Appelformer, set med censorblik

Etos, patos og logos er lette at lære og svære at bruge. Mange sætter mærkater: “her er patos”. Men en appelform er ikke noget i sig selv. Den er en virkning af et virkemiddel, og det er virkningen, jeg som censor leder efter. Her er forskellen på at pege og at analysere.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie· Sidst opdateret 7. oktober 2026

Kort svar

Hvad er appelformer?

De tre appelformer er etos, patos og logos. Etos er afsenderens troværdighed, patos er appellen til modtagerens følelser, og logos er appellen til fornuften gennem argumenter, tal og fakta. De stammer fra Aristoteles, og de fleste tekster bruger alle tre, men sjældent lige meget. Pointen i en analyse er ikke at pege på dem, men at vise, hvilket virkemiddel der skaber appellen, hvad den gør ved modtageren, og hvilken der fører i teksten.

Vil du tjekke begreberne ved siden af denne guide, så se Lex om etos, Lex om logos og Danske Talers undervisningsmateriale om etos, patos og logos.

De tre

Hvad de tre appelformer er

De stammer fra Aristoteles og beskriver tre måder, en afsender kan overbevise på. De fleste tekster bruger alle tre, men sjældent lige meget.

Appelform	Typisk virkemiddel i teksten
Etos handler om afsenderen	titel, erfaring, et ekspertcitat, en saglig tone. Spørg: Hvorfor skal vi tro på netop den her afsender?
Patos handler om modtageren	et personligt eksempel, ladede ord, billeder. Spørg: Hvilken følelse skal modtageren have, og hvad i teksten vækker den?
Logos handler om sagen	argumenter, fakta, tal og logik. Spørg: Holder argumentet, og hvad bygger det på?

Så langt kommer de fleste. Det næste skridt er der, hvor analysen begynder, og hvor pointerne hentes.

Appelformer på engelsk

På engelsk hedder de tre ethos, pathos og logos. I Børne- og Undervisningsministeriets vejledninger kaldes appelformerne modes of appeal i engelsk A og B på stx og engelsk B på hf og modes of persuasion i engelsk A på hhx. Du kan selv slå det op i vejledningerne til engelsk A stx, engelsk B stx, engelsk B hf og engelsk A hhx. I lærebøger og på nettet ser du også rhetorical appeals og forms of appeal. Det er det samme begreb.

Analysen er den samme som på dansk: vis virkemidlet, og vis, hvad det gør ved modtageren. Sådan kan en sætning se ud i en engelsk opgave: “By citing figures from the WHO, the writer builds logos and makes the claim hard to dismiss.” Sætningen nævner både virkemidlet, appelformen og virkningen. Hele fremgangsmåden står i guiden til retorisk analyse i engelsk.

Pas på stavningen: i en dansk opgave skriver du etos og patos, i en engelsk ethos og pathos. Logos er det samme ord i begge. Og skriv ikke “appeal forms” i en engelsk opgave. Det er det danske ord oversat direkte, og det står ikke i nogen af de fire vejledninger.

Vejledningerne nævner appelformerne ved de ikke-fiktive tekster, fx article, blog, podcast, speech og interview, og på hhx også documentary. Der bruger du dem, ofte sammen med argumentationen og de stilistiske virkemidler som gentagelser og kontraster.

Set fra stolen

Det første, en censor kigger efter

En appelform opstår ikke af sig selv. Den er virkningen af et konkret valg i teksten: et ord, et eksempel, et tal, en kilde. Derfor kigger jeg efter tre ting, og de afgør, om det er analyse eller bare en mærkat.

Kobler du appelformen til et virkemiddel? Ikke “her er patos”, men hvad i teksten der skaber den: det personlige eksempel, det ladede ord, billedet.
Forklarer du funktionen? Hvad gør appellen ved modtageren, og hvordan tjener den afsenderens hensigt? En appelform uden funktion er en konstatering, ikke en analyse.
Vægter du dem? Hvilken appelform fører i teksten, og hvorfor netop den i den her situation? At alle tre er til stede, er ikke en pointe i sig selv.

Se sammenhængen

Fra virkemiddel til vurdering

Figuren viser bevægelsen i analysen af én appel. Du begynder ved det, du kan pege på i teksten, og slutter med din vurdering.

VirkemiddelDet, du kan pege på: et ord, et tal, et billede eller en titel.
AppelDet, virkemidlet taler til: tillid (etos), fornuft (logos) eller følelser (patos).
VirkningDet, appellen gør ved modtageren, og hvordan det tjener afsenderens hensigt.
VurderingOm appellen virker, og på hvem, i netop den situation.

Samme vej med ord: Fire led i rækkefølge: først virkemidlet, det konkrete sted i teksten; så appellen, altså om stedet taler til tillid, fornuft eller følelser; så virkningen på modtageren og afsenderens hensigt; og til sidst vurderingen af, om appellen virker, og på hvem.

Se forskellen

Samme påstand, tre appeller

Påstanden

Forskellen mellem de tre bliver tydelig, når du ser den samme påstand begrundet på tre måder. Påstanden er her: “Skolens bibliotek bør holde åbent efter sidste time.” Sætningerne er skrevet til denne side. En lignende påstand om længere åbent på skolens bibliotek bliver bygget op med Toulmins model i guiden til analyse af argumenter.

