Retorisk analyse: model i 7 trin, eksempel og brug til eksamen

En retorisk analyse viser, hvordan en tekst prøver at flytte sin modtager, og om det lykkes. Her får du modellen i syv trin med spørgsmål til hvert trin, en skabelon og en hel analyse af kongens nytårstale 2025, så du kan se, hvordan fund bliver til analyse. Til sidst: hvad censor kigger efter til den skriftlige og den mundtlige prøve i dansk.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie· Sidst opdateret 1. oktober 2026

Kort svar

Hvad er en retorisk analyse, kort fortalt?

En retorisk analyse undersøger, hvordan en afsender prøver at overbevise sin modtager, og om det virker. Du lægger situationen fast (hvem taler til hvem, hvor og hvorfor), finder påstanden og undersøger, hvordan teksten er bygget: opbygning, appelformer, argumentation og sproglige virkemidler. Til sidst fortolker og vurderer du. At finde virkemidlerne er kun begyndelsen; analysen er at forklare, hvad de gør ved netop den modtager.

Se en hel analyse
De 7 trin
Skabelonen

På denne side

Det korte overblik

Hvad en retorisk analyse er, og hvor du møder den

En retorisk analyse handler om overbevisning. Du undersøger en tale, et debatindlæg, en reklame eller en anden tekst for at se, hvordan afsenderen prøver at få modtageren til at mene noget, føle noget eller gøre noget, og hvor godt det virker i den konkrete situation. Ordet retorik kommer fra græsk, hvor en rhetor var en taler og politiker. Lex kalder retorik for strategisk sprogbrug og skriver, at den klassiske retorik især handler om den mundtlige tale, men at alle genrer kan være persuasive, altså overtalende.

I dansk står retorisk analyse i læreplanens kernestof, “herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation” (læreplanerne for dansk A på stx og hf 2026, pkt. 2.2). Du møder den tre steder: til den mundtlige prøve, hvor en opgave med et sprogligt perspektiv ofte er en tale eller et debatindlæg; i den skriftlige prøve, hvor den analyserende artikel kan handle om taler; og i de store opgaver, fx DHO og SRP.

Vejledningen til dansk A peger selv på de tekster, der egner sig: taler, reklame- og kampagnemateriale, debatindlæg i trykte og digitale medier, journalistiske tekster og “selvfremstillende tekster fra sociale medier” (vejledningen til dansk A, stx 2024, pkt. 2.2.5).

Modellerne nedenfor er værktøjer, ikke en tjekliste, du skal igennem punkt for punkt. Tag udgangspunkt i din konkrete tekst, og brug de dele af modellen, der siger noget om netop den. En god analyse vælger til og fra.

Tekster, der giver meget

Tekster, der vil have dig til at mene eller gøre noget: taler, debatindlæg (leder, kronik, klumme, læserbrev), reklamer, kampagner og opslag, hvor en person viser sig frem. Her er hvert ordvalg et valg, og der er meget at analysere.

Tekster, der giver lidt

Tekster, der først og fremmest vil informere eller instruere: en nyhedsartikel, en køreplan, en vejledning til en vaskemaskine. Skal du selv finde en tekst til DHO eller SRP, så vælg en, der mener noget. En tekst, der kun oplyser, giver dig for lidt at arbejde med.

Baggrund

Hvor retorikken kommer fra

Du behøver ikke historien for at lave en analyse, men begreberne kommer herfra. Åbn det, du har brug for.

Retorikken blev et fag i Athen i 400-tallet før vor tidsregning. Athen var et demokrati for de få: de frie mænd skulle selv tale for deres sag, både i folkeforsamlingen og i retten (Lex, retorik).

Aristoteles’ værk Retorik er ifølge Lex fra omkring 360 f.v.t. Herfra kommer de tre appelformer og de tre talegenrer: den politiske tale, der handler om fremtiden og om at vælge det, der gavner; den juridiske tale, der afgør skyld eller uskyld for noget, der er sket; og lejlighedstalen, der roser eller dadler og fremhæver samfundets værdier. Lex skriver, at tredelingen stadig bruges, fordi den peger på, hvad genrerne gør i samfundet.

Den romerske taler og politiker Cicero (106-43 f.v.t.) oversatte de græske begreber til latin, og hans lærebøger blev brugt i skolerne i århundreder. Han gav taleren tre opgaver: at belære, at underholde og at bevæge (docere, delectare og movere).

Læser du en tekst med de tre opgaver i hånden, kan du spørge: Hvor forklarer den? Hvor holder den på mig, fx med humor eller et godt billede? Og hvor prøver den at flytte mig?

Den klassiske retorik delte arbejdet med en tale i fem faser, som Lex gengiver med Ciceros latinske navne:

  • Inventio: at finde stoffet og argumenterne.
  • Dispositio: at ordne stoffet, fx hvor et vigtigt argument skal stå.
  • Elocutio: at give talen sproglig form med rytme og billeder.
  • Memoria: at lære talen udenad.
  • Actio: at fremføre den med stemme, mimik og gestik.

Se sammenhængen

Fire spørgsmål bag de syv trin

De syv trin følger fire enkle spørgsmål. Hold dem i hovedet, når du læser, så ved du hele tiden, hvor i analysen du er.

  1. Hvad vil teksten?Trin 1: emnet og synspunktet i én sætning.
  2. Til hvem og hvor?Trin 2: afsender, modtager, medie og omstændigheder.
  3. Hvordan prøver den?Trin 3-6: opbygning, appelformer, argumenter og virkemidler.
  4. Virker det?Trin 7: fortolkning og vurdering, også af hvem den ikke virker på.
Samme vej med ord: Først finder du, hvad teksten vil (trin 1). Så lægger du situationen fast: til hvem, hvor og hvornår (trin 2). Derefter undersøger du, hvordan teksten prøver at overbevise: opbygning, appelformer, argumentation og virkemidler (trin 3 til 6). Til sidst fortolker og vurderer du, om det virker, og på hvem (trin 7).

Modellen

Retorisk analyse i 7 trin

Her er modellen trin for trin. Hvert trin har de spørgsmål, du stiller teksten, og en sætning, du kan skrive. Opslagsstoffet, fx de fire dele af situationen og virkemidlerne, ligger i felter, du kan folde ud.

Trin 1 af 7

1. Emne og synspunkt

Før du leder efter virkemidler, skal du vide, hvad teksten handler om, og hvad den vil have modtageren til at mene. Skriv to til fire ord i margenen ud for hvert afsnit, som en mellemrubrik. Læs så kun margenen. Nu kan du se, hvad det store emne er, hvilke mindre emner der hænger under det, og hvilken holdning det hele peger hen mod. Hold referatet kort. Det er dit redskab, ikke en del af analysen.

