Filmanalyse: "Ondskabens Hotel"

Side 1

Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011

1

Ondskabens Hotel

”Hvad er den største rædsel, man kan forestille sig? Et slimet uhyre fra en fjern planet? En dødbringende epidemi? Eller er det, som i dette sindsoprivende mesterværk af Stanley Kubrick, angsten for at blive myrdet af en person, der burde elske og beskytte én, et medlem af ens egen familie?” Dette spørgsmål, stillet på bagsiden af filmetiketten, er højaktuelt i bestseller-romanen ”The Shining” fra 1977 af Stephen King (f. 1947), den største gyserbogsforfatter verden nogensinde har set, der går forud for filmen. King har med denne roman med garanti leveret springsved i håndfladerne, rejste nakkehår samt hamrende hjerter hos en lang række læsere ved først at skabe uheldssvanger stemning, så truende uhygge og til sidst ren og skær betingelsesløs rædsel. Bare tre år efter Kings sindsoprivende mesterværk gik Stanley Kubrick (), den anerkendte og pernittengrynede filminstruktør, i studiet for at kreere det, der senere skulle blive til den noget kritikombruste og bunduhyggelige filmatisering af Kings mesterlige værk. Med en fremragende og, ikke mindst, ondskabsfuldt spillende Jack Nicholson i hovedrollen som Jack Torrance samt Danny Lloyd i en anden storrolle som Jacks ”skinnende” – synske – søn, Danny, fik også filmen, af samme STX 3.g

I det følgende vil jeg analysere nogle af de analysepunkter, som jeg finder relevante i henhold til at finde ind til essensen i Stanley Kubricks filmatisering af bogen, for ligger der mon nogle skjulte budskaber bagved det primære hændelsesforløb? Ydermere vil jeg komme ind på gysergenren samt se på, hvordan filmen lever op til denne for til sidst at perspektivere og konkludere, hvor jeg vil opsummere på mine vigtigste pointer.

Filmen ”Ondskabens Hotel” handler om Jack Torrance, der mangler penge og ro til at skrive.

Derfor tager han jobbet som vinteropsynsmand på det enorme og ensomt beliggende Hotel

Overlook i Colorados bjerge. Med sig har han sin kone, Wendy, og sin 5-årige søn, Danny. Dannys evne til at ”skinne”, dvs. evnen til at kunne se gennem tid og rum, tager i det indesneede hotel fart, da drengen begynder at forudse, hvad der er i vente. Jack begynder nemlig langsomt at forvandles fra en ganske almindelig familiefar til et monster under indflydelse af hotellets ophobede ondskab.

I filmens begyndelse befinder vi os på Hotel Overlook. Her får Jack Torrance instrukser af hoteldirektøren Stuart Ullman, om hvad det vil sige at være vinteropsynsmand. Scenen er sat, og anslaget pointeret i form af, at vi ved, at Jack, hans kone og søn skal bo alene højt oppe i bjergene.

Allerede i filmens anslag fornemmer vi en form for uheldssvanger stemning, da Ullman fortæller

Side 2

Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011

2

Jack om episoden med den tidligere vinteropsynsmand, Delbart Grady, der myrdede sine to døtre og sin kone. Lidt senere filmes der fra den bil, der transporterer den lille familie igennem det smukke landskab i Colorados Rocky Mountains. I bilen præsenteres vi for alvor for den lille familie bestående af Jack hans kone Wendy og deres søn Danny, og vi finder delvist ud af, hvad de er for nogle typer.

