Komparativ analyse: Den Lykkelige Familie

Selvsufficiens DANSK

Komparativ litterær analyse - Selvsufficiens

H.C. Andersen, H. Pontoppidan og H.C. Branner Vi har valgt begrebet selvsufficiens som udgangspunkt for en komparativ analyse af de tre eventyr, idet selvsufficiensen, altså evnen til ”at have nok i sig selv”, være uafhængig af andre, synes at være et oplagt og allestedsnærværende emne i alle tre tekster, da der i høj grad fokuseres på hovedfigurernes tilhørsforhold til de andre karakterer, der optræder i teksterne.

Den Lykkelige Familie

Valget af snegle som eventyrets hovedpersoner er formentlig ikke tilfældigt – snegle ser verden fra neden, de repræsenterer så at sige den menneskelige samfundsstrukturs lavpunkt. Alligevel synes historiens hovedfigurer bestemt at have nok i sig selv, det virker i hvert fald sådan, når den mandlige snegl ytrer, at ”… man kan da rigtig nok see, at vi er Herskabet i Verden! Vi have hus fra Fødselen og Skræppeskoven er saaet for vor skyld -! …”. Denne selvsufficiens kan udmærket repræsentere et billede af den selvopfattelse, der også findes hos samfundets lavere klasser, for selv hos den fattigste daglejerfamilie må man finde noget lavere, noget mere gement, for at kunne acceptere sin egen tilværelses tilstand. Sneglene tror tilsyneladende grangiveligt, at de er verdens top, men gør de i realiteten også det? Eller er selvtilstrækkeligheden blot en indikator for sneglenes frygt for omverdenen, og en indikator for en manglende selvaccept?

Ørneflugt

I Pontoppidans ”Ørneflugt” er repræsentationen af selvsufficiens markant forskellig fra ”Den Lykkelige Familie”, for i modsætning til sneglene er ørnen Klavs i høj grad afhængig af sine menneskelige medaktører. Klavs’ selvopfattelse er reduceret til nærmest ingenting, og som antropomorf figur er han særdeles repræsentativ for samfundets nedre strata, for ligesom Klavs knægtes legemligt af øvrigheden ved stækningen, knægtedes da de lavere klasser af kapitalisterne; arbejdsgiverne og fabriksindehaverne, men som hos menneskene, har Klavs endnu urinstinktet mod friheden siddende i sig. Da Klavs opnår friheden til at flyve, grundet menneskenes forglemmelse, kommer instinktet rasende, og han flyver over de åbne vidder i vild jagt på en hunørn. Men som den frihedsdrift, der sidder latent i Klavs, flygter hunørnen, Selvsufficiens DANSK og han er tvunget til at indse de brutale realiteter, som findes i naturen, og som naturen repræsenterer i samfundet.

Ganske i tråd med Pontoppidans erklærede overbevisning, har hans opvækstmiljø præget Klavs’ personlighedsstruktur i så høj grad, at han ikke længere er et autonomt individ, idet han har opbygget et ubrydeligt dependensforhold til sine menneskelige protektorer.