Tyren af Julie Bille | Analyse

Side 1

Indholdsfortegnelse

1. Problemformulering………………………………………………………………..2

2. Disposition…………………………………………………………………………2

3. Indledning………………………………………………………………………….3

4. Kortfilmshistorien………………………………………………………………….3

5. Definition af kortfilm……………………………………………………………....3

6. Resume af kortfilmen ”Tyren”……………………………………………………..4

7. Struktur/sceneinddeling…………………………………………………………….4

8. Dramaturgi…………………………………………………………………………5

9. Teknik/æstetik……………………………………………………………………...7

10. Tematik……………………………………………………………………………..9

11. Fortolkning…………………………………………………………………………9

12. Konklusion…………………………………………………………………………9

13. Litteraturliste……………………………………………………………………...10

14. Noteliste…………………………………………………………………………..11

Side 2

Problemformulering

Belyse 1 kortfilm som typisk eksempel på kortfilm, denne er filmen ”Tyren”, der er skrevet af Jakob Ion Wille.

1) Med Denne vil jeg skrive en analyse, der indeholder:

• Fortællingens dramaturgi/formanalyse.

• Fortællingens teknik/æstetik.

• Fortællingens tematik.

2) Fortolkning af kortfilmen samt perspektivering.

Disposition

1) Indledning.

2) Resume af filmen.

3) Struktur/sceneindeling.

4) Dramaturgi.

5) Teknik/æstetik:

• Hvilke virkemidler bruges?

• Hvordan bliver de brugt?

• Hvad betyder de i forhold til filmen?

6) Tematik.

7) Fortolkning.

8) Konklusion.

Side 3

Indledning

Derefter har jeg udvalgt filmen ”Tyren” af Jakob Ion Wille og Julie Bille, som er et klassisk eksempel på en kortfilm, til at beskrive kortfilm. Med den vil jeg skrive en analyse, så jeg kommer i dybden med filmens struktur, dramaturgi og æstetik. Herefter vil jeg tage filmens hovedkonflikt op i afsnittet tematik, og efterfølgende skrive en samlet fortolkning. Til sidst vil jeg slutte af med en konklusion, hvor jeg vil komme ind på, hvilken betydning kortfilm har. Og hvad filmen ”tyren” kan bruges til.

Resume af filmen ”Tyren”

Filmen ”Tyren” handler om en bonde, der i det moderne samfund har en farm, som producerer tyresæd. Bonden har vundet mange priser med sine tyre, men pga. sin karriere er familien flyttet fra ham. En dag slår det klik for bonden, og han begår selvmord, ved at tage en af sine tyre og provokere den til at dræbe ham. Om aftenen kommer en jæger gående forbi gården, og han ser bonden ligge ved siden af tyren, som har blod på sine hove og sit hoved. Jægeren tager sit gevær

frem og skyder tyren, men den kan ikke dø.^{1}

Struktur/sceneinddeling

Her kommer der en komplet sceneinddeling af filmen ”Tyren”, som i det videre forløb af min analyse, vil hjælpe læseren til at få et bedre overblik over hvilke situationer, jeg hentyder til, og hvad det er der sker i dem. Historien fortælles i 12 scener, og den er 12,22 minutter lang. Først står scenenummeret derefter titlen på scenen og til sidst længden på scenen i minutter. De små bogstaver beskriver kronologisk, hvad det er der sker i scenen.

C. Credits (00,00 – 00,30)

1. Udenfor gården (00,30 – 01,45)

a. Jægeren kommer gående ved siden af gården.

b. Jægeren kigger ind i gården, hvor han ser bonden ligge ved siden af tyren.

c. Bondemanden lader sit gevær og skyder tyren.

2. Inde i bondehuset (01,45 – 03,06)

a. Bonden sidder i køkkenet og drikker kaffe.

b. Bondens hjælper kommer på knallert ude i gården.

3. I stalden (03,06 – 03,50)

Side 4

a. Bonden kærtegner sin tyr.

b. Bonden går med sin tyr ud fra stalden.

4. I konens bil (03,50 – 04,06)

a. Konen kommer kørerne op til bondens hus.

