Analyse af Hitlers tale fra 1. september 1939

Side 1

STX 1.g

Gymnasium:

Vejledere:

Dato for aflevering:

Fagkombination: Dansk A og historie A.

Emne:

Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.

Side 2

Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.

2

Indholdsfortegnelse:

- Indledning s. 3.

Redegørende afsnit

- Hitler kommer til magten s. 3

- Livet under Hitlers regime s. 4

- Racehygiejnen s. 5

- Startskuddet til krigen s. 5

Analyserende afsnit

- Baggrund for talen s. 6

- Talens formål s. 6

- Det falske billede af Tyskland s. 7

- Propagandaen s. 8

- Appellen til publikums følelser s. 9

- Brugen af ornatus s. 9

- Konklusion s. 10

Vurderende afsnit

- Samtidens Tyskland s. 10

- Ordets magt s. 11

- Litteraturliste s. 12

- Bilag 1 s. 13

Indledning:

Side 3

Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.

3

Gennem tiderne har der været en hel del historiske personer, som har haft stor betydning for verdenssituationen, og Adolf Hitler må siges at være en af det mest kendte. Manden, der levede fra var også folkeforføreren, der regerede i

Tyskland fra 1933 til hans død. Formålet med denne opgave er at undersøge hvilke retoriske virkemidler, der blev brugt i Adolf Hitlers tale, holdt 1. september 1939 - samme dag som Tyskland sendte militære tropper ind i Polen, og som var medvirkende til hans succes som folkeforfører i Tyskland fra Det vil inkludere en redegørelse for situationen i Tyskland økonomisk, socialt og politisk fra Hitlers magtovertagelse 1933 og frem til udbruddet af verdenskrigen 1939, en analyse ved hjælp af kommunikationsmodellen og retorisk analyse. Samtidig vil jeg analysere talen som en kilde. Til slut vil en kort konklusion summe resultaterne op, og der vil blive præsenteret en vurdering af hvilken indflydelse Hitlers tale havde på det tyske folks villighed til at indgå krig.

Teori om retorik er hentet fra Borup, Helle Ud med sproget – grundbog i retorik for gymnasiet og HF, Frydenlund, 2007.

Redegørelse:

Hitler kommer til magten:

I årene op til Adolf Hitlers udnævnelse som rigskansler i Tyskland, havde landet lidt under store økonomiske problemer og høj ledighed. Grundet den hurtigt voksende industrielle fremgang i starten af 1920’ere blev produktion og udbud langt større, men dette gjaldt ikke efterspørgslen på varer. Det resulterede i kraftige prisfald, og i et forsøg på at kompensere for dette, blev mange mennesker afskediget. Da aktierne i Wall Street begyndte at falde i værdi, sendte det chokbølger gennem både USA og Tyskland, som på denne tid var dybt afhængige af amerikanske lån. Banker lukkede

og flere folk blev afskediget. Det tyske folk var midt i en økonomisk krise^{1}, da
nazismen fik flere og flere tilhængere. Mange så NSDAP^{2} som den politiske løsning

på uroen og frustrationen. Efter han havde holdt en række store taler, blev Hitler

                                 3
valgt til rigskansler den 30. januar 1933.

NSDAP var nu Tysklands ubestridt største parti og Hitler udskrev selvsikkert til valg den 5. marts 1933. De største, tyske

1

Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 37-38.

2

NSDAP: Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei - Det Nationalsocialistiske

Tyske Arbejderparti
3

Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 43

Side 4

Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.

4 industrivirksomheder bidrog til Hitlers kampagne fordi han lovede stabilt

                                                     4
arbejdsmarked, økonomisk vækst og respekt for ejendomsretten. Sejren for partiet

blev dog ikke absolut, før bemyndigelsesloven blev vedtaget. Efter denne havde nazisterne vundet magten demokratisk. Rigsværnet ville dog kun støtte Hitler som

præsidentkandidat, hvis SA^{5} ikke havde nogen indflydelse. Dette resulterede i ”De

lange knives nat”, natten til den 1. juli 1934, hvor hele SA’s ledelse blev myrdet.

