Den lange dagsrejse af Gyrdir Eliasson | Analyse

Side 1

1

Guldnotat til litterær artikel om ”Den lange dagsrejse”

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................................................. 1 TRIN FOR TRIN-VEJLEDNING ............................................................................................. 1 OPGAVEFORMULERING: .......................................................................................... 2 TEKSTEN: ”DEN LANGE DAGSREJSE” ........................................................................ 2 FAKTA ......................................................................................................................... 2 RESUMÉ ...................................................................................................................... 2 INDGANGSVINKLER ................................................................................................. 2 ANALYSE OG FORTOLKNING .................................................................................... 3 KOMPOSITION OG OPBYGNING ........................................................................................ 3 PERSONKARAKTERISTIKKER .............................................................................................. 4 SØSKENDEFORHOLDET ................................................................................................... 5 MILJØET...................................................................................................................... 6 FORTÆLLEREN .............................................................................................................. 7 Trin for trin-vejledning FORTOLKNING AF TEKSTENS TEMA .................................................................................... 8 BUDSKAB .................................................................................................................... 9 PERSPEKTIVERING ......................................................................................................... 9 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen.

En hjælpende hånd

Guldnotatet er en indsamling af alle de analyser, pointer og citater, vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en litterær artikel om ”Den lange rejse”. Du kan umuligt fylde alle notaterne ned i din opgave, og det er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne som en hjælpende hånd til at komme videre med din egen litterære artikel.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at skrive en litterær artikel uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Hvis du gerne vil have et større indblik i, hvordan man skriver en litterær artikel på STX, har vi lavet en trin-for-trin-vejledning, der går igennem skrivningen af en litterær artikel fra start til slut. Vejledningen viser dig, hvordan du bygger opgaven op, og hvilke dele og elementer du skal have med. Hent vejledningen til litterær artikel her.

Side 2

2

Opgaveformulering:

Skriv en litterær artikel om Den lange dagsrejse.

Artiklen skal indeholde en analyse og fortolkning af Den lange dagsrejse (tekst 5), hvor du bl.a. fokuserer på fortælleren og kompositionen.

Giv en genremæssig perspektivering.

Teksten: ”Den lange dagsrejse”

Fakta

• Forfatteren er den islandske Gyrðir Eliasson, født i 1961.

• Teksten ”Den lange dagsrejse” er fra novellesamlingen Mellem træerne fra 2011. I den er der 47 korte noveller, som følger en række forskellige personer og deres møder med mærkværdige og uforklarlige hændelser. For denne novellesamling modtog

Elisasson Nordisk Råds Litteraturpris i 2011.

• Genren er novelle.

Resumé

Novellen handler om to søskende, der er taget på tur sammen på det vestlige Island. På det tidspunkt, læseren kommer ind i handlingen, har de kørt sammen længe og er begyndt at blive irriterede på hinanden.

Jegpersonen bider af sin bror og beder ham om ikke at tale i telefon eller ryge i bilen. Da bilen skal tankes, kører de ind på en tankstation.

Her stiger broren ud og beder tankpasseren om at fylde op, imens jegpersonen bliver tilbage i bilen. Herfra kan jeget se sin bror, som står og ryger og taler i telefon. Samtidigt er der en lastbil, som bakker hen imod det sted, hvor broren står med ryggen til og taler i mobil. Broren kan ikke høre lastbilen for lyden af brændstofpumpen. Det resulterer i, at han bliver kørt ned og dræbt af lastbilen. Til slut i novellen fortæller jegpersonen om, hvilken betydning episoden fik i dennes liv efterfølgende.

Indgangsvinkler

Når man skriver en litterær artikel, er det vigtigt at finde en indgangsvinkel eller et fokus for at skabe en ’rød tråd’ i opgaven. Der er flere forskellige muligheder for en indgangsvinkel til analyse og fortolkning af Mellem træerne, men det kunne være:

• Søskendeforhold

• Den traumatiserende begivenhed

• Tekstens spændingsopbygning

Under de følgende punkter kommer vi ind på en række forhold, der netop relaterer til disse indgangsvinkler. Du kan evt. kombinere indgangsvinklerne i din artikel eller finde på helt andre.

