Fremkaldt | Kortfilm | Analyse

Side 1

FREMKALDT

Fremkaldt er en kortfilm fra 2007, instrueret af Oliver Zahle. Filmen er på trods af sin længde på 20 min, fremført utrolig minimalistisk og derfor sidder man som tilskuer, med mange uopklarende spørgsmål, når filmen slutter. Filmen omhandler centrale problematikker fra hverdagen, som ses i civiliserede samfund, som vores, nemlig identitetsskabelse og det at finde sig selv, i en verden fyldt af valg og muligheder. Fin indledning.

Kortfilmen omhandler/handler om 4 personer, Nikolaj, Tobias, Laura og Rikke. Hovedpersonen

Nikolaj har Laura på besøg i sit atelier, som er Nikolajs bror Tobias’ ungdoms kæreste. Der udspiller sig en lettere kærlighedsaffære i mellem Nikolaj og Laura, da Tobias pludselig ringer på døren. Han leder efter et sted at sove, han er nemlig stukket af fra den lukkede afdeling. Da Nikolaj og Tobias kommer ind i lejligheden er Laura forsvundet og Rikke, Nikolajs kæreste, dukker nu og minder Nikolaj om deres besøg hos sine forældre. I mellem tiden forsvinder Tobias også fra lejligheden. På vej over til Rikkes forældre får Nikolaj en opringning fra sin bror, om at han har fundet Laura. Nikolaj beslutter sig derfor, at lade Rikke tage alene over til hendes forældre og selv tage tilbage til sin bror og Laura. Han bilder dog Rikke ind, at det er på grund af noget arbejde, at han ikke kan tage med over til forældrene. Tilbage hos broderen Tobias, får han af vide, at han har 10 min til at ligge an på Laura, imens Tobias selv går ned og køber sprut. Nikolaj og Laura begynder igen den lettere kærlighedsaffære hvorefter Tobias vender tilbage og de drikker sig alle fulde. Det ender med, at Tobias falder i søvn og Laura og Nikolaj er sammen. Næste morgen finder Tobias ud af det og Tobias og Nikolaj begynder at slås. Nikolaj fortæller Tobias at han elsker Laura i samme øjeblik, som Rikke træder ind af døren. Hun møder en alene Nikolaj stående i lejligheden med billeder fra forrige STX 3.g stillet spørgsmålet hvad det hele bare fantasi? Rikke løber ud af lejligheden og Nikolaj løber efter. Da han ikke kan nå Rikke, går han tilbage i lejligheden og fortællingen starter forfra med, at Laura kommer. Fint resume.

For at få et overblik over handlen vil du inddele filmen i sekvenser. Kortfilmen kan inddeles i 6 forskellige frekvenser:

1. I atelieret

- Laura er der (1,00-3,30 min)

- Tobias kommer (3,30-5,10 min)

- Rikke kommer (5,10-6,10 min)

2. Nikolaj og Rikke i bilen (6,10-8,10)

- Tobias ringer og Nikolaj tager tilbage

3. Nikolaj, Tobias og Laura i atelieret

- Tobias går efter noget at drikke (8,20-9,30 min)

- Nikolaj ser på billeder og Laura kommer (9,30-11,50 min)

- De drikker alle 3 (11,50-13,15 min)

- Nikolaj leger gemmeleg og er sammen med Laura (13,50-15,35 min)

4. Morgen i atelieret

- Nikolaj vågner og har slåskamp med Tobias (15,35-16,40 min)

Side 2

- Rikke kommer og forlader ham (16,40-18,30 min)

5. Nikolaj udenfor (18,30-18,50 min)

6. Nikolaj i atelier – Laura kommer/historien begynder forfra (18,50-19,10 min)

Kortfilmen er fortalt via en cirkulær dramaturgi, hvilket betyder, at det ikke er de enkelte episoder i filmen der har betydning men derimod er det episodernes helhed der er i fokus. Det betyder også at fortællingen ikke fortæller en historie fra start til slut i kontinuerlig fremadskridende handling.