Begrundet med etos

“Jeg har været skolens bibliotekar i tolv år, og i hver eksamensperiode ser jeg elever vende om i døren, fordi vi lukker.” Afsenderen bygger på sin rolle og sin erfaring. Du skal tro på hende, fordi hun har set det.

Begrundet med logos

“Biblioteket lukker, kort efter at sidste time slutter. Mange elever har arbejde eller træning om eftermiddagen, så et bibliotek, der kun er åbent i skoletiden, hjælper dem, der i forvejen har tid, og ikke dem, der har brug for det.” Afsenderen giver en årsag og en følge. Du skal være enig, fordi det hænger sammen.

Begrundet med patos

“Forestil dig en 3.g’er, der skriver sin store opgave ved køkkenbordet, mens hendes småsøskende ser tegnefilm ved siden af.” Afsenderen giver dig ét menneske at se for dig. Du skal føle, at det er urimeligt.

Hvad eksemplet viser

Påstanden er den samme hele vejen. Det er begrundelsen, der skifter, og med den skifter det, modtageren skal reagere med: tillid, fornuft eller følelse. Det er præcis den forskel, du skal kunne vise i en tekst, der ikke er skrevet til formålet.

Før du går i gang

Appelform eller virkemiddel?

Et virkemiddel er det konkrete, du kan pege på i teksten: et ord, et tal, et billede, en titel. Appelformen er det, virkemidlet appellerer til. Lex kalder etos et retorisk virkemiddel, og vejledningerne i engelsk nævner appelformerne blandt de retoriske virkemidler, så det er ikke forkert at kalde dem det. Men i din analyse er det en fordel at skille dem ad. Skriv først virkemidlet, så appellen og til sidst virkningen.

Hensigten afgør, om noget er en appel. Der er kun tale om en appelform, når afsenderen prøver at overbevise dig med den. Et tal, der bare står som baggrund, er en oplysning. En følelse, du selv får, uden at afsenderen har villet det, er din reaktion. Begge dele kan du nævne, men de er ikke appeller.

Appelformerne er lette at finde i tekster, der tydeligt vil overbevise nogen om noget. Vejledningen til dansk A peger selv på taler og argumenterende tekster som reklame- og kampagnemateriale og debatindlæg, når den nævner tekster, der egner sig til retorisk analyse.

I en novelle eller et digt er der sjældent en afsender, der vil overbevise dig om noget, og så giver appelformerne dig ikke meget at skrive om. Brug hellere fortolkningens egne begreber. Men holder en person i en roman en tale, eller vil et digt tydeligt have dig til at mene noget, kan du godt bruge appelformerne på netop det sted.

Appelform 1 af 3

Etos: afsenderens troværdighed

Etos er den tillid, afsenderen vinder hos modtageren. Ordet er græsk og betyder karakter, og det ligner etik, men det er ikke det samme: etos er bredere end moral. Ifølge Aristoteles skal taleren vise, at hun er dygtig (arete, ordret dyd), klog (phronesis) og vil sit publikum det godt (eunoia). Lex kalder dem de tre etos-dyder, og Aristoteles satte etos over de to andre appelformer.

Etos-dyderne giver dig tre spørgsmål til teksten. Viser afsenderen, at hun ved noget om sagen? Træffer hun fornuftige valg? Og virker hun, som om hun vil modtageren det godt? Er svaret nej til ét af dem, halter etos, uanset hvor fin titlen er.

Hensigten gælder også her. At en tekst er skrevet af en læge, er ikke i sig selv en appel. Det bliver det, når lægen bruger sin rolle til at få dig til at tro på budskabet.

Seks måder at bygge etos på

Her er seks greb, du kan lede efter. Eksemplerne er skrevet til denne side.

Rollen

Afsenderen præsenterer sig ved det, hun arbejder med eller er valgt til: “Som skolesygeplejerske taler jeg hver uge med elever, der ikke kan sove om natten.” Rollen giver forventningsetos. Resten af teksten skal vise, at hun lever op til den.

Erfaringen

Afsenderen har selv prøvet det, hun taler om: “Jeg har selv taget nattevagter ved siden af gymnasiet.” Erfaring kan bygge etos og patos i samme sætning, fordi den både gør afsenderen troværdig og vækker medfølelse.

Moralen

Afsenderen viser, at hun står for noget: “Jeg sagde nej til min bonus, fordi den kom fra besparelser på hjemmeplejen.” Moralen bliver tit tydelig, når modparten står ved siden af som den, der ikke gjorde det samme.

Fagsproget

Fagord viser, at afsenderen kender feltet, men de viser også, hvem hun skriver til. En overlæge, der skriver “kardiovaskulær sygdom” i et læserbrev, taler til kollegerne. Skriver hun “hjertesygdom”, har hun valgt at tage alle læserne med. Spørg, hvilket valg teksten træffer, og hvad det koster.

