værdier de har – ligesom en reklame fokuserer mere på, at produktet skal se godt ud, end hvad produktet reelt kan bruges til.
Hvad kan årsagen være til, at unge markedsfører sig selv, som om de var produkter eller virksomheder?
• Årsagen ligger i tidsånden, dvs. de strømninger, som dominerer samfundet i dag:
- Årsagen kan være, at de unge i dag bombarderes med reklamer, film og serier om unge, smukke og populære personer. På den måde lærer unge, at det gælder om at gøre opmærksom på sig selv gennem medierne og på den måde blive populær.
- Årsagen kan være, at der i dag er ekstremt stor fokus på mærkevarer, forbrug og ting – og på at vurdere om disse ting er gode eller dårlige, smukke eller grimme. Dette store fokus på produkter kan smitte af på unges selvopfattelse, sådan at de behandler og vurderer sig selv ligesom et produkt.
- Årsagen kan være fremkomsten af reality-tv og de sociale medier, særligt Facebook, hvor der bliver lagt op til, at de unge skal iscenesætte og markedsføre sig selv.
Andre perspektiver til diskussion
Vi viser her et par perspektiverende punkter og eksempler, der går ud over tekst 2, og som du evt. kan bruge i din diskussion.
Paradise Hotel og reality-tv
Reality-programmet Paradise Hotel handler om en flok unge mennesker, der hele tiden filmes, uanset hvor de befinder sig.
Hvorfor vælger folk at iscenesætte sig selv så voldsomt, som det er tilfældet i reality-tv som fx Paradise Hotel?
• Fordi de gerne vil være kendte og populære
• Fordi de gerne vil skabe sig en karriere inden for tv-branchen
• Fordi de dybest set er ekstremt usikre på sig selv og derfor hele tiden har behov for at få opmærksomhed
• Fordi de ikke føler, de har nogen værdi, med mindre andre tillægger dem den værdi ved at give dem positiv opmærksomhed
• Fordi det er en trend i tiden at være med i reality-tv, og det er sjovt
Hvad gør den daglige selviscenesættelse på Facebook ved menneskers selvopfattelse og sociale liv?
• Det gør, at folk hele tiden er meget bevidste om, hvordan de tager sig ud for andre, og hvad andre synes om dem
Side 12
11
• Det gør, at folk er meget fokuserede på at fremstille deres liv på en positiv måde og få det til at se ud, som om alting er helt perfekt
• Det gør, at folks syn på sig selv og deres sociale liv bliver meget overfladisk, fordi det på Facebook hele tiden handler om, hvordan man ser ud, og hvilke fede ting man foretager sig
• Det gør, at folk deler deres liv meget mere med hinanden end før i tiden og dermed bliver knyttet tættere til hinanden
Kan selviscenesættelsen være noget positivt?
Det er altid godt i en diskussion at se sagen fra flere sider. Det kan fx være interessant at komme ind på, hvordan selviscenesættelse blandt unge evt. kan opfattes som noget positivt.
• Selviscenesættelsen kan være med til, at unge bliver bevidste om, hvem de selv er, og hvad de kan.
• Gennem selviscenesættelse på internettet lærer de unge at håndtere de sociale medier, hvilket bliver vigtigt i fremtiden.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.