Forsvundne Danskere | Analyse af dokumentar

Side 1

Analyse af dokumentar

Forsvundne Danskere: ”Køster-sagen”

HHX 3. år

2009

Side 2

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 2 af 18

Indhold

INDHOLD 2

INDLEDNING 3

RESUMÉ 3

ANALYSE 3

DOKUMENTARENS FORMÅL, TYPE OG FORM 3

BERETTERMODELLEN 4

INTERVIEWS, VIRKEMIDLER OG VISUELLE VÆRKTØJER 5

LYD 10

REDELIGHED OG ETIK 11

KONKLUSION 12

BILAG 1 13

SEKVENSANALYSE 13

BILAG 2 18

MEDVIRKENDE 18

Side 3

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 3 af 18

Indledning

Dokumentaren Forsvundne Danskere blev sendt 30. september 1991 og er et program ud af en stribe, der alle blev sendt i 1991. Alle programmerne omhandler forskellige sager, og i netop denne udsendelse forsøger journalisten Mogens Rasmussen af finde en 35-årig biografdirektør fra Holstebro, som forsvandt på Bahama-øerne den 25. marts 1984. Udsendelsen bygger i høj grad på interviews, og det er netop den del, jeg gerne vil sætte fokus på i min analyse. Jeg vil til slut konkludere, om hvorvidt dokumentaren er redelig og etisk.

Resumé

Bent Køster bor i Danmark, da han pludselig en dag beslutter sig for at sælge sin forretning og investere i et sejlskib, som han vil sejle jorden rundt i. Rejsen begynder han sammen med Aase Deleuran og hendes søn, som han på det tidspunkt boede sammen med. De to vender dog hjem, og Bent Køster fortsætter rejsen. Bent Køster sejler til Deltaville i USA, hvor han arbejder og bliver gode venner med sin arbejdsgiver Gene Ruarke. Bent vender hjem til Danmark, og med sig har han masser af kontante dollars og køber 2 biografer. Han har dog stadig et ønske om at færdiggøre sin jordomsejling, og sammen med vennen Lars Norre, Gene Ruark og Calvin Satterfield III ender han på Bahama-øerne, hvor Bent Køster pludselig forsvinder efter, at Lars Norre har måtte flytte båden til en anden marina. Lars Norre er altså den sidste, der har set Bent Køster på Club Med sammen med en kvinde ved navn Ann.

Se Bilag 2 for beskrivelse af de medvirkende i dokumentaren.

Analyse

Dokumentarens formål, type og form

Formålet med programmet er at finde ud af hvad der skete med Bent Køster den nat han forsvandt på Bahama-øerne. Tv-dokumentaren ”Forsvundne Danskere” er en

Side 4

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 4 af 18

dybdeborende dokumentar orienteret mod en bestemt sag, hvor journalisten er detektiven. Den indre synsvinkel gør, at vi ikke blot ser begivenhedernes gang som ”fluen på væggen” men faktisk graver ned i sagen. Det betyder dog også, at journalisten har en større rolle i tilrettelæggelsen, og at journalisten er den, der drager konklusionerne. Journalisten har her det klare mål at få opklaret sagen om den forsvundne og naturligvis underholde os med spændingen ved, om det lykkes.

Journalisten har naturligvis mange forskellige virkemidler at gøre brug af, og brugen af dem er meget oplagt i forbindelse med den dybdeborende dokumentar, hvor journalisten på forhånd har en klar idé om dokumentarens formål, og hvordan den skal virke. Han skal altså blot få budskabet ud til modtageren. Et oplagt værktøj at bruge for at sikre spænding i udsendelsen er berettermodellen.

Berettermodellen

Dokumentaren om Bent Køster er bygget op med berettermodellen som udgangspunkt for fortællemetoden. Det forholder sig således:

Anslag: Appetitvækkeren starter i sekvens 1^{1} med journalistens voice over: ”Hvert

år, er der 9000 danskere, der forsvinder… 6 bliver aldrig fundet”. Vi bliver her præsenteret for konkrete fakta, som chokerer nogle og ikke mindst gør os interesserede i, hvad der så er sket i netop dette tilfælde.

