Et eksempel fra HHX 2. år

Analyse af Filmen "The Truman Show"

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 6 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find et sted, hvor analysen henviser til en bestemt scene. Står der en tidskode eller en præcis beskrivelse?

  2. 4 min

    Find et filmisk virkemiddel, fx klipning, kameravinkel eller musik. Hvad gør det ved seeren ifølge analysen?

  3. 4 min

    Læs slutningen. Hvad er filmens tema, og hvilke scener bygger analysen det på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken scene i din egen film vil du analysere først, og hvad gør kameraet i den?

Skal du selv analysere en film? Metoden står her: Filmanalyse trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, Dansk A, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

8. oktober 2009

Analyse af ”The Truman Show” | [navn fjernet], 2G

Analyse af ”The Truman Show”

Side 2

Analyse af ”The Truman Show” [navn fjernet]

Dansk A 2G

Side 1 af 5

Analyse af “The Truman Show”

Titel: The Truman Show

Instruktør: Peter Weir

Manuskriptforfatter: Andrew Niccol

Længde: 103 minutter

Præsentation:

Filmen ”The Truman Show” af Peter Weir handler om forsikringsmanden Truman Burbank som selv synes, han lever et godt liv i byen Seahaven. Hvad han ikke ved er, at hele hans liv er et tv-show med ham som hovedrollen. Dette betyder, at alle omkring ham er skuespillere og agerer efter et

manuskript. Hans mission er at komme til Fiji, da hans livs kærlighed Lauren Garland / Sylvia bor der.

Hun prøvede, i gymnasietiden, at sige, at alt er opdigtet og at han ikke skal tro på det. Da hun hav-de sagt dette til ham, blev hun fjernet fra tv-showet og en af mændene bag tv-showet sagde, at hun skulle rejse til Fiji. Han har en kone, der hedder Meryl, som han mødte i gymnasiet, eller det vil sige, at hun spiller skuespil overfor ham, mens han tror, det er ægte. En dag, da han er i banken, ser han igennem elevatoren, at der ikke er nogen bagvæg i den, og ser en masse mennesker bagi. Det-

te gør ham mistænkelig, og han tænker over det Lauren / Sylvia sagde til ham dengang. Han kom-

mer også på et tidspunkt ind på en radiokanal i bilen, hvor han hører folk snakke om, hvornår han kommer ind på en hvis gade. Han ligger mærke til, at den samme kvinde, samme mand med blom-ster og samme folkevogn kommer kørende på præcis det samme sted, præcis samme tidspunkt hver eneste morgen. Han finder ud af, at flyrejserne er fuldt bookede op, togene vil ikke køre og lige meget hvor han prøver at komme ud af byen, er det trafikprop. For at komme ud, vælger Tru-man at ”spille” med på den, dvs. at fortsætte livet som han altid har gjort, men at sove i kælderen i stedet for. Om natten flygter han så gennem en loftlem, der fører op til græsplænen og han har taget en båd trods hans vandskræk. Den fik han, da hans ”far” omkom i en iscenesat ”drukneulyk-ke”, som blev lavet for at forebygge hans trang til at forlade Seahaven. Han sejler væk, men ”in-struktøren” kæmper imod og giver ham uvejr for at dræbe ham samme sted han kom til – foran kameraet. Han overlever dog både kæmpe bølger og lynnedslag, men ender med at sejle end i ku-lissen, der lignede himlen. Han snakker med ”instruktøren”, som siger, at han kender Truman, bed-re end Truman kender sig selv, og til det svarer Truman: ”If I don’t see you, then good afternoon, good evening and goodnight!”, og forlader kulisserne og tv-serien.

Side 3

Analyse af ”The Truman Show” [navn fjernet]

Dansk A 2G

Side 2 af 5

Tid/sted/miljø:

Filmen blev instrueret og filmet i 1998, og udspiller sig i nutiden, i en opdigtet by der hedder Seaha-ven. Miljøet er, i teorien, alt for perfekt. Husene står med samme afstand fra sine nabohuse, og er alle i nogenlunde samme farve. Græsplænerne er alle lige korte og perfekt klippede. Der er aldrig noget galt i byen, aldrig nogle trafikuheld, og alt går som smurt. Det er jo uden tvivl, fordi det er en opbygget verden, og fordi instruktøren ville have Truman til at tro, det var en rigtig by.

Dramaturgi:

1. Anslag

Anslaget i denne film, ville jeg sige er når skuespillerne og instruktøren for

”The Truman Show” snakker om showet, og hvor man ser nogle få klip med Truman, der snakker ind i bade-værelsesspejlet.

2. Præsentation

Præsentationen, ville jeg sige, er når man starter på dag 10.909, hvor man følger Truman på ar-bejde i forsikringsselskabet. Man følger ham til Harbor’s Island, hvor han skal ud og sejle, men hvor han vender om, da han har vandskræk. Præsentationen indeholder også flashbacket man ser, om hvordan Truman mistede sin far i en sejleulykke, hvor han druknede.