Da familien er ladt alene tilbage på det indesneede hotel uddybes konflikten: De er langt fra enhver form for civilisation, og Jacks personlighed begynder at ændre sig i en uhyggelig grad, så han, mentalt, udgør en sprængfarlig bombe. Den trykkede stemning kulminerer i det øjeblik, hvor Danny, efter at have udforsket værelse 237, kommer travende ind i Colorado-salonen med blå mærker på halsen. Wendy beskylder Jack for at have påført Danny mærkerne, og det egentlige point of no return udløses af dette lille optrin. Da Wendy søger efter Jack ovenpå klammeriet og beskyldningerne for at forsones med sin mand, læser hun, selvom Jack har forbudt hende det, hvad han har fået forfattet i sit værk, men det eneste han har skrevet er: ”All work and no play makes Jack a dull boy”. Wendy bliver rædselsslagen, og pludselig entrerer Jack Colorado-salonen og truer Wendy med at dræbe hende. Bataljen ender i, at Wendy hamrer Jack i hovedet med en baseballkølle og slæber sin bevidstløse mand ind i spisekammeret, skyder slåen for døren og låser sig inde i familiens værelse med Danny. Jack undslipper dog spisekammeret, med hjælp fra hotellets ondskab, og herefter forsøger han med en økse at hamre sig vej ind gennem den låste lejlighedsdør, hvori de to befinder sig. Wendy sender Danny ud gennem badeværelsesvinduet og giver ham ordre om at gemme sig for Jack. Selv er hun for stor til at komme ud gennem vinduet, men hun reddes af gongongen. Hallorann har nemlig gjort sin ankomst som et resultat af hans evne til at ”skinne”, da han har fornemmet, at noget er ravruskende galt på hotellet, men Jack finder ham og hamrer sin økse i hans hjerte. Filmens klimaks er meget tydeligt den scene, hvor Jack opdager Danny, hvorefter han flygter ind i labyrinten med Jack lige i hælene. Danny finder dog først labyrintens udgang og flygter med sin mor i et bæltekøretøj, mens Jack dør af kulde i labyrinten. Selve udtoningen er næsten ikke-eksisterende, ud fra den betragtning, at man ikke ser, hvad der hænder med Wendy og Danny efter flugten. Roen indfinder sig dog, da man ser Jacks frosne lig i labyrinten, hvilket gør, at seerne vender tilbage til virkeligheden med en katarsisfornemmelse.

Med effekter som kameravinklen og lyd får Stanley Kubrick filmen til at leve helt op til gysergenren. Men hvad skal der egentlig til for at leve op til denne? Stephen King har selv, i egen høje person, skitseret tre former for gys, der kan skelnes mellem, når filmen har til hensigt at

Side 3

Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011

3

skræmme: ”horror”, ”terror” og ”the gross out” (=brækfremkaldende), hvoraf terror er den fineste

form for gys. I denne subgenre får man ikke at se, hvad der befinder sig bag den lukkede dør, hvilket får fantasien hos seeren til at arbejde på højtryk. Horror viser os monsteret, men uden at gå til de yderste eksesser, som er overladt til subgenren the gross out. Ondskabens Hotel indeholder få dele af alle formerne for gys alt efter, hvordan Kubrick forsøger at skræmme os.

Noget af det, der gør filmen uhyggelig er, at ”Hotel Overlook” og dets ondskab i løbet af filmen gennemgår nogle forandringer, som til sidst resulterer i Jacks sindssyge jagt på sin egen søn i labyrinten. I starten af filmen, da familien flytter ind, er det nemlig kun Danny, der med hjælp fra sin usynlige ven Tony, er i stand til at gennemskue hotellets ondskab via sine trancer, men da sneen falder og alle flugtmuligheder er afskåret, tager det hele en gradvis drejning. Nu begynder også Jack at ane uråd om hotellets overophobede ondskab, men til trods for dette, lader han hotellets spøgelser og sine egne høje tanker om hotellet med ham som opsynsmand, manipulere med sig, således at han giver efter for sin store kærlighed til det og lytter til, hvad hotellet, personificeret ved Grady og bartenderen Lloyd, vil have ham til at udføre af frygtelige ting. At han vælger at følge hotellets mening om, hvad han bør gøre, kan det citat, som Jack slynger ud i ”The Gold Room” ses som et symbol på. Han siger nemlig, at han vil sælge sin sjæl for en drink, hvorefter en drink bliver serveret for ham af Lloyd, men sælge sin sjæl til hvem? Hotellet? Da konfliktoptrapningen er på sit højeste, og når nerverne sidder udenpå tøjet af seerne, bliver Wendy pludselig også i stand til at se spøgelserne. Hotellet vågner nu virkelig op til dåd, og det er som om sluserne virkelig ikke kan holde ondskaben tilbage længere. Wendy ser nu for første gang i virkeligheden blodet, der fosser ud af siden på de røde elevatorer, efter at Danny har set dem, de gange han har ”skinnet”, hvilket man som seer bliver inddraget i. At blodet for første gang i virkeligheden fosser ud af elevatoren må siges at være et tegn på, at ”festen” for alvor skal til at begynde, samtidig med, at Wendy under sin flugt fra Jack ser spøgelserne i levende live, bl.a. Grady med et blodigt ansigt, men også på 2. etage en absurd hundeudklædt person i færd med at dyrke sex med en vigtig hotelgæst. I denne sekvens af

