Retorisk analyse · dansk
Retorisk analyse, set med censorblik
De fleste retoriske analyser går i stå det samme sted. Eleven finder virkemidlerne og sætter navn på dem, men glemmer at sige, hvad de gør. Her er, hvordan du laver analysen, og hvad jeg som censor kigger efter, når jeg skal se forskel på en opremsning og en analyse.
Kort svar
En retorisk analyse undersøger, hvordan en afsender forsøger at overbevise sin modtager, og om det lykkes. Den indeholder typisk fem dele: kommunikationssituationen, afsenderens formål, appelformerne, argumentationen og de sproglige virkemidler. Det afgørende er ikke at nævne alle begreber, men at forklare, hvad de konkrete valg gør ved modtageren, og hvorfor de virker i netop den situation. At påvise et virkemiddel er ikke at analysere det.
Hvad en retorisk analyse er
En retorisk analyse handler om overbevisning. Du undersøger en tale, en tekst eller en anden ytring for at se, hvordan afsenderen prøver at flytte sin modtager, og hvor godt det virker i den konkrete situation. Genren møder du oftest i dansk, i analysen af taler og debatterende artikler, men den samme tænkning bruges, hver gang et menneske vil have et andet menneske til at mene noget bestemt.
Modellerne nedenfor er værktøjer, ikke en tjekliste, du skal igennem punkt for punkt. Tag udgangspunkt i din konkrete tekst, og brug de dele af modellen, der faktisk siger noget om netop den. En god analyse vælger til og fra.
Børne- og Undervisningsministeriets vejledning til Dansk A, stx placerer retorisk analyse omkring kommunikationssituationen, appelformer og argumentation. De tre appelformer stammer fra Aristoteles og beskrives også hos Lex.dk om retorik. Tjek altid din lærers anvisning for den konkrete opgave.
Hvad skal med i en retorisk analyse?
- Situation: Hvem taler til hvem, hvor og hvorfor?
- Formål: Hvad vil afsenderen have modtageren til at mene, føle eller gøre?
- Appelformer: Hvordan arbejder teksten med ethos, logos og patos?
- Argumentation: Hvilke påstande, belæg og usagte antagelser bærer teksten?
- Virkemidler: Hvilke ord, billeder, kontraster eller gentagelser skaber virkningen?
- Vurdering: Hvor virker strategien, for hvem, og hvor knækker den?
Et lille eksempel: Hvis en tale om unges skærmbrug åbner med “vi har mistet samtalen ved middagsbordet”, skal du ikke bare skrive, at der er patos. Skriv, at billedet flytter emnet fra teknik til familieliv, så modtageren mærker tabet, før hun møder argumenterne. Så har du vist virkningen.
Første skridt
Læg kommunikationssituationen fast
Før du siger noget om virkemidler, skal du vide, hvem der taler til hvem, om hvad og hvorfor. Det er den situation, alle valgene i teksten skal forklares ud fra.
- Afsender. Hvem taler, og hvilken autoritet eller interesse har afsenderen i sagen?
- Modtager. Hvem tales der til, og hvad kan man regne med, at de allerede mener?
- Emne og formål. Hvad handler det om, og hvad vil afsenderen opnå?
- Situation og medie. Hvor og hvornår lyder ytringen, og hvordan formidles den?
Det er de samme punkter, du kender som det retoriske pentagram. Navnet er ligegyldigt. Pointen er, at et virkemiddel kun kan vurderes i forhold til, hvem det skal virke på.
Kernen
De tre appelformer
Appelformerne er tre måder at overbevise på. De optræder næsten altid sammen, og den interessante iagttagelse er ofte, hvordan de spiller op ad hinanden.
Ethos er afsenderens troværdighed. Fremstår taleren som vidende, redelig og en, man kan stole på? Ethos bygges gennem faglighed, gennem selvironi og gennem det, afsenderen indrømmer.
Logos er henvendelsen til fornuften. Tal, kendsgerninger, årsag og virkning, logiske slutninger. Logos får modtageren til at tænke, at det her hænger sammen.
Patos er appellen til følelsen. Vrede, medfølelse, stolthed, frygt. Patos flytter hurtigt, men mister kraft, hvis modtageren fornemmer, at der spilles på den.