                                              6
Hitler blev derefter valgt til præsident den 1. august 1934.

Livet under Hitlers regime:

Efter Hitlers magtovertagelse oplevede Tyskland en økonomisk og social vækst. Flere folk kom i arbejde og man fik flere penge mellem hænderne. Dette var muligt fordi Hitler fremførte en politisk program, som bestod af offentligt store investeringer, og oprettede ”ægteskabslån” – man gav økonomisk tilskud til nyetablerede ægteskaber, hvor kvinden blev hjemmegående. Loven fjernede på den måde kvinder fra arbejdsmarkedet og mindskede ledighedsprocenten, samt skaffede nye arbejdspladser til mændene. I 1936 var arbejdsløsheden stort set forsvundet og arbejdsmarkedet stabilt. Det skyldtes i høj grad oprustningen. Der var dog problemer med oprustningen som økonomisk middel, i det den blev betalt via kreditter optaget i banker og ikke via skatter. Desuden skabte oprustningen ingen eksportvarer, der kunne finansiere al

                                    7
importen af råvarer og mad til befolkningen.

Undervisningen i de tyske folkeskoler blev ensrettet og elevernes individualitet fik en meget lavere prioritering. Racelæren og historietimerne fik stor betydning, og Hitler-Jugend skolerne var en stor succes.

Dette skyldtes, at børn fra alle sociale lag var ens her, og at forældre blev tvunget til at melde deres børn ind. Der var forskel på kønnenes undervisning, idet pigernes især var fokuseret på huslige pligter. Kvindernes frigørelse var set som ”de jødiske intellektuelles påfund”. Ifølge Hitler havde manden en stor verden, bestående af staten og arbejdet, hvorimod kvinden havde en lille verden, bestående af hjemmet og

familien.^{8}

Racehygiejnen:

4

Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 45.

5

SA: Sturmabteilung - Stormafdeling

6

Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 50-51.

7

Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 55-56.

8

Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 60-62.

Side 5

Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.

5

En af nazismen allerstørste prioriteter var raceadskillelsen. Ideologien delte mennesker op i over- og undermennesker. Jødedommen var nu betegnet som en race, ikke blot en religion. Jøder hørte helt klart til undermenneskene, hvorimod den ariske race, som størstedelen af den tyske befolkning var, hørte til kategorien

overmennesker.^{9} Regeringen vedtog særlige love, der omfattede jøder. Fra april 1933

til marts 1934 blev jøder forment adgang til offentlige uddannelser, badeanstalter, teatre med mere. Alt dette til trods for at den jødiske befolkning i Tyskland var

velintegrerede og højtuddannede.^{10} Nürnberg-lovene i 1935 blev de juridiske

grundlag for jødeforfølgelsen. De forbød kønslig omgang og ægteskab mellem jøder og tyskere ”med rent, tysk blod”. Krystalnatten var natten i 1938, hvor tyske soldater ødelagde omkring 7.500 jødisk ejede butikker. De glasruder, der knustes har givet

                                                              11
tysk diplomat i Paris. Dette blev af nazisterne brugt som påskud til aktionen. Andre

”undermennesker” fandtes også – helt fra juli 1933 blev der foretaget tvangssteriliseringer af fysisk handicappede, samt mentalt forstyrrede mennesker.

Nazisterne kunne ikke risikere at arvelige sygdomme ville ”forurene” befolkningen.

Startskuddet til krigen:

Efter 1. Verdenskrigs slutning i 1918 var Østrig-Ungarn blevet splittet op og området Sudeterlandet hørte nu til Tjekkoslovakiet. Skønt det aldrig havde hørt til Tyskland, boede der mange tyskere i Sudeterlandet. Hitler og den nazistiske regering fokuserede nu på den undertrykkelse, de påstod der foregik, af sudetertyskerne. De truede Tjekkoslovakiet med krig, hvis ikke undertrykkelsen ophørte straks. Til sidst indvilligede den tjekkoslovakiske regering i at overlade områder med over halvtreds procent tyske indbyggere til Tyskland, men Hitler var ikke tilfreds med kun af få dele af Sudeterlandet. Uden tilladelse fra tjekkerne indlemmede Hitler Sudeterlandet i Det Tyske Rige 1. oktober 1938. Det var dog stadig ikke nok.

Sovjetunionens statsoverhoved, Josef Stalin, kunne se på begivenhederne, at Tyskland søgte mod øst og for at undgå krig, måtte der ofres fri adgang til det vestlige Polen for tyskerne. Til trods for den lange strid mellem Tyskland og Sovjetunionen lavede de to lande den 23. august 1939 en ikke-angrebspagt. Dette ville sikre, at Sovjet ikke ville

9

Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 75.

10

Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 76.

11

Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 78.

Side 6

Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.