filmen benytter Kubrick sine mangfoldige muligheder såsom lydene / underlægningsmusikken og

kamerastyringen. Eksempelvis zoomes der tit, og meget pludseligt, ind på de uhyggelige objekter, Wendy ser under hendes flugt fra Jack og søgning efter Danny samtidig med, at hun hører hotellets lyde. Men hvorfor lyder de skrig og lyde, som Wendy hører i filmens klimaks mon som gamle indianerstammesange…? Hotellets gradvise udvikling medvirker i hvert fald i høj grad til at gøre filmen mere uhyggelig.

Side 4

Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011

4

Som vi så det ud fra filmens inddeling i berettermodellen og efter at have set på hotellets udvikling er det ikke til at tage fejl af, at filmen tilhører gysergenren, men også symbolikken spiller en stor rolle for at få uhyggen til at slå igennem. Farven rød er i filmen ekstremt dominerende. Den røde farve spiller en stor rolle i mange af filmens vigtigste scener, hvad enten farven viser sig i persongalleriets påklædning, på inventare. Den røde farve symboliserer bl.a. blod, stærke følelser, fare, kamp og krig, hvilket alle kan trækkes ned over filmens handling. De stærke følelser er helt klart i spil, da filmen har at gøre med mord, og farven rød på elevatorlågerne, hvor blodet fosser ud af samlet set tre gange i løbet af filmen, styrker dette billede af de stærke følelser. Én af de vigtigste scener i filmen, hvor rød spiller en af sine roller sker i den sekvens, hvor, den forhenværende opsynsmand og nuværende tjener, Delbart Grady, spilder nogle drinks udover Jack Torrance, i ”The Gold Room”, hvorefter de haster ud på badeværelset for at tørre Jacks tøj. På dette badeværelse er vaskerne, kummerne og toiletterne hvide, mens væggene er blodrøde. Netop i denne scene af filmen får dråben bægeret til at flyde over mht. Jacks sindssyge, eftersom det er hér, Jack opfordres til at dræbe sin kone og søn og lover, at han vil gøre det. Farven rød over for hvid symboliserer Jacks overgang fra en blid, men dog autoritær, familiefar til et sandt uhyre samt det blod, der muligvis vil blive udgydt.

Et andet vigtigt symbol i filmen, udover farverne, er et symbol, der spiller en meget stor rolle i filmens klimaks: labyrinten. Labyrinten kan tolkes på flere forskellige måder. De tre mest relevante måder at anskue labyrintens symbolik på i forhold til filmen og gysergenren, er, at labyrinten kan symbolisere det ondes inderste, en form for ultimatum, men også, rent psykologisk, at den kan være symbol for at finde vejen i livet og dermed danne ens egen personlige identitet. Mht. til at finde vejen i livet må dette siges at gælde for den 5-årige Danny. Danny, hvis mor er dybt traumatiseret efter opholdet på det vinterlukkede og onde hotel med Jacks eksplosionsmentalitet og hvis far jagter

