Analyse og fortolkning af kortfilmen Bawke

Side 1

[navn fjernet] Nissen Bawke – Dansk 1b

1/4

Bawke

Kortfilmen ”Bawke” instrueret af Hisham Zaman, handler om en udenlandsk far som sammen med sin søn prøver at indvandre Norge for at få et bedre liv. De kommer ind i landet med succes, men faren ved at sin søn aldrig vil få asyl så længe han selv er i landet. Han sikrer sin søns ophold i Norge ved selv at blive sendt ud af landet, og fornægte enhver relation med sin søn i politiets tilstedeværelse.

Handlingen spiller i nutiden og er politisk set meget aktuel. Filmen behandler det meget kritiske emne ulovlig immigration og almen asylret til alle ulovlige indvandrere. De to indvandrere er som sagt en far og sin søn, og om faren kan man ud fra de handlinger og beslutninger han tager sige, at han elsker sin søn utroligt højt, og at han sætter sønnens vel langt over sit eget. Mod slutningen af filmen opstår følelsen, at farens intentioner aldrig var selv at blive i Norge, men at sikre sig at sin søn fik en chance til et bedre liv.

Vi kan argumentere for denne slags tankegang med stort set alle sekvenser i hele filmen: sekvensen på parkeringspladsen hvor faren gør sønnen opmærksom på, at han har en chance her, ”her kan du være Zidane”., sekvensen hvor faren trækker billetkontrollørernes opmærksomhed på sig for at ”redde” sønnen, og næstsidste sekvens ved politistationen, hvor faren uden at tøve benægter enhver forbindelse og kendskab til sin søn for at han ikke skal sendes med ud af landet på trods af det løfte han gav sin søn om at de skulle følges ad hele vejen igennem.

Gennem filmen følger vi bawke og søn på deres spændende rejse gennem en for dem hel ny verden, et nyt miljø, nye standarder etc. De to indvandrere har svært ved at finde sig til rette, og derfor håndterer de dette nye miljø helt anderledes end vi gør, det er blandt andet dette som gør det så utroligt spændende at se filmen. Seeren er simpelthen spændt på storbyernes næste udfordring til de to immigranter, og den måde de vil takle den på. Et eksempel på dette kunne fx være sekvensen hvor far og søn prøver at krydse en tæt befærdet motorvej, eller sønnen som pludselig er væk; steget ind i et tilfældigt tog mens faren egentlig skulle spørge om vej. Det er disse mindre konflikter der holder en vis stresfaktor oppe gennem hele filmen som gør det meget spændende at følge filmens fremskridt.

Når en seer ser en film, så skaber han eller hun helt automatisk en unik personkarakteristik et hvert individ gennem hele filmen, på grund af de data filmen løbende formidler os. Vi indordner personen i en ”skuffe” som passer til de klichéer vi har bygget ind i vores jerner. Som filmen fremskrider, og der bliver udleveret mere data til seernes hjerne, så forandres individernes karakteristik og flyttes ind i en ny skuffe.

I filmens begyndelse hvor man tidligt om morgenen ser to snavsede skikkelser med

Side 2

[navn fjernet] Nissen Bawke – Dansk 1b

2/4

seriøse ansigtsudtryk og en tang de klipper hul i et hegn med for at snige sig ind på en lastbil, tænker man straks at det drejer sig om kriminelle. Senere i filmen, efter at have observeret en del af farens uegocentriske gerninger, føler man en meget stor sympati for farens forhold til sønnen, og er dybt trist over at deres adskillelse skulle være så tragisk.

Denne virkning gør filmen brug af med vilje, idet det er en indirekte personbeskrivelse.