Skriv hovedbudskabet i én sætning. Kan du finde budskabet i overskriften, spiller teksten med åbne kort. Kommer det først til sidst, har afsenderen valgt at bygge op til det, og det er et fund i sig selv.

Nogle tekster vil have dig til at mene noget, og så leder du efter holdningen, synspunktet. Andre vil først og fremmest have dig til at handle, fx stemme, købe eller melde dig til. Så leder du efter formålet.

Spørg også, om emnet er ømt: kan det gøre nogen vrede eller kede af det? Jo ømmere emnet er, jo mere skal afsenderen passe på, og jo mere siger de forsigtige formuleringer.

Sådan kan du skrive det: “Teksten handler om [overemne], og afsenderen vil have [modtageren] til at [mene eller gøre noget].”

Trin 2 af 7

2. Kommunikationssituationen

Et virkemiddel kan kun vurderes ud fra, hvem det skal virke på, hvor og hvornår. Derfor lægger du situationen fast, før du går tæt på teksten. Den har fire dele: afsenderen, modtageren, mediet og omstændighederne. Det retoriske pentagram, som du finder længere nede, dækker næsten det samme og tager emnet og sproget med.

Vælg. Tag kun de oplysninger med, der forklarer noget i netop denne tekst. En biografi om afsenderen er ikke analyse, og det er et referat af debatten heller ikke.

Sådan kan du skrive det: “[Afsenderen] taler i [mediet] til [modtageren] i en situation, hvor [omstændighed], og det forklarer, hvorfor teksten [et valg].”

Slå op: de fire dele af situationen

Begynd med teksten. Spørg, hvad afsenderen vil opnå med netop denne tekst, og hvilken rolle afsenderen taler ud fra. Kongen i eksemplet taler som statsoverhoved, men også som far og som en, der selv har været værnepligtig, og det er de roller, analysen skal bruge.

  • Hvilken rolle taler afsenderen ud fra: embede, fag, egen erfaring eller privatperson? Den samme person kan skifte rolle undervejs.
  • Afsenderen behøver ikke være én person. Lex nævner et reklamebureau og en aktivist på sociale medier som eksempler på en retor, altså en afsender. Taler afsenderen for et parti, en avis, en forening eller et firma, så spørg også, hvordan afsenderen gerne vil se ud.
  • Personlige oplysninger som alder, baggrund, tro og politisk ståsted tager du kun med, hvis teksten selv bruger dem eller ikke kan forstås uden dem.
  • Troværdighed kan hvile på det, afsenderen ved og er, fx en læge eller en minister, eller på det, afsenderen selv har oplevet. Spørg, om afsenderen taler som ekspert eller som en af os. Og skeln mellem det, modtageren tænker om afsenderen før teksten, og den troværdighed, teksten selv bygger op (Lex, etos).
  • Vær kildekritisk, når du researcher afsenderen. Kongehusets egen side om kongen er hoffets fremstilling af ham; slå ham også op et sted, der ikke er hans eget, fx i Lex.

En tekst har sjældent kun én modtager. Lex skriver, at en retorisk ytring ofte har flere målgrupper, og at afsenderen tit må tage hensyn til både enige og uenige. Publikum kan være ensartet (homogent), fx en forsamling af partifæller, eller blandet (heterogent), fx et helt folketing.

  • Den, der sidder i salen, er ikke altid den, talen er til. Og en tale til alle kan vende sig til nogle få: nytårstalen i eksemplet taler til hele riget, men sender undervejs en særlig hilsen til de værnepligtige.
  • Hvad mener modtageren på forhånd: er holdningen positiv, neutral eller negativ? Det forklarer, om teksten vælger at samle, fx med fællesskab og identifikation, eller bevidst at provokere.
  • Taler afsenderen til dig som en ven, som en kollega eller som en chef? Pronomenerne “jeg”, “vi”, “du” og “I” viser det.
  • Skriv kun det om modtageren, som teksten selv viser: hvem den siger “du” til, hvilke ord den vælger, og hvor den står. Giver teksten ikke meget, så skriv ikke meget.

Afsenderen vælger mediet efter, hvem der skal nås, og mediet bestemmer, hvordan teksten bliver mødt. Kongens nytårstale sendes direkte i tv nytårsaften, så alle, der ser med, hører den på samme tid. Et opslag på sociale medier møder hver enkelt i en strøm af andre opslag og kan deles, klippes og kommenteres. Fire spørgsmål til mediet:

  • Hvem betaler? Public service, fx DR, er offentligt finansieret, fra 2022 via skatten (Lex). Kommercielle medier lever af annoncer og abonnenter.
  • Hvilken slags avis? En omnibusavis dækker alle emner med mange genrer, og Lex nævner Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken. Tabloidpressen prioriterer ifølge Lex sensation, personfokus og følelsesmæssig appel.
  • Hvor langt når mediet ud: hele landet, en region eller en by?
  • Hvem er redaktør? På de sociale medier er afsenderen selv redaktør.
  • Spørg, hvor i avisen teksten står. En leder er avisens egen stemme, mens et debatindlæg er skribentens, og en avis med en kendt politisk retning farver, hvordan læserne tager imod teksten.
  • Slå mediet op, før du udtaler dig om det, fx i Lex, der har artikler om DR, omnibusaviser og tabloidpressen. Mediets beskrivelse af sig selv kan du også bruge, men læs den som mediets egen fremstilling.

Omstændighederne er teksten set udefra: tid, sted og anledning. I eksemplet er tiden et år med krig i Europa og meldinger om ulovlige droner i dansk luftrum, stedet er Frederik VIIIs Palæ på Amalienborg, og anledningen er nytårsaften. Spørg til din egen tekst:

  • Hvornår og hvor blev teksten fremført, og ved hvilken lejlighed?
  • Hvad var der sket i ugerne og månederne før, og svarer teksten nogen, åbent eller uden at nævne dem?
  • Er teksten gammel, så slå op, hvad der fyldte i samfundet dengang.
  • Anledningen sætter grænsen for, hvad der er passende. Lex skriver, at der er bestemte forventninger til “en gravtale, en festtale, en politisk tale eller en kronik”. De gamle retorikere kaldte hensynet til det passende for dekorum.

Trin 3 af 7

3. Opbygning og komposition

Find de to steder, hvor teksten skifter gear, og sæt en streg i margenen ved hvert. Så har du indledning, midte og afslutning. I nytårstalen ligger skiftene ved afsnit 13, hvor krigen kommer ind, og ved afsnit 70, hvor rammen vender tilbage. Sammenlign delene: Hvor er tonen varmest? Hvor står tallene? Hvor ligger billedsproget? Et skifte er næsten altid et valg.

