Kortfilmsanalyse af Mirror

Side 1

[navn fjernet] Dansk EUX – ZBC Næstved

1

Kortfilmanalyse - Mirror

Joachim Ladefoged som står bag kortfilmen ”Mirror” er født i 1970, og er en dansk professionel fotograf. Han har endvidere vundet adskillige priser som f.eks. World Press Photo, Årets

pressefoto, Visa D´Or mm^{1}.

Filmen varer 10 minutter og er er produceret i samarbejdet med produktionsselskabet Bastard Film. Filmen er publiceret i 2008.

Kortfilmen ”Mirror” fremstiller den trænede menneskelige mande- og kvindekrop under klargørelsen til en bodybuilding-konkurrence. Filmen er en kombination af en dokumentar og en art-film [2], da handlingen beror på eksistentielle konflikter, såsom atleternes søgen efter et bestemt mål, refleksion over der egen krop, samt at brugen af filmiske virkemidler er udpræget styrende for filmens indhold. Filmens motiv kredser om idealkroppen og det at opnå det næsten uopnåelige, altså den perfekte krop.

Filmens komposition kan desuden inddeles i følgende tre faser: Klargørelse (0:00 – 5:00) opvisning

(5:01 – 7:17) og eftertanke (7:18 – 8:15)

Til analyse af kortfilmen kan man bl.a. anvende Aktantmodellen der opstiller historiens konflikt og endvidere viser, hvordan de forskellige aktanter eller aktører i historien indgår i konflikten. Som nævnt tidligere er der her tale om en eksistentiel konflikt, da personerne i handlingen reflekterer meget over deres egen krop, samt higer efter målet om succes i form af at denne skal være perfekt. Dette støtter forholdet om den eksistentielle konflikt, da den ofte bygger på at individet søger klare mål og ønsker ift. meningen med livet.

Derudover har kortfilmen en åben slutning, hvilket ligeledes er et af kendetegnene i den

                 3
eksistentielle konflikt .

Subjektet er i denne forbindelse atleterne, da filmen og begivenhederne skildres fra subjektets synsvinkel. Subjektet har desuden interesse i at opnå et bestemt objekt. Objektet her er således

1

http://www.joachimladefoged.com/Info/Bio/1/

2

Kunst film har typisk et bestemt budskab og handler ofte om folks følelser og tanker. Kunst film prøver ofte at skabe debat om de store spørgsmål i livet. F.eks. ved at belyse personers identitet, eller hvad de skal gøre i en

bestemt situation.
3

https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=232#c820

Side 2

[navn fjernet] Dansk EUX – ZBC Næstved

2 målet om at opnå succes, hvilket i denne forbindelse udgøres af ønsket om den perfekte krop, og altså at vinde en bodybuilding-konkurrence. Hjælperne er med til at støtte subjektet under hele forløbet og frem mod målet om at nå objektet. Dette er f.eks. de personer som hjælper atleterne med klargøring inden konkurrencen i form af olie, påklædning mm. Modstanderne udgøres af de andre konkurrenter, som herved har til formål at forhindre subjektet i at komme i besiddelse af objektet. Giver karakteriseres som den instans der fra begyndelsen besidder objektet eller tillige har magt over det, hvilket her kan betegnes som dommerpanelet der udvælger en vinder, eller som publikum. Giveren kan således give objektet til en modtager som oftest vil udgøres af subjektet, hvilket som nævnt ovenfor er den atlet der opnår førstepladsen og dermed succes.

Udover Aktantmodellen kan kontraktmodellen også anvendes til at analysere kortfilmen, da denne belyser handlingens forløb og de faser som hovedpersonerne bevæger sig igennem i løbet af filmen.

I filmens begyndelse er atleterne i et ”kontraktforhold”, hvor de er i vante og stabile omgivelser.

De kender deres krop og hviler i sig selv gennem hele forløbet med at skulle klargøres i form af at smøres ind i olie, den fysiske opvarmning, og ikke mindst koncentrationen om det forestående program der skal udføres. Der er således tale om en fysisk og mental proces der gennemgås.

Herefter sker ”kontraktbruddet” da atleterne rives ud af den stabile situation og kastes ud i uvante omgivelser, som udgøres af den scenemæssige kropfremstilling. Atleterne fremstilles i spotlys med direkte fokus på deres mangeårige arbejde, og har endvidere ikke kendskab til publikum og dommeren. Dette betyder at de nu befinder sig i et uderum, hvor situationen kan beskrives som værende mere usikker, utryg og nervepirrende. Altså en slags prøvelse og forhindring der skal overvindes. Afslutningsvis bliver ”kontraktforholdet” genetableret, da publikum begynder at tiljuble atleterne på baggrund af deres præstation, hvilket for atleterne vidner om succes. Dernæst er de færdige på scenen og prøvelserne er dermed overvundet, hvorfor de nu er tilbage i stabile og vante omgivelser. Her indledes også kortfilmens tredje fase omkring eftertanke, som er en vurdering af hele oplevelsen og præstationen, samt fremtidige tiltag og rettelser.

