Et eksempel fra STX 2.g

Analyse af kortfilmen "Tinder"

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 2 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find åbningen. Hvad viser analysen, at de første billeder fortæller om resten af filmen?

  2. 4 min

    Find et filmisk virkemiddel, fx klipning, lyd eller lys. Hvad gør det ved seeren ifølge analysen?

  3. 4 min

    Læs om slutningen. Hvordan tolker analysen en åben slutning, og hvad bygger tolkningen på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad sker der i de første tredive sekunder af din egen kortfilm, og hvad lover de seeren?

Skal du selv analysere en kortfilm? Metoden står her: Analyse af kortfilm i syv trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Dansk A, 2 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Analyse af kortfilmen ”Tinder”

Kristian Håskjolds kortfilm ”Tinder” (2014) ser man Michael på vej i toget, hvor han skriver med unge piger over hjemmesiden ”Tinder”. Michael tager på bar for at mødes med sin date, men det ser sort ud for ham. I analysen af kortfilmen vil jeg gribe fat i de filmiske virkemidler, lydens betydning og fortælleteknikken, og hvad det gør for filmens komposition.

Fortælleteknik

Fortælleteknikken i kortfilmen bærer meget præg af at seerne skal have deres egen opfattelse af det de ser. Fortælleteknikken er derfor mest ”showing” – og ikke ”telling” – fordi historien opleves igennem handlinger, f.eks. viser Michael og Julie interesse for hinanden til slut i kortfilmen ved at kysse og kærtegne hinanden, hvilket vises med billeder. Instruktøren kunne f.eks. bare havde givet personerne en replik som f. eks ”jeg elsker dig” til at fortælle en stemning eller følelser. Det kunne også være, at karaktererne kunne have talt om den date de lægger op til, men instruktørens mål med den handlingsorienterede fortælling er, at publikum kan danne deres egne indtryk ud fra billederne. Når Michael er inde på ”Tinder” danner publikum automatisk deres egne indtryk, fordi de evt. selv har erfaringer med Tinder. Der forekommer dog også en verbal fortælling, nemlig den fortælling man oplever gennem de beskeder, som Michael og Julie sender til hinanden over ”Tinder”. Til sidst da Michael vågner, ser man at det hele var en drøm, eller måske noget der ville ske senere ud i fremtiden. Det kunne være flash-forward, altså noget der ville ske senere i Michaels liv. Man ser også, at Michael skriver til en ny på ”Tinder”, og der skriver han til hende som han skrev til Julie i sin drøm. Derfor er budskabet at man skal følge sine drømme, for det kunne føre til noget godt.

Lyd og musik

Lyden og musikken i kortfilmen er en meget stor del af hvordan man oplever fortællingen. Først ser man Michael som sidder i toget. Her er det reallyden fra toget som høres for at give et realistisk udtryk. Derefter starter noget musik, som virker ret roligt og behageligt. Denne melodi starter da Michael sidder i toget og få sekunder efter skiftes der til en ny scene, dog med samme melodi, altså en lydbro, da selv samme melodi følger med over i en anden scene. Denne lydbro giver os et indblik i, at der er en helhed og sammenhæng mellem scenerne. Musikken skaber en

Side 2

lille suspense. Da kameraet fokuserer på Michael, opbygger musikken suspense ved at blive sådan en pivetone, og det viser sig så, at Julie står bag Michael, og musikken falder tilbage til det behagelige. Melodien i denne kortfilm er meget behagelig og rolig, det vil sige at vi lader os rive med af karaktererne og føler det hele meget afslappet. Så tager musikken en drejning da den pludselig bliver tonet ud, men på samme tid lyder det som toget, der er ved at stoppe. Det giver fornemmelsen af at der skal til at ske noget helt nyt, og pludselig er man hjemme hos en af dem.

Der bliver brugt lydbro igen, samtidig med at musikken bliver tonet ud. Lydbroen er der hvor Michael smækker med taxibilens dør, og det går videre over i næste scene, hvor Julie og Michael træder ind i en af deres lejeligheder. Lydbroen her gør at scenerne hænger sammen, og det hjælper instruktøren med ikke at skulle have overflødigt film med til at skabe en sammenhæng, for det er der jo simpelthen ikke tid til i en kortfilm.

Fortolkning

Kortfilmens passive fortælleteknik kombineret med den meget velovervejede musik indikerer at instruktørens mål med filmen har været at publikum skal have frit lejde til at sætte deres tanker i gang, om hvad der egentlig sker og hvad det kan betyde. Kortfilmen indikerer, at det er en kommentar til unge som dater over datingsider. Man må ofre sig og overskride sine grænser, hvis man vil opnå noget større, som Michael gør da han skriver direkte til Julie. Michael oplever gennem sin drøm også at det er den rigtige vej at gå hvis man vil finde kærligheden. Da han vågner i toget, skriver Michael derfor også på samme måde til en anden på ”Tinder”. Moralen i filmen kunne være, at man ikke skal holde sig tilbage, men udleve sine drømme.

Konklusion

Kristian Håskjolds kortfilm ”Tinder” byder seeren på en anderledes måde at bruge en fortælleteknik på. Her i kortfilmen skal publikum ikke forstå filmen gennem dialoger, men blot se hvad der foregår og lytte godt efter musikken. Musikken i kortfilmen bruges på en god måde til at binde historien sammen, så den virker som en helhed og noget der hænger sammen. Dette har instruktøren bl.a. opnået ved hjælp af en masse lydbroer. De såkaldte lydbroer får publikum til at finde en sammenhæng mellem scenerne, uden instruktøren behøver at forklare det gennem flere scener, dialoger eller en helt tredje mulighed som voice-over.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.