Titlen er kun analysestof, hvis afsenderen selv har skrevet den. En tale har tit bare en betegnelse, som andre har givet den. Kongehuset kalder talen i eksemplet længere nede for “Kongens nytårstale 2025”. Det er en betegnelse, ikke et retorisk valg.

Indledningen skal fange. Se, hvad teksten gør, inden den kommer til sagen: nytårstalen begynder med en livsvisdom og med kongens egne børn og når først til krigen i afsnit 13. Afslutningen er det sidste, modtageren hører. Se efter, hvad den beder om, og om tonen skifter. Nytårstalen slutter med et ønske om godt nytår og “GUD BEVARE DANMARK”.

Den klassiske tale havde samme grundform. Lex gengiver Ciceros råd om at bygge talen i fire til seks dele: exordium (indledningen, der fanger opmærksomheden), partitio (hvad der skal ske), narratio (sagsfremstillingen), argumentatio og refutatio (argumenterne og gendrivelsen af modpartens) og peroratio (opsummeringen, ofte en følelsesladet henvendelse). Cicero rådede selv til ikke at tage delingen for bogstaveligt.

Sådan kan du skrive det: “Teksten åbner med [greb], der [virkning], og slutter med [greb], så modtageren står tilbage med [følelse eller opfordring].”

Forbinderord

De små ord mellem sætningerne viser, hvordan afsenderen vil have dig til at følge tankegangen. Står der mange ord som “derfor” og “fordi”, vil teksten fremstå logisk og sammenhængende, altså satse på logos. Nytårstalen i eksemplet har næsten ingen af dem: “derfor” står én gang (afsnit 19), og netop dér argumenterer talen.

  • Årsag og følge: fordi, derfor, dermed, så.
  • Modsætning og indrømmelse: men, selvom, alligevel.
  • Tid og rækkefølge: først, nu, til sidst, i morgen.
  • Tilføjelse: og, også, desuden.
  • Eksempel og præcisering: fx, altså, nemlig.
  • Opsamling: kort sagt, alt i alt.

Trin 4 af 7

4. Appelformerne

Appelformerne er tre måder at overbevise på, og de står næsten altid sammen. Etos er afsenderens troværdighed. Logos er henvendelsen til fornuften med tal, fakta og årsag og virkning. Patos er appellen til følelserne. De går tilbage til Aristoteles, og Lex beskriver, hvordan de hænger sammen med hans tre talegenrer: logos dominerer i den juridiske tale, etos i den politiske og patos i lejlighedstalen.

Etos har tre tidspunkter. Retorikeren James McCroskey skelner mellem start-etos (det, modtageren tænker om afsenderen før teksten), afledt etos (det, teksten selv bygger op) og slut-etos (Lex, etos). Afsenderen kan også hente troværdighed hos andre, fx ved at henvise til eksperter eller myndigheder.

Patos kan vække både gode og dårlige følelser: stolthed og fællesskab, men også frygt og vrede. Og en appel kan slå fejl. Virker patos overdrevet, føler modtageren sig manipuleret, og så falder etos med. At konstatere, at teksten har patos, siger ingenting. At vise, hvor den virker, og hvor den knækker, er analyse.

Denne side giver dig det, du skal bruge i en retorisk analyse. Vil du i dybden med de tre appelformer, med flere eksempler og de typiske fælder, så læs siden om appelformer.

Sådan kan du skrive det: “Med [citatet] bygger [afsenderen] sin [appelform] op, og det virker på [modtageren], fordi [situationen].”

Trin 5 af 7

5. Argumentationen

Når en opgave siger argumentationsanalyse, kan den mene to ting. Enten en nærlæsning af, hvordan påstande og begrundelser hænger sammen, fx med Toulmins model, og hvilke kneb afsenderen bruger. Eller, lidt løst, det samme som en retorisk analyse. Spørg din lærer, hvilken der menes.

Toulmins model kommer fra den britiske filosof Stephen Toulmin og hans bog “The Uses of Argument” fra 1958 (Lex). Den har tre grundled: påstanden (det, afsenderen vil have dig til at mene), belægget (begrundelsen) og hjemlen (den ofte usagte regel, der binder de to sammen). Den udvidede model har tre led mere. Rygdækningen støtter hjemlen. Styrkemarkøren viser, hvor sikker afsenderen er, fx “sandsynligvis”, “som regel” eller “uden tvivl”. Gendrivelsen viser, at afsenderen har tænkt på indvendingerne: her nævnes en undtagelse eller et modargument, og afsenderen svarer på det.

Når du finder hjemlen og spørger, om den holder, går du fra at referere argumentet til at vurdere det. Det er dér, en diskussion begynder.

Se også efter kneb. Et stråmandsargument angriber et standpunkt, modparten ikke har, og Lex kalder det en uformel logisk fejlslutning. En generalisering slutter fra ét tilfælde til alle. Hele værktøjskassen med argumenttyper og et træningseksempel står på siden om analyse af argumenter.

Sådan kan du skrive det: “Påstanden er, at [påstand]. Belægget er [belæg], og hjemlen, der ikke siges, er, at [regel]. Den holder for [én modtager], men ikke for [en anden].”

Trin 6 af 7

6. De sproglige virkemidler

Et virkemiddel er et greb, der skal flytte modtageren. Om et greb kaldes stilistisk eller retorisk, betyder mindre, end man skulle tro. Kædedansen i nytårstalen er et smukt billede, og samtidig gør den fællesskabet til noget, man kan se for sig. Til hvert fund skal du have et citat og en sætning om, hvad det gør i netop denne tekst.

Hvilke greb, der gør arbejdet, afhænger af teksten. I nytårstalen er det rammen, modsætningerne, billederne og pronomenet “vi”, som du ser i eksemplet. Leder du efter spørgsmål, så husk, at et retorisk spørgsmål ifølge Lex er et spørgsmål, taleren ikke venter svar på.

Humor og ironi hører også med. Humoren underholder, så modtageren bliver hængende; det er Ciceros opgave nummer to, at underholde. Ironi siger det modsatte af det, man mener (Lex), så modtageren selv skal regne pointen ud, og den, der gør det, føler sig klog sammen med afsenderen.

Dette er ikke en liste, du skal krydse af. Det er et katalog, du kan lede i.

Sådan kan du skrive det: “Ved at [greb] i [citatet] får [afsenderen] [modtageren] til at [virkning], fordi [situationen].”