5. I laden (04,06 – 04,49)

a. Bonden tømmer en tyr for sæd.

b. Hører en bil og går.

6. I barneværelset (04,49 – 06,13)

a. Bonden står og stiger på sin kone.

b. De snakker lidt sammen.

c. Telefonen ringer.

7. I stuen (06,13 – 07,05)

a. Bonden tager telefonen og kigger ud i gården.

b. Bonden ser sin kone køre væk.

c. Bonden lægger røret på igen.

d. Bonden tager et billede af sin præmietyr op og kigger på det.

8. I laboratoriet (07,05 – 08,03)

a. Bonden analyserer noget sæd.

b. Han hælder sæden ud.

9. I laden (08,03 – 08,48)

a. Hjælperen står og fejer.

b. Bonden kommer ind og siger til hjælperen, at han skal gå hjem.

10. I stalden (08,48 – 09,13)

a. Bonden tager fat i en tyr.

b. Bonden tager tyren udfra stalden.

11. I gården (09,13 – 10,27)

a. Bonden kærtegner tyren i gården.

b. Bonden tager fat i den kæde, der er fastsat i tyrens næsebor, og river til.

c. Tyren skriger og der høres en masse fugleskrig.

12. Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)

a. Jægeren skyder tyren 5 gange.

b. Tyren bliver bare stående uden der sker noget.

Side 5

E. End credits (11,11 – 12,22)

Nu når der er et komplet overblik over filmens forskellige scener, kan jeg fortsætte min analyse.

Dramaturgi

Filmen er en symbolsk realistisk film, der er bygget op som et langt flashback, der i sidste scene kulminere med det samme man så i scene 1, men nu fortsætter seancen, og tilskueren kan herefter danne en konklusion om, hvad der skete.

Jeg vil benytte berettermodellen til at inddele filmens dramaturgi.

Berettermodellen udfolder sig som vist på tegningen. Med 7 forskellige punkter der alle burde være med i en god kortfilm. Disse punkter er anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktens optrapning, klimaks og udtoning.

Filmens anslag er det sted, hvor filmen starter og man får en fornemmelse for hvad den går ud på.

Præsentationen er, som ordet nok siger, præsentationen af de vigtigste mennesker, miljøet og nogle af problemerne. Det os her man lærer menneskene at kende, og man begynder så småt at identificere sig med personerne.

I uddybningen gøres det klart hvad filmens hovedtema eller konflikt er.

Point of no return forekommer oftest i midten eller lidt efter, det er her konflikten optrappes og det fulde problem er nu belyst for tilskueren. Det hele kulminere i noget hovedpersonen gør, og som får tilskueren til at blive siddende til filmens afslutning.

Konflikten optrappes således at det hele ender i et klimaks, der enten løser konflikten eller gør det uløseligt.

Det hele toner så ud til sidst, og giver tilskueren tid til at samle indtrykkene, og dermed danne en konklusion.

Side 6

Anslag

Anslaget forekommer i scene 1^{2}. Det er her vi møder jægeren, ser tyren og den døde bonde.

Tilskueren får hermed en problemstilling i filmen, som tilskueren gerne vil søge et svar på.

Præsentation

Præsentationen af hovedpersonen og det miljø der arbejdes i bliver vist i scene 2,3, 4 og 5.

I scene 2^{3} præsenteres bonden som filmens midtpunkt, det er hans historie, der fortælles og

tilskueren finder ud af, at det en bondegård, der er det grundlæggende miljø i filmen. Ved hjælp af

scene 3^{4} finder vi så ud af, at det er en tyrefarm der arbejdes på. I scene 4^{5} ser man en kvinde
komme kørende, og scene 5^{6} fortæller tilskueren, at de arbejder med at producere tyresæd.