Fællesskabet

Afsenderen gør sig til en af modtagerne. Lex beskriver, hvordan taleren vinder velvilje ved at tilpasse sproget til tilhørernes alder, egn og sociale klasse. Læg mærke til ordet “vi”: hvem er med i det, og hvem står udenfor?

Lånt etos

Afsenderen låner troværdighed hos en anden: en forsker, der bliver citeret, en kendt person i en reklame eller en influencer, der anbefaler et produkt. Et kendt ansigt hjælper kun, hvis det passer til sagen. En fodboldspiller sælger fodboldstøvler lettere end en pensionsopsparing.

Forventningsetos og situationsetos

Et undervisningsforløb på EMU, Undervisningsministeriets portal for lærere, delte etos i forventningsetos, situationsetos og slutetos. Forventningsetos er den troværdighed, afsenderen har, før du har læst et ord: titlen, navnet, det sted, teksten står. Situationsetos er den, teksten selv bygger undervejs, og slutetos er indtrykket bagefter. I analysen er det situationsetos, du kan skrive om, for den kan du pege på i teksten.

Forskellen er gammel. For Aristoteles var etos kun det, taleren skabte med sine ord i selve talen. Romerske retorikere regnede derimod med, at talerens baggrund påvirker tilliden. Forventningsetos er altså den romerske side og situationsetos den aristoteliske.

Pas på med faktaboksen. Står der under et debatindlæg, at skribenten er overlæge, er det som regel avisens oplysning og ikke et greb i teksten. Den giver forventningsetos. Nævner skribenten selv sin rolle inde i teksten, er det situationsetos, og så er det et valg, du kan analysere.

Forventningsetos kan også være negativ. Forestil dig en rektor, der skal forklare elevrådet, hvorfor mobiltelefonerne skal i skabet i timerne. Mange i salen er imod, før hun åbner munden. Hun må bygge situationsetos op, fx ved at vise, at hun har lyttet til elevernes indvendinger.

Nuancen, der imponerer

Etos har tre tidspunkter

Det, der adskiller en stærk besvarelse, er ofte, at den ser etos som noget, der ændrer sig undervejs, ikke som en fast egenskab.

Opdelingen stammer fra retorikeren James McCroskey, der skelnede mellem de tre i 1981. Lex’ artikel om etos kalder dem start-etos, etos afledt af selve talen og slut-etos.

Start-etos (på engelsk initial ethos) er den troværdighed, afsenderen har, før hun siger noget, fra sin titel, sit ry eller sin position.
Afledt etos er den, hun bygger op undervejs, ved at virke saglig, vise viden eller inddrage troværdige kilder.
Slut-etos er det indtryk, modtageren sidder tilbage med. Det kan være højere eller lavere end udgangspunktet.

Når du kan vise, at en afsender med lav start-etos bygger afledt etos op gennem teksten, analyserer du. Når du bare skriver “afsenderen har etos”, gør du ikke.

Start-etos svarer til det, mange kalder forventningsetos, og den afledte etos til situationsetos. Brug de ord, din lærer bruger, men vis bevægelsen.

Jeg bliver ikke imponeret af en liste med ti steder, hvor der er etos. To steder, du kan forklare, er nok, og tvivlstilfældene kan du lade ligge. Skriv heller ikke, at teksten mangler etos. Selv en tør pressemeddelelse giver et billede af sin afsender: grundig, upersonlig, måske kedelig. Det billede er også etos.

Spørg derefter, om appellen giver mere tillid hos netop den modtager, teksten taler til. Brug etos-dyderne. Virker afsenderen dygtig for dem, eller taler hun hen over hovedet på dem? Virker hun klog, eller lover hun mere, end hun kan holde? Og tror de på, at hun vil dem det godt? En appel, der giver tillid hos én gruppe, kan koste tillid hos en anden.

Selvros er et særligt tilfælde. Den kan gøre afsenderen til grin hos nogle og til en vinder hos andre. En rapper, der fortæller, hvor meget han tjener, taler til sine fans, ikke til dig, der synes, det er pinligt. Skriv derfor, hvem appellen virker på, og hvem den skubber væk.

Appelform 2 af 3

Logos: fornuften og argumenterne

Logos er appellen til modtagerens evne til at tænke efter. Afsenderen giver grunde, tal og eksempler, så du selv kan følge vejen fra grund til påstand. Hos Aristoteles er logos beviset i selve talen, og ordet betød for ham i reglen et argument, altså en påstand, der bliver begrundet.

Retorik er ikke matematik. Lex forklarer, at retorikken arbejder med det sandsynlige, og at et belæg skal være noget, publikum kan acceptere. En taler kan derfor virke logisk uden at være det, fx ved at henvise til statistik eller stille sine punkter op i en liste.

Aristoteles havde et navn for den retoriske slutning: entymemet. Det er retorikkens sidestykke til logikkens slutning, men der står ikke nødvendigvis to præmisser. Senere retorikere forstod det som en forkortet slutning. “Hun har trænet hver dag i et år, så hun kan godt klare et maraton” hviler på en præmis, ingen siger højt: at den, der træner, bliver stærk nok. Den tavse præmis er tit dér, hvor argumentet halter.

Tre måder at bygge logos på

Tre greb går igen. Eksemplerne er skrevet til denne side.

