Analyse af kortfilmen "En forelskelse"

Side 1

STX 3.g

1

Grøn kærlighed & homoseksuelle ænder

Novellefilmen ”En forelskelse”, instrueret af Christian Tafdrup i 2008, giver et overraskende indblik i den tabufyldte, forbudte form for kærlighed mellem to vidt forskellige individer, der i forvejen er dømt til at ende i tragedie. I filmen er de fremtrædende symboler først og fremmest med til at bestemme temaet i fortællingen, parallelt med faktorer som konflikter, billeddannelse og lyd, hvor følelserne i filmen indirekte bliver skabt.

Billeddannelse er en af de mange måder, man på film kan skabe en betydning og da kameraet er en afgrænset ramme, bliver billedets karakter yderst betydningsfuldt.

I ”En forelskelse” bliver der eksperimenteret med flere former for kamerabrug, oftest benyttes dog totalbilledet til at skabe overblik og distance, men også nærbilledet, hvor personens hoved fylder hele skærmen, anvendes i filmen. Denne billeddannelse er med til at skabe fokus på personens følelser, man kommer altså tættere på personen i overført betydning. Denne billeddannelse benyttes bl.a. da Carsten og Stig kysser i bilen. Her kan denne funktion i overført betydning symbolisere, at deres forbudte kærlighed er noget, de må skjule, og at de kun kan udtrykke den i et begrænset rum – der er ikke meget plads for dem til at bryde ud. Ofte benyttes det håndholdte kamera, hvilket giver én en følelse af at være til stede i selve handlingen, og gør kærligheden imellem Carsten og Stig til en større oplevelse for den observerende.

Sædvanligvis filmes der i normalperspektiv, hvor kameraet er i øjenhøjde med personen, men da Carsten i starten af filmen ligger og brækker sig, bliver der filmet i frøperspektiv. Her står Stig bag Carsten og rækker ham et glas vand. Denne funktion får os til at se Carsten som det lidt ynkelige barn, der ikke kan styre sin alkoholindtagelse, og Stig som den overlegne og ansvarsfulde voksne, der vogter over ham.

Også lyden skaber stemning og symbolske betydninger i film generelt. I ”En forelskelse” benyttes reallyd, altså de lyde, som eksisterer i handlingens tid og sted. Både dialoger og andre lyde, som knytter sig til filmens handling, er der lagt vægt på. Dialoger er især i denne novellefilm, og ofte også andre film generelt, en vigtig del af handlingen. Hver persons replikker er med til at karakterisere de lidt stereotype personer, der indgår i historien. Det giver personerne en form for såkaldt replikindividualisme. Som eksempel er Carsten ved at STX 3.g

Side 2

Af

2 vi skulle i sommerhus, var sgu da at vi to skulle være sammen, ikke at jeg skulle være mand-til-mand med din far, og det har jeg sgu da heller ikke været.”. I samarbejde med en behersket brug af stille underlægningsmusik, er stilheden imellem personerne også med til at skabe en bestemt stemning.

Spillefilm er længere end novellefilm, som oftest har en varighed mellem 15 og 60 min. Af denne grund kan det være uhyre svært at lægge berettermodellen ned over ”En forelskelse”, netop fordi novellefilmen har en kortere varighed, og fordi den starter in medias res, så anslag og præsentation er sprunget over. Dog kan filmen inddeles i Ordinary world og Special world. I novellefilmen ”En forelskelse” indikeres indgangen til Special world, da Carsten første gang går ned af trapperne hos sin kæreste og der bliver zoomet ind på hans fødder. Her har Carsten og Stig deres første rigtige møde, hvor Stig låner sin trøje til Carsten. Special world repræsenterer den verden, som Carsten skal lære af, men også det sted, hvor hovedkonflikten opstår. Carstens udgang fra Special world til Ordinary world, hvor konfliktløsningen opholder sig, indrammes af den anden gang, der bliver zoomet ind på Carstens sko, da han går ned af trappen endnu en gang. Her har han fået fortalt sin kæreste, at han har været sammen med en anden, en fyr, og har accepteret sin homoseksualitet og dermed sin sande identitet. Den grundlæggende konflikt i ”En forelskelse” er den forbudte og tabuprægede kærlighed, der udspiller sig mellem en dreng og hans kvindelige kærestes far. Der udspilles en forelskelse i mellem de to mænd, som de hverken kan ignorere eller leve ud.