Uddybning

I scene 4 ser man en kvinde komme kørende, tilskueren er ikke rigtig klar over, hvad det er hun

laver i fortællingen. Men i scene 6^{7} klargøres det, hvem kvinden er og filmens hovedkonflikt:

kvinden ligger på gulvet og leder efter en tyredukke, bonden kommer ind og står i dørkarmen bag hende. Han siger: ”Hvad leder du efter?” hvorefter hun svarer:

”Ferdinand, han kan jo ikke sove uden ham!” Bonden svarer så med et meget overraskende ”nåh”. kvinden finder dukken frem, og kigger på manden, han begynder at fortælle en masse omkring en førstepræmie som han vandt ved weekendens dyrskue, kvinden bryder ind og siger: ”vi er hos min mor ind til videre også efter det såh”

Tilskueren ved nu, at det er bondens tidligere kæreste eller kone, og sammen med hende har han en søn. Konflikten i filmen er nu også helt klar, manden er karriereminded og tænker kun på sine tyre og de præmier han har med dem i stedet for at fokusere på sin familie. Det ses tydeligt i hans forbavselse over at sønnen kun kan sove med sin tyredukke og, at han derefter straks begynder muntert at fortælle om sin førsteplads ved den foregående weekends dyrskue. Nu står det helt klart for tilskueren, at hun har forladt ham sammen med sønnen, og hovedkonflikten i filmen er nu helt fastlagt.

Point of no return

                                    8
Filmens foreløbige hovedpunkt sker i scene 8

, hvor bonden sidder i sit laboratorium og analysere nogle sædprøver, pludselig stopper han op. Med en opgivende attitude smider han en pind fra sig og hælder derefter sædprøven ud.

Side 7

Konfliktens optrapning

                        9     10
Konflikten optrappes i scene 9 og 10 hvor bonden sender hjælperen hjem og derefter går ind og

henter en tyr, som han tager med ud i gården og studerer den. Det er nu spændingen stiger, og tilskueren sidder hele tiden med det samme spørgsmål om, hvad der nu sker?

Klimaks

Klimakset kommer herefter i scene 11^{11}, hvor bonden river i den kæde, der sidder fast i tyrens næse,
og i scene 12^{12} hvor man ser jægeren sigte, skyde og ramme tyren men den dør ikke.

Udtoning

Sker når scene 12^{13} fader ud, og tilskueren får en chance for at opsummere sin oplevelse og derefter

danne en konklusion.

Teknik/æstetik

Lys

I scene 1^{14} og 12^{15} bliver der brugt meget mørke farver, som skaber en dyster og uhyggelig

stemning. Instruktøren bruger bevidst det dystre i disse scener, til at forstærke indtrykket hos tilskueren, det tydeliggøres at det er en tragisk fortælling, der påbegyndes. Mens indtrykket i scene

12^{16}, hvor tyren den ikke dør, gør det mere uhyggeligt og dystert når det er mørkt og daggry end,

hvis det var fuldt solskin og højlys dag som det ellers har været i hele filmens opbyggende fase. I filmens opbyggende fase bruges farverne som indikator til, at det er en helt almindelig dag.

I scene 8^{17}, som også er scenen med point of no return, bruges farverne i laboratoriet til at skabe en

dyster stemning. Det tydeliggøres, at den er helt gal hos bonden, og man får fornemmelsen af, at der skal til at ske noget drastisk i fortællingen.

Scenografi

Scene 7^{18} er den eneste scene, hvor der bevidst bruges scenografi. Stuen er fyldt med præmier og

billeder af bonden, mens han står sammen med sine præmievindende tyre. Hermed skabes der en forståelse af konflikten mellem bonden og kæresten.

Lyd

Filmen er meget fattig lydmæssig. Der forekommer ingen lydeffekter og det kun i scene 1^{19} og 12^{20}

at der er baggrundsmusik. Baggrundsmusikken består kun af nogle klang lyde men det med til at

skabe en uhyggelig stemning og det, at man første gang hører det i den 1^{21} scene, og derefter kun
hører den igen i den sidste scene, scene 12^{22}, er med til at gøre indtrykket af scenerne mere kraftige.

Side 8

I resten af filmen forekommer der kun naturlige lyde fra bondegården.

Billede og klippeteknik

                                                                  23
Miljøet i filmen vises klart ved hjælp af forskellige totalbilleder af gården i scene 1 , der skabes en

rolig stemning med mange lange sekvenser, og tilskueren får en masse indtryk af, hvor vi er henne og, hvilken tid vi befinder os i.