Tal og undersøgelser

Tal, procenter og henvisninger til forskning er logos, du kan få øje på med det samme. Spørg, hvad tallet skal bevise, og om teksten siger, hvem der har målt det. En modtager, der ikke kan se, hvor tallet kommer fra, har lettere ved at afvise det.

Synlige begrundelser

Kig efter de små ord, der binder en påstand til en grund: “så”, “altså”, “og derfor”, “det betyder, at”. De viser, at afsenderen vil have dig til at følge en tankegang, trin for trin, og ikke bare tro på hende.

Modpartens selvmodsigelse

Afsenderen viser, at modparten siger to ting, der ikke kan passe på én gang. Forestil dig et læserbrev: “Kantinen skriver på tavlen, at den vil have os til at spise sundt, men den billigste vare i køleskabet er sodavand.” Læseren kan selv se, at det ikke hænger sammen.

En sammenligning kan være et argument og et billede på én gang: “At lukke svømmehallen er at spare på redningsvesten.” Kan du ikke afgøre, hvad den er, så beskriv, hvad den gør ved læseren, og lad etiketten ligge.

Spørg, hvad der er tilbage, når modtageren har tænkt sig om. Står der så et argument, hun selv kan følge, står appellen fast. Står der kun en stemning og et kendt navn, er den skrøbelig. Mere logos er ikke altid bedre: i øveteksten længere nede står logos i ét afsnit, og det er nok, for tal og beregninger havde skubbet billedet af børnene i baggrunden.

Prøv argumentet af. Hvis grunden er sand, følger påstanden så? “Min fætter fik aldrig lektiehjælp og klarede sig fint, så lektiehjælp er spild af tid” bygger en regel på én person. Sådan et argument kan godt overbevise en træt læser, og netop derfor er det et godt sted at vurdere.

Et tal kan også være valgt, så sagen ser bedre ud, end den er: afsenderen viser de tal, der passer, og tier om resten. Appellen er stadig logos, men den holder kun, til nogen spørger efter de tal, der mangler. Til prøven kan du sjældent tjekke tallene selv, så vurdér ud fra teksten: passer tallet til påstanden, siger teksten, hvor det kommer fra, og handler det om netop den sag?

Vil du gå logos efter i sømmene, så brug Toulmins model. Påstanden er det, afsenderen vil have dig til at mene, belægget det, hun begrunder med, og hjemlen den regel, ofte underforstået, der binder dem sammen. Hertil kommer styrkemarkøren (“sandsynligvis”, “altid”), gendrivelsen, hvor afsenderen tager en indvending i forkøbet, og rygdækningen, der støtter hjemlen.

Modellen viser også de to andre appelformer. Er belægget en person og ikke en kendsgerning, fx “Som brandmand i tyve år ved jeg, at røgalarmen redder liv”, er det etos, der holder argumentet oppe. Og Lex peger på, at følelser kan være præmisser: kender afsenderen modtagernes uro, kan hun bruge den som grund, fx når forældrenes bekymring for skolevejen skal få kommunen til at bygge en cykelsti. Følelsen er en del af argumentet og ikke et kneb i sig selv. Hele metoden står i guiden til analyse af argumenter.

Appelform 3 af 3

Patos: følelserne

Patos er appellen til modtagerens følelser. Ordet er græsk og betyder følelse eller lidelse. En tekst, der rører dig, får dig lettere til at lytte og handle, og derfor er patos ikke et tegn på svaghed. I antikkens retorik hørte følelse og fornuft sammen, skriver Lex.

Aristoteles gennemgår følelserne parvis i anden bog af sin “Retorik” (kapitel 2-11): vrede og ro, venskab og fjendskab, frygt og mod, skam og skamløshed, venlighed og uvenlighed, medlidenhed og harme, misundelse og kappelyst. Hans pointe er, at en følelse bygger på en forestilling, og at taleren kan ændre forestillingen. Frygt er fx ubehag ved forestillingen om en ulykke, der kan ramme én. Derfor viser en advarsel dig ulykken, før den er sket.

Otte måder at vække følelser på

Grebene kan stå alene eller sammen. Eksemplerne er skrevet til denne side.

Ladede ord

Ord med plus eller minus på: “vores unge”, “et svigt”, “en kæmpe fejl”. Læg også mærke til udsagnsordene. “Nedlægge” og “samle” kan beskrive den samme beslutning om to skoler, men de føles forskelligt.

Billeder i sproget

Metaforer og besjælinger gør en sag til noget, du kan se for dig: “Skolen er ved at blive en fabrik, der spytter karakterer ud.” Spørg, hvad billedet sammenligner med, og hvilken følelse den ting har i forvejen. En fabrik er kold og ens, og det smitter af på skolen.

Den ene person

Du kan ikke føle med tusind mennesker på én gang, men du kan føle med én. Derfor giver mange tekster tallet et ansigt. Et tal over elever med eksamensangst er logos. Historien om én elev, der ikke kan åbne opgaven, er patos.