Dramaturgien bruges til, at skabe associationer og refleksioner omkring emnet og måden det gøres på er, at vi som tilskuer selv skal afkode og forstå billederne og dermed få en større forståelse af emnet end selve filmens scener umiddelbart giver udtryk for. Det sker fordi man selv skaber en sammenhæng, der ligger ud over de informationer, som selve scenerne i filmen i sig selv giver. Ved at forstå, at filmen bruger den cirkulære dramaturgi, får man også en bedre forståelse af hvordan filmen skal tolkes. Det er ikke blot Nikolajs dag der fortælles, med derimod Nikolajs fornægtelse af den virkelige verden, og igennem jagten på identiteten, vælger den fiktive verden, hvor det er muligt at træffe valg med overskuelige konsekvenser.

Flot.

Måden det ses på er, at det ikke er rækkefølgen af filmens sceners der har betydning for fortællingen. Det er derimod helheden af scenerne der giver betydning – Scenen med Rikke og Nikolaj i bilen kunne ligeså godt have været før scenen med Nikolaj og Laura i atelieret, betydningen havde været det sammen – Nikolaj stiger ud af virkeligheden og forsvinder ind i fortidens tanker og drømme – den fiktive verden. Den eneste grund til, at scenerne er blevet sat i den rækkefølge de er, er at de dermed danner en historie der gør det nemmere for tilskuer at se filmen, men ikke nødvendigvis er med til, at fremme forståelsen af den.

godt reflekteret og godt beskrevet.

I filmen bliver vi præsenteret for 4 personer. Nikolaj som er hovedpersonen i filmen, er i 30’erne (da vi får af vide, at Laura var hans ungdomskærlighed for 20 år siden). Nikolaj er kæreste med Rikke, som han skal til at flytte sammen med. Derudover får vi oplyst, at han er fotograf og har sit eget atelier. Nikolaj har svært ved at forholde sig til omverden og søger derfor ind i en fiktiv verden. Han opdigter og lever gennem sin ungdom idet han ikke kan overskue virkeligheden. Da han var ung, drømte han om sin brors kæreste Laura, som han ikke kunne få. 2 gange vælger han at bevæge sig fra virkelighedens verden og tilbage til hans opdigtede verden (da han stiger ud af bilen og da han løber efter Rikke og går tilbage til atelier hvor Laura kommer). En verden som han konstruerer, efter hvordan han ville ønske virkeligheden var, hvor han har en identitet og kan overskue konsekvenserne af de valg har foretager sig. Her er det ham der overvinder sin bror og får Laura – han vinder først Laura og herefter slåskampen mod broderen og først når han ikke længere formår at holde virkeligheden og den fiktive verden opdelt, begynde det at gå galt for Nikolaj.

Tobias er psykisk syg og i gennem Nikolajs hoved bliver Tobias fremført som den sindssyge der er stukket af fra den lukkede afdeling. Det er svært at sige hvad der er virkelighed og hvad der er opdigtet i Nikolajs hoved. Men vi får bekræftet af Rikke at Tobias er psykisk syg, resten af Tobias er formentlig konstrueret efter Nikolajs hoved og endt sådan som han havde ønsket af virkeligheden havde endt. Tobias fungerer

Side 3

som kontrast til Nikolaj selv og måske skal hans psykiske syge i virkeligheden illustrerer Nikolajs egen sindstilstand. Ved at opdigte Tobias på den måde Nikolaj gør, formår han at bekræfte ham selv og ændre virkelighedens roller. I den fiktive verden vinder han Laura i virkelighedens verden formåede han aldrig det.