Ved analyse af filmisk tid vil man kunne argumentere for at tiden udgøres af det man kalder for ”den psykologiske tid”. Det er den fornemmelse, som seeren opfatter at bevægelsen, situationen,

Side 3

[navn fjernet] Dansk EUX – ZBC Næstved

3 scenen mm. tager.

Derudover anvendes metoden ”tidsforkortelse” som betyder at begivenhederne i filmen udspiller sig over en kortere periode end de i virkeligheden gør [4].

”Den trænede idealkrop” er præget af mange men korte scener, hvilket betyder at man har benyttet sig af klipning, så man herved kun har fået de vigtigste hovedpunkter frem, såsom en spændt overkrop, et reflekterende blik eller en bestemt positur. Instruktøren har dermed mulighed for at give seeren mange oplysninger på kort tid, som bl.a. ses da de smøres ind i olie, bliver klædt på, eller fysisk varmer op inden de går på scenen. Alle disse sekvenser har normalt en

                         5
væsentlig længere tidsperiode .

Filmen foregår i det senmoderne samfund i et realistisk univers, da der kan drages præcise paralleller til hvordan bodybuilding foregår i dag. Miljøet udgøres af hvad der må antages at være en hal eller et stort rum, hvilket atleterne anvender til at blive klargjort inden de skal på scenen.

Dette begrundes med at der i mange af scenerne kan ses store plasticstykker der formodes at fungere som døre, og som sammen med det store rum skal give et billede og en følelse af dystre omgivelser. Er dette tilfældet, vil det i givet fald harmonere med den disharmoniske stemning fra

musikken, samt temaet som er holdt i sort/hvid farver. I forlængelse af dette, kan man desuden

antage at de store stykker plastic er anvendt for at give kulissen et præg af råt look.

Atleterne benytter sig af kostumer i form af bikinier og høje hæle til kvinderne, hvor mændene kun er iført tangatrusser. Specielt kvindernes påklædning, som er prydet med glimmer og sten, og som generelt er meget prangede inden for denne type konkurrence, får dem til at fremstå med en snert af guddommelighed.

Konkurrencen finder sted på en scene hvor der er anvendt adskillige projektører til at belyse atleterne, og ikke mindst til at stille skarpt på den enkelte udøver og bestemte områder af dennes krop.

Set fra bodybuilding-verdenens synspunkt fremstår karaktererne stereotype, da der ens for alle er tale om meget muskuløse mænd og kvinder, kun iført minimal påklædning og endvidere beklædt med olie, make-up eller spray-tan.

4

http://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/filmisk-tid

5

http://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/tidsforkortelse

Side 4

[navn fjernet] Dansk EUX – ZBC Næstved

4

Desuden kan man argumentere for, at atleterne i filmen har narcissistiske træk, da disse er betydeligt selvoptagede, og har stort fokus på deres egne egoer, såvel som at spejle sig i deres egne spejlbilleder. Dette forstærkes desuden af en tidligere bodybuilders blog, som belyser at man som atlet inden for denne kategori, ofte selv kommer meget i fokus og dermed bliver mere

                                                                          6
egoistisk. ”Det er en egoistisk sport, det er ens egen træning og kostplan, der kommer først ”.

Der kan argumenteres for, at personerne gennemgår flere forskellige faser ift. udvikling og forløb.

Dette ses bl.a. i starten, hvor atleterne kan formodes at være tynget af nervøsitet og spænding op til konkurrencen. Dette afløses muligvis af spænding når atleterne står på scenen, hvorfor alt nu handler om selve fremvisningen og præstationen. Afslutningsvis gennemgår atleterne en eventuel vurderingsfase, hvor der gøres op med egen indsats, resultatet fra dommerne, og ikke mindst hele oplevelsen.

Kortfilmen indeholder ingen form for tale mellem karaktererne. Forholdet mellem dem anses for værende normalt, da der som sådan ikke figurerer nogen direkte eller synlige konflikter mellem dem. Dog ses det under klargøringsfasen at atleterne iagttager hinanden, hvorfor man kan antage at der forekommer en indbyrdes rivalisering.