Afsenderens egne følelser

Når afsenderen fortæller, hvad hun selv følte, bliver det lettere for dig at føle det samme: “Jeg blev så vred, da jeg læste brevet, at jeg måtte gå en tur.” Samme greb kan give etos, fordi du tror mere på en afsender, der selv er ramt.

Humor og ironi

Ironi kan få modpartens forslag til at lyde tåbeligt: “Byrådets plan er genial. Færre svømmetimer giver færre våde håndklæder.” Spørg, hvem der griner. Den, der i forvejen er imod lukningen, nikker. Den, der stemte for, føler sig gjort til grin og lytter mindre.

Fotos og tegninger

I en tekst, der vil overbevise, er billedet sjældent pynt. Spørg, om det skal bevise noget eller røre dig. Et kort over en by informerer. Et barn i ruinerne af den samme by vil have en følelse ud af dig.

Lyd og billede i film

Når teksten er en film, sidder patos tit i klipningen, i nærbillederne og i musikken. Musikken kan lægge en stemning ind, som ordene aldrig siger. Læg mærke til, hvornår den kommer ind, og hvad der bliver sagt lige da.

Stemmen og kroppen

I en tale betyder fremførelsen meget: pauser, en stemme, der knækker, en knyttet hånd. Når taleren selv bliver rørt, kan publikum både føle med og få mere tillid til, at hun mener det.

Billedsprog og ironi kan også være patos. Vælg de steder, hvor du kan pege på et ord eller et billede og sige, hvad det gør.

Et emne kan være følelsesladet i sig selv. Krig og kræft rører de fleste. Men det er ikke en analyse at skrive, at emnet er følelsesladet. Analysen er at vise, hvilke ord eller billeder afsenderen vælger for at forstærke følelsen, og hvad hun vil have dig til at gøre med den.

Følg følelsernes rækkefølge. Mange taler begynder i mørket og slutter i lyset: først det, der er gået galt, så det, der kan blive bedre. Zelenskyjs tale længere nede går fra ødelæggelserne til genopbygningen og ender med et lys i de danske hjem.

Følelsen skal passe til sagen. Er den større end sagen, tipper den, og modtageren trækker på smilebåndet eller føler sig presset. Spørg også, hvem den vil ramme, for en appel, der preller af på én gruppe, kan virke stærkt på en anden. Men følelser er ikke manipulation i sig selv. Lex fortæller om sofisten Gorgias, der brugte publikums følelser helt ud til grænsen af manipulation, og peger på en berygtet krigstale, hvor det manipulerende var de bevidste løgne og syndebukken, ikke følelserne. Spørg derfor, om følelsen hænger på en virkelig sag.

Eksempel · patos

Fra mærkat til analyse

Forestil dig en tale, der åbner med et navngivet barn og et konkret tab. Forskellen mellem de to elever ligger ikke i, om de ser patos. Det gør de begge. Den ligger i, om de kan vise, hvad den gør.

Mærkaten

“Afsenderen bruger patos, fordi hun skriver om et barn.” Sandt, men tomt. Det kobler ikke til et virkemiddel, og det siger intet om, hvad appellen gør.

Analysen

“Ved at åbne med barnets navn og et konkret tab gør afsenderen et abstrakt problem personligt. Det er det konkrete eksempel, der er virkemidlet, og patosappellen får os til at føle problemet, før vi bliver bedt om at tage stilling. Den er stærk her, fordi den hænger på en virkelig sag og ikke på løse følelsesord.”

Den anden besvarelse nævner virkemidlet, funktionen og hensigten. Det er den bevægelse fra hvad til hvordan og hvorfor, censor leder efter i en retorisk analyse.

Samme greb på en cigaretpakke

Reklamer og kampagner er også tekster, du kan analysere retorisk, og kravet er det samme. Tag en af EU’s advarsler på cigaretpakker. Under et billede af et lille barn, der græder, mens en voksen puster røg ud lige ved siden af, står der: “Din røg skader dine børn, din familie og dine venner.”

Mærkaten: “Advarslen bruger patos, fordi billedet er trist.”
Analysen: “Billedet og ordet ‘din’ er virkemidlerne. Advarslen taler ikke om rygerens egne lunger, men om barnet ved siden af, og ‘din røg’ gør rygeren til den, der skader. Patosappellen er skyld, og den er sværere at trække på skuldrene af end en risiko for én selv.”

Mærkaten nævner en følelse. Analysen viser, hvilket billede og hvilket ord der skaber den, og hvordan den skal få rygeren til at stoppe. Sådan arbejder du videre i en reklameanalyse.

Timing

Kairos: det rette øjeblik

Kairos er græsk og betyder det rette øjeblik. I retorikken er det den anledning, der gør det muligt at sige noget, og som samtidig sætter grænser for, hvad der passer sig (Silva Rhetoricae). Grækerne gjorde endda Kairos til en person, et væsen, der er væk i samme øjeblik, han kommer, og billedhuggeren Lysippos lavede en statue af ham (Tortzen).

Kairos er ikke en af Aristoteles’ tre appelformer, så kald den ikke den fjerde. Brug den som et spørgsmål til hele situationen: Hvorfor bliver det sagt nu, her og til netop dem? Og passer ordene til anledningen? Det passende hed aptum eller decorum på latin, og derfor hænger kairos tæt sammen med det retoriske pentagram længere nede.