Præsentation: Værten præsenterer her de personer, som er indblandet i sagen om

den forsvundne. Dette finder sted fra sekvens 6^{2}: ”Aulum er en lille by mellem

Herning og Holstebro…”. Vi begynder at få en fornemmelse af, hvem vi har med at gøre ud fra journalistens oplysninger og korte interviews med personer, som har kendt den savnede.

Uddybning: Journalisten fortæller, hvad der skete lige præcis den dag, hvor

personen forsvandt. Vi er da nået til sekvens 26^{3}.

1

Se Bilag 1 -Sekvensanalyse

2

Se Bilag 1 -Sekvensanalyse

3

Se Bilag 1 -Sekvensanalyse

Side 5

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 5 af 18

Point of no return: Værten opsøger stedet hvor personen forsvandt og begynder efterforskningen. Han interviewer den person, der først var på båden, efter den blev efterladt off shore, og andre som kunne komme med nye spor i sagen.

Konfliktoptrapning: Vi kommer tættere og tættere på men har endnu ikke fundet personen. Der bliver sået tvivl omkring flere personers oprigtighed i sagen, og konflikten bliver mere og mere intens.

Klimaks: Der bliver sået utrolig meget tvivl, om hvorvidt Lars Norre fortæller sandheden. Som seer er det nu, vi mærker den største spænding.

Udtoning: Alle spor ender blindt, og journalisten formår ikke at få flere oplysninger ud af Lars Norre. Journalisten opremser her de forskellige ting, der kunne være sket for Bent Køster, men vi finder som sagt ikke ud af, hvad der er sket.

Berettermodellen er på den måde meget karakteristisk for netop denne udsendelses opbygning og gør, at seeren hele tiden bliver fastholdt i spændingen, og hvad den næste opdagelse bliver. For en dybdeborende dokumenter som denne er det meget vigtigt, at der undervejs er punkter hvor spænding og udtryksstyrke topper, da den store mængde information ellers hurtigt bliver for tung og kedelig.

Interviews, virkemidler og visuelle værktøjer

Det er dog ikke kun berettermodellen, journalisten har brugt som værktøj i dokumentaren. Han har desuden benyttet sig af interviews til at fremme pointer og ikke mindst i forbindelse med opklaring og research. Journalisten har måtte tilpasse sine interviews, afhængig af hvem han interviewede.

Under anslaget, præsentationen og uddybningen ser vi brudstykker af interviews af blandt andre Bent Køsters far, Aase Deleuran, Jens Ploug og advokaten Klaus Berning, som alle deltager i erfaringsinterview omkring deres kendskab til Bent Køster, og hvordan de mener, han var som person. Karakteristisk for disse interview er, at journalisten påtager sig rollen som fødselshjælper for at gøre interviewet så trygt som muligt for den interviewede, som ofte ikke er vandt til

Side 6

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 6 af 18

sådanne situationer. Disse interview foregår i personernes egne hjem eller arbejdspladser, og journalisten undlader at stille kritiske eller pågående spørgsmål.

11 minutter og 43 sekunder inde i udsendelsen vises et interview med Gene Ruark, hvor journalisten påtager sig en lidt anden rolle end hidtil. Interviewet foregår i Gene Ruarks eget hjem som hidtil, men journalisten stiller nu et spørgsmål, som Gene Ruark ikke har lyst til at svare på. Journalisten vil gerne stille et spørgsmål mere, men Gene Ruark afbryder og leder samtalen uden om spørgsmålet:

Journalisten (voice over): ”…blandt andet havde han købt halvpart i Bent Køsters sejlbåd. En handel der ikke er papir på og til en pris, som Gene Ruark nødigt taler om”.

Gene Ruark: ”Det har jeg ikke lyst til at sige for åben skærm.

Journalisten: ”Men…”

Gene Ruark: ”Jeg ved ikke hvad han brugte pengene til. Kører kameraet?”

