Forsvundne Danskere | Analyse af dokumentar

Indledning

Dokumentaren Forsvundne Danskere blev sendt 30. september 1991 og er et program ud af en stribe, der alle blev sendt i 1991. Alle programmerne omhandler forskellige sager, og i netop denne udsendelse forsøger journalisten Mogens Rasmussen af finde en 35-årig biografdirektør fra Holstebro, som forsvandt på Bahama-øerne den 25. marts 1984. Udsendelsen bygger i høj grad på interviews, og det er netop den del, jeg gerne vil sætte fokus på i min analyse. Jeg vil til slut konkludere, om hvorvidt dokumentaren er redelig og etisk.

Resumé

Bent Køster bor i Danmark, da han pludselig en dag beslutter sig for at sælge sin forretning og investere i et sejlskib, som han vil sejle jorden rundt i. Rejsen begynder han sammen med Aase Deleuran og hendes søn, som han på det tidspunkt boede sammen med. De to vender dog hjem, og Bent Køster fortsætter rejsen. Bent Køster sejler til Deltaville i USA, hvor han arbejder og bliver gode venner med sin arbejdsgiver Gene Ruarke. Bent vender hjem til Danmark, og med sig har han masser af kontante dollars og køber 2 biografer. Han har dog stadig et ønske om at færdiggøre sin jordomsejling, og sammen med vennen Lars Norre, Gene Ruark og Calvin Satterfield III ender han på Bahama-øerne, hvor Bent Køster pludselig forsvinder efter, at Lars Norre har måtte flytte båden til en anden marina. Lars Norre er altså den sidste, der har set Bent Køster på Club Med sammen med en kvinde ved navn Ann.

Se Bilag 2 for beskrivelse af de medvirkende i dokumentaren.

Analyse

Dokumentarens formål, type og form

Formålet med programmet er at finde ud af hvad der skete med Bent Køster den nat han forsvandt på Bahama-øerne. Tv-dokumentaren ”Forsvundne Danskere” er en Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 4 af 18 dybdeborende dokumentar orienteret mod en bestemt sag, hvor journalisten er detektiven. Den indre synsvinkel gør, at vi ikke blot ser begivenhedernes gang som ”fluen på væggen” men faktisk graver ned i sagen. Det betyder dog også, at journalisten har en større rolle i tilrettelæggelsen, og at journalisten er den, der drager konklusionerne. Journalisten har her det klare mål at få opklaret sagen om den forsvundne og naturligvis underholde os med spændingen ved, om det lykkes.