Set fra stolen
Påvise eller analysere
Det er her, karakteren afgøres. De fleste kan finde virkemidlerne. Forskellen mellem en middelmådig og en god analyse er, om du bliver stående ved at pege, eller du forklarer effekten. Tag et eksempel, hvor en politiker taler mod en besparelse.
Påvisning
“Taleren bruger patos, når hun taler om vores børns fremtid.” Det er sandt, men det er en konstatering. Den siger ikke, hvad udtrykket gør, og en analyse er ikke gjort.
Analyse
“Ved at kalde det vores børns fremtid flytter taleren sagen fra økonomi til moral. Et ja bliver til omsorg, et nej til svigt. Det virker netop her, fordi salen er fyldt med forældre, og fordi hun selv er mor, så patos og ethos trækker samme vej.”
Analysen citerer teksten, navngiver grebet, forklarer effekten og siger, hvorfor det virker på netop den modtager. Kan du den bevægelse, er du langt over gennemsnittet.
Øvelse
Øv retorisk analyse med en rigtig tale
Vil du træne metoden, så vælg en kort tale fra Danske Talers materiale om etos, patos og logos. EMU peger også på Danske Taler som en ressource til retorikundervisning. Brug ikke øvelsen til at skrive en færdig opgave. Brug den til at se, om du kan flytte dig fra at pege på et virkemiddel til at forklare virkningen.
20 minutter: fra fund til analyse
- Læs talen én gang, og skriv situationen i én sætning: hvem taler til hvem, om hvad og hvorfor?
- Find tre konkrete steder i teksten: ét ordvalg, ét argument og ét sted, hvor taleren prøver at skabe tillid eller følelse.
- Skriv én analysesætning efter mønstret: “Ved at … får taleren modtageren til at …, fordi …”
- Slut med vurderingen: virker grebet på den modtager, talen faktisk er rettet mod?
En forælder kan bruge samme øvelse uden at overtage opgaven: bed eleven pege på stedet i teksten og forklare virkningen højt. Hvis eleven kan forklare det mundtligt, er der noget at skrive videre på.
Virkemidlerne
Sproglige virkemidler, du kan se efter
Dette er ikke en liste, du skal krydse af. Det er et katalog, du kan lede i. Til hvert fund skal du kunne sige, hvad det gør.
- Ordvalg og konnotationer. De værdier, et ord slæber med sig. “Frihedskæmper” og “terrorist” kan dække samme person.
- Gentagelse. Det, der gentages, sætter sig. Anaforer og nøgleord banker budskabet fast.
- Retoriske spørgsmål. De lader modtageren selv nå frem til svaret og føle, det er deres eget.
- Kontraster og tretrinsraketter. Modsætninger skærper, og tre led giver rytme og tyngde.
- Billedsprog. Metaforer gør det abstrakte sanseligt og styrer, hvordan vi ser sagen.
- Vi og de. Inklusion og udgrænsning. Hvem regnes med, og hvem stilles udenfor?
Argumentationen
Påstand, belæg og hjemmel
Vil du et spadestik dybere i logos, så brug Toulmins argumentationsmodel. En påstand er det, afsenderen vil have dig til at mene. Belægget er begrundelsen, der støtter den. Hjemlen er den ofte usagte antagelse, der forbinder de to. Når du finder hjemlen og spørger, om den holder, går du fra at referere argumentet til at vurdere det. Det er dér, en diskussion begynder.
På engelsk
Retorisk analyse på engelsk
Skal du analysere en engelsk tale eller tekst, i Engelsk A eller i en SRP med engelsk, tror mange, at det er en anden disciplin. Det er det ikke. Modellen er den samme. Ethos, patos og logos hedder ethos, pathos og logos, og den retoriske situation, altså hvem der taler til hvem, hvorfor og hvornår, er den samme, uanset hvilket sprog talen er på. Det, der ændrer sig, er sproget, du skriver analysen på, og navnene på virkemidlerne.
- Du skriver på engelsk: analysen er selv en engelsk tekst og indgår tit i en større skriftlig opgave, et essay eller en assignment, ikke i en løsrevet dansk analyse.
- Virkemidlerne får engelske navne: gentagelse hedder repetition, anafor hedder anaphora, tretrinsopremsning hedder tricolon, retorisk spørgsmål hedder rhetorical question, direkte tiltale hedder direct address, og sprogligt billede hedder imagery.