Journalisten: ”Ja, det kører”

Gene Ruark: ”Jeg aner ikke, hvad der foregik. Han skjulte noget, og det kunne jeg ikke forstå. Jeg troede han fortalte mig sandheden.”

Journalisten har valgt ikke at klippe delen ud, hvor Gene Ruark ikke vil svare på spørgsmålet og i øvrigt vil sikre sig, at kameraet ikke kører. Det sætter Gene Ruark i et mistænkeligt lys. Med den visuelle effekt at kameraet zoomer ind på Gene Ruarks ansigt ved sidste sætning underbygges det, at vi forsøger at komme tættere på virkeligheden ved at komme tættere på ham. Effekten forstærker desuden intensiteten i øjeblikket, og der lægges mindre vægt på miljøet omkring.

Journalisten har desuden meget bevidst valgt, hvordan han i løbet af dokumentaren skifter rolle som interviewer overfor Lars Norre. Brudstykkerne af interviews er som i de tidligere interviewsekvenser filmet i Lars Norres eget hjem.

Det skal altså igen ikke virke for iscenesat. Dette underbygges ved, at ikke alle journalistens spørgsmål bliver taget med i interviewene. Ofte starter

Side 7

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 7 af 18

interviewpersonen altså med at tale, uden at vi har hørt spørgsmålet først, og det skaber en stærkere fornemmelse af, at personen taler ud fra egne erfaringer og oprigtighed. Det virker altså ikke som om, at journalisten kan have stillet et ledende spørgsmål på forhånd.

Journalisten er således i de første interviewsekvenser med Lars Norre førstehjælperen, som helst skal gøre det så trygt for Lars Norre som muligt at medvirke i dokumentaren. Efterhånden som eftersøgningen begynder at tage form påtager journalisten sig dog mere og mere rollen som den afslørende med mere negativt betonede spørgsmål, som nogle gange endda sætter Lars Norre i et dårligt lys og måske endda anklager ham for Bent Køsters forsvinden. Interviewet her finder sted 16 minutter og 36 sekunder inde i udsendelsen:

Journalisten: Blev der drukket meget?

Lars Norre: jaa, jaa, jo, en gang i mellem, jo det tror jeg. Jeg tror, vi begge to fra danmark af var vandt til at tage nogle ordentlige skallerter en gang i mellem. Det var vi nok desværre.

Der kommer nu en ny sekvens, hvor Gene Ruark udtaler sig om samme emne.

Sekvensen forløber således:

Gene Ruark: Når de havde fået noget at drikke, begyndte de at skændes. Og det skete hver aften.

Journalisten får altså på den måde allerede der sat Lars Norre i et mistænkeligt lys.

Senere følger endnu en sekvens med Gene Ruark, hvor han igen påpejer, at Lars Norre og Bent Køster ”var sanseløst berusede for at sige det ligeud”. Flere interviews følger, hvor journalisten blandt andet i et interview 24 minutter og 48 sekunder inde i dokumentaren spørger: ”Da du forlod Concorde, var du da så slet ikke bekymret for Bent?” Lars Norre svarer, at det var han ikke, og journalisten følger op med endnu et nærmest afhørende spørgsmål: ”Men alligevel siger du jo, at det var usædvanligt, at han ikke dukkede op”. Igen forsøger Lars Norre at forklare sig, men journalisten er allerede klar med det næste spørgsmål og afbryder Lars Norre:

Side 8

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 8 af 18

”Jamen hvorfor rettede du så ikke henvendelse derovre og siger, at nu har du taget hyre på en anden båd?”. Lars Norre svarer til det: ”Jeg måtte ikke være derovre”.

Svaret afbryder journalisten straks med: ”Jamen du kunne vel nok få lov at aflevere en besked”. Lars Norre får dog det sidste ord: ”Ja, det kunne jeg nok godt, men det tænkte jeg sådan set ikke på”.