Katalog: 21 virkemidler, du kan lede efter

  • Direkte tiltale: “du” og “jer” gør modtageren til deltager.
  • Retorisk spørgsmål: et spørgsmål, der ikke venter svar, og som lader modtageren selv nå frem til svaret.
  • Antitese: to modsætninger sat op mod hinanden, fx godt og ondt, liv og død (Den Danske Ordbog). Modsætninger skærper.
  • Vi og de: hvem regnes med, og hvem stilles udenfor? Inklusion og udgrænsning står tit for en stor del af tekstens virkning.
  • Gentagelse: det, der gentages, sætter sig.
  • Tretrinsraket: tre led, der stiger, og som giver rytme og tyngde.
  • Parallelisme: sætninger bygget ens, så de lyder som et mønster.
  • Opremsning: mange led i træk, der skaber mængde eller travlhed.
  • Anafor: samme ord i begyndelsen af flere sætninger efter hinanden (Den Danske Ordbog).
  • Epifor: samme ord i slutningen af flere sætninger efter hinanden (Lex).
  • Pleonasme: at sige det samme to gange i ét udtryk, som i “med mine egne øjne”. Det giver eftertryk. Se pleonasme.
  • Metafor: Lex kalder metaforen en sammenligning uden “som”. Den gør det abstrakte sanseligt og styrer, hvordan vi ser sagen.
  • Sammenligning: det samme, men med “som” eller “ligesom”.
  • Personifikation: noget abstrakt gøres levende. Lex bruger Kingos linje “Sorrig og Glæde de vandre til hobe”.
  • Overdrivelse (hyperbol): et for stærkt udtryk, som Lex’ “en himmelhøj klippe”.
  • Underdrivelse (litote): Lex’ eksempel er “det er ikke så ringe endda” i stedet for “det er vældig godt”, og Lex skriver, at den form er blevet kaldt særlig dansk.
  • Ordvalg og konnotationer: de værdier, et ord slæber med sig. Den Danske Ordbog kalder konnotationen ordets medbetydning. “Frihedskæmper” og “terrorist” kan dække samme person.
  • Stilleje: taler afsenderen højtideligt, fagligt eller som i en samtale? Et skifte i stilleje er altid værd at notere.
  • Humor holder på modtageren og kan gøre afsenderen sympatisk.
  • Ironi siger det modsatte af det, der menes, med komisk eller spottende virkning (Lex).
  • Sarkasme er ifølge Den Danske Ordbog “hånlige eller spydige bemærkninger i en mere eller mindre humoristisk form”. Den kan samle dem, der er enige, og støde dem, der ikke er.

Trin 7 af 7

7. Fortolkning, vurdering og perspektivering

Fortolkning. Saml trådene: hvad vil teksten, og hvordan når den det? Lad fortolkningen hvile på det, analysen har vist, ikke på noget nyt. Det, du har brugt mange linjer på, skal også stå centralt i konklusionen. Vejledningen til dansk A beskriver fortolkning og vurdering som “en sammenfatning af den sproglige analyse” med blik for tekstens udtryk, betydning, “hensigtsmæssighed og virkning” (pkt. 2.2.5).

Spørg også, om teksten vil mere, end den siger. Mange tekster har et ærinde, der står i teksten, og et, der ikke gør. Når du har fået øje på det andet, ser du virkemidlerne i et nyt lys. I eksemplet længere nede vil talen både berolige og samle riget, men den siger også, at alle har en pligt til at værne om landet.

Vurdering. Vurderingen er din dom over, hvor godt teksten rammer sin modtager, ikke over, om du er enig. Tag den med, når opgaven beder om den, og byg den på det, du allerede har vist. Nye fakta hører ikke hjemme her, og din egen holdning til sagen heller ikke. En tekst kan godt være vellykket, selv om den taber dem, der var imod i forvejen; Lex minder om, at en tekst ofte har både enige og uenige modtagere. Brug spørgsmålene her:

  • Hvem virker teksten på, og hvem taber den?
  • Holder afsenderens troværdighed hele vejen, eller knækker den et sted?
  • Står argumenterne, når du prøver hjemlen?
  • Passer grebene, mediet og tidspunktet til situationen?
  • Når teksten det, den vil, og hvor tydeligt?

Perspektivering. Perspektivér, når opgaven beder om det. Du kan gøre det på to måder. Enten til noget, der handler om det samme: en tekst med det modsatte synspunkt eller den debat, teksten er et indlæg i. Eller til noget, der gør det samme: en tekst om noget helt andet, der bruger de samme greb. Den sidste vej får det særlige ved din tekst til at træde frem. Mere om at perspektivere står på siden om perspektivering.

Sådan kan du skrive det: “Samlet vil teksten [hensigt], og det lykkes især over for [modtager], fordi [fund]; den virker svagere på [anden modtager].”

Set med censorblik

Påvise eller analysere

Det er her, analysen står eller falder. De fleste kan finde virkemidlerne. Forskellen på en tynd og en stærk analyse er, om du bliver stående ved at pege, eller om du forklarer virkningen.

Tag et eksempel, hvor en politiker taler mod en besparelse.

Påvisning: “Taleren bruger patos, når hun taler om vores børns fremtid.” Det er sandt, men det er en konstatering. Den siger ikke, hvad udtrykket gør, og analysen er ikke gjort.

Analyse: “Ved at kalde det vores børns fremtid flytter taleren sagen fra økonomi til moral. Et ja bliver til omsorg, et nej til svigt. Det virker netop her, fordi salen er fyldt med forældre, og fordi hun selv er mor, så patos og etos trækker samme vej.”

Analysen citerer teksten, navngiver grebet, forklarer virkningen og siger, hvorfor det virker på netop den modtager. Det er den bevægelse, censor leder efter.

Eksempel

Eksempel: retorisk analyse af kongens nytårstale 2025

Eksemplet er den nytårstale, kong Frederik 10. holdt nytårsaften den 31. december 2025. Det var hans anden nytårstale, og han holdt den fra Frederik VIIIs Palæ på Amalienborg (DR). Regentens nytårstale er sendt direkte i tv nytårsaften siden 1958 (Lex).

Talen er på knap 1.600 ord, den ligger frit hos Kongehuset, og den viser alle syv trin. Læs den selv først. Afsnitsnumrene tæller fra “Sorger og glæder følges ad.” i Kongehusets udgave, hvor talen står i 83 korte afsnit. Ser du den i tv, kan den lyde lidt anderledes end den trykte tekst.

