Kortfilmsanalyse af Mirror

Kortfilmanalyse - Mirror Joachim Ladefoged som står bag kortfilmen ”Mirror” er født i 1970, og er en dansk professionel fotograf. Han har endvidere vundet adskillige priser som f.eks. World Press Photo, Årets pressefoto, Visa D´Or mm Filmen varer 10 minutter og er er produceret i samarbejdet med produktionsselskabet Bastard Film. Filmen er publiceret i 2008.

Kortfilmen ”Mirror” fremstiller den trænede menneskelige mande- og kvindekrop under klargørelsen til en bodybuilding-konkurrence. Filmen er en kombination af en dokumentar og en art-film , da handlingen beror på eksistentielle konflikter, såsom atleternes søgen efter et bestemt mål, refleksion over der egen krop, samt at brugen af filmiske virkemidler er udpræget styrende for filmens indhold. Filmens motiv kredser om idealkroppen og det at opnå det næsten uopnåelige, altså den perfekte krop.

Filmens komposition kan desuden inddeles i følgende tre faser: Klargørelse (0:00 – 5:00) opvisning Til analyse af kortfilmen kan man bl.a. anvende Aktantmodellen der opstiller historiens konflikt og endvidere viser, hvordan de forskellige aktanter eller aktører i historien indgår i konflikten. Som nævnt tidligere er der her tale om en eksistentiel konflikt, da personerne i handlingen reflekterer meget over deres egen krop, samt higer efter målet om succes i form af at denne skal være perfekt. Dette støtter forholdet om den eksistentielle konflikt, da den ofte bygger på at individet søger klare mål og ønsker ift. meningen med livet.

Derudover har kortfilmen en åben slutning, hvilket ligeledes er et af kendetegnene i den eksistentielle konflikt Subjektet er i denne forbindelse atleterne, da filmen og begivenhederne skildres fra subjektets synsvinkel. Subjektet har desuden interesse i at opnå et bestemt objekt. Objektet her er således målet om at opnå succes, hvilket i denne forbindelse udgøres af ønsket om den perfekte krop, og altså at vinde en bodybuilding-konkurrence. Hjælperne er med til at støtte subjektet under hele forløbet og frem mod målet om at nå objektet. Dette er f.eks. de personer som hjælper atleterne med klargøring inden konkurrencen i form af olie, påklædning mm. Modstanderne udgøres af de andre konkurrenter, som herved har til formål at forhindre subjektet i at komme i besiddelse af objektet. Giver karakteriseres som den instans der fra begyndelsen besidder objektet eller tillige har magt over det, hvilket her kan betegnes som dommerpanelet der udvælger en vinder, eller som publikum.