Efter interviewet følger en voice over, hvor journalisten fortæller at Lars Norre blev anklaget for vold og ulovlig våbenbesiddelse under hans rejse efter at have forladt skibet Concorde. Her vises de originale dokumenter på anklagen for at dokumentere påstanden. Netop dette sagsforløb har dog umiddelbart intet med Bent Køsters forsvinden at gøre. Journalisten har dog alligevel valgt at tage det med straks efter interviewet, hvor Lars Norre bliver udspurgt omkring hans manglende kommunikation med Bent Køster. Budskabet er, at Lars Norre ikke har helt rent mel i posen. Han holder sig ikke indenfor lovens grænser og er voldelig og har ikke bekymret sig sønderligt om Bent Køster. Det leder straks vores tanker hen på, om Lars Norre så også har været voldelig overfor Bent Køster. Vi fristes endda til at spekulere på, hvorvidt Lars Norre kunne have taget skridtet videre og ligefrem slået Bent Køster ihjel.

Journalisten vil dog ikke lade sin tvivl angående Lars Norres trovædighed ligge. 25 minutter og 21 sekunder inde i programmet kommer et interview med kriminalassistent Heine Madsen, som udtaler, at Lars Norre umiddelbart har givet en sandfærdig beskrivelse af sin og Bent Køsters færden, men at man aldrig kan være sikker. Ved begge interviews er journalistens spørgsmål klippet fra for at mindske fornemmelsen af iscenesættelse.

En ny sekvens starter i det 32. minut, som indledes med:

Gene Ruark: Jeg ved ikke, om han slog Bent ihjel, men jeg vil altid være i tvivl. Han var den sidste, som vi havde kontakt med, der så Bent i Bahamas. (Han er her Lars Norre vurderet ud fra konteksten).

Side 9

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 9 af 18

Herfter forsøger journalisten at få bekræftet Lars Norres forklaringer, men dette lykkedes dog ikke. Journalisten har altså stadig ikke formået at fjerne tvivlen omkring Lars Norres oprigtighed, uden at der dog på noget tidspunkt har været direkte beviser på, at Lars Norre skulle have haft noget med Bent Køsters forsvinden at gøre. I et senere interview omkring det 39. minut er journalisten igen den afslørende og påtager sig endda også dummepeterrollen ved at spørge Lars Norre om, hvad han mente, da han i et brev hjem til Danmark skrev om sejlbåden, at den var ”hvid som sne”. Journalisten spørger ham naivt, om han ved, hvad det er, og hvad man mener med det. Det lykkedes dog ikke journalisten at få mere ud af Lars Norre på trods af ændringen i rollen som interviewer.

I forlængelse af opklaringen af, hvem kvinden Ann var, og om hvorvidt hun havde noget med sagen at gøre, benytter journalisten således ”den tredje dims” for at få flere oplysninger ud af Lars Norre, som ikke længere husker detaljer omkring tidspunktet for hvornår, Bent Køster skulle være forsvundet. Et brev skrevet af Lars Norre, hvor han skriver, at Bent Køster da har været væk cirka 3 dage, bliver taget frem. Journalisten pointerer, at dette ikke stemmer overens med Lars Norres dagbog, men Lars Norre siger blot at han ikke husker mere.

I interviewet med Charlie Lightbourne har journalisten ikke brugt nogen visuelle værktøjer men interviewet direkte på stranden, hvor Charlie Lightbourne gik ombord på Concorde. Det gør, at vi virkelig føler, at vi er med, hvor det skete, og når Charlie Lightbourne peger ud mod horisonten, hvor skibet lå, kan vi nærmest forestille os det hele, som var det dengang. Her er billedestørrelsen en mellemting mellem halvnær og nær for at give miljøet betydning uden at fjerne fokus fra den interviewedes bevægelser og ansigtsudtryk. Desuden er der brugt håndholdt kamera, som har været og er et typisk kendetegn for dokumentaren og gør det filmede mere virkelighedsnært. Vi føler at vi selv står og kigger med.