ham i gennem labyrinten med en økse for at ”irettesæt” (=myrde) ham, har hele sin fremtid foran

sig og skal i løbet af sin kommende ungdomsperiode finde sig selv og sit eget ståsted i livet. Dette er labyrinten muligvis et synligt symbol for, forstået på den måde, at der er mange forskellige veje at gå, og at det er yderst nemt at fare vild. Det faktum, at labyrinten også kan symbolisere et ultimatum, skal forstås på den måde, at der nu kun er to mulige udfald: Enten lykkes det for Jack at fange Danny eller også lykkes det for Danny at finde udgangen og blive genforenet med sin mor.

Alle broer er med andre ord brændt for både Jack, Wendy og Dannys mulige forsoning – den vil aldrig komme til at finde sted! De befinder sig i ”det ondes inderste”, som enten symboliserer Jacks person eller selve hotellets aura som et ondskabsfuldt og skræmmende sted. I labyrinten bruges

Side 5

Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011

5 virkemidler som kamerabevægelsen med hurtige klipninger mellem personerne, som gør filmen både dramatisk og uhyggelig. Men mere om det senere.

Stanley Kubrick har altså haft et bredt spektrum af forskellige snore, han kunne trække i for at gøre sin film mere uhyggelig. Her mener jeg selvfølgelig filmtekniske virkemidler som lyd, billede, kamerabevægelse samt skuespillernes udtryk og fremtoning. Virkemidler, der flittigt benyttes i filmen. Når vi ser filmen, vil vi reagere på lyde og underlægningsmusik, som har den virkning, at den kan bringe os i et bestemt humør alt efter musikkens eller lydenes karakterer. Altså kan vi reagere på lyden, men vi kan også reagere på de andre virkemidler, og som et eksempel på Stanley Kubricks muligheder for at skræmme os, der ser på filmen, kan jeg nævne scenen, hvor Danny drøner rundt på sin gokart. Her benyttes det bevægende kamera, og det følger umiddelbart bagefter ham i en vinkel, der tit benyttes, og som har den virkning, at han på sin gokart kommer til at virke både lille, svag og ude af stand til at flygte fra det, der måtte følge efter ham. Som seer får man følgelig en fornemmelse af selv at være til stede på hotellet. Vi ved, med andre ord, ingenting om, hvad der venter rundt om det næste hjørne i hotellets øde korridorer. I bogen opbygges uhyggen derimod igennem Stephen Kings meget farverige, beskrivende og forklarende sprog. Han gør brug af en helt masse tillægsord, som styrker uhyggen, der langsomt sniger sig ind på én, samtidig med, at han får ens fantasi til at arbejde på højtryk. King har jo selvfølgelig ikke nogen mulighed for at bruge andre virkemidler end sit sprog, men til trods for det er både filmen og bogen ekstremt uhyggelige, bare på forskellige måder.

Men måden, hvorpå uhyggen opbygges i henholdsvis filmen og bogen er ikke den eneste forskel. I bogen er fortælleren nemlig meget tydeligt alvidende. Stephen King udnytter enhver mulighed for at trænge helt ind i de inderste og dybeste afkroge af de vigtigste personers sind. Vi inviteres hermed indenfor i personerne og lærer gradvist at tolke deres sindstilstande. For, helt konkret, at give sine læsere redskaberne til at tolke på persongalleriets sindstilstande, bruger King en helt del flashbacks, ofte af negative karakterer. King henvender sig her til læseren igennem de forskellige personers oplevelser og tanker fra og i fortiden, som har bragt dem dertil, hvor de befinder sig på nuværende tidspunkt – på det øde og vinterlukkede Hotel Overlook. Eksempelvis får vi at vide, igennem Wendys tanker, at hun og Jack længe var på kanten til skilsmisse pga. Jacks alkoholproblemer. Af den grund ved vi, at Jack har let til fristelser, og at han har haft en problemfyldt fortid. Senere bekræftes denne hypotese da også, eftersom vi, igennem Jacks inderste tanker, får beskrevet ét af de mange flashbacks, omhandlende Jacks voldelige far og stiltiende mor,

Side 6

Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011

6 samtidig med, at Jack i sit tankespind fører os tilbage til dengang, hvor han brækkede armen på Danny, hvilket også kort refereres i filmen, og gennembankede en af sine elever på den skole, han underviste på, men også den skole, hvorfra han, som et resultat af volden, fyredes fra.