Du finder kairos to steder. I selve teksten, når afsenderen gør nu til et argument: EU’s advarsel på cigaretpakker beder rygeren stoppe “i dag”. Og i situationen, når teksten rammer et øjeblik, hvor modtageren kan handle: Volodymyr Zelenskyj talte til Folketinget, mens krigen stod på, og bad om beslutninger, Danmark kunne træffe med det samme.

I din egen tekst er kairos et spørgsmål om timing og tone. En tale, der er rigtig til en fest, kan være forkert ved en begravelse, selv om ordene er de samme.

Et skridt videre

Når appelformerne spiller sammen

De fleste tekster bruger alle tre appelformer, og de virker sjældent hver for sig. Én appelform kan sætte en anden i gang, og det er dét samspil, der løfter en analyse fra remse til pointe. Tre koblinger går igen:

Logos hæver etos. Når afsenderen tydeligt har gjort sit arbejde med tal og kilder, virker hun også mere troværdig. Det stærke argument smitter af på tilliden.
Logos kan vække patos. Et dokumentarisk billede fra en katastrofe er både bevis og følelse på én gang. Det samme tal kan ramme både fornuft og mave.
Patos kan styrke eller svække etos. Ægte følelse kan gøre afsenderen nærværende. Men virker den overdrevet eller upassende, mistænker modtageren manipulation, og tilliden falder.

Når du kan vise, at ét greb gør to ting på én gang, er du forbi mærkaten. Det er præcis dér, en besvarelse holder op med at ligne alle de andres.

Én sætning kan rumme to appeller. “Som mor til to og læge på en børneafdeling kan jeg sige, at det her rammer de mindste først.” Rollen giver etos, og “de mindste” vækker omsorg. Skriv begge dele, og forklar, hvordan de støtter hinanden.

Spørg også, hvilken appelform der fører, for det siger noget om, hvad teksten vil. Vil den have dig til at forstå noget, fører logos tit. Vil den have dig op af stolen i dag, fører patos, og så bliver det interessant, om der er argumenter nok under følelsen til, at den ikke bare er et skub.

Situationen

Appelformer sidder aldrig i et tomrum: det retoriske pentagram

En patosappel er ikke stærk eller svag i sig selv. Den er stærk eller svag i en bestemt situation og over for en bestemt modtager. Det er pointen i det retoriske pentagram, der binder fem punkter sammen: afsender, modtager, emne, situation og sprog. Ændrer du ét punkt, flytter de andre sig med. En statsministers nytårstale og en brudgoms tale bruger begge patos, men situationen afgør, hvad der virker, og hvad der falder til jorden.

Modellen kaldes tit Ciceros pentagram, men den er dansk, og Cicero tegnede den aldrig. Den bygger på hans tanker om det passende i “De oratore” fra omkring 55 f.Kr. (Lex).

Derfor begynder en retorisk analyse tit med talens genre. Den informative tale vil oplyse. Den politiske tale vil overbevise. Lejlighedstalen vil samle et fællesskab om en anledning. En tale kan rumme flere sider, men én dominerer, og genren sætter målestokken for dine iagttagelser: skræmmebilleder kan være helt ved siden af i en mindetale og helt centrale i en valgtale.

Set med censorblik er pentagrammet det, der løfter en iagttagelse til en analyse. “Taleren bruger etos” siger ikke meget. “Taleren låner troværdighed fra sit embede, fordi situationen kræver ro” kobler appellen til afsender og situation. Vil du mærke forskellen på egen krop, så prøv en øvelse fra min undervisning: vælg en umulig påstand, og skriv tre argumenter for den, ét for hver appelform. Du opdager hurtigt, at logos kræver et belæg, etos en afsender og patos en modtager, der kan mærke noget.

Slå op

Appelformer i genrerne

Grebet er det samme i alle genrer, men appellerne ligger forskellige steder. Åbn den genre, du arbejder med.

En tale hører du, og derfor tæller stemmen, pauserne og blikket med. Tilhørerne påvirker også hinanden: klapsalver og jubel giver taleren medvind, mens tavshed kan få en pointe til at falde. I en lejlighedstale som en nytårstale eller en festtale er patos næsten ikke til at komme uden om, skriver Lex. Se hele fremgangsmåden i retorisk analyse.

De tre genrer er skrevet for at flytte læserens mening, så du kan lede efter alle tre appelformer. Faktaboksen eller bylinen under teksten giver forventningsetos, men det er teksten selv, du skal analysere. I kronikken har skribenten plads til at bygge logos op over flere afsnit, mens debatindlægget tit er kort og skarpt. Skriver du selv, så se guiden til den argumenterende artikel.

Klummen er skrevet for at underholde lige så meget som for at overbevise, så humoren er tit dens patos.

Essayet tænker højt. Jeget er med hele vejen, så din analyse handler mere om, hvem skribenten fremstiller sig som, og mindre om argumenter. Vil essayet ikke overbevise dig om noget bestemt, er appelformerne ikke det rette redskab.