Gennemgående for dokumentarens interviews er, at de interviews med venner og familie, hvor der gerne skal skabes en vis intensitet, og vigtige oplysninger bliver afsløret, er filmet i nær billedestørrelse. Derimod er interviews

Side 10

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 10 af 18

med politifolk som for eksempel interviewet med Jan Burlund 28 minutter og 24 sekunder inde i dokumentaren filmet i halvnær billedestørrelse, fordi oplysningerne ikke er nær så vigtige. Det er typisk ved redegørelser for politiets håndtering af sagen. Desuden gælder det for alle interviews, at de er filmet i normalperspektiv, som er den mest neutrale position. På det punkt får oplysningerne altså lov til at tale for sig selv.

Under udtoningen slutter journalisten af med sig selv i nærbillede, hvor han afrunder med følgende: ”Sporet slutter her på Paradise Island på Bahamas. Blev Bent Køster offer for sin egen dumdristige måde at omgås penge og mennesker på? Eller valgte han i en situation, hvor pengene var væk, at satse hårdt, brutalt og dumdristigt på et nyt liv et andet sted? Er han i live eller er han død?”

Lyd

Journalisten benytter sig først og fremmest af on-screen lyd under interviews og voice over i forbindelse med billeder, der understøtter, det der bliver fortalt om. På den måde får vi virkelighedsfølelsen ved de direkte interviews men også utrolig meget tung information gjort lettere og mere spændende ved voice over til forskellige billeder. Især voice over er et virkemiddel, som er godt at bruge i meget informationstunge programmer som dette. Utrolig meget baggrundsviden skal formidles ud til seeren, og det er vigtigt, at spændingen ikke tabes undervejs. Ved at bruge voice over til beskrivende billeder, skal seeren selv være aktiv ved at forestille sig begivenhedernes gang.

Desuden bruges programmets kendingsmelodi flere gange i løbet af udsendelsen. Melodien er bygget op af rolige fløjtelyde, som hverken er glade eller helt sørgelige. Den indleder dokumentaren og afslutter den samt lægger lyd til sekvenserne mellem interviews og voice over, hvor forskellige optagelser fra Bahamas vises. Det giver seeren tid til refleksion over den store mængde information, der gives under interviews og voice over. Kendingsmelodien fungerer altså som en slags tænkepause, hvor vi som seer kan overveje de mange informationer, vi får serveret undervejs i udsendelsen. Det bevarer spændingen ved,

Side 11

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 11 af 18

at vi kun kan fantasere om begivenhederne, og vi begynder derfor hurtigt at ville vide mere til at be- eller afkræfte vores overvejelser. Kendingsmelodien har dog også den funktion, at det binder programmet sammen og skaber en helhed, selvom vi kommer vidt omkring og får mange forskellige oplysninger under dokumentaren.

Redelighed og etik

De interviews, som journalisten bruger i dokumentaren, er redelige, da vi selv kan se at interviewpersonerne rent faktisk har sagt de ting, som er blevet udvalgt til at skabe dokumentaren. Vi kan ikke vide om, de oplysninger journalisten ellers bruger, er korrekte, men ofte er der flere personer, der udtaler sig om emnet. Det gælder for eksempel informationer om, hvordan det er i narkobranchen på Bahamas, hvor 3 personer uafhængigt af hinanden fortæller det samme.

Der er dog tale om en vis uredelighed i forbindelse med Lars Norres rolle i sagen. Det uredelige er, at journalisten bruger oplysninger om for eksempel anklagen om vold og våbenbesiddelse til at understøtte teorien om, at Lars Norre kunne have haft en finger med i spillet ved Bent Køsters forsvinden og måske endda slået Bent Køster ihjel. Disse oplysninger har ikke direkte noget med sagen at gøre og havde derfor ikke været nødvendige at tage med, medmindre der var en velbegrundet mistanke om, at Lars Norre skulle have været grund til Bent Køsters forsvinden. Det lykkes ikke journalisten at påvise Lars Norres eventuelle meddelagtsomhed men alligevel sidder man tilbage som seer og er i tvivl om hvorvidt Lars Norre har været oprigtig i sine udtalelser. Journalistens dokumentation kan dog ikke karakteriseres som uredelig, og for at vi kan forstå, hvilken person Lars Norre er, er det relevant at medtage informationerne. Dog skal journalisten passe på med at drage paralleller mellem Bent Køsters forsvinden og den enkelte sag med Lars Norre. Dette skal ses i sammenhæng med de andre virkemidler journalisten gør brug af ved interviews af Lars Norre som generelt er meget kritisk betonede.