3. Uddybning

Uddybningen, ville jeg sige, er når man ser flashbacket tilbage til gymnasietiden, hvor man hører Lauren sige, at det hele er fup og at ”de” snart kommer. Her får man nemlig en uddybning af det, man som seer hele tiden har vidst – at det er et tv-show. Man fik tidligere et hint om det, da man så hvordan hans far, som åbenbart stadig var i live, blev fjernet fra gaden af nogle normale mennesker.

4. Point of no return

Point of no return, ville jeg sige, er når Truman begynder at mistænke sin kone Meryl, følger ef-ter hende på arbejde, og når han også tror Marlon er med i det. Det er også, når han tager Meryl med i bilen, og viser hende alle de ting, han er kommet frem til – det med at den samme dame, samme mand med blomster og samme folkevogn kommer kørende på samme sted, samme tidspunkt hver dag. Point of no return omhandler også hans ”lille tur” med Meryl, hvor han prø-ver at komme ud af byen, men hver eneste gade er blokeret af trafik.

Side 4

Analyse af ”The Truman Show” [navn fjernet]

Dansk A 2G

Side 3 af 5

5. Konfliktoptrapning

Konfliktoptrapningen, ville jeg sige, er når han ser at Meryl opfører sig som en reklamefigur – ci-terer hele reklamer om nogle varer, mens hun holder varen oppe og poserer. Truman reagerer på dette, og konfronterer hende med det, og hun siger ”Gør noget!”, og Truman får konstateret det med, at det er et tv-show. Meryl forlader ham og tv-showet, da hun dummede sig, ved at si-ge dette.

6. Klimaks

Klimakset, ville jeg sige, er når Truman er forsvundet, og ingen kan finde ham. Hele byen leder efter ham, og det er instruktøren, der finder ud af, at han er ved vandet. Det er nat, da han for-svinder, men instruktøren sætter ”solen” op. Han ser Truman ved vandet, som er på vej ud for at finde Lauren. Når instruktøren vælger at skræmme Truman ved at sætte uvejr op – høje bølger, torden, blæst og lyn, i håb om, at Truman vender om, og sejler tilbage til byen. Han overlever, og sejler videre – lige ind i kulissen som lignede himlen.

7. Udtoning

Udtoningen, ville jeg sige, er når Truman mærker på himlen, går op af trappen og åbner døren.

Det er. Når instruktøren snakker til ham, og fortæller det hele til Truman. Det er, når Truman si-ger farvel og tak til byen og showet og forlader det gennem døren.

Personkarakteristik af Truman Burbank:

Ydre personkarakteristik:

Truman Burbank er en mand som er 29 år. Han bliver 30 år i slutningen af filmen. Han har kort, brunt hår og er af normal bygning. Han klæder sig ofte i jakkesæt, da hans job som forsikringsmand kræver, at man er klædt sådan. Hans familiære rolle er mand, da han er gift, og de ingen børn har endnu.

Indre personkarakteristik:

Truman Burbank er opvokset i en tv-serie, uden han ved det – det vil sige, at hans fortid og liv er det pure opspind. Lige fra hans fars død, til hans ansættelse i forsikringsselskabet, til hvorfor han er blevet gift med Meryl. Han opfører sig meget ens hver dag – siger ”Godmorgen, god eftermiddag, godaften og godnat” til de samme mennesker, på det samme tidspunkt hver eneste dag – så man kan sige, at hans liv er ret ensformigt. I starten af filmen føler han, at han lever det perfekte liv, har den perfekte kone, bor i det perfekte hus i den perfekte by. Men som filmen forløber sig, indser han at det hele er én stor løgn, og han føler sig forrådt.

Side 5

Analyse af ”The Truman Show” [navn fjernet]

Dansk A 2G

Side 4 af 5

Billedkomposition:

Filmen ”The Truman Show” benytter sig meget af at filme i halvtotal^{1}, halvnær^{2} og nær^{3} billedkom-

position. I størstedelen af filmen, filmer de i normalperspektiv. Det vil sige, at man ser det fra en

normal vinkel. Dog var der nogle scener, hvor de brugte lille fugl^{4} og lille frø^{5}. F.eks. brugte de lille

fugl, da han så den lille båd lille i vandet. Man skulle jo have den fornemmelse, at han følte, at han var ved at falde i. I denne scene brugte de også lille frø, da man filmede ham på badebroen – igen så man fik den fornemmelse af, at han var ved at falde i. Filmen benytter sig også af at have motiver i forgrunden og i mellemgrunden, hvilket vil sige, at de ting i forgrunden virker større og på den må-de også vigtigere end de ting i mellemgrunden og baggrunden. De benytter dem meget, når det er de såkaldte ”knapkameraer” der filmer, da de filmer den person, der står foran dem.

Filmen benytter sig oftest af high-key-lyssætning, hvilket vil sige, at alle områder i billedet er lige oplyst. De gange hvor der var skygge, var det oftest aften eller nat, hvor skyggerne fremkom af de tændte lys. Klipningen i filmen er det der hedder kontinuitetsklipning, hvilket vil sige, at man ikke bemærker de klipper. Det kan være, hvis der, under indspilningen, var nogle der sagde de forkerte replikker, eller havde glemt replikkerne, så klipper de filmen sammen efterfølgende, hvor de sætter scenerne sammen, så man ikke ligger mærke til at det er en klipning.