Side 3

3

Analyse og fortolkning

Din analyse og fortolkning af novellen skal baseres på den eller de indgangsvinkler, du har valgt. Derudover skal du sørge for, at din opgave indeholder det, som er beskrevet i opgaveformuleringen. Her viser vi en række elementer, som det kunne være oplagt at fokusere på, og vi viser samtidig, hvad disse kan bruges til i en analyse. Ud fra de elementer, vi fremhæver her, er det din opgave at udvælge, hvad du vil bruge i netop din litterære artikel.

Under analyse og fortolkning kommer vi ind på følgende elementer:

⮚ Komposition/opbygning

⮚ Personkarakteristikker

⮚ Søskendeforhold

⮚ Miljø

⮚ Fortælleren

⮚ Fortolkning af tekstens tema

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine påstande i analysen og fortolkningen og at dokumentere dine pointer med citater og henvisninger til teksten.

Komposition og opbygning

Under komposition og opbygning skal du forsøge at gennemskue strukturen i teksten. I dette tilfælde kunne det være en idé at undersøge, hvordan teksten er tydeligt delt ind i tre dele, og hvordan de tre dele adskiller sig fra hinanden, som det forklares herunder.

Bygget op i tre dele

”Den lange dagsrejse” er opbygget i tre dele, markeret i novellen. Af dem er den første del den længste, og den sidste er den korteste.

I den første del følger man de to søskende i bilen på deres tur. Her vises jegpersonens irritation over broren. I denne del beskrives det islandske landskab, som de kører igennem. Denne del kan også kaldes begyndelsen.

I den anden del beskrives det, der sker, imens de befinder sig på tankstationen. Denne del slutter, da broren er blevet ramt af den bakkende lastbil. Denne del kan kaldes historiens midte.

Den tredje del af novellen er jegfortællerens beskrivelse af, hvad der er sket efter ulykken, samt hvilken effekt den har haft. Det lader til, at der er et forholdsvist langt tidsrum imellem anden og tredje del, eftersom tredje del indledes med: ”Endnu den dag i dag kan jeg høre det råb.” Ved brugen af ordet ”endnu” markeres en tidsmæssig forskel mellem fortælletidspunktet og den beskrevne ulykke. Denne del kan også kaldes historiens slutning.

Side 4

4

Vendepunktet (point of no return)

Novellens vendepunkt eller point of no return er der, hvor lastbilen rammer broren og kører ham ned. Herfra kan intet gøres eller siges om imellem de to brødre.

Personkarakteristikker

Jegpersonen er fortæller

Jegpersonen er også novellens fortæller, hvilket betyder at handlingen er fortalt fra dennes perspektiv. Jegpersonen fortæller ikke direkte om sin egen personlighed. For eksempel oplyses det ikke, om jegpersonen er en kvinde eller en mand. Man kan analysere jegpersonen ud fra de ting, jegpersonen fortæller om sine egne handlinger og reaktioner, på det der sker.

Jegpersonen er i dårligt humør

I den del af novellen, hvor de to søskende sidder i bilen, er jegpersonen tvær og sur, hvilket kan ses i måden denne taler til sin bror: af ulykken og at den har påvirket måden jeget lever på.

””Kan du ikke vente med det dér,” sagde jeg.”

Her kan man se, at jegpersonen irriteret irettesætter sin bror. Noget lignende er tilfældet, da broren taler i telefon med sin kæreste, hvor jegpersonen reagerer således:

”Jeg kiggede på ham, imens han talte, og han så på mig. Jeg vendte hovedet den anden vej og lod, som om jeg ikke lyttede.

”Husk nu at kigge på vejen, mumlede jeg.”

Jegpersonen virker igen irriteret og vender sig væk, som om han er træt af broren. Og igen falder der en mumlende og sur bemærkning.

