Et eksempel fra STX 2.g

Kvindesyn i rap | Analyse af "Kvinde Din - Møgluder" og "Kvinde min"

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 3 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Dansk A, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

1

Danskopgave om rapmusikkens kvindesyn med udgangspunkt i

”Kvinde min” og ”Kvinde Din – Møgluder”

Den danske rapmusik er en forholdsvis ny musikgenre i Danmark, der dog har eksisteret i en længere periode i Amerika. Det har ført til, at den danske rapmusik er inspireret fra den amerikanske rapmusik, og musikken forsøger således at efterligne den lidt hårdere hiphop musik fra de belastede amerikanske kvarterer. Temaer der dominerer rap-genren inkluderer vold, stoffer og særligt sex med kvinder, noget som player-rap genren beskæftiger sig med. I denne player-rap genre fører rapperen sig frem, og praler om sine mange kvinder. Heri omtales kvinderne som sexobjekter, og teksterne handler ofte om, hvordan rapperen kan styre kvinderne. Kvinderne bliver desuden nedgjort, svinet til og kaldt for kællinger, hvis eneste funktion er at tilfredsstille mændene. Denne genre er dog mere provokerende end den generelle rapmusik, hvor kvindesynet ikke er ligeså negativt, og derfor er player-genren mere ekstrem i dens nedgørelse af kvinderne.

Sangen ’Kvinde Min’ af den folkekære Kim Larsen handler om kærlighed til kvinden. Heri omtales en kvinde, som jegpersonen elsker rigtig højt, og dette bliver sagt allerede i første vers. Sangen er meget direkte, da denne kærlighed ikke bliver pakket ind i metaforer. Dette medvirker blandt andet til, at sangen er ret simpel og letforståelig. Desuden har sangen også en simpel rytme og et enkelt sprog som gør, at sangen virker flydende. Der er kun meget få rim, og det væsentligste rim

er ”dig/mig”. Der er hverken benyttet sammentrækninger eller udeladelser af endelser for at

skabe flow, da der ikke er behov for det grundet sproget og rytmen. Generelt set er sangen rigtig dansk, idet der ikke optræder nævneværdige bande- og fremmedord, slang, ordspil eller moderne musiktermer. I stedet er der benyttet danske passager såsom ”uh-ah-di-a-ba-ba-be-di-åh”, og Kim Larsens specielle fynske dialekt bidrager desuden til denne danskhed. Der er altså ikke hentet inspiration fra andre udenlandske musikgenrer. Alle disse sproglige midler bidrager til at holde sangen enkel, så der i stedet kan fokuseres på sangens handling, nemlig kærligheden til kvinden.

Hovedpersonen har lavet nogle fejltagelser, men han er ligeglad, da han er rigtig forelsket i denne kvinde. Han beskriver hende som smuk, og sangens stemning medvirker til, at det fremstår som en hyldest til kvinden. Billedsprog såsom ”når stjernerne de funkler, og blinker som besat” får det til at ligne, at han drømmer om kvinden. Det er uden tvivl den smukke kvinde der er i fokus, og hun bliver kun beskrevet positivt. Dermed er hele sangen dedikeret til hende.

Side 2

2

Jesper Dahl, bedst kendt under kunstnernavnet Jokeren, har skrevet sangen ’Kvinde din – møgluder’, og den er et slags modtræk til førnævnte sang af Kim Larsen. Denne sang af Jokeren handler om hans kærlighed til en kvinde, som ifølge ham ” tog mig og vendte tommelfingeren nedaf”. Den handler altså om den vrede som knust kærlighed medfører, og dette kommer tydeligt til udtryk i sprogbruget. Kvinden bliver i flere omgange kaldt for møgluder, og sproget bærer desuden præg af andre bandeord og skældsord, som forstærker denne vrede. Netop ordet

”møgluder” går igen mange gange, og er det ord, som bedst beskriver hans vrede overfor denne kvinde. Genren er rap, og derfor er der flow i sangen. Til at skabe dette er der benyttet enderim

såsom ” ven/igen”, og mange endelser udelades. Eksempler på dette er ”ku” og ”sku”, og alt dette

bidrager til flowet. Desuden er der gjort brug af mange fremmedord og slang, fx ”stalker” og ”chill”, og dette er typiske elementer indenfor rap-genren. Et andet typisk element fra rap-genren er måden kvinden omtales på. I denne sang er respekten for kvinden ikkeeksisterende, da hun konstant bliver svinet til og kaldt for skældsord. Dette har træk fra den førnævnte player-rap genre, hvor kvinden bliver set ned på og svinet til. ”Jeg gav dig mit hjerte. Du sku' holde det,” siger han, og forventer altså at kvinden tager imod hans kærlighed. Han forventer, at hun handler efter hans hoved. Efterfølgende sviner han hende til, fordi hun ikke gjorde, som han ville have hende til.

Manden forventer altså, at han kan kontrollere kvinden, der dermed ikke har nogen form for personlig frihed til at gøre, hvad hun selv vil. Dette virker mandchauvinistisk og der er således et meget negativt syn på kvinden igennem denne tekst.

De to sange er vidt forskellige i deres tilgang til sproget og i deres syn på kvinden, og dermed kan disse sange ses som modsætninger. Hvor sproget i ’Kvinde Min’ var enkelt, neutralt og uden bande- og skældsord, så er sproget i ’Kvinde din – møgluder’ meget mere brutalt og propfyldt med disse. Der er tale om to vidt forskellige tilgange til sprogbruget, hvor også flowelementer som rim og sammentrækninger kun er tilstede i ’Kvinde din – møgluder’. Denne sang har desuden alle rap-elementerne, mens sangen af Kim Larsen på ingen måde kan karakteriseres som en rapsang, da de selvsamme rap-elementer ikke er tilstede. Begge sange har dog tilfælles, at sproget og genren er med til at understrege sangens egentlige handling. I ’Kvinde Min’ er der fokus på kærligheden til kvinden, og hertil er sangen stille og nærmest idyllisk. I modsætningen ’Kvinde Din – møgluder’, er

Side 3

3 sangen fornærmende, og har en rap rytme, men dette understreger den negative handling og de vrede følelser i sangen.

De to sange er vidt forskellige i deres sprog og deres kvindesyn. Kim Larsen fokuserer på den positive kærlighed til kvinden, og bruger hertil elementer, der skaber idyl. Den anden sang af Jokeren er stik modsat, og fokuserer på vreden mod kvinden og det negative, hvilket støttes op af rap elementerne og det hårde sprogbrug. Denne sang er heftigt inspireret af den amerikanske player-rap, hvor kvinden bliver nedgjort og trådt på. Denne genre påvirker i høj grad sproget og det negative syn på kvinden. Mens dette er tilfælde i ’Kvinde din - møgluder’, så er aspektet ikke til stede i modsætningen ’Kvinde Min’, som er langt mere rolig og idyllisk, og i stedet hylder kvinden.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.