Originalteksten

Læs originalteksten hos kilden

Åbn “Kongens nytårstale 2025” hos kilden. En analyse giver mest, når du kender teksten, så læs den selv først.

Den retoriske analyse

Analysen

Trin 1: emne og synspunkt. Talen handler om at leve i en utryg tid: krigen i Ukraine, angreb, man ikke kan se, og et forsvar, der skal styrkes. Hovedsynspunktet står i afsnit 33: “Vores største styrke er at stå sammen”. Rundt om står en livsvisdom, som talen begynder og slutter med: glæde og sorg hører sammen. Emnet er svært uden at være politisk kontroversielt: kongen skal tale om trusler og forsvar uden at tage parti. Lex skriver, at regentens rolle som “hævet over politiske skel” styrer, hvad nytårstalen kan rumme.

Trin 2: situationen. Afsenderen er kongen, og etos følger med embedet. Men han taler også “som far” (afsnit 38), som en, der selv har været værnepligtig (“jeg selv i sin tid”, afsnit 38), og som en, der besøgte Letland som studerende i 1992 (afsnit 24). Modtageren er hele riget, også Grønland og Færøerne, og undervejs vender han sig til bestemte grupper: de udsendte og deres familier (afsnit 36), politiet, beredskabet og forsvaret (afsnit 37) og de værnepligtige (afsnit 38-39). Omstændighederne er et år med krig i Europa, meldinger om ulovlige droner i dansk luftrum og det, DR kalder “truende ytringer” fra USA’s præsident om Grønland. Talen nævner hverken USA eller Rusland. Det er et fund, du kan bruge i trin 7.

Trin 3: opbygning. Talen er bygget som en ramme. Den åbner med “Sorger og glæder følges ad.” (afsnit 1) og “Livets vekslen er livets lod” (afsnit 4) og vender tilbage til begge i afslutningen. Ét ord er skiftet: til sidst hedder det “Livets vekslen er vores lod” (afsnit 70). Det, der i begyndelsen var en almen sandhed, er blevet fælles. Indledningen (afsnit 1-12) går fra familien til verden: børnene er “På vej ud i verden” (afsnit 10), og verden rummer “også udfordringer” (afsnit 11). Midten har to dele. Den første (afsnit 13-44) handler om truslen udefra og om, hvordan man møder den, og den vender i afsnit 31: “Det er vi heldigvis gode til herhjemme.” Den anden (afsnit 45-69) handler om fællesskabet indadtil: Grønland, Færøerne og håndværket rundt om i landet. Afslutningen (afsnit 70-83) ender med “GUD BEVARE DANMARK”, den hilsen, som dronning Margrethe i sin sidste nytårstale kaldte “de ord, som jeg plejer” (Kongehuset, 2023). Genren taler altså med.

Trin 4: appelformer. Talen satser især på etos. Kongen bygger troværdighed ved selv at have været der: “Det mærkede Dronning Mary og jeg tydeligt” (afsnit 23), og igen “i praksis” hos de danske soldater i Letland (afsnit 34). Han fortæller om det, han har set, i stedet for at påstå. Det er et fund i sig selv, for Lex skriver, at “patosappellen er den vigtigste i lejlighedstalen”, og nytårstalen er en lejlighedstale. Her vejer embedet og kongens egne besøg tungere. Patos kommer især gennem to billeder: forældrene, der ser børnene blive store (“I år fyldte Prinsesse Isabella 18 år. Tænk engang.”, afsnit 8), og kædedansen på Færøerne: “når færinger danser kædedans, er der altid plads til en mere” (afsnit 50). Logos fylder mindre, og tallene måler afstand og tid: “et par tusinde kilometer” (afsnit 15), “snart fire år” (afsnit 16), “for 80 år siden” (afsnit 20) og “50 års besættelse” (afsnit 24). De sætter danskernes lange fred i perspektiv.

Trin 5: argumentation. Talen argumenterer tydeligt i én sætning: “Ukrainerne har aldrig ønsket krig, derfor fortjener de fred.” (afsnit 19). Påstanden er, at ukrainerne fortjener fred. Belægget er, at de aldrig har ønsket krig. Hjemlen bliver ikke sagt: den, der ikke har valgt krigen, har krav på fred. Rygdækningen står lige før, hvor kampen handler om “retten til sikkerhed, selvstændighed og suverænitet” (afsnit 18). Talens hovedpåstand, at vi skal stå sammen (afsnit 33), får sit belæg i de fire sætninger om, hvordan danskerne er (afsnit 32). Gendrivelsen står i afsnit 29: at slukke for nyhederne “kan virke som en udvej”, men det er “en stakket trøst”. Og styrkemarkørerne er bløde. “Måske” i “Måske godt det samme.” (afsnit 80) gør pointen til en tanke, man kan tage imod, ikke en ordre.

Trin 6: virkemidler. Det greb, der holder talen sammen, er rammen og dens modsætninger. Til sidst samles de i en tretrinsraket af tre par: “Sorger og glæder. Medgang og modgang. Solskin og skyer.” (afsnit 75-77). Hvert par er en antitese, og de to sidste binder ordene sammen med samme forlyd, en allitteration. Allerede den første sætning lyder som en genklang af Kingos salmelinje “Sorrig og Glæde de vandre til hobe”, som du også finder i kataloget over virkemidler. Tre sætninger i træk begynder med “Det kan være” (afsnit 27): hjemmesider, videoer og droner. Anaforen gør en trussel, man ikke kan se, til tre ting, man kan se for sig. Talemåderne om at “danse efter de forkertes pibe” og om “lus” i “skindpelsen” (afsnit 30) gør alvoren folkelig. Og kædedansen er et helt billede på et åbent fællesskab: “Det gælder i dansen og i det meste andet her i livet.” (afsnit 53). Til sidst pronomenerne. I Kongehusets udgave står “vi” 30 gange, “os” 15 og “vores” 20, mens “jeg” står 16 gange (vores egen optælling). Ordet “du” står kun i én sætning, og den vender sig til alle, uanset hvor de kommer fra: “Om du er født her eller er kommet hertil” (afsnit 71).

Trin 7: fortolkning og vurdering. Talens hensigt er at give ro i en utryg tid uden at tage parti. Den gør uroen til en del af livets gang, så den er til at leve med, og den gør forsvaret til et fællesskab frem for en politisk sag: pligten til at værne har “hverken alder eller udløb” (afsnit 41). Den har også en anden hensigt: at holde riget sammen. Grønland og Færøerne får hver deres afsnit og en tak (afsnit 45-54). Over for en bred modtager virker kombinationen af konkrete billeder og en afsender, der selv har været der, stærkt; DR’s kongehuskommentator kaldte den “en meget stærk, flot og helstøbt tale”. Den virker svagere på den, der ville have en klar besked. En grønlandsk historiker savnede ifølge DR en mere klar udmelding om USA’s pres på Grønland. Tavsheden er et valg: en konge, der står over de politiske skel, kan ikke nævne en modstander ved navn. Talen nøjes med at antyde “truslen fra øst” i omtalen af Finland (afsnit 23). Det, der er talens styrke over for de mange, er dens svaghed over for dem, der ville have et navn.