- Læg situationen fast først: en engelsk retorisk analyse handler næsten altid om en speech. Fastlæg speaker, audience, purpose og occasion, præcis som du lægger afsender, modtager, formål og situation fast på dansk.
Sådan lyder analysesætningen på engelsk
Den skabelon, du bruger på dansk, “Ved at … får taleren modtageren til at …, fordi …”, holder på engelsk: By …, the speaker makes the audience …, because …. For eksempel: By repeating the word “we”, the speaker makes the audience feel part of one community, which strengthens the pathos appeal. Du peger stadig på virkemidlet, på virkningen og på hvorfor. Du gør det bare på engelsk.
I en SRP eller SOP med engelsk er den retoriske analyse din metode i faget. Den skal tjene din problemformulering, ikke stå for sig selv. Vil du se, hvordan metoden hænger sammen med resten af opgaven, ligger hele vejen i guiden til SRP med censorblik. Og analysen skal stå på dit eget engelsk: jeg hjælper med metode og feedback, men teksten skriver du.
Fælder
De fejl, der koster mest
- Opremsning af virkemidler. Du finder dem, men siger ikke, hvad de gør. Det er tit den fejl, der giver en middelkarakter.
- Ingen citater. Påstande uden nedslag i teksten. En analyse skal kunne pege på ordene, den taler om.
- Appelformer i tomgang. “Der er patos” uden at sige hvor, hvordan og med hvilken virkning.
- Glemmer modtageren. Et virkemiddel vurderes ikke i sig selv, men i forhold til, hvem det skal virke på.
- Referat i stedet for analyse. Du genfortæller talen. Så mangler det led, hvor du siger, hvordan den er bygget til at overbevise.
Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål om retorisk analyse
Hvad indeholder en retorisk analyse?
En retorisk analyse indeholder som regel kommunikationssituationen, afsenderens formål, appelformerne, argumentationen, de sproglige virkemidler og en vurdering af virkningen. Du skal ikke skrive lige meget om alle dele. Vælg det, der forklarer, hvordan teksten prøver at overbevise sin modtager.
Hvad indebærer en retorisk analyse?
Den indebærer, at du går fra hvad til hvordan og hvorfor. Først finder du et virkemiddel eller en appel. Derefter viser du, hvordan det virker i teksten, og hvorfor det kan påvirke netop den modtager. Det er den bevægelse, censor leder efter.
Hvordan skriver jeg en god retorisk analyse til dansk?
Læg først kommunikationssituationen fast: hvem taler til hvem, om hvad og hvorfor. Find så appelformerne og virkemidlerne, og forklar til hvert fund, hvad det gør ved modtageren, og hvorfor det virker netop her. Citér teksten undervejs. Det, der løfter karakteren, er ikke at pege på virkemidlerne, men at analysere deres effekt.
Hvad er forskellen på at påvise og at analysere et virkemiddel?
At påvise er at konstatere, at et virkemiddel er der, for eksempel “taleren bruger patos”. At analysere er at forklare, hvad virkemidlet gør, hvordan det virker, og hvorfor det virker på den bestemte modtager. Påvisning er første led, analyse er det, der giver point.
Hvad er de tre appelformer?
Ethos, logos og patos. Ethos er afsenderens troværdighed, logos er appellen til fornuften gennem tal og logik, og patos er appellen til følelsen. De stammer fra Aristoteles og optræder næsten altid sammen i den samme tekst.
Hvad er en retorisk analyse?
En undersøgelse af, hvordan en afsender forsøger at overbevise sin modtager, og om det lykkes i den konkrete situation. Du bruger kommunikationssituationen, de tre appelformer og de sproglige virkemidler til at vise, hvordan teksten er bygget til at flytte sit publikum.
Hvad kigger en censor efter i en retorisk analyse?
Om du analyserer effekten frem for at opremse virkemidler, om du citerer teksten konkret, og om du hele tiden holder virkemidlerne op mod modtageren og situationen. En analyse, der forklarer hvorfor noget virker, slår en, der kun peger på hvad der er.
Næste skridt
Få retning på analysen
Er du i tvivl, om du analyserer eller bare påviser? Du kan få hjælp til at se, hvor din egen tekst står stærkt, og hvor du skal forklare virkningen tydeligere. Studiekompasset skriver ikke opgaven for dig.