6 være en hindring, når tyske tropper invaderede Polen – igen med argumentet, at tyskere, denne gang i Danzig, blev undertrykt og måtte befries. Polen imødekom ikke de tyske krav, og den 1. september 1939 gik Tysklands militære tropper over den polske grænse. Tre dage senere erklærede både England og Frankrig krig mod

Tyskland.^{12} Samme dag holdt Hitler den tale, der analyseres i denne opgave.

Analyse:

Baggrund for talen:

Talen bliver holdt i den tyske rigsdag, og publikummet er således tyske politikere og folkevalgte repræsentanter. Som nævnt er det på selve dagen, den 1. september, at angrebet mod Polen er sat i gang, så Hitler har til opgave at forklare og forsvare sit valg. At han allerede samme dag holder sin tale, og at han indvier rigsdagen i sine planer, giver ham en endnu stærkere troværdighed. I forvejen har publikum en enorm forventnings-etos til Hitler; han er manden, der samlede Tyskland, manden, der førte dem ud af den store økonomiske krise og ham, der skaffede folk arbejde igen. Der ligger en naturlig tiltro til ham, også fordi så mange tyskere har overværet hans taler før. Han er en kompetent retoriker, mens han samtidig har et overbevisende ikke-verbalt sprog. Sidstnævnte er selvfølgelig vanskeligt at se på skrift, men de mange udråbstegn indikerer, at han lever sig meget ind i opførslen af de taler, han holder.

Talens formål:

Formålet med talen er at få Hitler selv til at fremstå som den fredselskende, loyale leder af landet, som er blevet tvunget til at gå i krig, for at redde de lidende tyske borgere i Danzig og Korridoren (området omring Danzig, der samlede Tyskland i ét stort land).

”Danzig var og er en tysk by! Korridoren var og er tysk! (...) Det derboende tyske mindretal blev mishandlet på den mest smertefulde måde! (...)”

Hitler bruger udtrykket ”som altid” og får det til at lyde, som om han til hver en tid ville vælge den fredelig udvej, hvis han havde en. Dette styrker empatifølelsen hos de politikere, han taler for.

I følgende citat afslutter han snakken om de fredelige metoder. Det er forgæves, der er ikke mere at sige om dem. Kamp er vejen frem nu:

12

Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 95-97.

Side 7

Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.

7

” Disse [fredelige] forslag er blevet afvist! (...) Polen har rettet kampen mod den frie stad Danzig!”

Det lyder som om Polen selv har startet krigen. At Polen ikke ville overgive det tidligere tyske område, kan dog ikke sammenlignes med det voldsomme lynangreb Tyskland satte ind med. ”Den frie stad” er også magtfulde ord, for ”frie” associeres hurtigt til alle andre frie, verden over. Os frie, vi frie. Pludselig klinger det af, at Polen er imod alle frie mennesker i verden, og i særdeleshed Tyskland. Hitler skal retfærdiggøre sin beslutning om åben krig, så han er selvfølgelig meget subjektiv i sin holdning og har tendens til at forherlige Tyskland og tyskernes rolle og status.

Samtidig får Polen uundgåeligt rollen som slyngelstat.

Det falske billede af Tyskland:

”...Og endelig har det [Polen] slet ikke tænkt sig at overholde sine forpligtelser over for mindretallene. Jeg må her fastslå: Tyskland har opfyldt disse forpligtelser! De mindretal, der lever i det tyske rige, bliver ikke forfulgt. Ingen franskmand kan hævde at franske indbyggere i Saar-områedet bliver undertrykt, pint og gjort retsløse! Ingen vil kunne påstå dette!”

Hitler forsøger her at fremstille Tyskland som den gæstfrie, fordomsfrie nation. At mindretal her ikke bliver undertrykt eller tortureret, som de påstået gør det i Danzig.

Det er utroligt gennemtænkt at bruge franskmænd som eksempel. Det er et forsøg på at vise de vestlige stormagter, især grænselandet Frankrig, at det ikke er en krigserklæring mod dem. Desuden leder det publikums tanker hen på de franske mindretal, frem for det jødiske. For som tidligere nævnt i opgavens redegørende afsnit, var jødeforfølgelsen allerede godt i gang på dette tidspunkt. Nürnberg-lovene fra 1935 og Krystalnatten i 1938 er de mest fremtrædende eksempler på, at jøder fik frataget deres borgerrettigheder og blev mishandlet på forskellige måder. Dette får ingen opmærksomhed eller hentydninger fra Hitler, da pointen med propaganda jo er at fremstille ting set fra ét enkelt synspunkt, som gøres det til den absolutte, indiskutable sandhed.