Raskins 3. parameter siger, at i en god kortfilm beskrives karaktererne ikke ved hjælp af dialog, men ud fra deres handlinger. Oven i købet bliver seeren inden for de første fem minutter introduceret for filmens bærende konflikter. Kortfilmen ”Bawke” lever fuldt op til dette parameter, idet at selvom der kun er to dialoger mellem far og søn gennem hele filmen, så ved alt om far og søns forhold og kærlighed til hinanden. Det tager kun få minutter inden vi ved, at filmen drejer sig om flugt, i det at de gemmer sig under en lastvogn og på denne måde kommer ubemærket over grænsen. Filmen er ikke kun spændende at se, fordi den er handlingsmæssigt komprimeret, men også fordi den er ligeså komprimeret tidsmæssigt. Dvs. ved hjælp af scene- og sekvensskift kan unødvendig information springes over, så der kan fortsættes med den bærende handling med det samme. Denne teknik bliver brugt hvor faren bliver bragt på politistationen, og det lange forhør etc. bliver bare spolet væk idet at vi starter næste scene ved sønnen som lige havde sovet i et stykke tid og som netop blev vækket af betjente. Ved brug af denne metode er filems tidsforløb såmen ikke tilsvarende den rigtige tid, men går delvist meget hurtigere, vi når at få en hel dags handling med på 15 minutter.

For rigtigt at kunne analysere og fortolke en kortfilm er det essentielt, at indbringe Raskin's syv parametre. Disse parametre siger blandt andet, at hvis en seer skal føle sig hjemme i en kortfilm, hvis han skal skaffe et fodfæste og etablere en forbindelse til handlingen så må der aldrig på nogen tidspunkt i filmen være tvivl om hvem der er hovedpersonen. Der kan også kun være en hovedperson i filmen for at undgå forvirring.

I ”Bawke” er det helt klart at se hvem der er hovedpersonen, det er nemlig bawke. Det er ham der træffer alle beslutninger pårørende sig selv og sin søn. Han har en kæmpe indflydelse på det der sker med ham og sin søn, idet det er ham der bestemmer den måde de konfronterer myndighederne på. Det er bawkes beslutning om at lede billetkontrollørernes opmærksomhed på sig selv der sørger for at sønnen kan blive i toget, det er bawkes arrest der sørger for at myndighederne ikke ved at han er drengens far, og dermed forhindrer at han bliver sendt ud af landet sammen med faren. Der er ikke ét større handlingsevent bawke såmænd ikke har haft en større indflydelse på, og vores fodfæste i filmen som seer er dermed uden tvivl skabt.

Side 3

[navn fjernet] Nissen Bawke – Dansk 1b

3/4

Raskin's andet parameter handler om, at selve handlingsforløbet gennem filmen ikke skal drives fremad ved hjælp af adskillige bipersoner, men altid skal kredse om hovedpersonens handlinger og beslutninger. I ”Bawke” er der stort set kun fokus på de beslutninger bawke træffer, og bipersonerne integreres først når handlingernes konsekvenser indtræffer. Raskin's hensigt er ikke at hovedpersonen skal træffe ideologiske eller ”de rigtige” valg, men blot at drive handlingen fremad på en fokuseret, komprimeret og spændende måde. Dette er tilfældet i Bawke, i det alle handlinger udløses af bawke, og vi klart kan følge den røde tråd der styrer handslingsfremskridtet.

Hvis man vil holde en film spændende, så har man brug for lyde, og ifølge Raskin's fjerde parameter, så er der brug for alle andre lyde end dialoger, dialoger skal der være så få af som muligt. Det er et stort bonus i filmen ”Bawke”, for den tilføjede musik er så dramatisk og så gribende, at der slet ikke bliver tid for seeren at tænke på dialog.

Musikken skaber en trance som får seeren til at glide igennem handlingerne og derved fuldstændig kunne leve sig ind i hovedpersonens nuværende emotioner, følelser og tanker. Man identificerer sig med hovedpersonens tanker ved hjælp af musikken, som lader os se lige ind i hovedet på hovedpersonen uden behov for dialog.