Rikke som er Nikolajs kæreste prøver ihærdigt at forstå sin kærestes problemer, men da han lukker hende ude fra dem, giver hun til sidst op og forlader ham og her vælger Nikolaj endnu engang at lukke øjnene for problemerne og finde ind i fantasiverden, som forløber som han selv ønsker det. Rikke fungerer som den jordnære kæreste, der køber flotte lamper til deres lejlighed. Hun husker på de praktiske ting og får dem ordnet – hun husker at de skal over til forældrene og får bestilt flyttemænd. Hun symbolisere den virkelig verden og ordner let de konflikter Nikolaj og så mange andre mennesker ikke kan overskue i den virkelig verden – hun skal både være den kærlige og forstående kæreste og ordne de praktiske ting, som kan virke uoverskuelige i vores stressede verden.

Til sidst har vi Laura, som er både Nikolaj og Tobias’ opdrejningspunkt. Hun er den sensuelle kvinde, der formår at tiltrække både Nikolaj og Tobias, selvom de hver især godt ved at hun også har følelser for den anden. Hun har en stærk personlighed hvor hun fungerer som femme fatale og følger udelukkende sine egne lyster uden at tage nogle form for konsekvenser af dem – hun lever det simple liv, formentlig det Nikolaj et eller andet sted ønsker sig. Et liv hvor han ikke behøver at spekulere over alle valg og dens konsekvenser med derimod kan finde sig selv, som Laura har fundet sig. God personkarakteristik.

Måden filmen er filmet på er ved, at have en introduktion, som forestiller et udendørsbillede af den tagetage, hvor Nikolaj har sit fotoatelier. Herefter bliver billedet udvisket i takt med, at regndråber regner ned på det filmede billede. Her afslører et fokusskift, at det sete fotoatelier er et spejlbillede spejlet i en vandpyt. Næste indstilling er et nærbillede af Nikolaj, som står og kigger ud af vinduet, hvor spejlinger fra den våde gade reflekteres i hans ansigt. Allerede her kommer filmens centrale omdrejningspunkt til syne.

Nemlig, hvad er virkelighed og hvad er drøm? Herefter er der både filmet via supertotalbeskæring, totalbeskæring, halvtotal og nærbeskæring. Supertotalbeskæringen ses i starten af filmen, hvor atelieret vises og da Nikolaj og Rikke er i bilen, hermed danner man sig hurtig et overblik over hvor vi er henne.

Størstedelen af filmen er dog filmet med et halvtotal beskæringen men hvor der også tit vises klip i totalbeskæring, det ses under de fleste dialoger, men hvor der ofte er brugt nærbeskæring af Nikolaj. Dog

bliver der, når Nikolaj står under håndklædet/stoffet brugt ultranær beskæring. Derudover er hele filmen

filmet ud fra et normalperspektiv, udover når der naturligt fremkommer fugle- eller frøperspektiv, som fx når Nikolaj kigger ned på Rikke i bilen, hvor der er filmet med frøperspektiv. Og i starten af filmen bruges der fugleperspektiv, sådan at det ligner, at en person står på gaden og kigger op på atelieret. Godt.

Måden perspektivbruget og billedbeskæringen bliver brugt på, er et vigtigt element for forståelsen af personerne i filmen. Nikolaj bliver typisk filmet med et nærbillede, som afslører hans ansigtsudtryk og dermed hans følelser. Disse nærbilleder underbygger også spørgsmålet om, hvorvidt handlingen reelt udspiller sig eller om der er tale om en psykisk tilstand der skildres. Selve kameraet er håndholdt under slåskampen imellem Nikolaj og Tobias, for på den måde at give et mere dynamisk billede, som gør at man leve sig mere ind i filmen. Resten af filmen filmet med et kamera på stativ, udover til sidst, hvor Nikolaj er sammen med Laura. Her fungerer en billedsekvens som film. Grunden til det er at Nikolaj nu endelig oplever det han ønsker, nemlig at overvinde sin bror og være sammen med Laura, og som man igennem

Side 4

hele filmen har set, har han taget billeder af alt der er sket. Nu hvor han endelig er sammen med Laura, vises det som en billedserie for på den måde at illustrerer usikkerheden om hvor vidt der er tale om en reel handlig eller om det blot sker i Nikolajs fantasi. Rigtig godt, at du lige forklarer forskellige elementer.