Propagandaen:

Netop omkring propaganda har Hitler skrevet i sin bog Mein Kampf. Her skriver han:

Side 8

Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.

8

”Til hvem skal propagandaen henvende sig? Til den videnskabelige intelligens eller til den mindre kultiverede masse? Den skal i al evighed kun henvende sig til massen!

Intelligensen eller det, der desværre hyppigt betegner sig selv som sådan, skal ikke have propaganda, men videnskabelig belæring. Men propaganda er ifølge sit indhold ligeså lidt videnskab, som en plakat er kunst. Kunsten ved plakaten ligger i malerens

evne til gennem form og farve at vække mængdens opmærksomhed.”^{13}

Her formulerer Hitler propagandaens metode; Det skal være simpelt og let overskueligt. Man argumenterer ikke, man kommer bare med erklæringer formet efter den målgruppe, man nu engang er ude efter. Kommunikationsmodellen er yderst vigtig her, for du skal have dit budskab ud gennem det rette medie og det skal tilpasses din modtager. Du skal også overveje din egen rolle som afsender. Det kan relateres til talen fra 1. september. Hitlers skiftende rolle, fra den fredselskende borger til den angrebslystne soldat, passer til de ting, han udtrykker. Modtageren skal opfatte ham på forskellige, men passende måder. Budskabet, at det er det rigtige, han har gjort, kommer fint igennem når mediet er en personlig tale. Det skaber en slags forståelse for hans gerning. I propagandaen i 1930’ernes Tyskland var dualisme et andet vigtigt element. Nationalsocialisterne opstillede to sider af alting: dem og os.

                                                  14
Mørke og lyse, onde og gode, jøder og arier, rigtigt og forkert.

Appellen til publikums følelser:

Endelig benyttede Hitler sig også af patos-appellen. Patos appellerer til de følelser, afsenderen bringer frem i modtageren. Hitler gør meget ud af at understrege Tysklands storhed. Han omtaler det oftest som ”det tyske rige”, da dette lyder større, mere aristokratisk og elegant. Han snakker om det livsvigtige sammenhold, alle tyskere må være end del af. Dette vækker stærke følelser hos publikum, idet det er en naturlig del af mennesket, at man ønsker at være en del af noget stort, for så er man ikke længere alene. Det er som citeret ikke de få højtuddannede, Hitler vil have fat i.

Det er den store gennemsnitlige befolkningsgruppe, som reagerer på patos med empati og genkendelse.

13

Uddrag af Mein Kampf fra Volck Mortensen, Per, De sorte støvler, Hans Reitzels

Forlag 1986, side 90-91.
14

Volck Mortensen, Per, De sorte støvler, Hans Reitzels Forlag 1986, side 90.

Side 9

Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.

9

Brugen af ornatus:

Indenfor patos ligger en mængde stilistiske figurer, kaldet ornatus, som man bruger til at fremhæve sin pointe. Gentagelsen er hyppigt brugt, fordi den stimulerer hukommelsen:

”Således har jeg også med hensyn til Danzig og korridoren forsøgt at løse problemerne gennem drøftelser af fredelige forslag...”

”Som altid har jeg også i dette tilfælde forsøgt at gennemføre en ændring af den uudholdelige tilstand ved hjælp af fredelige revisionsforslag..”

”.. og de uendelige forsøg jeg gjorde for at nå til en fredelig forståelse med hensyn til problemet...”

Selvom Hitler forklarer, at det ikke længere er muligt at benytte fredelige revisioner, så er det et ord, der grundet gentagelsen, bliver husket. De politikere, der overværede talen huskede uden tvivl, i dagene efter, ordet ”fredelig”. Dette associerede de til Hitler og sådan blev han set – som en mand, der havde forsøgt med fred, men nu måtte ty til krig.

Det billedlige sprog eller metaforer gør udtrykket mere levende:

”...og med et langsomt økonomisk, politisk og endeligt også i de sidste uger militært og trafikmæssigt kvælningsforsøg mod den frie by Danzig...”

Ordet ”kvælningsforsøg” maler et billede af Danzig som det lille menneske, med den onde modstanders fingre stramt om halsen. Polen fremstilles som den onde, der tager kvælertag med fingre af økonomi, politik og militær. Det betyder at Danzig rammes af kriser og bliver angrebet.