I mange kortfilm er der en helt speciel men ofte meget simpel genstand som bliver brugt til at identificere hovedpersonen og konflikterne. I ”Bawke” er denne genstand et simpelt spillekort med fodboldstjernen Zidane. For sønnen bærer dette kort på alle hans længsler, Zidane er hans idol og dette kort virker som et vindue til at se ud af den verden fuld af elendighed han kender, og kan bruges til at se ind i en lysere verden han længes efter at leve i. Til filmens slutning forandrer kortet dog dets betydning for sønnen. Da faren bliver kørt ud af landet får han kortet smidt ud af vinduet i sin hat, og dette kort er nu sønnens eneste materielle erindring på den far der ofrede sin egen lykke på at give sønnen en lysere fremtid.

Raskin's sjette parameter beskriver, at en kortfilm aldrig burde indeholde et overflod af detaljer og informationer. Seeren skal have plads til at ånde, plads til at digte videre på historien og til at være nysgerrig efter de kommende handlinger og konflikter. Hvis seeren får nok plads til at tænke, så er han eller hun ikke kun en iagttager, men udvikler sig til en deltager; man ser ikke handlingen, man er med i den.

Raskin's sidste parameter viser, om instruktøren har skabt en ægte kortfilm, en vellykket kortfilm. Enhver detalje som ikke bidrager til historien skal fjernes og klippes ud, så kun det vigtigste bliver tilovers, selve hovedfundamentet for handlingens fremskridningsproces. Hisham Zaman overholder dette parameter utroligt strengt, idet

Side 4

[navn fjernet] Nissen Bawke – Dansk 1b

4/4

man igennem hele filmen ikke fandt så meget som én enkelt overflødig detalje. Alt er skåret ned til dets minimum, der er ingen strækkende momenter ingen overflødige effekter eller dialoger, det er skåret ned til en utrolig komprimeret kortfilm.

Måden en film er belyst og klippet på har en stor effekt på filmens måde at virke på seeren på. I scenen fra ”Bawke” hvor faren vil have drengenes kort. Fx ser vi altid kun faren i normal eller frøperspektiv for at vise hans dominans, han er overlegen, den voksne, sønnen er fuldstændig afhængig af ham fordi det er ham der træffer beslutningerne og ham der ved hvorhen det skal gå. Drengen derimod er næsten altid set ovenfra, så han virker meget lille og skrøbelig modsat farens dominans. Han er naturligt underordnet faren og det er der ikke noget han kan gøre ved. I denne frekvens bliver der også brugt flere closeups, disse bruges for at vise skuespillerens emotioner bedre. Man kan se sønnens vrede, farens bekymring etc. ved at tage et blik på deres ansigter. Ved et closeup bliver vi tvunget til at se deres ansigter, og overtager helt automatisk deres emotioner med vores medfølelse. Farve- og stedvalget i denne frekvens viser vi er i en større by. Vi befinder os midt i en story anonym by, alt er gråt og dette symboliserer at der er ikke nogen der vil komme forbi og give hverken drengen eller faren et hjerteligt knus eller lignende. Byen er kold og de må klare sig selv, så der er ikke tid til svaghed.

Når en instruktør instruerer en kortfilm, så har han oftest opdelt den i 3-4 hovedsekvenser. 1. Hovedsekvens er flugten med lastbilen og i en sekvens- eller indholdsfortegnelse og kaldes ”flugten”. 2. sekvens er delen hvor faren gør sin søn klar over at han har en chance på et bedre liv i Norge, og denne sekvens kunne kaldes ”håb”.

3. sekvens er metrosekvens hvor bawke bliver taget i at køre sort, navn: ”ofret”. Sidste sekvens hvor bawke bliver kørt ud af landet og nægter sin relation til sønnen kunne kaldes ”brudt løfte med håb på lykke”. Den sekvens jeg valgte til min iagttagelse af filmtekniske virkemidler består i det væsentlige kun af 2-3 scener. Scenen på parkeringspladsen, og scenen hvor far og søn skændes, og faren skal tid at gå fra sønnen.

Vi har nu fuldstændig betragtet Raskin's syv parametre i forbindelse og sammenhæng med filmen, set nærmere på klippemetoden og filmopdelingen og kan ved hjælp af mine resultater bekræfte at dette er en utrolig vellykket kortfilm inden for alle kriteriernes bedømmelser.

Ord: 1908