Desuden kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det er etisk, at journalisten stiller spørgsmålstegn til, hvorvidt Gene Ruark og Bent Køster skulle have haft et

Side 12

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 12 af 18

seksuelt forhold. Det kan diskuteres om oplysningen er irrelevant for eftersøgningen, og det er ligeledes op til den enkelte at vurdere, hvorvidt det er etisk at spørge til en interviewpersons seksuelle overbevisning. Dette selvom det måske kunne gavne eftersøgningen. Jeg mener selv, at det er unødvendigt at medtage sekvensen, da det ikke har gavnet opklaringen af sagen.

På den måde er der flere forskellige valg, som kan karakteriseres som uredelige og uetiske. Jeg mener at dokumentaren generelt er uetisk, da man som seer bliver ledt hen på at have mistanke til Lars Norre uden at have beviser derfor.

Konklusion

Ud fra den analyse jeg har udarbejdet af interviews, virkemidler, værktøjer og lyd, er det klart at programmets formål er at finde ud af hvorfor Bent Køster er forsvundet.

I den forbindelse forsøger journalisten at finde frem til hvem der kunne have medvirket og det er tydeligt at journalisten gerne vil fremhæve Gene Ruark og især Lars Norre som nøglepersoner til opklaringen af Bent Køsters forsvinden ud fra de interviews, som journalisten har foretaget. Journalisten gennemgår en række af mulige årsager som kan forklare påstanden omkring Bent Køsters forsvinden.

Blandt andet undersøger han muligheden for narkohandel, narkomisbrug, alkoholmisbrug, pengemangel, homoseksualitet og drab begået af Lars Norre. Ingen årsager kunne dog bekræftes, selvom journalisten var vidt omkring og inddrog mere end 15 personer i sin eftersøgning. Journalisten har formået at gøre det meget informationstunge stof let fordøjeligt ved at kombinere interviews, billeder med voice over og en gennemgående kendingsmelodi. Dog kan der stilles spørgsmålstegn ved dokumentarens redelighed i forbindelse med Lars Norres rolle i sagen, og på den baggrund har jeg valgt at karakterisere dokumentaren som uetisk.

Side 13

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 13 af 18

Bilag 1

Sekvensanalyse

Tid Billede Lyd Kommentar

00.00 Præsentation af Underlægnings-musik: Vi får fornemmelsen af,

(1) programmet: Rolige fløjtetoner som at vi skal beskæftige os

• Mørk tunnel med hverken er glade eller med noget ubekendt lys for enden. sørgelige. både pga. musikkens

• Titel toner frem:

”FORSVUNDNE

DANSKERE”.

Voice over: Værten | stemning og speakeren,
indleder programmet. | som indleder med

generelle fakta om forsvinden. Anslaget begynder.

00.44 Nærbillede af professionelt Underlægningsmusikken Vi får fornemmelsen af,

(2) videokamera som kører og fortsættes. at det her sker lige nu og bevæger sig ved tiltning. her. Desuden fornemmes en vis seriøsitet i og med, at vi kan se at kameraet

”dokumenterer”, hvad der sker.

00.48 Arkivskuffe trækkes ud: Underlægningsmusikken Vi ved nu, at vi dykker

(3) ”SAVNEDE”. fortsættes parallelt med ned i en bestemt sag, da on-screen lyd af, at der der bladres i arkivet

arbejdes ved skuffen. | over savnede.

