Ridderens Runeslag | Analyse

Side 1

Ridderens runeslag

I middelalderen var samfundets normer dybt gældende, og skete det, at disse blev brudt, var der groteske konsekvenser i vente. I de mundtligt overleverede folkeviser hører vi om historier, hvis tematikker ofte omhandler slægt og ære, hævn, individet og kærlighed. Netop i denne folkevise ’Ridderens runeslag’ er kærligheden en af de bærende tematikker. Når kærligheden udfordres ,og tilliden bliver sat på prøve, er en opretholdelse af forholdet en svær opgave. For mange er det en kamp, der er barsk og umulig at vinde. I denne folkevise bliver forholdet mellem to personer sat på prøve, og ligesom i de fleste andre tilfælde, er kærligheden ikke stærk nok til at opveje de fejl, som har slået forholdet itu. Folkevisen er en del af udgivelsen ’Et hundrede udvalgte danske viser’, som blev udgivet i år 1974.

Som regel er folkeviser opdelt i en såkaldt tredeling, hvor grundkonflikten først introduceres, derefter udspilles konflikten og til slut finder vi den gode eller den onde lykke. ’Ridderens runeslag’ er ingen undtagelse for dette, og derfor er denne tredeling også at finde i historien.

Vi introduceres allerførst for konflikten, som i dette tilfælde er væddemålet, som Hr. Peder og Ridder Wolle indgår. De vædder simpelthen om, hvorvidt Ridder Wolle med sin lur kan forføre Hr. Peders kone, Mettelil. Denne introduktion til grundkonflikten er vigtig af flere årsager. Vi bliver nemlig introduceret til alle personerne og deres rolle i historien. Vi får et indtryk af, hvem de er, og hvilke indbyrdes relationer, de har til hinanden. Derudover får vi klargjort, hvad denne historie faktisk handler om, og vi bliver taget ved hånden, så vi nu er klar til at gå ind i anden fase, hvor konflikten udspilles.

Her forekommer det, at Mettelil bliver forført af Ridder Wolles smukke opførelse af et musikstykke og vandrer hen til ham om natten. Dette er selve konflikten, da Mettelil vælger at følge sin lyst i stedet for at bekymre sig om samfundets normer og sin mand. Da Ridder Wolle afslår hende ved sin dør og sender hende alene hjem, ved hun godt, at hun har forbrudt sig på nogle normer, som er urokkelige og utilgivelige at bryde.

Derved ender vi så i sidste fase af historien, hvor Mettelil vender hjem og bliver konfronteret STX 2.g til det indirekte. Her påpeger han klart, at hun har overskredet en grænse, men han tilgiver hende. Senere på natten vælger Mettelil at begå selvmord, og denne del viser resultatet af den konflikt, der blev påbegyndt i første del og er dermed meget væsentlig.

Side 2

Det er nu klart, at denne folkevise er en tryllevise, da den indeholder et seksuelt forførelsesmoment, hvor kvinden nærmest bliver magisk forført af en mand.

I historien har vi en indre synsvinkel i form af en 3. persons personbunden fortæller, og vi får derfor en masse oplysninger om karakterernes tanker og følelser. Det er i denne sammenhæng vigtigt, da Mettelil og Hr. Peder begge udviser stærke følelser fx i form af sorg og lyst. Et eksempel på dette er: ”Gud nåd’ dig, stalt Mettelil, allerkæresten min, så lidet vidst’ jeg af sorrgen din.” (strofe 25) Her indser Hr. Peder, hvor ulykkelig Mettelil har været, og han forstår hermed også, at han selv har været med til at sætte deres ægteskab på prøve, hvilket også er et klart tillidsbrud.

Sproget er i denne fortælling fyldt med formelsprog og ekspansionsteknikker. Nogle faste vendinger, som denne folkevise indeholder, er fx: ”Op under en lind der vågner allerkæresten min.” (strofe 1) Dette formelsprog er blevet brugt, for at læseren skal kunne forholde sig til historien, og da man i middelalderen sang visen, blev det også nemmere for folk at huske den.