Symboler er et af de mest centrale virkemidler, der benyttes i film. Disse er synlige på film, og dermed også nemmere at identificere end i skiftsprog. I filmen optræder der gentagende gange fallossymboler, altså ting eller bevægelser, der symboliserer det mandlige kønsorgan, og dermed også noget seksuelt. Et eksempel på dette er, da Stig står i sommerhuset og hugger brænde, og Carsten kommer ud for at hjælpe. Her er både øksen og den snart delte brændestub begge symboler for det mandlige kønsorgan i måden de er placeret i billedet i forhold til Stig, der står og hugger. Et andet tydeligt fallossymbol opstår i scenen, hvor Carsten står og børster tænder. Kameraet er placeret bag Carsten, så hans ansigt ses igennem spejlet imens han skubber sin tandbørste ind og ud af sin mund, hvor efter der zoomes ind på den hvide tandpastaklat han til sidst spytter ud i vasken. På samme måde kan andekaldet tydes som et fallossymbol, da Carsten gentagende gange beder Stig om at blæse i instrumentet igen.

Farven grøn optræder ofte i ”En forelskelse”, bl.a. er den trøje, som Stig forærer Carsten ved

Side 3

Af

3 deres første ordentlige møde, mørkegrøn. Men den natur, som de en stor del af filmen opholder sig i, er også næsten overdrevet grøn. Denne farve kan også skabe en anden betydning, hvis man undersøger symbolikken bag. Farven grøn er nemlig håbets og hjertesidens farve, og symboliserer bl.a. genfødsel, jalousi og umodenhed. Da Carsten en dag vover sig op til Melissas hus for at besøge hendes far, går han af en sti, hvor de grønne buske fylder baggrunden ud, og da Stig har åbnet døren for Carsten, fylder den grønne farve igen luften bag Carsten ud. Her kan farven betyde håb – håb fra Carstens side om at modtage en invitation til at komme indenfor. Farven grøn symboliserer, som nævnt, også genfødsel. Dette ses til allersidst i kortfilmen, da Carsten løber væk fra huset, fordi han nu er blevet genfødt.

Den, han troede han var, er han nu ikke længere, og han er forberedt til at starte et nyt liv op.

Andre dominerende farver i filmen, er alle farver på den varme farveskala, som symboliserer forelskelse, der er et essentielt tema i historien. Hvis man træder længere ud, kan den grønne farve også give en mistanke om at symbolisere, at naturen, deres homoseksualitet, overstiger virkelighedens forventninger.

Et andet symbol forekommer, da Carsten og Stig en tidlig morgen er taget på andejagt. I bilen på vej ud i skoven er kameraet placeret foran ruden i bilen, og da de kører, flakker træernes skygger ved Carsten, så det skifter mellem, at man kan se ham og, at man ikke kan. Dette kan tolkes som, at Carsten endnu er meget forvirret og usikker omkring sin seksualitet, og det er han selv forvirret over. Den side af bilen, hvor Stig sidder, er derimod hele tiden dækket med træernes skygge og det er derfor ikke forvirrende at se på ham, hvilket afspejler hans tanker.

Efter det overraskende kys i midten af skoven kører Carsten og Stig hjem igen, og denne gang er skyggerne fra træerne uregelmæssige over Stig, imens de forholder sig mere roligt over Carsten. Carsten må altså have vækket nogle følelser hos Stig, som Stig enten ikke vidste han havde, eller som han har forsøgt at skjule gennem mange år.

Det mest dominerende symbol i denne kortfilm er dog de tvetydige ænder. Dyr og mennesker har ofte flere forskellige partnere gennem livet, men de er primært monogame. Både mennesker og dyr kan have lyst til en af samme køn. Selvom mange dyr kan have homoseksuelle lyster og, hvor mange dyr også udlever deres kropslige impulser, er ænder de eneste dyr på kloden, udover mennesker, hvor det er bevist, at de kan danne homoseksuelle par for livet. At det netop er andejagt, de to mænd tager ud på, er altså ikke en tilfældighed.