Det ændres dog i det øjeblik jægeren kommer gående, her får tilskueren et nærbillede af jægeren og bonden der ligger ved siden af tyren, samt et ultranærbillede af tyrens øjne, hove og næse, der er fyldt med blod, og som tydeliggør, at tyren har en betydning i filmen. Filmsekvenserne bliver hurtigere og hurtigere, der skabes bevidst en høj spændingsfaktor og dramatik, og som får tilskueren mere og mere indfanget i filmen. Når jægeren så skyder tyren, stopper scenen brat, skærmen bliver helt sort i 5 sekunder, og hermed får tilskueren tid til at tænke over, hvad det er, der lige er sket.

                                          24
Derefter kommer præsentations og opbygningsfasen

. Her bruges der kun halvnær- og halvtotalbilleder, scenerne er klippet meget langsomt sammen, og der gøres meget ud af, at man forstår problemstillingen i filmen, samt at det er en almindelig rolig arbejdsdag for bonden.

                                                              25
Det eneste tidspunkt, der arbejdes med en direkte dialog i filmen, er i scene 6

, og her bruges den klassiske teknik med halvnær- og nærbilleder, som giver tilskueren en fornemmelse af, at man selv deltager i samtalen. Nærbillederne får tilskueren til at se og forstå følelserne med personerne, det er tydeligt i scenen, at manden er glad for at se sin kæreste igen, mens hun tydeligt havde håbet på at undgå ham. Den måde at filme på er det ideelle, når man vil forstå følelserne hos personerne i filmen. Der er hurtigt skiftende billeder, der gør samtalen mere intens og dramatisk, men nærbillederne er lidt længere end halvnærbillederne og det er fordi, tilskueren skal forstå følelserne hos personerne.

Derefter i hele scene 8^{26} bliver der ikke klippet, og kameravinklen er hele tiden med halvnære

billeder af bonden, der analysere nogle sædprøver. Det sker, fordi tilskueren skal forstå hans følelser, og det tydeliggøres, at det her går op for ham, hvad han har mistet, og at han her tager sin endelige beslutning.

Det er bemærkelsesværdigt at se, at tyren igennem hele filmen kun bliver filmet i frøperspektiv når den er alene, og i normalperspektiv når den kan sammenlignes med et objekt som tilskueren kender til, for det meste er det et menneske. Det får tyren til at virke rigtig stor, og nærbillederne af den

Side 9

viser også dens muskulatur, så tilskueren kan se, hvilket fantom det egentlig er. Dette gøres der især

meget ud af i scene 11^{27}, hvor bonden trækker tyren ud i gården og med nærbilleder af tyrens

muskulatur, kærtegner bonden tyren. Det tydeliggøres hvor stor den er i forhold til ham med et halvtotalbillede af gården i normalperspektiv, hvor de er placeret i midten af billedet. Klippene varierer meget, når bonden kærtegner tyren er de lange og intense, men når han tager fat i kæden, skifter billederne til at være korte og dramatiske, og de bliver filmet med ultranærbilleder af hans hånd og tyrens øjne. Derefter fader scenen ud med nogle totalbilleder af gården, der giver tilskueren en chance for at tænke.

Den afsluttende scene^{28} er den samme som den første, det specielle er, at tilskueren kan se, at

jægeren sigter på tyren og derfor ikke misser. Det afsluttende billede er et halvtotalbillede af tyren og et nærbillede af manden, så man tydeligt kan se hans opgivende attitude og forundring. Derefter fader filmen ud i det sorte, og tilskueren kan nu danne en konklusion.

Fortælling

Fortællermæssigt er filmen primært klassisk, fordi den følger berettermodellen er linear og kausal også, at den helt til sidste scene er psykologisk realistisk. Man er aldrig i tvivl om, hvilken tid der opereres med, og hvad der sker i handlingen. Handlingen afviger sig så fra det klassiske i scene

12^{29}, da den pludselig springer i tid, og handlingen skifter til symbolsk realisme.