Handler reklamen om selve varen, har logos plads: et batteri, der holder længere, en bil, der bruger mindre benzin. Læg mærke til, om der står, hvem der har målt det.

Andre reklamer handler om firmaet mere end om varen. Der er ikke stor forskel på to liter mælk, så reklamen fortæller om køerne og landmanden og bygger etos om mærket. Nogle firmaer laver kampagner for en god sag, og så låner mærket sagens gode ry. Carlsbergs indrømmelse længere nede bygger også etos om mærket, men ad en anden vej.

Lånt etos er et klassisk reklamegreb: en kendt person bruger produktet, eller en influencer anbefaler det. Og mange reklamer sælger en følelse mere end en vare. L’Oréal solgte stolthed, og den følelse har hængt ved mærket siden 1971.

Mange reklamer siger aldrig “køb”. Påstanden er underforstået, og det, du ser, er grunden til at købe: et smil, en test, et før og efter. I et reklamebillede kan appellen stå i teksten, i billedet eller opstå mellem de to. Læs mere i reklameanalyse og billedanalyse.

En kampagne vil have dig til at gøre noget: stoppe, melde dig, stemme. Logos står tit som en konsekvens: gør du ikke det her, sker der dette. Bygger kampagnen på frygt fra ende til anden, taler man om en skræmmekampagne, og EU’s billeder på cigaretpakker ligger tæt på.

En politiker, der kan grine af sig selv i en valgvideo, virker mindre fjern, og det er etos. Hold også øje med stråmanden: en fordrejet udgave af modstanderens synspunkt, som er let at slå ned.

Spørg, hvem der taler i filmen. Er det eksperter og tal på skærmen, er det logos. Er det instruktøren selv, der går rundt med kameraet og spørger, bygger filmen etos på hendes person. Er det musikken og ansigterne tæt på, er det patos. Mærk efter, hvor filmen vil have dig hen, og om den giver dig plads til at mene noget andet. Analyserer du hele filmen, så brug også dokumentarens egne begreber som fortæller og fremstillingsform.

Start med sidens formål: vil den sælge, skaffe nye elever eller give borgerne besked? Gå så siden igennem, som en besøgende gør: forsiden, billederne, knapperne. En efterskole, der vil have elever, viser unge i en kajak og citerer en tidligere elev: patos og lånt etos. En bank, der skriver “under tilsyn af Finanstilsynet” nederst på siden, bygger etos. Sæt appelform på hvert fund, og sig, hvordan det tjener formålet.

Forestil dig et foto fra en oversvømmelse: en mand vader gennem vand til livet med en ældre kvinde i armene. Som dokumentation viser billedet, hvor højt vandet står, og det er logos. Som billede får det dig til at føle med kvinden, og det er patos. Læs billedet som en tekst: Hvem står i centrum? Hvad er skåret væk? Hvor står kameraet, og hvordan påvirker det din følelse?

Eksempler fra virkeligheden

Fire rigtige tekster, analyseret

Sådan er de valgt

Her er appelformerne brugt på fire rigtige tekster. Citaterne er slået op i kilden, og kilderne står nederst på siden.

EU’s advarsler på cigaretpakker

EU’s kombinerede sundhedsadvarsler er de billeder og tekster, du kender fra cigaretpakker. Det danske sæt fra 2015 har 14 advarsler, og tilsammen bruger de alle tre appelformer. Advarsel 1, “Rygning er årsag til 9 ud af 10 tilfælde af lungekræft”, er logos: et tal, der skal bevise en sammenhæng. Advarsel 10, “Din røg skader dine børn, din familie og dine venner”, er patos: den flytter skaden fra rygeren selv til dem, han holder af. Advarsel 12 beder rygeren stoppe “i dag” og leve længe “for din families og dine venners skyld”, og på ét af dens billeder står en dreng alene ved en gravsten. Det er patos med kairos: tidspunktet er nu. Under hvert billede står et telefonnummer til Stoplinien, så modtageren får noget at gøre med det samme. Etos ligger i, at advarslen er officiel og står på selve pakken.

Carlsberg: “Probably not the best beer in the world”

I april 2019 vendte Carlsberg sit eget slogan på hovedet i Storbritannien. Siden 1973 havde øllet været “probably the best beer in the world”. Nu indrømmede reklamerne, at det nok ikke var, og firmaet betalte for at sprede kritiske opslag på Twitter om øllets smag. Samtidig blev øllet brygget om, og en ny emballage brugte 50 procent mindre plastik (Marketing Week 15-04-2019). Det er etos bygget gennem en indrømmelse: mærket viser, at det lytter, og de konkrete ændringer er logos, der skal gøre løftet troværdigt. Risikoen er, at modtageren husker kritikken og glemmer rettelsen.

L’Oréal Paris: “Because I’m worth it”

Sloganet blev skrevet i 1971 af tekstforfatteren Ilon Specht fra reklamebureauet McCann til hårfarven Préférence. I reklamen taler kvinden direkte til kameraet om, at hun er det værd. Appellen er patos: stolthed og selvværd. Den virker gennem identifikation, for sætningen står i første person, så seeren kan sige den med. Samtidig bygger mærket etos ved at stille sig på kvindens side, og en dyrere hårfarve bliver en belønning, man har fortjent.