Fortolkning:

Jeg synes, der er en hvis symbolik i, at han hedder Truman. Truman minder om ordene ”True Man”, som betyder – ”Sand Mand”, hvilket, i dette tilfælde, er langt fra sandt. Ja, de filmer uden han ved det, og han tror, det er en rigtig verden, men det passer ikke. Man kan ikke leve et rigtigt liv, når alt omkring en er skuespil, og når der sker det samme hver evig eneste dag. Jeg mener ikke, at han har ”levet” i de 30 år. Han har været offer i et sygt univers, som er opbygget af en mand, der ville styre en verden. Filmen fortæller også, indirekte, sin mening om medieverden – nemlig, at den er gået for vidt, hvad der angår at trække seere til sin kanal eller sit program. Medierne vil jo, praktisk talt, gøre alt for at få så mange seere til sig som overhovedet muligt.

Budskabet i filmen kunne være, at man skal følge sine drømme og leve dem ud i livet. F.eks. hvis Truman fulgte sin drøm om at blive opdagelsesrejsende, om at se verden og sejle rundt omkring, så havde han det jo nok meget bedre.

1

Halvtotal er en komposition, der beskærer benene.

2

Halvnær er en komposition, der går tættere på kroppene og viser mindre af omgivelserne.

3

Nær er en komposition, der fokuserer på ansigtet, dets mimik og reaktioner.

4

Lille fugl er et perspektiv, hvor man, som seer, ser lidt oppefra, nemlig som en fugl kigger ned på menneskerne.

Dette perspektiv bruges ofte, når man skal have en person eller et objekt til at virke lille og uskyldig.
5

Lille frø er et perspektiv, hvor man, som seer, ser lidt nedefra, nemlig som en frø kigger op på menneskerne.

Dette perspektiv bruges ofte, når man skal have en person eller et objekt til at virke stort og magtfuldt.

Side 6

Analyse af ”The Truman Show” [navn fjernet]

Dansk A 2G

Side 5 af 5

Et andet budskab kunne være, at man skal leve i nutiden, hvilket minder meget om det forrige bud-skab, om at man skal følge sine drømme og leve dem ud i livet.

Et lidt anderledes budskab, der kunne være, er, at hvis noget virker for godt til at være sandt, så er det det nok, hvilket virker åbenlyst efter man har set filmen. Det er meget Meryl, jeg tænker på, når jeg foreslår dette budskab, men også byen som helhed.

Et sidste budskab, som er meget anderledes end de andre, kunne f.eks. være, at folk skal leve deres eget liv, i stedet for at leve gennem medieverden.

Perspektivering:

Filmen ”The Truman Show” blev filmet i 1998, og filmen er jo egentlig en film om et reality-show.

Hvis man sammenligner det med perioden, den blev filmet og sendt i, så var der andre der fulgte det koncept. Filmen ”The Matrix” blev filmet i 1999, og har, på en måde, samme koncept som ”The Truman Show”, idet at de mennesker der lever på jorden, bliver overvåget af skurkene, og dem der skal redde de almindelige mennesker på jorden, overvåger både dem og skurkene.

I de efterfølgende år kom der flere og flere reality-shows til Danmark, såsom ”Big Brother” som kom i 2001, som handler om x antal danskere, der blev låst inde i et hus, hvor de blev testet psykisk.

Hver uge blev der sendt en deltager ud, og til sidst var der tre deltagere, og seerne valgte, den de ville have vandt. Derudover kom ”Robinson”, som tester deltagerne fysisk, da de blevet sat på en øde ø, uden mad og tøj, samt de skal testes i hårde dyste. Dernæst kom ”Popstars” og ”Idols” som gik ud på, at finde Danmarks næste sangtalent.

I dag er der stadig reality-shows i Danmark, da der er noget som fanger seernes interesse. Folk kan godt lide at se, hvordan folk reagerer under både fysisk og psykisk pres, hvordan de agerer og hvordan det ændrer folk i showet. Seerne kan godt lide det, at det er rigtige folk, rigtigt tv og at der ikke er et manuskript. De reality-shows som hitter i Danmark lige nu, er bl.a. ”Paradise Hotel”, ”Ro-binson”, ”X-faktor” og andre talentprogrammer, såsom ”So you think, you can dance?”. ”Paradise Hotel” går ud på at, 12 singler – 5 kvinder og 5 fyre – indlogeres på et hotel i det mexicanske hav. De skal overleve uge for uge, ved at danne par med en. Hver torsdag er der noget, der hedder ’parce-romoni’, som går ud på, at kvinderne eller mændene vælger den de vil danne par med, og hver uge er der enten en kvinde i overskud eller en mand i overskud. Det er et program som tester en psy-kisk, da man er isoleret fra omverden, og man kun har spillet i tankerne. Reality-shows startede med at danne interesse hos seere i slut 90’erne, og interessen er der stadig.

Andre kilder:

http://www.imdb.com/title/tt0120382/
http://www.imdb.com/title/tt0133093/

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.