Ulykken har ændret jegpersonen

I løbet af novellen ændres indtrykket af jegpersonen, særligt i novellens slutning. Efter at broren er blevet kørt ned, beskrives det, hvordan episoden påvirkede jegpersonen:

”Jeg har ikke bil og kommer aldrig på benzintanke, lige så lidt som templer hos amerikanske sekter. Alle udflugter undgår jeg, så vidt det er muligt. Da lastbilchaufførerne protesterede imod de stigende priser på brændstof, kunne jeg hverken tænde for radio eller fjernsyn i en uge. Jeg cykler, når jeg skal hen og holde mine timer i astronomi i aftenskolen.”

Af dette citat kan vi udlede mange oplysninger om jegpersonen.

Personen er en form for underviser, der lever et liv uden bil, brændstof og tankstationer – ting, som er en del af de fleste moderne menneskers dagligdag. Derudover fremgår det, at personen er mærket Citatet viser også, at der er forskel på den person jeget var, inden ulykken skete, og den person der er nu. Det markeres i sproget, ved at der skiftes fra datid til nutid. Før beskrives handlingerne i datid ved brug af ord som ”gjorde, sagde og kiggede”, hvorefter det til slut i teksten skifter til brug af nutidsformen med udsagnsord som ”skal, er og undgår”. Det betyder at historien fortælles fra nutiden og omhandler noget, der skete i fortiden. Det kaldes at fortælle retrospektivt.

Side 5

5

Storebroren

Storebroren er en central person i novellen. Der gives i teksten en række oplysninger, som du kan bruge til at give en karakteristik af ham. Tag udgangspunkt i citater som dette:

”Min brors mobiltelefon ringede. Han tog den og havde den ene hånd på rattet, mens han talte. Hans stemme forandrede sig, det var hans nye kæreste, der spurgte om vi ikke snart kom hjem.”

Fra citatet her kan man se, at broren netop har fået en ny kæreste. At han ændrer sin stemme, når han taler med hende, kunne tyde på, at han er forelsket og mildnes ved lyden af hendes stemme. Han er altså mildere stemt overfor sin kæreste end jegpersonen. Endvidere lader det til, at han bor sammen med sin nye kæreste.

Derudover får vi oplysninger om, at han ryger og er mange år ældre end jegpersonen.

Søskendeforholdet

De er forskellige pleje deres forhold? Men deres kommunikation fungerer ikke. De taler Ifølge jegpersonens oplysninger er der væsentlige forskelle mellem de to søskende. Deres personligheder beskrives i forhold til den anden, som det fremgår af dette eksempel:

”Så bandede han og smed telefonen fra sig. Han var ilter, ligesom far havde været. Nogle gange blev jeg lidt flov over ham, der kunne være noget truende i hans væsen. Jeg tror ikke, han selv var opmærksom på det. Måske lagde jeg mærke til dette træk hos ham, fordi jeg var så mange år yngre.”

I citatet antydes det, at storebroren har mere temperament end jegpersonen. Også deres alder beskrives i forhold til den anden og ikke specifikt. Vi ved altså ikke, om de er i tyverne eller tresserne, men kun, at broren er en del år ældre end jegpersonen.

Dårlig kommunikation

Deres forhold til hinanden lader ikke til at være ukompliceret. I hvert fald er de ved at være trætte af hinanden efter et par dage sammen, som det ses i dette eksempel:

”Ideen til denne tur var dukket op her i vinter, og nu gjorde vi alvor af den. Men efter det par dage havde en vis træthed indfundet sig som følge af samværet, og vi snakkede stadig mindre sammen. Han talte så meget desto mere i mobiltelefonen, når det vel at mærke var til at opnå forbindelse, hvad der ikke altid var tilfældet.”

De har altså været enige om at tage på en tur sammen – måske for at ikke godt sammen, og i løbet af novellen taler de kun til hinanden i korte bemærkninger. Der er egentlig ikke tale om en rigtig samtale men nærmere korte sure kommentarer.

Side 6

6

Miljøet

Miljøet i novellen beskrives ganske detaljeret og fylder meget i teksten. Derfor vil det være en god idé at komme ind på det i din litterære artikel. Her har vi valgt at fokusere på tre ting, som har med miljøet i teksten at gøre; den islandske natur, den manglende destination og tankstationen.