Da tyren spiller en væsentlig rolle i filmen, benyttes der også redundans, hvor tyren bliver gengivet i alt, hvad der har med bonden og gøre. Det er med til at forstærke hovedkonflikten i filmen, således at tilskueren ikke på noget tidspunkt er i tvivl om, hvad hovedtemaet i filmen er.

Tematik

Hovedkonflikten i filmen er karriere kontra familie. Tilskueren bliver gjort opmærksom på

konflikten, da man hører dialogen mellem Bonden og kæresten^{30}. Hvor det klargøres at

problematikken i filmen er at han fokuserer mere på sin karriere end på familien, og derfor er kæresten gået fra ham med barnet. Så en dag går det op for ham, hvad konsekvensen af hans arbejde har båret, og han ser ingen anden udvej end at begå selvmord. En meget drastisk løsning på et problem som bliver mere og mere udbredt. Man læser jo i aviserne, at skilsmisseprocenten er højere end nogensinde før, og det har helt sikkert en indflydelse, at folk går mere op i deres karriere end i at stifte en familie.

Side 10

Fortolkning

Filmen ”Tyren” er en symbolsk realistisk film, hvor tyren spiller den væsentlige rolle i hovedpersonens liv. Filmen starter med at være meget realistisk, altså alt i den er meget normalt, og det ligner da også en helt almindelig bondegård. Derefter om aftenen kommer en jæger forbi, og ser tyren stå roligt ved siden af den døde bonde. Jægeren drager hurtigt konklusionen, at det er tyren, der har dræbt bonden og prøver derefter at skyde tyren. Det er her det symbolske kommer ind i handlingen, for tyren den kan ikke dø, og hvorfor kan den nu ikke det?

Tyren er maskulin at se på, et rent muskelbundt, den er den ledende i enhver flok, den er det frugtbare, som får livet til at gå videre, men også den destruktive, som kan ødelægge alt, hvad den kommer i nærheden af. Dette har skabt en respekt for tyren gennem årtusinder, og det har således skabt den til at være et symbol for drift og destruktion.

Således er tyren også symboliseret i filmen. Bonden er i fuld drift med sin gård, og han er

                                                          31
succesfuld. Han har vundet en masse præmier som totalbilledet i scene 7 tydeligt viser. Men

samtidig med er der også sket en destruktion af bonden på hjemmefronten, konen og barnet er skredet fra ham, fordi han går mere op i sin faglige karriere end i hans sociale, som dialogen i scene

 32                                     33
6 tydeligt konkluderer. Men det er først i scene 8 at det går op for ham, hvor galt det står til, og

symbolsk nok hælder han sæden, som er kraften til alt liv, ud. Tyren, som har været motoren i hans

                                                                    34
liv, bliver også til destruktionen af ham, og det er derfor tyren ikke kan dø i scene 12 for et symbol

kan ikke dø.

Side 11

Konklusion

Hvad kan filmen ”Tyren” bruges til

Filmen ”tyren” er ideel til undervisningsbrug for nye talenter. Den er klassisk i sin fortælling og

                                               35
opbygning, som gør den lige til at analysere. Filmens tema

er også noget som er meget oppe og køre i disse dage, så den kan også bruges i en debat omkring karriere kontra familie, for den viser konflikten på en meget ligetil måde, så man ikke er i tvivl, om hvad problemet er, og hvilke konsekvenser det kan medføre.

Alt i alt en vellykket film.

Hvad kan kortfilm bruges til generelt

Kortfilm bruges i dag for det meste af nye talenter, til at afprøve deres færdigheder. Men kortfilmen bruges også på at eksperimentere. Dette sker, fordi kortfilmene er billigere at producere, så hvis man finder ud af, at den nye teknik, som man eksperimenterede med i sin kortfilm ikke virker, er det billigere at kassere, end hvis man havde forsøgt det i en langfilm.

Kortfilmene kan også fortælle end anden historie end en langfilm, for her tages der kun et emne op men det bliver virkelig bearbejdet så godt, at tilskueren får den fulde forståelse, og derefter kan danne sin egen konklusion og mening om temaet. Det er også det, som er hensigten for de fleste kortfilms instruktører, at deres budskab skal komme ud. Modsat en langfilm, hvor instruktøren er mere bundet af, at filmen skal få succes, og den skal være så publikumsvenlig som muligt. Her har kortfilmen en fordel, da de er billigere og derfor ikke så succeskrævende.