00.53

(4)

Billeder lægges et efter et på et bord. Vi har her et nærbillede af hænder og on-screen lyd af feriesammenhænge, –vi billeder. billederne der bliver lagt fornemmer, at det er

Kameraet tiltes opad, og vi på bordet og personens minder for personen,

Underlægningsmusikken fortsættes parallelt med

Vi ser her billeder af den savnede med familie og i

Side 14

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 14 af 18

ser manden fra talje og op dybe vejrtrækning. som bladrer billederne

til ansigtet. | igennem. Mandens

ansigtsudtryk er trist.

01.16 Arkivskuffe bladres igen Underlægningsmusikken Vi er nu klar over navnet

(5) igennem, og vi ser ”Køster, tones ned. på sagens

Bent Claus-sagen” blive | Voice-over begynder, | omdrejningspunkt.
trukket op. | hvor værten | Anslaget er slut.

Titel: ”Køster-sagen” introducerer.

01.32 Vi ser værten/journalisten Underlægningsmusikken Vi stifter nu bekendtskab

(6) i et boligkvarter med fortsættes svagt. med værten, som vi skal

meget natur og idyl. | Journalisten fortæller on- | følge sagen med, og
Værtens titel: ”Mogens | screen. | præsentationen er nu i

Rasmussen” | gang.

Kamera: Indzoomning på værten.

01.51 | Nærbillede af samme | On-screen lyd: Manden | Interview:

(7) mand som i sekvens 4.

Baggrunden er | sønnen Bent Køster. | spørgsmål men med

neutral/hjemlig i grøn. journalisten, som diskret

Interviewedes titel: ”Klaus | spørger: ”Det var fra
Køster, far” . | Bent?”

læser op af brev fra

Erfaringsinterview uden

02.06 Værten/journalisten i On-screen lyd: Præsentationen stadig i

(8) | samme boligkvarter som | Journalisten fortæller | gang.

tidligere og indzoomning.

02.16 Tilbage til nærbillede af On-screen lyd: Faderen Vi fornemmer et håb hos

(9) | faderen. | fortæller. | den interviewede.
02.37 | Billede af savnede Bent | Voice-over: Journalist | Præsentationen

(10) Køster med baggrund i blå fortæller fortsætter.

nuancer.

02.44 | Tagrestaurant | Voice-over: Journalist | Billede understøtter

Side 15

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 15 af 18

(11) fortæller journalisten ord.

02.58 | Billede af båd med | Voice-over: Journalist | Billeder understøtter
(12) | baggrund i blå nuancer. | fortæller | journalistens ord.
03.05 | Avisartikel med baggrund i | Voice-over: Journalist | Billeder understøtter
(13) | blå nuancer. | fortæller | journalistens ord. Vi

fornemmer eventyret, som den savnede begav sig ud på ud fra artilens titel: ”Han har solgt alt, hvad han ejer for at sejle jorden rundt”.

03.10 Verdenskort på baggrund i Voice-over: Journalist En rute bliver tegnet i

(14) | blå nuancer. | fortæller | takt med journalistens

ord.

03.16 Der skiftes til nærbillede af Voice-over: Journalist Ruten fortsættes.

(15) Bahama-øerne på samme fortæller kort.

03.27 Bådehavn/marina og der Voice-over: Journalist
(16) panoreres/tiltes skråt fortæller

opad mod venstre til skilt med marinaens navn.

03.40 | Festligt billede af Bent | Voice-over: Journalist | Vi får her fornemmelsen

(17)

Køster med baggrund i blå nuancer. et festligt liv i USA.

fortæller af, at Bent Køster levede

03.49 Billede af Bent og biograf Voice-over: Journalist

(18) med baggrund i blå fortæller nuancer.

03.57 Billede af Lars Norre Voice-over: Journalist Vi får nu kendskab til en,

(19) fortæller som er indblandet i sagen.

Side 16

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 16 af 18

04.02 | Tilbage til kort over | Voice-over: Journalist
(20) | Bahama-øerne | fortæller

04.09 Vi ser byen Nassau på Voice-over: Journalist Vi har nu en

(21) Bahama-øerne i fortæller fornemmelse af, hvorfra fugleperspektiv med Bent Køster forsvandt havnen i baggrunden.