Den islandske natur

Der er detaljerede beskrivelser af den islandske natur, søskendeparret kører rundt i:

”Det var blevet aften, da vi kørte ind i en lang, smal fjord ude vestpå. Lige da det begyndte at blive mørkt. Jeg lagde mærke til, at der i vejkanten på begge sider voksede gederams, sådan at det mørke, der var asfalteret på dette stykke, mindede om lakrids med lyserød marcipan. Inderst inde i fjorden lå der en fiskerflække, en af de utallige, som vi havde kørt igennem i løbet af denne dag.”

I mørket virker det islandske landskab smukt og idyllisk med gederams langs vejen og fjorde ude vestpå. Men det er også ensformigt. De to personer er kørt igennem mange fiskerflækker, som ligner hinanden med de samme slags huse og ens tomme gader. Det, at de har kørt igennem landskabet så længe, efterlader et indtryk af, at det er stort på grænsen til det uendelige. Der er masser er plads og rum. Der er en frihed i, at de to kan køre rundt derude ”vestpå”, som de har lyst til.

Isolerende natur

Samtidig med at det islandske landskab er stort og indikerer bevægelsesfrihed, er det også på en måde isolerende. De store vidder gør, at forbindelsen ofte er dårlig på telefonen. På den måde er de to søskende afskåret fra kontakt med omverdenen, når de er så langt ude på landet, at forbindelsen ikke rækker. Det eneste, de med sikkerhed har, er hinandens mere eller mindre fornøjelige selskab.

Den manglende destination

Imens de to søskende kører rundt ude i ødemarken, virker det for læseren, som om de ikke har nogen bestemt destination. Det er, som om de kører rundt i ingenting og ikke har et egentligt mål, de kører efter. I hvert fald gives der ingen oplysninger om, hvor de præcist er på vej hen, eller hvor de kommer fra. Det beskrives kun, at de er på tur ”ude vestpå”. Det vil sige, de befinder sig længere mod vest på Island i forhold til, hvor de normalt opholder sig.

Dette bevirker, at man har en opfattelse af, at det kunne være et hvilket som helst sted på Island – og i princippet også hvilke som helst to søskende på tur.

Tankstationen står i kontrast til det øvrige miljø

Tankstationen adskiller sig fra det øvrige typisk islandske landskab i teksten:

”Det var en nymodens benzintank, med en stor platform af beton og bygninger, der mere lignede et tempel hos en amerikansk sekt end et sted, hvor man solgte brændstof.”

Side 7

7

I sammenligning med landskabet, der sikkert ser ud, som den har gjort i mange menneskealdre, er tankstationen ”nymodens”. Den er moderne. Tilmed ligner den noget, som ikke kan forbindes med noget islandsk. Det minder om noget amerikansk, noget fremmed.

Stedet skiller sig også ud fra nogle af de andre steder, de to søskende har kørt, ved at der er telefonforbindelse. Endvidere er det et sted, hvor der i modsætning til de stille fiskerflækker og lange veje i landskabet er utrolig meget larm. Der er endda så meget larm, at man ikke kan høre, når nogen råber, at man skal flytte sig for en bakkende lastbil. Tankstationen bliver sin egen lille verden i det islandske landskab.

Fortælleren

I ”Den lange dagsrejse” er fortælleren også en del af den historie, der fortælles. Det er vigtigt at skelne imellem at se på jegpersonen og lave en personkarakteristik, som vi har gjort i et tidligere afsnit, og at analysere fortælleren – også selv om det er én og samme person. Når man laver personkarakteristik, er det de personlighedstræk, der kommer til udtryk i teksten, som er i fokus. Når man skal analysere fortælleren, skal man kigge på måde historien fortælles på.

Fortællertype

I teksten er fortælleren en intern jegfortæller. Intern betyder, at fortælleren også er med i tekstens handling. Jegfortæller betyder at historien fortælles fra et ”jeg” og ikke af en udenforstående stemme.

Husk altid at forfatteren og fortælleren ikke er det samme. Forfatteren er den virkelige person, som har skrevet teksten. I dette tilfælde Gyrðir Eliasson. Fortælleren derimod er den stemme, som beretter historien i teksten. Med andre ord er forfatteren noget, som er uden for teksten, hvorimod fortælleren er noget inden for teksten.

At der er tale om en intern jegfortæller, kan man eksempelvis se i dette citat:

”Jeg lagde mærke til, at manden var fuldstændig skaldet, det skinnede i hans kugleformede isse i sensommeraftenens blegnende lyd, som når solen kaster et mat skær på planeten

Mars. Jeg havde altid moret mig ved at tænke på himmellegemerne, og Mars var min yndlingsplanet.”

Citatet her illustrerer, at læseren via jegfortælleren ikke blot får handlingen beskrevet. Læseren får også adgang til jegfortællerens tanker og følelser.

Den traumatiserede fortæller

Særligt i den sidste del af novellen træder jegfortælleren frem i teksten og viser, hvilke konsekvenser brorens død har haft. Det, man som læser efterlades med ved tekstens afslutning, er et indtryk af en nærmest traumatiseret fortæller, som det fremgår af dette citat:

”Endnu den dag i dag kan jeg høre det råb. Det giver genlyd i sindet, og samtidig ser jeg for mig planeten med revnerne i. Jeg har ikke taget på tur vestpå siden og gør det sandsynligvis aldrig. Hvis jeg ser det blinke i en eller anden Zippolighter, får

Side 8

8 jeg lyst til at tage lighteren og kaste den uendeligt langt ud i rummet.”

Her ses det, at fortælleren er mærket af hændelsen. Hver gang denne møder ting, som minder om ulykken, opstår en lyst til at smide det væk og få det på afstand. Det lader til, at fortælleren ikke er i balance og ikke er afklaret med sin brors ulykke til trods for, at det lyder som om, det er længe siden.

Fortolkning af tekstens tema

Her giver vi tre bud på, hvordan man kunne fortolke temaet i ”Den lange dagsrejse”. Under hvert af de tre bud begrunder vi tolkningen.

Du kan vælge en eller to af disse tolkningsmuligheder og måske selv uddybe, hvorfor du tolker teksten sådan. Det kan også være, du har en helt anden tolkning af teksten.

Skæbne

Tekstens handling kan læses som en beskrivelse af, hvordan ens liv kan forandre sig dramatisk i løbet af ganske få sekunder. Her er det en almindelig aften på Island og en handling så hverdagsagtig som at tanke benzin på ens bil, der pludselig bliver til en frygtelig ulykke.

Teksten kan fortolkes som en påmindelse om, at livet kan forandre sig markant, når man mindst venter det.

Udover det kan teksten fortolkes som en beskrivelse af, hvordan man er nødt til at leve med ens skæbne. I teksten her virker det som om, jegpersonen endnu ikke har lært at leve med det, der blev skæbnen for vedkommende – at miste sin bror meget pludseligt.

Selvbebrejdelse

Teksten kan også handle om selvbebrejdelse. Det fremgår, at jegpersonen er vred og bitter over det, der skete. Denne vrede kommer blandt andet til udtryk ved, at jegpersonen ikke kan holde ud at være på steder eller se ting, som minder om ulykken.

”Hvis jeg ser det blinke i en eller anden Zippolighter, får jeg lyst til at tage lighteren og kaste den uendeligt langt ud i rummet.”

I det ovenstående citat kommer jegpersonens vrede og bitterhed til udtryk. Ved synet af en Zippolighter, der minder om ulykken opstår en aggressiv lyst til at kaste den langt væk. Denne vrede kan tolkes som en vrede, der egentlig ikke er rettet mod lighteren men mod jegpersonen selv.

Da broren stiger ud af bilen og går ind på tankstationen inden ulykken sker, har der lige været en kølig stemning i bilen. Særligt jegpersonen er skyld i den trykkede stemning ved sine gnavne bemærkninger.