Filmen er opbygget med en lineært fremadskridende opbygning, hvilket kan ses ved at anvende berettermodellen, som inddeler filmen i syv forskellige faser og dermed giver et overblik over

                        7
tidsforløb og spændingskurve .

Modellens første punkt kaldes anslag, og repræsenterer filmens stemning, tema, stil mm. Her

bemærker man hurtigt filmens sort/hvid farve, hvilket skaber den dystre stemning, der sammen

med filmens tema signalerer at man har med menneskekroppen at gøre. (0:00 – 0:36)

Dernæst sker præsentationen, hvor man præsenteres for filmens hovedpersoner samt lokationen.

Her fremgår det mere tydeligt, at man har at gøre med personer, som er særdeles muskuløse og evt. er bodybuildere. Konflikten introduceres kort, hvoraf denne omhandler en indre konflikt om ideal kroppen og hertil bodybuildernes kritiske syn på egen krop. (0:37 – 1:45)

Uddybning giver et mere detaljeret indblik i karaktererne, teamet og ikke mindst konflikterne. Her ses de mange forskellige bodybuildere der smøres ind i olie, klædes korrekt på, reflekterer over

6

http://stineelkaer.mediajungle.dk/2015/09/24/bodybuilding-er-en-egoistisk-sport/

7

http://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/berettermodellen

Side 5

[navn fjernet] Dansk EUX – ZBC Næstved

5 egen og konkurrenternes krop, og som alle har det tilfælles, at de vil opnå den perfekte krop.

Endvidere danner der sig et billede af nogle personer der er meget dedikerede til deres krop og denne sportsgren, hvilket også fremgår af deres udseende. (1:46 – 3:40)

Point of no retur udgøres af atleternes opvarmning lige inden de skal på scenen, hvorfor man lidt firkantet kan sige, at der nu ikke er nogen vej tilbage. Dette illustreres kort ved at kameraet filmer ind i øjet på den ene atlet, hvilket kan tolkes som at ”det er nu det gælder”. (3:41 – 5:00) Konfliktoptrapningen udgøres af atleterne der går på scenen. Der er nu et endnu større pres på dem, i og med at de kun har et kort øjeblik til at præstere foran dommere og publikum, samt at alt fokus hviler på dem. (5:01 – 6:30)

Klimaks danner rammen om filmens spændingsmæssige højdepunkt. Her udpeges en mulig vinder som tiljubles af publikum, hvorfor konflikten nu er afgjort. (6:31 – 7:17)

Sidste punkt i modellen udgøres af udtoning, som belyser at konflikten er nået til ende, samt at atleternes går fra scenen, vurderende og reflekterende over egen præstation, og over hele situationen. Spændingen falder således her. 7:18 – 8:15)

Spændingen i filmen skabes ved hjælp af klipning til nye scener, hvortil seerne hele tiden tages et skridt nærmere filmens spændingsmæssige højdepunkt, som udgøres af konkurrencen på scenen.

Filmen har desuden en åben slutning, hvilket illustreres ved at en atlet står og kigger ind i spejlet uden at fortrække en mine. Man ved således ikke hvad der sker næst, og om han er tilfreds med sin præstation, skuffet over sit resultat eller generelt er lykkelig.

Filmen bærer præg af nær og ultranær billedbeskæring, for derved at skabe fokus på profilerne på

atleternes kroppe. Dette begrundes endvidere med, at filmen benytter sig af sort/hvid effekter,

hvilket skaber en større kontrast.

Herudover anvendes der spotlys i filmen, hvilket sætter fokus på de små detaljer på atleternes kroppe, samt for at fjerne baggrundsstøj. Dette skaber som nævnt tidligere en form for dyster og nærmest guddommelig stemning.

Ofte filmes atleterne i frøperspektiv for derved at få disse til at virke større, overlegne eller endda guddommelige, da man på denne måde ”ser op til” atleterne. (4:00) Dette ses bl.a. i en scene hvor publikum er placeret i en vinkel så de kigger op på atleterne, hvilket netop skaber en kontrast i størrelsesforholdet, og dermed medvirker til den guddommelige opfattelse af atleterne. (5:05 –

Side 6

[navn fjernet] Dansk EUX – ZBC Næstved

6

5:40) Endvidere ses det at denne form for guddommelighed blot hyldes og tiljubles af publikum.