Vores kommentar

Hvad eksemplet viser

Læg mærke til, at hvert fund har et citat og et afsnitsnummer, og at hver iagttagelse ender i en virkning: hvad grebet gør ved modtageren i netop denne situation. Uden stedet er påstanden en fornemmelse.

Og læg mærke til valgene. Analysen tager ikke alle virkemidler med. Den vælger dem, der viser talens pointe om at stå sammen i en utryg tid, og den bruger ordtællingen som belæg i stedet for at skrive, at der er “mange” vi’er.

Skriv ikke eksemplet af. Det ligger frit på nettet, så plagiatkontrollen finder det, og en afleveret kopi kan koste dig opgaven. Brug det som mønster: tag din egen tekst, og gå de syv trin igennem med dine egne citater.

Skabelon

Skabelon til din retoriske analyse

Brug skabelonen, mens du læser. Skriv stikord i højre kolonne, og gør dem til hele sætninger, når du skriver analysen. Du skal ikke fylde alle rækker lige meget ud; vælg det, teksten giver dig belæg til.

TrinSkriv ned
1. Emne og synspunktOveremnet, underemnerne og hovedbudskabet i én sætning.
2. SituationenAfsender, modtagergrupper, medie og omstændigheder. Kun det, der forklarer teksten.
3. OpbygningLinjetal for indledning, midte og afslutning. Hvad skifter undervejs?
4. AppelformerÉt citat for hver appelform, der betyder noget, og dets virkning.
5. ArgumentationPåstand, belæg og hjemmel. Styrkemarkør og gendrivelse, hvis de findes.
6. VirkemidlerTo eller tre greb med citat og en sætning om, hvad de gør.
7. Fortolkning og vurderingHensigten og en dom over, hvor godt den rammer. Hvem virker den ikke på?

Slå op

Retorisk analyse i de forskellige genrer

Metoden er den samme i alle genrer, men du leder efter belæggene forskellige steder. Åbn den genre, du arbejder med.

Den politiske tale er den klassiske analysetekst: den vil have dig til at mene én bestemt ting. Men også taler ved en bestemt anledning kan analyseres, og Lex nævner selv forventningerne til en festtale og en gravtale. Den slags taler samler tilhørerne om fælles værdier.

Kan du se eller høre talen, så lyt efter, hvordan den bliver sagt: Hvor sænker taleren stemmen? Hvor holder han eller hun pause, og hvad gør hænderne? Det er den klassiske retoriks actio. Tjek også, om den trykte tekst svarer til den holdte tale.

Debatindlæg er meningsgenrer. En leder udtrykker avisens holdning. En kronik er ifølge Lex en “større avisartikel, oftest skrevet af en særligt sagkyndig”. En klumme er en fast skribents personlige kommentar, og et læserbrev er skrevet af en, der ikke hører til redaktionen (Den Danske Ordbog). Vejledningen til dansk A nævner debatindlæg “i både trykte og digitale medier” som egnede til retorisk analyse.

Nyheder, baggrundsartikler og interviews vil først og fremmest informere, så der er sjældent meget at hente til en retorisk analyse. En reportage eller et portræt er anderledes: de maler med sanser og følelser for at få dig til at se sagen på en bestemt måde.

Reklamen vil have dig til at købe. Kampagnen vil have dig til at vide noget eller gøre noget andet end før, fx sortere madaffaldet. Er der billeder eller film, så tag de filmiske virkemidler med: billedudsnit, klipning, lyd og farver. Vejledningen til dansk A nævner “reklame- og kampagnemateriale” som egnet til retorisk analyse. Se hele metoden i reklameanalyse, og se, hvordan de samme greb bruges til at snyde, når du analyserer en svindelmail.

En video på sociale medier vil tit sælge noget, men afsenderen vil også have, at du kan lide hende eller ham og kommer igen. Klip fra dokumentarer blander på samme måde fakta og fortælling. Brug filmanalysens begreber: billedudsnit, klip og lyd. Vejledningen til dansk A nævner “selvfremstillende tekster fra sociale medier”. Se dokumentaranalyse.

Lex skriver, at mange taler er genrehybrider, og nævner Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020: en festtale, der blev brugt til et politisk budskab. Afsenderen kan altså vælge en genre for at få dens tyngde, og så er selve genrevalget et fund. Til sagprosa i det hele taget, fx en artikel eller en rapport, se sagprosaanalyse.

Model

Det retoriske pentagram

Det retoriske pentagram er en model med fem elementer, ét i hver spids af en femtakket stjerne. Linjerne mellem spidserne viser, at elementerne påvirker hinanden: et valg i sproget skal passe til både emnet, tilhørerne og anledningen.

Modellen kaldes tit Ciceros pentagram, men ifølge Lex tegnede Cicero den aldrig; de antikke retorikere lavede ikke visuelle modeller. Den er dansk og bygger på Ciceros tanke om aptum, det passende, i “De oratore” (3. bog, ca. 55 f.v.t.). Den står fx i retorikeren Anne Katrine Lunds bog “Mundtlig formidling” fra 1997 (Lex, det retoriske pentagram).

Figuren findes i mange udgaver, og Lex skriver, at de fem dele bliver benævnt lidt forskelligt. Nogle skriver fx afsender og modtager i stedet for taler og tilhørere. Pointen er den samme.

Du kan bruge modellen begge veje: til at analysere en tale og til at forberede din egen, fx et mundtligt oplæg. Brug den som tjekliste over situationen i trin 2, ikke som disposition for hele analysen.

De fem elementer

Taleren

Hvem taler, og hvad har taleren af erfaring og autoritet i netop denne sag?

Emnet

Hvad handler det om, og hvad mener tilhørerne om emnet på forhånd?

Tilhørerne

Hvem skal overbevises, og hvad tænker de om emnet, om taleren og om situationen?

Sproget

Stilleje, appelformer, argumentation og virkemidler. Ved en tale også fremførelsen, ved en video de filmiske greb.

Omstændighederne

Sted, tid og anledning. De bestemmer, hvad der er passende at sige, og hvilken genre man kan bruge.