Lyset der er brugt igennem filmen er til, at starte med meget lyst og let. Nikolajs atelier virker overbelyst og nærmest klinisk. Det virker som et drømmende og uvirkeligt univers, næsten som i en himmel. Nikolajs mørkekammer derimod og mørkt og med rød lys – det virke farligt og det er også her, at Nikolaj har en alvorlig snak med Tobias – som den dystre siden af fantasien, som er nødt til at tages med for, at Nikolaj kan opnå det han gerne vil – overvinde ham og få er sammen med Laura. I atelieret bliver lyset mørkere når Rikke kommer og når Nikolaj og Rikke kører er i bilen er belysningen nu endnu mørk og farveskalaen trist og kold, og baggrundsbilledet er et forfrossent bylandskab. Dette symboliserer Nikolajs syn på hans og Rikkes forhold og selve virkeligheden – koldt, mørkt og trist. Da Nikolaj vender tilbage til Tobias og Laura, er rummet gyldent-orange og low key belyst og hvor stearinlys skaber en intens og erotisk stemning. Det står i stor kontrast til forrige sekvens, på samme måde som Nikolajs fantasiverden står i stor kontrast til virkeligheden. Måden lyset bruges på, er til at underbygge Nikolajs følelser til de episoder han oplever. Når han er i virkeligheden er farverne nemlig mørkere og koldere end i den fiktive verden hvor de er meget lyse eller varme.

Selvom filmen varer i alt 20 minutter og derfor overskrider længden for en accepteret kortfilm. Ifølge Richard Raskins overholder filmen stadig resten af kravene der er stillet ifølge de 7 parametre; den formår at have én hovedkarakter, nemlig Nikolaj, og det er hans historie som er det centrale i filmen. Nikolaj træffer meningsfulde valg når han vælger den fiktive verden frem for virkeligheden og dermed mister hans eget fodfæste. I filmen er der mange visuelle indtryk, igennem filmningen fx når filmen bliver til en billedserie. Dermed er dialogen forsøgt, at være holdt på et minimum. Nikolajs kamera fungerer som en central genstand i filmen. Som en genstand der forbinder den fiktive verden med virkeligheden og som giver en sammensmeltning af den fiktive og virkelige verden – han formår at tage billeder af episoderne i den fiktive verden men når de kommer ud i den virkelige, forsvinder objekterne. Samtidig er filmen holdt enkelt – alle optagelserne foregår i atelieret og i bilen og hele filmen formår, at skabe en helhed i historien hvor startscenen i filmen ender med at også at danne slutscenen. Fremkaldt kan dermed defineres som en vellykket kortfilm der formår, at bringe sit budskab frem ved hjælp af isbjergsmodellen. Det er nemlig under overfladen at vi skal finde den større mening med filmen og forstå hvad meningen med den er. Alle kortfilm bruger den minimalistiske metode, men i denne film og takket være den cirkulære dramaturgi kommer minimalismen endnu mere til udtryk. Man skal ned i filmens lag for at forstå den, og som andre kortfilm, bliver udtryksformen derfor med meget enkle handlingsforløb, hvor man ikke får forklaret sammenhænge og psykologiske motiver. Man må i stedet selv grave ned i filmens lag og danne sammenhængene. Alt er skåret ind til benet og filmene starter lige på, uden nogen form for forklarende forhistorie. I fremkaldt starter vi fx in medias res og får intet af vide om hvem personerne hver især er eller hvorfor de er havnet i den situation de er i. Man kan derfor sige at kortfilm er opbygget efter den journalistiske slaglinje ”kill your darlings”, hvor det gælder om, at bore ind til kernen og kun få det væsentlige med, for på den måde at formidle emnet så centralt så muligt