I modsætning til King anvender Stanley Kubrick i filmatiseringen ikke i nær så høj grad den alvidende fortæller, men derimod mere den registrerende fortæller, hvor vi, som seere, kun får det fortalt, som vi er i stand til at registrere. Den alvidende fortæller benyttes kun, når den registrerende fortæller lader os alene tilbage med Danny. Da Danny i starten af filmen skinner, får vi muligheden for at se, hvilken årsag, der skal findes til, at Dannys usynlige ven, Tony, ikke har lyst til at opholde sig på hotellet – scenen, hvor vi første gang ser elevatorblodet fosse ud. Dette præsenteres i anslaget, hvilket også medvirker til en foruroligende konflikt, og bringer os i den rette gyserstemning. En anden vigtig passage, hvor Danny skinner, får vi bl.a. at vide, hvad Wendy og Jack diskuterer om nede i Colorado-salonen, selvom dette ville være en umulighed for os, fordi de befinder sig langt fra filmens almindelige registrerende fortæller. Vi hører, igennem Dannys trance, at Jack truer Wendy med at dræbe hende, og derfor er vi også i stand til at afkode, hvad ”Redrum”, som Danny skriver på døren med Wendys læbestift, - mord - betyder. Med andre ord ved vi nu, hvad Jack har tænkt sig at gøre. Konklusionen må derfor være, at både den registrerende og den alvidende fortæller benyttes i et smukt samspil, men med en overvægt til den registrerende fortæller og med en underspillet rolle til den alvidende ditto.

Det filmklip, jeg, på baggrund af ovenstående analyse, har valgt at lave en lille næranalyse af, er den førnævnte scene, hvori Jack jagter Danny i labyrinten. Som jeg nævnte er denne scene filmens egentlige klimaks, og det ses tydeligt på de filmtekniske virkemidler, der bruges for at få især denne scene til at opfylde gysergenrens krav. De virkemidler, der først og fremmest gør denne scene uhyggelig er kamerabevægelsen og lyden. Igen er det dét bevægende kamera, der bruges, eftersom kameraet følger efter Danny i hans flugt fra faderen, hvorimod kameraet befinder sig foran Jack og bevæger sig baglæns med ham. Det vil altså sige, at når kameraet følger efter Danny, får vi fornemmelsen af, at han næsten indhentes af Jack, hvilket, sammen med kontinuitetsklipningen, gør scenen ekstremt dynamisk. Ikke kun kameraet, men også lyden og lyset bruges til at forstærke indtrykket hos publikummet, som tryllebinder dem. Lyden er i scenen meget høj, som igen medfører, at der bliver skruet op for uhyggeblusset, mens lyset i labyrinten kommer fra naturlige lyskilder i form af små pærer inde i selve labyrinten, samtidig med at der filmes under meget dunkle forhold.

Side 7

Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011

7

Tilbage til det ubesvarede spørgsmål i ovenstående vedrørende indianerstammesangene.