Prøven og årskarakteren

Til den mundtlige og den skriftlige prøve

Den mundtlige prøve. I dansk A har du cirka 60 minutters forberedelse og cirka 30 minutters eksamination, som du indleder med et oplæg på 8-10 minutter. Mindst én tekst er ukendt, og materialet er højst fem normalsider eller 12 minutters afspillet tekst. På stx fordeles opgaverne skønsmæssigt i forholdet 2:1:1 på litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver; på hf fordeles de ligeligt (læreplanerne 2026, pkt. 4.2). En opgave med et sprogligt perspektiv er tit en tale eller et debatindlæg, du skal analysere retorisk. Læs også, hvad censor lytter efter.

Den skriftlige prøve. Du har fem timer og skriver en artikel. Vejledningens eget eksempel på en analyserende artikel handler om taler med politisk holdning: eleven skal analysere og fortolke Line Knutzons satiriske 1. maj-tale, og en af instrukserne lyder “Vurder effekten af Line Knutzons brug af humor” (vejledningen til dansk A, stx 2024, pkt. 4.2.5). Modtageren er “en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur”, så teksten skal præsenteres, og du kan ikke skrive “tekst 1”. Indledningen skal præsentere en vinkel, som afslutningen samler op (pkt. 4.2.3), og vurderingen tager du med, når opgaven beder om den (EMU 2022). Se, hvordan du bygger den analyserende artikel op.

DHO og SRP. Vælger du selv tekst, så tag en, der mener noget. I SRP passer retorisk analyse godt sammen med samfundsfag eller historie: en valgtale eller en tale fra en krise er både en tekst, du kan analysere, og en kilde til et politisk eller historisk spørgsmål. Så skal analysen tjene problemformuleringen, ikke stå for sig selv. Hele vejen står i guiden til SRP, og før du afleverer, så gå SRP-tjeklisten igennem.

I hverdagen. Til årskarakteren tæller også dine mundtlige oplæg. Vejledningen foreslår at koble arbejdet med gode mundtlige præsentationer med retorisk analyse, så du både analyserer andres og laver dine egne (pkt. 4.1.1).

Til den mundtlige prøve

Oplægget i fem dele

1. Situationen på et minut

Hvem taler til hvem, hvor, hvornår og om hvad.

2. Din vinkel

Hvad teksten vil, og hvordan den især prøver. Det er den tråd, resten hænger på.

3. To eller tre nedslag

Hvert med citat, greb og virkning. Vælg dem, der underbygger vinklen.

4. Vurderingen

Virker teksten på modtageren, og hvem virker den ikke på?

5. Perspektiv, hvis opgaven beder om det

Kort og med en grund til, at netop den tekst eller debat er relevant.

Til prøven og i timen

Retorisk analyse til prøven: gør, sig, vis

Gør

  1. Skriv situationen i én sætning: hvem taler til hvem, hvor og hvorfor.
  2. Find påstanden, og vælg én vinkel, fx hvordan afsenderen skaber tillid.
  3. Analysér de to eller tre steder, der underbygger vinklen, med citat og virkning.
  4. Vurdér virkningen, og sig, hvem teksten ikke virker på.

Sig

  • “Talen er holdt af [afsenderen] til [modtageren], og den vil have dem til at [påstand].”
  • “Ved at [greb] i [citatet] får [afsenderen] [modtageren] til at [virkning].”
  • Til samtalen: “Man kunne også læse det som [en modlæsning], men [citatet] taler for min læsning.”

Vis

  • Et kort citat med afsnit eller linje for hver påstand.
  • Fagbegrebet i samme sætning som eksemplet fra teksten.
  • Ét tekststed, hvor grebet virker svagere, og for hvem.

Til årskarakteren: Brug de syv trin i analyseafleveringen, og øv situationen og vurderingen i dine mundtlige oplæg i timen.

Bygger på Læreplan for dansk A, stx 2026, pkt. 2.2 og 4.2 og Vejledning til dansk A, stx 2024, pkt. 2.2.5 og 4.1.1.

På engelsk

Retorisk analyse på engelsk

Skal du analysere en engelsk tale eller tekst, i engelsk A eller i et SRP med engelsk, tror mange, at det er en anden disciplin. Det er det ikke. Modellen er den samme. Etos, patos og logos hedder ethos, pathos og logos, og situationen, altså hvem der taler til hvem, hvorfor og hvornår, er den samme, uanset hvilket sprog talen er på.

Det, der ændrer sig, er sproget, du skriver analysen på, og navnene på virkemidlerne. Gentagelse hedder repetition, og en tretrinsraket er et tricolon. Antitesen bliver til antithesis, overdrivelsen til hyperbole, og anafor og epifor hedder anaphora og epiphora. Et retorisk spørgsmål er et rhetorical question, direkte tiltale er direct address, og sprogligt billede hedder imagery. Og du lægger speaker, audience, purpose og occasion fast, præcis som du lægger afsender, modtager, formål og situation fast på dansk.

Skabelonen “Ved at … får taleren modtageren til at …, fordi …” holder på engelsk: “By …, the speaker makes the audience …, because …”. For eksempel: By repeating the word “we”, the speaker makes the audience feel part of one community, which strengthens the pathos appeal.

Instrukserne er lidt anderledes. I vejledningen til engelsk A på hhx står der “Analyse/interpret” ved fiktion, men kun “Analyse” ved en tale eller en artikel, og begge slags tekster får “Discuss relevant issues presented in the text” (vejledningen, tabel 1). Og engelsk er også et sprogfag: ved den mundtlige prøve i engelsk A på stx lægges der vægt på, at du “behersker et flydende og nuanceret engelsk” (læreplanen, pkt. 4.3). Sproget i din analyse tæller altså med.

I et SRP eller SOP med engelsk er den retoriske analyse din metode i faget, og den skal tjene din problemformulering. Hele modellen på engelsk, med et eksempel, står i retorisk analyse i engelsk. Og analysen skal stå på dit eget engelsk: vi hjælper med metoden, men teksten skriver du.

Øvelse

Øv retorisk analyse med en rigtig tale

Vil du træne metoden, så vælg en kort tale fra Danske Talers materiale om etos, patos og logos. Brug ikke øvelsen til at skrive en færdig opgave. Brug den til at se, om du kan flytte dig fra at pege på et virkemiddel til at forklare virkningen.

20 minutter: fra fund til analyse

1. Situationen i én sætning

Læs talen én gang, og skriv: hvem taler til hvem, om hvad og hvorfor?

2. Tre steder

Find tre konkrete steder i teksten: ét ordvalg, ét argument og ét sted, hvor taleren prøver at skabe tillid eller følelse.