Ved Carsten og Stigs første møde spørger Carsten ind til de to ænder, der står på bordet og også ind til Stigs hobby. Her opstår de første seksuelle spændinger imellem de to mænd,

Side 4

Af

4 hvilket bekræftes, da Carsten ser sig nødsaget til at vende ryggen til Stig, da han skal skifte sin trøje, og da Stig ligegyldigt roder ind i sit skab for at undgå at kigge på Carsten, der tager sit tøj af.

Filmen omhandler tematisk en forelskelse, som filmens titel angiver, men også forbudt kærlighed, køn og normer, seksualitet og identitet. Men filmen bearbejder også det klassiske budskab, om at turde være sig selv, og det at skabe sin egen identitet som ung på trods af de normer, der er gældende i samfundet.

Billeddannelse er, som sagt, med til at skabe en betydning i en ellers kort film, hvor mange effekter ellers er undladt. Der bliver både brugt totalbillede til at skabe et overblik over situationen, og en distance til personerne i filmen. Samtidig benyttes nærbilledet til at komme tættere på følelserne hos personerne i overført betydning. Det håndholdte kamera er med til at skabe nærvær, og give den observerende en god indlevelse i filmens personer.

Langt de fleste film, og især kortfilm/novellefilm, foregår i den kronologiske rækkefølge, som

går fra Orinary World til Special world, og tilbage til Ordinary world, hvor konflikten udløses. I denne film indikeres disse overgange af et nærbillede af Carsten sko, da han to gange går ind og ud af Special world. Da novellefilmen er så kort, som den er, er meget af fortolkningsarbejdet op til seeren selv, og derfor er symboler af største betydning for forståelsen af tema og budskab. I ”En forelskelse” optræder der mange symboler, og deriblandt fallossymboler, altså ting eller bevægelser, som symboliserer det mandlige kønsorgan. Filmens temaer er både forbudt kærlighed og forelskelse, men også seksualitet, normer, køn og det at skabe sin egen identitet og turde være sig selv.

Relevant er det, at perspektivere ”En forelskelse” til andre film af samme slags, hvor en koncentreret handling udspiller sig, og hvor effekter dermed er af stor betydning. I kortfilmen ”Der er en yndig mand”, påvirker symboler i særdeleshed filmens handling og giver et indblik i den tematiske betydning. Her optræder der flere effekter, som symboliserer danskhed, bl.a.

slår hovedpersonen en racistisk bartender med en statue af den lille havfrue, Lars’ badeværelse er rødt med hvide streger, og da hovedpersonen selv bliver mistænkt for at være racist, får han Dannebrog i hovedet. Dette afspejler den tematik, som er grundlæggende i filmen, nemlig danskhed, og det at det gælder om at være sig selv. Men også temaerne fordomme og normer er ens i begge film, og de tager i den grad tabuer op til diskussion.

Ligesom i ”En forelskelse” er der både reallyd og underlægningsmusik med i ”Der er en yndig

Side 5

Af

5 mand”, kameraet forholder sig i normalperspektiv og personerne er enten filmet i total eller nærbillede. Indgangen til Special world indikeres i ”Der er en yndig mand”, af billedet af den ene tandbørste i glasset, og udgangen til Ordinary world kommer til syne, da det samme billede bliver vist, nu med to tandbørster – hovedpersonen har opnået sit mål og har fået sin kvinde. I den anden novellefilm opnår hovedpersonen måske ikke som her, at finde sin partner, men han finder sig selv og bliver bekendt med sin sande seksualitet.

Lige meget hvor i sin livscyklus, man befinder sig, er det at finde sin seksualitet, og blive fortrolig med denne, essentielt for mennesket selv og dets forhold til sine omgivelser. I novellefilmen ”En forelskelse” bliver den forbudte kærlighed taget op til drøftelse, og ved hjælp af de effekter, der opstår med brugen af kameraet, kommer man som seer usædvanlig tæt på det ekstraordinære forhold mellem de to mænd. Den kærlighed, der vokser frem imellem mændene, kan de hverken ignorere eller leve ud, hvilket er tilnærmelsesvist pinefulgt at overvære. Den korte film overlader meget af fortolkningsarbejdet til den observerende, og der er mange skjulte symboler relevante for filmens tematik. Heriblandt den grønne kærlighed og de homoseksuelle ænder.