Et andet stilistisk kendetegn, som også optræder i visen, er ekspansionsteknikken. Et eksempel på dette ser vi, da Mettelil lige er kommet hjem om natten og snakker med Hr.

Peder. ”Ja, jeg var mig her ned’ veder å, Og skued de blomster, brune og blå. Jeg skued de

blomster, brune og blå, Den fejerst’ var toppen faldet i å.” (strofe 18+19) Dette er med til at

opbygge en spænding og skabe hvile før en dramatisk begivenhed i historien.

Samtidig har denne folkevise også brugt syrebadsteknikken, da alt unødvendigt er blevet skåret fra, og man får kun handlingen og de vigtigste detaljer.

Da dette væddemål stikker dybt og slet ikke kan kombineres med samfundets normer og regler om troskabskrav, kan vi sætte en del ord på personerne. Da Ridder Wolle indgår dette væddemål, siger det en masse om ham. For det første har han den skønne lur, som han spiller på og derfor mener, at han kan forføre alverdens jomfruer. Dette fortæller, at han er fuld af rigdom og har det nødvendige i sit liv. Bortset fra en kone selvfølgelig. Han er en person, som leger med Mettelils følelser, og vi kan derfor sige, han også forbryder sig på nogle af samfundets normer og regler. Dog fortryder han det igen, da han sender Mettelil hjem, så man kan sige, han prøver at bevare sin gode samvittighed.

På samme måde har Hr. Peder ageret imod regler og normer, og hans samvittighed bliver da også ramt. Det er ham, som behandler Mettelil som en præmie, og derfor objektiviserer han hende og hendes følelser. Han finder dog ud af, at han har skuffet Mettelil og sat hendes

Side 3

troskab på prøve. Dette er absolut ikke, hvad der forventes af en mand i middelalderen, og derfor ved Hr. Peder godt, han skal tilgive Mettelil og ikke snakke for højt om sine handlinger. Om Hr. Peder kan vi derfor sige, at han er en mand, som egentlig har alt, hvad der forventes, men han sætter det hele på spil bare for at vædde med en af sine venner.

Mettelil derimod bliver offeret for mændenes gerning. Ved at lave dette væddemål sætter de hendes lyster og drifter på prøve, og det er noget som alle kvinder har og har svært ved at kæmpe imod. Dog skulle de følelser undertrykkes i middelalderen, da det var forkert at vise sin seksualitet. Da Mettelil finder ud af, hun har været offer for væddemålet, bliver hun så ydmyget over sig selv og sin nysgerrighed, at hun ingen anden udvej ser end døden.

I denne folkevise er et af tematikkerne, at troskab overfor ægtefællen er vigtig i middelalderens samfund. Det er uacceptabelt at sætte sit ægteskab over styr, og sker dette, er det et klart brud på samfundets normer og regler. Derudover kredser visen også om et tema, der omhandler kvindens drifter. Disse er svære at styre, og konventionen i middelalderen er, at man holder igen som kvinde og ikke udviser sin seksualitet.

Moralen i denne historie er klar, da man netop ikke skal udfordre denne seksuelle drift hos kvinden, for så går det galt.

Det er også den holdning, teksten giver til kende. Det kan vi se her: ”For væddemålet var så hård og så fin, - op under en lind – Derfor mist’ han allerkæresten sin. Op under en lind der vågner allerkæresten min.” (strofe 26) Her kan man tolke ud fra teksten, at væddemålet var en grænse, der blev overskredet, og Mettelil og hendes valg er derfor forståelige.

Denne folkevise kan perspektiveres til en anden vise, hvis titel er ’Elverskud’. Dette er også en tryllevise, og her er det mandens lyster og seksuelle drifter, der bliver sat på prøve. Hans egen vedholdenhed bliver testet, og hans tanker er også forkerte i forhold til samfundets normer og regler. Derfor minder disse to viser om hinanden.