3. Én analysesætning

Skriv efter mønstret: “Ved at … får taleren modtageren til at …, fordi …”

4. Vurderingen

Slut med at vurdere: virker grebet på den modtager, talen er rettet mod?

En forælder kan bruge samme øvelse uden at overtage opgaven: bed eleven pege på stedet i teksten og forklare virkningen højt. Kan eleven forklare det mundtligt, er der noget at skrive videre på.

Se forskellen

De fejl, der koster dyrt

✗ Taleren bruger anafor, retoriske spørgsmål og patos.

✓ De tre sætninger, der begynder med “Det kan være” (afsnit 27), gør en trussel, man ikke kan se, til noget, man kan se for sig.

At nævne et virkemiddel er at påvise det. Analysen begynder, når du siger, hvad det gør.

✗ Kongen skaber tillid.

✓ Kongen skaber tillid ved at tale som en, der selv har været der: “Det mærkede Dronning Mary og jeg tydeligt” (afsnit 23).

En påstand uden et sted i teksten kan ikke efterprøves. Citatet er dit bevis.

✗ Der er meget patos i talen.

✓ Kædedansen på Færøerne (afsnit 50-53) gør fællesskab til noget, man kan se, så talen samler sig om varme frem for frygt.

“Der er patos” siger ikke hvor, hvordan eller med hvilken virkning.

✗ Talemåderne er gode.

✓ Talemåderne om “pibe” og “lus” (afsnit 30) gør alvoren folkelig for den voksne seer; en ung seer kender dem måske ikke og kan høre dem som gammeldags.

Et virkemiddel vurderes over for den, det skal virke på.

✗ Først taler kongen om sine børn, så om Ukraine, og til sidst om håndværk.

✓ Talen går fra familien over truslen til fællesskabet og slutter, hvor den begyndte, så uroen bliver rammet ind af noget trygt.

Et referat genfortæller. En analyse siger, hvordan teksten er bygget til at overbevise.

✗ Jeg er enig med kongen i, at vi skal stå sammen.

✓ Talens svage punkt er, at den aldrig nævner, hvem der står bag truslen; den antyder kun “truslen fra øst” om Finland (afsnit 23). Det kan virke uklart på den, der ville have en tydelig besked.

At være enig eller uenig med afsenderen er en holdning, ikke en vurdering af teksten. Vurdér, hvor godt teksten rammer sin modtager.

✗ Kong Frederik er født i 1968 og blev konge i 2024.

✓ Som konge står han over de politiske skel, og det giver ham etos hos seerne, uanset hvad de stemmer.

Tag kun de oplysninger om afsenderen med, der forklarer noget i teksten.

Huskeregel

Citat, virkning, situation: hvad står der, hvad gør det, og hvorfor virker det netop her?

En analysesætning har tre led. Mangler et af dem, er det en iagttagelse og ikke en analyse. Det gælder på dansk og på engelsk.

Klik og se

Test dig selv

Vælg den rigtige sætning. Du får svaret med det samme.

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Spørgsmål og svar

En retorisk analyse indeholder som regel kommunikationssituationen, afsenderens formål, opbygningen, appelformerne, argumentationen, de sproglige virkemidler og en vurdering af virkningen. Du skal ikke skrive lige meget om alle dele. Vælg det, der forklarer, hvordan teksten prøver at overbevise sin modtager.

Den indebærer, at du går fra hvad til hvordan og hvorfor. Først finder du et virkemiddel eller en appel. Derefter viser du, hvordan det virker i teksten, og hvorfor det kan påvirke netop den modtager. Det er den bevægelse, censor leder efter.

Læg først kommunikationssituationen fast: hvem taler til hvem, om hvad og hvorfor. Find så påstanden, opbygningen, appelformerne og virkemidlerne, og forklar til hvert fund, hvad det gør ved modtageren, og hvorfor det virker netop her. Citér teksten undervejs. At pege på virkemidlerne er første skridt; at forklare deres virkning er analysen.

At påvise er at konstatere, at et virkemiddel er der, for eksempel “taleren bruger patos”. At analysere er at forklare, hvad virkemidlet gør, hvordan det virker, og hvorfor det virker på den bestemte modtager. Påvisning er første led; analysen er det, der tæller.

Etos, logos og patos. Etos er afsenderens troværdighed, logos er appellen til fornuften gennem tal og logik, og patos er appellen til følelserne. De stammer fra Aristoteles og optræder næsten altid sammen i den samme tekst.

En undersøgelse af, hvordan en afsender forsøger at overbevise sin modtager, og om det lykkes i den konkrete situation. Du bruger kommunikationssituationen, appelformerne, argumentationen og de sproglige virkemidler til at vise, hvordan teksten er bygget til at flytte sit publikum.

Om du analyserer virkningen frem for at remse virkemidler op, om du citerer teksten konkret, og om du hele tiden holder virkemidlerne op mod modtageren og situationen. En analyse, der forklarer, hvorfor noget virker, slår en, der kun peger på, hvad der er.

Det er de fem arbejdsfaser fra den klassiske retorik, som Lex gengiver med latinske navne: inventio (at finde stoffet), dispositio (at ordne det), elocutio (at give det sproglig form), memoria (at lære talen udenad) og actio (at fremføre den). I en analyse bruger du især actio, når du har en video af talen.

En argumentationsanalyse i snæver forstand undersøger, hvordan påstandene hænger logisk sammen, fx med Toulmins model. En retorisk analyse er bredere: argumentationen er ét af syv trin sammen med situationen, opbygningen, appelformerne og virkemidlerne. Nogle lærere bruger dog ordene om det samme, så spørg, hvad der menes.

Retorisk betyder, at noget har med retorik at gøre, altså med kunsten at tale og skrive, så man overbeviser. Ordet kommer fra græsk, hvor en rhetor var en taler og politiker. Et retorisk spørgsmål er ifølge Lex et spørgsmål, taleren ikke venter svar på.

Opgaveeksempler om Retorisk analyse

Brug eksemplerne til at undersøge opbygning, metode og faglige valg. Du skriver selv din egen opgave.

Se alle 4 opgaver

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

Hænger sammen med

Se også

Næste skridt

Tag en tale eller et debatindlæg, du arbejder med, og gå de syv trin igennem med skabelonen. Står du fast i din egen opgave, så kan Kompasset hjælpe dig med at finde næste skridt. Studiekompasset skriver ikke opgaven for dig.

Start Kompasset

Del siden

Send linket til en, der kan bruge hjælpen.

Kopiér linkMailFacebook