04.17 | Havnen i Nassau | Voice-over: Journalist

(22) | fortæller

04.23 Molen hvor Bent Køster og Voice-over: Journalist

(23) | Lars Norre ankrede op. | fortæller

04.26 Terrasse ud til molen hvor Voice-over: Journalist

(24) | båden lå. | fortæller
04.35 | Indkørslen til Club Med. | Voice-over: Journalist

(25) | fortæller

04.44

(26) molen hvor båden nu fortæller er sket op til, at Bent

Tilbage til terrassen ud til skulle flyttes fra. Underlægningsmusik: Køster forsvandt, og

Voice-over: Journalist

Dybe faretruende | præsentationen er nu
trommelyde. | slut og uddybning

Vi kender nu, hvad der begyndt. Vi sidder med en fornemmelse af, at det er nu, det alvorlige begynder.

05.01 | Jens Ploug, fætter | On-screen lyd: Jens Ploug

(27) | udtaler sig om Bent

Køsters personlighed.

05.18 Aase Deleuran On-screen lyd: Vi får af Aase Deleuran

(28) Erfaringsinterview med afkræftet, at Bent Køster

Aase Deleuran | kunne have begået

Side 17

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 17 af 18

selvmord.

05.29 | Gene Ruark, ven | On-screen lyd:

(29) Erfaringsinterview med

Gene Ruark.

05.38 | Nærbillede af sagsmappe | Voice-over: Journalist
(30) | der bladres igennem af | fortæller

mand i skjorte og slips.

05.45 | Jan Burlund, | On-screen lyd: Jan | Sporet endte blindt hos
(31) | politikommissær | Burlund fortæller | politiet, og vi fornemmer

Rigspolitiet håbløshed, men at journalisten ikke har givet op.

06.11 Billede af Bent Køster med Voice-over: Journalist Journalisten: ”Hvor er

(32) | baggrund i blå nuancer. | fortæller | Bent Køster? Hvad skete

der på Bahama-øerne den 25. Marts 1985?

Hvem var han?”

06.19 | Aase Deleuran | On-screen lyd:

(33) Erfaringsinterview med

Aase Deleuran.

Side 18

Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 18 af 18

Bilag 2

Medvirkende

Dokumentaren er bygget op af forskellige interviews med personer som har været involveret i Bent Køsters liv eller efterforskningen af hans forsvinden.

Først og fremmest interviewes Lars Norre som var ven til Bent Køster og den som stod ham mest nær til slut. Aase Deleuran som er Bent Køsters daværende samlever sammen med hendes søn Michael Deleuran fortæller om Bent Køsters personlighed lige som Erik Sørensen som er søn af Aase Deleuran og Jens Ploug som er fætter til Bent Køster. Hans omgangskreds under opholdet i USA er ligeledes repræsenteret og her ses Gene Ruarke som var arbejdsgiver og ven til Bent Køster og Calvin Satterfield III som ligeledes var en nær ven under opholdet. Desuden medvirker en række personer som har været vidne til begivenhedernes gang inden Bent Køster forsvandt. Her ses Bent Køsters advokat Klaus Berning og Lene M. Mortensen som er den tidligere biografbestyrer i Bent Køsters biografer.

Under efterforskningen har flere personer medvirket og de forskellige instanser repræsenteres ved Heine Madsen som er kriminalassistent ved Holstebro politi, politikommissær ved Rigspolitiet Jan Burlund, W.Strachan som er politikommissæren i Nassau, den danske konsul på Bahama-øerne Berlin W. Key,, Charlie Lightbourne som var den første ombord på Concorde efter den var blevet forladt, Eric Peyronnet som var medarbejder på Club Med og Peter Whylly som er beboer på Bahama-øerne. Slutteligt medvirker Ann Marie Schuller som var ansat på Club Med i tidsrummet hvor Bent Køster forsvinder.