Umiddelbart skulle man ikke tro, at en gyserfilm som ”Ondskabens Hotel” skulle rumme de store temaer, som man ville være i stand til at relatere til eksempelvis samfundet eller nogle problemstillinger, men sådan er det ikke. Følger man mere end almindelig godt med i filmen, vil man gentagne gange være i stand til at trække tråde fra filmen og tilbage til den tid, hvor indianerne stadigvæk spillede en rolle i det amerikanske samfund. Da familien Torrance ankommer til hotellet og vises rundt af Ullman fortæller han dem, at hotellet rent faktisk er bygget på en gammel indianergravplads. Dette vil man naturligvis forbinde med noget fra en typisk gyserfilm, da forhistoriske gravpladser tit og ofte kan benyttes som springbræt til at skabe uhyggen, men indianertendensen fortsætter. Ikke lang tid efter familiens indlogering på hotellet kaster Jack nemlig, inde i Colorado-salonen, en tennisbold op på væggen, hvor det tæppe, han rammer forestiller en indianerfamilie. Umiddelbart bagved Jack ligger der også en lille indianerdukke, formentligt Dannys legetøj, men det pudsige er, at dukken ligger præcis samme sted, som Dick Hallorann, den sorte kok, hvis race fungerede som slaver i 1700-tallets Amerika, dræbes af Jack længere henne i filmen. Hvis man lægger denne tolkning ned over filmen skal Jack ses som en udefrakommende faderfigur og ophavsmand til det USA, vi kender i dag. Som det vides var de udefrakommende meget interesserede i det guld, Amerika gemte på, og det er derfor muligt at tolke Jack, som denne udefrakommende, eftersom han hele tiden drages mod ”The Gold Room”. Et argument for, at Jack måtte være USA’s fader ville være, at han I de sidste sekunder af filmen er placeret forrest på det billede, der hænger udenfor ”The Gold Room” fra datoen 4. juli – Independence Day. Ser man Jack som ophavsmanden er man nødt til at se på Danny og Wendy som svarende til den oprindelige amerikanske befolkning, hvorfor det ikke er så mærkeligt, at Jack ikke vil lade Wendy se, hvad han skriver, da man kan fortolke sig frem til, at det han skriver, muligvis måtte svare til Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, som ville eliminere den oprindelige befolkning. Dette argument holdes oppe af, at Jack i filmen, bliver oprigtigt sur på Wendy over, at hun har vovet sig ind i Colorado-salonen for at læse hans værk, og at både Wendy og Danny forsøges dræbt af Jack. Under flugten i labyrinten bruger Danny desuden et gammelt indianertrick til at udviske sine egne fodspor i sneen for at vildlede Jack, så han selv kan slippe væk derfra i live.

Altså er filmens tema Amerikas historie og filmen kan relateres tilbage til den tidligste amerikanske historie, som indeholder tilblivelsen af Uafhængighedserklæringen, den amerikanske revolution og

de voldsomme kampe mellem indianerne og nybyggerne^{1}.

1

http://www.collativelearning.com/the%20shining.html – video nummer 2 brugt til inspiration til dette punkt.

Side 8

Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011

8

Ud fra min analyse af Ondskabens Hotel kan jeg konkludere, at mange af de filmtekniske virkemidler, som flittigt bruges for at skabe uhygge i gyserfilm, da også er blevet benyttet i denne film. Filmen lever fuldt og fast op til Stephen Kings måde at anskue selve gysergenren på, da den benytter alle de tre former, der, ifølge ham, kan benyttes for at skabe gys, nemlig horror, terror og the gross out. Udover bare at leve op til gysergenren, mht. at benytte de mangfoldige muligheder for at skræmme publikum fra vid og sans, har filmen også en mere indholdsmæssig kerne, som kommer til udtryk igennem selve det primære hændelsesforløb; en skjult historie. Jeg kan nemlig konkludere, at filmen er en reference til USA’s tidligste historie, hvor den amerikanske revolution rasede, hvilket senere, d. 4. juli 1776, førte til Den Amerikanske Uafhængighedserklæring. Skjulte budskaber i det primære hændelsesforløb leder os i retning af at fortolke filmen på denne måde, hvilket derfor giver en erkendelse af, at der sagtens kan være en indholdsmæssig reference til noget, der ligger udenfor filmverdenen, og noget, der stikker dybere end blot det rene og rå gys.