Side 5

Fremkaldt omhandler et meget typisk problematik for samfundet i dag. Nemlig identiteten og det at skabe sin egen. I et samfund som vores, som er præget af evige muligheder og valg kan det være svært at finde sig selv. I takt med, at vores samfund har udviklet sig til det sen morderne samfund, fyldt af viden og muligheder er der også dukket nye problematikker frem. Før i tiden var ens fremtid mere eller mindre forudbestemt og ens problemer omhandlede derfor ofte noget konkret man kunne forholde sig til, som fx at få mad på bordet og tøj på kroppen. Sådan fungerer vores samfund ikke længere, men det betyder ikke at vi kan se os fri for problemer og bekymringer – tværtimod. Det, at vores fremtid ikke længere er forudbestemt medfører en lang række krævende valg der skal tages stilling til igennem hele livet. Lige fra de store spekulationer om uddannelse og job, til de personlige valg med hensyn til kærlighed og hvor man skal tage på ferie henne. Selvfølgelig har disse valg altid eksisteret, men i takt med at vi har fået langt flere penge imellem fingrene og at samfundet har udviklet sig til et sted hvor ingen drømme og ønsker er for store – vi lever i et samfund hvor (næsten) alt kan lade sig gøre. På baggrund af det danner der sig en usikkerhed og angst, skabt af ting fra det sen moderne samfund, som fx mødet med det fremmede og globaliseringen. Vi bliver hermed sat overfor nogle andre problematikker end før tiden. Problematikker som bl.a. identitets kriser og frygt for hvad der skal ske med en selv og resten af verden – frygt for terrorangreb, global opvarmning, kamphunde og burkaer. Denne usikkerhed og angst er netop det der ryster individets identitet og virkelighedsopfattelse, som dermed bliver usammenhængende og udhulet af den konstant

søgen efter mening og sammenhæng i livet.^{1}

Nikolaj formår ikke at finde sin identitet i livet og flygter fra virkeligheden ind i en fiktiv verden hvor identiteten er skabt og hvor han selv kan forme afslutning på problemerne. Frygten fra virkeligheden bliver så omfattende at han mister fodfæstet og dermed får en usammenhængende tilværelse hvor virkeligheden og den fiktive verden ikke længere kan skildres fra hinanden. Det ses ved at Tobias optræder i den fiktive verden som kontrast til Nikolaj, samtidig med, at han også findes i den virkelige verden, hvor Rikke, som symbol på den, omtaler Tobias. En ting der binder de to verdener sammen og gør at de ikke kan defineres som 2 forskellige, er igennem opkaldet fra Tobias til Nikolaj. Telefonen ringer og Rikke hører den også, på trods af at Tobias ringer fra den fiktive verden. Samtidig foregår handlingen over et døgn og alligevel skifter vejret fra kraftigt regnvejr i starten af filmen, til et landskab dækkende med store dynger sne i midten af filmen, til igen at være regnvejr hen i slutningen. Det betyder altså, at Nikolajs tanker og oplevelser ikke længere kan differeres som virkelige og fiktive, men derimod blandes de ind i hinanden og rammen for individets identitet og identitetsopfattelse forsvinder. Alting er nemlig kun foreløbigt og det medfører konstant tvivl og usikkerhed overfor hvem man egentlig er som person.

jeg er helt og aldeles vild med din besvarelse – en moden og meget reflekteret besvarelse med mange gode overvejelser og fortalt med en fin og tydelig struktur.

12

1

http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Institutter/Ifpr/Paedagogikum/atsynopsisdasaIdentitet.pdf

http://www.djoef.dk/djoefbladet/Arkiv/DJOeFBladet2010/DJ-OE-F-Bladet-nr-2-2010/Frygt-dominerer-vores-

samfund.aspx