Ordvalg farver også talen helt tydeligt:

”Man har forsøgt at undskylde behandlingen af folketyskerne ved at erklære, at de havde begået provokationer. Jeg ved ikke, hvilke ”provokationer” disse kvinder og børn, som man har mishandlet og slæbt bort, skal have begået, eller hvilke ”provokationer”, de folk, som man på den mest dyriske og sadistiske måde har pint og endeligt myrdet, står bag!”

Her former han tydeligvis situationen via hans ordvalg. Havde Hitler i stedet sagt, han ikke vidste hvad disse borgere havde gjort af kriminelle handlinger, havde det farvet

Side 10

Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.

10 talen anderledes – ”provokationer” er langt mildere end ”kriminelle handlinger”, og den generelle opfattelse er, at kvinder og børn er mere harmløse end mænd eller betegnelsen ”borgere”. Samtidig omtales den polske befolkning som ”dyriske og sadistiske” mordere. Dette sender et klart signal om Hitlers ret til at træde ind som statsoverhoved. Hvordan kunne en leder lade sit folk gå gennem sådanne lidelser?

Han får krig til at fremstå som den eneste mulighed.

Konklusion:

Man kan konkludere at Adolf Hitler i talen fra 1. september 1939 brugte følgende retoriske virkemidler: metaforer, gentagelser og bevidste ordvalg – alt sammen under patos-appellen, som han selv udtrykte var perfekt til den propaganda, der blev anvendt under den nazistiske indoktrinering. Hitler kom til magten i et hærget Tyskland. Industrien, der udviklede sig skævt, samt krakket i Wall Street gjorde den økonomiske tilstand svær. Hitler lovede med sin politik at vende situationen. Disse løfter, samt hans manipulerende evner gjorde ham til en populær leder, som rent faktisk fik forbedret de økonomiske tilstande.

Vurdering:

Samtidens Tyskland:

Det er når mennesket er nede, det er lettest at påvirke. Det er samtidig følelsen af fællesskab, der virker som en af de stærkeste tiltrækningsfaktorer. Disse to ting har Hitler forenet. Tidspunktet var perfekt – det tyske folk var nedtrykt grundet den store arbejdsløshed og mange var desperate efter en løsning. Hitler udnyttede, at det var lettere at overtale folk til at lytte til ham, efter han havde bygget Tysklands ego op igen, og folk troede på ham, når han talte om raceforskelle og det tyske riges overlegenhed fordi de fleste så gerne Tyskland samlet som en stolt nation igen. Første verdenskrig og Tysklands historie derefter havde altså afgørende betydning for Hitlers magtovertagelse. Skønt han sendte kvinderne tilbage til de huslige pligter, formåede han at overbevise om deres store betydning. Mennesker har trang til at høre til en gruppe, og at undgå at stå alene. Hitler forstod at tale til menneskers generelle behov.

Ved at danne ”dem” og ”os” kategorier opstillede han to fællesskaber – et dårligt og et godt. En kollektiv kamp mod en fjende, samler altid et folk. Han var en leder, men han påstod han var ligesom den almene tysker – at han var soldat ligesom de. Da han holdt sin tale 1. september, bar han sin militærjakke fra første verdenskrig.

Side 11

Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.

11

Krigsveteraner imponerer ofte folk, fordi det vidner om engagement i og tro på fædrelandet, og frem for alt mod. Hitler benyttede altså både sin etos som politiker og krigsveteran.

Ordets magt:

Hvis du har ordet i din magt, kan du få folk til mange ting. Især folk med lavere uddannelse eller niveau i veltalenhed. Folk i Tyskland så op til Hitler som den frelser, han selv havde udnævnt sig til. Han personificerede den tyske genrejsning, så man havde et håndfast bevis at relatere til, og han gjorde brug af patos-appellen både indenfor retorik og når man ganske simpelt skulle omtale partiet – alt, der hedder noget med ”socialistisk” vækker sympati, da det tit har noget at gøre med de svageste i samfundet. De retoriske virkemidler, der tidligere i denne opgave er blevet analyseret, har i høj grad været med til af forføre det tyske folk. Selv et fænomen som krig kan formuleres pænt og dygtige retorikere kan få det sagt på en sådan måde, at det virker som den eneste udvej.

Litteraturliste:

- Dahlberg, Rasmus, 12 taler der formede Europa, Aschehoug 2001

- Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998

- Volck Mortensen, Per, De sorte støvler, Hans Reitzels Forlag 1986

Side 12

Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.

12

Bilag 1

Adolf Hitlers tale fra den 1. september 1939: