Et eksempel fra STX 3.g
Gåseurten | Analyse
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Dansk A og fylder 3 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Side 1 af 3 Dansk 7.9.15
Gåseurten
Det gode, det sande og det skønne. Sådan lød idealet i tidsperioden der strakte sig fra omkring starten af 1800 og nogle årtier frem, nemlig romantikken. Det var perioden der blev forbundet med følelse, anelse, intuition og kærlighed samt perioden hvori der blev skrevet og digtet meget anerkendt litteratur. Det var også i denne periode den verdensberømte Hans Christian Andersen blev født og indledte sin karriere. Andersens opvækst har haft betydelig virkning på hans forfatterskab, hvilket især ses i hans fremstilling af fattige miljøer og karakterer, hvor det oftest er den fattige, som er udstødt af det omgivende samfund, der ender som helten i eventyret. Der ligger markante selvbiografiske motiver og kritiske budskaber bag Andersens idylliske eventyrer, som ofte markeres med ironi. Gåseurten er et eventyr skrevet af Hans Christian Andersen i 1838, som i den grad afspejler denne kritik.
Andersens eventyr Gåseurten er et kunsteventyr, da det er skrevet ned og har en konkret forfatter. I dette eventyr er et af eventyrtrækkene delvist brugen af kontraktmodellen med udgangspunkt i gåseurtens udvikling. Gåseurten står i begyndelsen i den nydelig natur hvor den hører til. Senere bliver den skåret op af græsset og ender i buret med lærken, for til sidst at blive smidt ud STX 3.g ikke med en harmonisk genetablering. Dette kan understrege Andersens mål om at skjule sin kritik bag eventyrets uskyldige form. En kritik af, at ikke alt er nydeligt og ender godt. Et andet eventyrtræk er det tydelige modsætningsforhold af naturen kontra buret, altså friheden modsat fangeskabet. Både gåseurten og lærken befinder sig i begyndelsen i naturen. Gåseurten ”sad på sin lille grønne stilk og lærte også at den varme sol og alt rundt omkring, hvor god Gud er, og den syntes ret at den lille lærke sang så tydeligt og smukt, alt hvad den i stilhed følte” (s. 1, l. 14-16) Morgenen efter er lærken blevet sat i bur, som er udtryk for fangeskabet forårsaget af borgerligheden, og friheden der er blevet frataget lærken: ”Næste morgen, da blomsten igen, lykkelig, strakte alle de hvide blade ligesom små arme ud mod luft og lys, kendte den fuglens stemme, men det var sørgeligt, hvad den sang. Ja, den stakkels lærke havde god grund dertil, den var blevet fanget og sad nu i et bur” (s. 2, l.
46-48). Modsætningsforholdet er med til tydeliggøre kritikken af det kunstige og borgerskabet.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.