Situationen beskrives, som om det især er jegpersonen, der er irriteret på broren. Jegpersonen er irriteret over brorens samtaler med sin kæreste og over hans rygning. Men måske fortryder og ærgrer dette jegpersonen? Måske nager det jegpersonen, at han ikke satte pris på sin bror imens han havde ham? Det kunne meget vel være tilfældet.

Derfor kan selvbebrejdelse være et tema i teksten. Der ligger i tekstens sidste del, hvor jegpersonen fortæller om sit liv og sit forhold til ting, der minder om ulykken, en stemning af bitterhed og fortrydelse over, at han ikke har behandlet sin bror bedre, imens han havde ham.

Side 9

9

Døden som et eksistensvilkår det, risikerer man at skulle leve med en selvbebrejdelse, som Et tredje bud på et tema i ”Den lange dagsrejse” kunne også være, at den viser døden som et eksistensvilkår. Døden er et vilkår i livet, som man ikke kan kæmpe imod og må lære at acceptere. Når man taler om eksistentialisme, så taler man også om en række vilkår ved livet kaldet eksistensvilkår. Et af dem er, at vi alle skal dø. Døden er en uundgåelig del af livet.

Dette viser novellen. Døden er der, den kommer, og hvis man ikke er den, der dør, er man den, der skal ’leve med døden’, så at sige.

Samtidig viser novellen en del af det vilkår, der er ved døden – nemlig at vi aldrig kan vide, hvornår eller hvordan den kommer.

Titlen

Titlen på novellen ”Den lange dagsrejse” kan fortolkes på flere måder.

Den kan ses som en beskrivelse af den lange rejse, de to brødre har været på, op til ulykken sker, der beskrives som lang, fordi deres forhold ikke er helt velfungerende. Det kan også læses som et udtryk for, at rejsen aldrig helt er holdt op forstået på den måde, at den stadig følger jegpersonen. Jegpersonen har aldrig rigtig endt rejsen, fordi han har taget den med videre i sit liv og lader sig påvirke af den i sin hverdag.

Budskab

Et muligt budskab med novellen kunne, i forlængelse af tolkning af novellens tema, være, at man skal sætte pris på sine medmennesker og behandle dem ordentligt i den tid, man har dem. Hvis ikke man gør jegpersonen gør, resten af ens liv.

Alternativt kunne budskabet være, at man skal huske på, at døden kan komme, når man allermindst venter det.

Budskabet kunne også være noget helt tredje?

Perspektivering

Hvad angår genren, er teksten som nævnt en novelle. Det betyder, at den følger en række af novellens genretræk. Først vil vi her nævne genretræk ved noveller og efterfølgende se, hvilke af dem teksten her opfylder.

Novellegenretræk:

• En novelle er en kortere fortællende tekst, som ofte er realistisk.

• Hele handlingen kredser om én central begivenhed. Denne begivenhed er ofte også et vigtigt vendepunkt, der ændrer på den orden på tingene, som var ved handlingens begyndelse. Det kan enten være en meget dramatisk begivenhed eller en mere dagligdags hændelse.

• Kompositionen er ofte klart opbygget med en begyndelse, en midte og en slutning.

• Noveller begynder ofte på den måde, der kaldes in medias res.

Det betyder, at man springer lige ind i handlingen uden introduktion til eksempelvis personer.

• Noveller har ofte en overraskende slutning.

Side 10

10

”Den lange dagsrejse” og novellegenretræk:

• Det er en kort fortællende tekst med en realistisk handling.

• Hele handlingen kredser om den dramatiske begivenhed, at broren bliver dræbt ved ulykken på tankstationen. Dette punkt bliver også tekstens vigtigste vendepunkt.

• Kompositionen er delt i tre, så den har en begyndelse, en midte og en slutning.

• Handlingen begynder in medias res.

• Teksten kan ikke siges at have en overraskende slutning. Den ender med, at jegfortælleren beskriver, hvordan ulykken har påvirket ham. Det er naturligt at man reagerer på den ene eller den anden måde efter en voldsom ulykke som brorens død. Den måde jegfortælleren reagerer på, kan ikke kaldes overraskende.