(6:30 – 6:55)

Filmen benytter sig af dyster og metallisk musik som til tider er hård, hvilket giver seeren en følelse af at noget er under opsejling. I andre perioder er musikken ikke tilstedeværende, f.eks. når atleterne er på scenen, hvilket udtrykker stilstand. Nævneværdigt er dog, at når atleternes går på scenen og kameraet filmer ud over publikum, afspilles der kormusik og mange hurtige frames lige efter hinanden. Dette giver sammen med lyseffekterne og blitzen fra publikums kameraer en helt speciel følelse af noget guddommeligt, enestående og ikke mindst dramatisk. (5:00 - 5:40) Man kan formode at spejlene der flere steder i kortfilmen benyttes, symboliserer atleternes egocentrerede opfattelse af dem selv og hertil deres evige søgen efter anererkendelse. Dette opnår de ved spejling af dem selv, hvilket også kan opfattes som en form for narcissistiske træk [8].

Filmens tema handler om hvordan vi i nyere tid i samfundet er blevet mere fokuserede på hvordan den mandlige og kvindelige krop skal og burde se ud. Der er altså blevet tilført vores samfund nogle helt bestemte rammer for hvordan den ideelle krop skal se ud. Specielt den yngre generation har i dag et stort fokus på kroppens udseende, og har måske en forestilling om at den ideelle krop ser ud som den trænede idealkrop. I forlængelse af dette mener jeg, at der i langt højere grad bruges mere tid på at opnå den ”rigtige krop”, se ud på den ”rigtige måde” og ikke mindst ”fremstå korrekt”, hvorfor man kan argumentere for, at vi i stigende grad er blevet mere selvoptagede og egocentrerede.

Måske bunder ovenstående i at vi i højere grad har svært ved at finde vores sande identitet samt at vi ikke hviler i os selv, og dermed er blevet mere usikre på egen krop og person som helhed.

Perspektivering til Robert Redekers artikel – Menneskekroppen mellem sport, pornografi og reklame

Det 21. århundredes samfund, også kaldet Informationssamfundet er i stigende grad blevet jagten på Barbie og Ken kroppen. Dettes afspejles af at vi i diverse medier konstant bliver præsenteret for slanke- og helse produkter, der skal hjælpe os til en veltrænet og trimmet krop. Endvidere

8

http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l//narcissister-f%C3%B8ler-sig-ikke-elsket

Side 7

[navn fjernet] Dansk EUX – ZBC Næstved

7 forstærkes dette af kendte personer på de sociale medier, som i dag i langt højere grad er med til at sætte standarden for den ”rigtige” krop, og dermed angive hvad der er normen inden for idealkroppen.

Førhen var det et tegn på velstand at kvinder var buttede og havde former. I dag har sundheden taget overhånd. Det handler om at opnå den perfekte krop, og det ”normale” er ikke længere normalt. Jagten på den sunde krop er blevet en ideologi, og kroppen er mere eller mindre blevet et CV, som vises frem på de sociale medier for at opnå anerkendelse, status og selvtilfredshed.

Alle skal i fitnesscenter og trænes op. Det handler for kvindernes vedkommende ikke længere kun om at være slank som Barbie - nu skal man også være fit og muskuløs. Dette kan perspektiveres til den stigende tendens om at specielt unge piger ikke har lyst til at tage på stranden og vise kroppen frem. Det beror på en indre- såvel som ydre konflikt om pigernes egen opfattelse af idealkroppen, samt forestillingen om hvad omgivelserne tænker [9].

Derudover kan man perspektivere til en artikel fra information som belyser at metroseksualitet er blevet afløst af begrebet ”Spornoseksualitet”. Dette er en kombination af sport og porno samlet i et nyt kropsideal for både mænd og kvinder. Dette ses således på de sociale medier, hvor der i større og større grad bliver uploadet billeder af dagens ”træningsmad”, dagens træningssession eller den trimmede og slanke mave [10].

”Sjælen og jeget kaldes hid for at miste deres uafhængighed og opløse sig selv i kroppen”. Dette kan man tolke således, at sjælen og jeget tilkaldes for at opnå et samlet mål, herunder identitet.

Livet, opretholdelse eller overlevelse, kært barn har mange navne. Som udgangspunkt er mennesket ikke afhængige af andet end disse. Men i og med at samfundet i dag er med til at sætte normen og såfremt man vil være en del af dette, bevirker det at vi som individer bliver draget ind i denne samfundsnorm. Jeg’et påvirkes af udefrakommende reklamer og pornografi, og bliver altså bygget op af det samfund vi eksisterer i.

9

http://www.femina.dk/dit-liv/selvudvikling/teenagepiger-er-flove-over-deres-krop-og-mor-er-rollemodellen

10

https://www.information.dk/indland/2015/04/syg-sjael-sundt-legeme