Det i øvrigt et medie, hvor dansk film er en af verdenens førende. Vi er repræsenteret helt fremme på de forskellige internationale festivaler, og vi har vundet mange fine priser. For nylig vandt vi en oscar med kortfilmen ”Der Er En Yndig Mand”. Dette skyldes, at instruktører i Danmark, ikke skal gå ud og bruge af deres egen lomme, men derimod for støtte fra dansk filminstitut.

Side 12

Litteraturliste

Primær litteratur

1) Wille, Jakob Ion og Bille, Julie, ”Tyren”, Radiator Films, 2002

Sekundær Litteratur

1) Bordwell, David og Thompson, Kristin, ”FILM ART An Introduktion” Mcgrawhill, 2001.

2) Raskin, Richard, ”Fortællekunst i Kortfilmen”, 1999

3) Raskin, Richard, ”Kortfilmen som Fortælling” Systime, 2002.

4) Schepelern, Peter, Filmleksikon Munksgaard-Rosinante, 1995.

Bilag

1) Wille, Jakob Ion og Bille, Julie, ”Tyren”, Radiator Films, 2002.

2) Wille, Jakob Ion, Manuskript til filmen ”Tyren”, 2002.

Side 13

Noter

1

Efter en samtale med forfatteren Jakob Ion Wille, har jeg fundet ud af grundlaget til produktionen:

Filmen ”Tyren” er skrevet efter, at forfatteren havde fået til opgave at skrive et manuskript omkring en vandrehistorie til en konkurrence.

Vandrehistorien stammer fra Wales og er opstået lige efter 2. verdenskrig, og var en historie der vandrede igennem bondegårdene. Den handlede om en bondemand der ville kontrollere en tyr, der havde problemer med sine hove. Alle havde frabedt ham om at gøre det alene, da det kan være farligt at være alene med en tyr. Men så på en kirkedag da alle var i kirke blev han hjemme for at kontrollere tyren. Men der var åbenbart gået noget galt, for da folk kom hjem fra kirken lå manden i 100´vis af stykker rundt omkring på marken. Det forunderlige var dog, at tyren var væk, og den blev aldrig fundet siden. Derefter vandrede historien hurtigt igennem landet, og det blev sagt, at tyren var en spøgelsestyr, og som symbol for drift og destruktion, blev historien blandet sammen med Jesus død og genopstandelse, fordi manden ville få sin drift videre ved at kontrollere tyren, og det blev hans destruktion. Men hans legemer var hældt ud over

jorden og sørgede for, at han genopstod igennem markerne.
2

Udenfor gården (00,30 – 01,45)

3

Inde i bondehuset (01,45 – 03,06)

4 i stalden (03,06 – 03,50)

5

I konens bil (03,50 – 04,06)

6 i laden (04,06 – 04,49)

7

I barneværelset (04,49 – 06,13)

8

I laboratoriet (07,05 – 08,03)

9

I laden (08,03 – 08,48)

10

I stalden (08,48 – 09,13)

11

I gården (09,13 – 10,27)

12

Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)

13

Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)

14

Udenfor gården (00,30 – 01,45)

15

Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)

16

Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)

17

I laboratoriet (07,05 – 08,03)

18

I stuen (06,13 – 07,05)

19

Udenfor gården (00,30 – 01,45)

20

Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)

21

Udenfor gården (00,30 – 01,45)

22

Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)

23

Udenfor gården (00,30 – 01,45)

24

Scenerne 2,3,4,5 og 6.

25

I barneværelset (04,49 – 06,13)

26

I laboratoriet (07,05 – 08,03)

27

I gården (09,13 – 10,27)

28

Scene 12

29

Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)

30

Scene 6

31

I stuen (06,13 – 07,05)

32

I barneværelset (04,49 – 06,13)

33

I laboratoriet (07,05 – 08,03)

34

Tilbage til scene 1 (10,27 – 11,11)

35 maskulinitet med henblik på karriere kontra familie