Zelenskyj til Folketinget, 29. marts 2022

Ukraines præsident talte til Folketinget over en direkte forbindelse fra Kyiv. Den danske tekst er en tolkning, der er oversat to gange, så analysér grebene og indholdet, ikke de enkelte ord. Logos står i tallene. Zelenskyj regner universiteter, skoler og børnehaver sammen til “773 af den slags institutioner i alt”, og han fortæller, at mere end 90 procent af bygningerne i Mariupol er ødelagt. Patos står i de enkelte skæbner: børn, der blev samlet op i vejkanten ved siden af deres dræbte forældre. Talen er også tilpasset netop Danmark. Zelenskyj beder om flere sanktioner og et nej til russisk olie, og han beder Danmark lede genopbygningen af regionen Mykolajiv. Til sidst bruger han et dansk billede: stearinlys betyder hygge for danskere, og han beder de danske familier tænde et lys for de ukrainske døde. Det er patos, men også etos og kairos: han viser, at han kender sit publikum og sit øjeblik.

Prøven og årskarakteren

Appelformer til prøven i dansk og engelsk

I dansk står appelformerne direkte i læreplanen for dansk A på både stx og hf. Eleverne skal arbejde med “retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation”. Appelformerne alene er altså ikke en retorisk analyse, men de er ofte en stor del af den. Læreplanen nævner kommunikationssituationen og argumentationen i samme åndedrag, og dem finder du i guiderne til retorisk analyse og analyse af argumenter.

Til den skriftlige prøve skriver du på stx en analyserende, debatterende eller reflekterende artikel og på hf en analyserende eller debatterende artikel. Ordet appelformer står ikke altid i opgaven, men grebet bliver relevant, når opgaven spørger, hvordan en tekst vil påvirke sin modtager. Vejledningen til hf giver selv et eksempel på en analyserende artikel om “forskellige måder at påvirke modtageren på i klimadebatten”, og vejledningen til stx et eksempel om taler med politisk holdning, hvor eleven skal vurdere effekten af talerens humor.

Til den mundtlige prøve holder du et oplæg på 8-10 minutter, og resten er en faglig samtale om opgaven. Her skal du kunne pege på stedet i teksten: læs det korte citat op, og sig, hvad det gør. Det er dét, der skiller den, der har lært ordene, fra den, der kan bruge dem.

Til prøven må du kun bruge nettet til undervisningsmateriale fra dit hold, som ikke kan gemmes på din egen computer, og opslagsværker som Den Store Danske og Wikipedia må ikke åbnes. Du kan derfor sjældent tjekke et tal i teksten, og det er i orden: vurdér, om tallet passer til påstanden. Vil du have denne side med, så gem den på din computer i forvejen.

I engelsk gælder samme greb, men uden censorblikket herfra. Se retorisk analyse i engelsk og eksamen i engelsk.

Til prøven og i timen

Appelformer til prøven: gør, sig, vis

Gør

Find de to eller tre steder, hvor teksten tydeligt vil påvirke modtageren.
Skriv ud for hvert sted, hvilket ord, tal eller billede der skaber appellen.
Afgør, hvilken appelform der fører i teksten, og hvorfor den passer til netop den modtager.
Vurdér til sidst, om appellen virker, og på hvem.

Sig

“Afsenderen bygger [etos, patos eller logos] ved at [virkemiddel] i linje [x], og det skal få modtageren til at [handling eller holdning].”
“Det er [appelform], der fører i teksten, fordi [modtageren og situationen].”
I engelsk: “By [device] in line [x], the writer builds [ethos, pathos or logos] and makes the reader [reaction].”

Vis

Et kort citat med linjenummer for hver appel, du nævner.
Fagbegrebet i samme sætning som eksemplet, ikke i en liste for sig.
Ét citat, hvor appellen kunne give bagslag, og hos hvilken modtager.

Til årskarakteren: Brug appelformerne, når du selv holder oplæg i timen, og når du giver respons på en klassekammerats oplæg: hvor bygger hun etos, og hvor mister hun den?

Bygger på Læreplan for dansk A, stx 2026, Læreplan for dansk A, hf 2026 og Vejledning til dansk A, stx 2024, pkt. 2.2.5 og 4.2.

Øv dig

Øv dig: find appellerne selv

Læs debatindlægget herunder, og find appellerne selv, før du åbner facit. Teksten er skrevet til denne side. Sæt E, L eller P i margenen, og skriv ét ord om, hvilket greb det er.

Skrevet til øvelsen

Øvetekst: et debatindlæg

Luk ikke svømmehallen

Jeg har været livredder i byens svømmehal i to somre, og jeg går i 2.g på gymnasiet ti minutter derfra. Nu vil byrådet lukke hallen for at spare penge.

Byrådet siger, at flere børn skal lære at svømme. Så giver det ingen mening at lukke det sted, hvor de lærer det. Uden hallen skal skolerne køre eleverne til nabobyen, og så bliver en svømmetime til en halv skoledag i bus.

Hver lørdag morgen står en række femårige på kanten med vandvinger på armene og kigger ned i vandet, som om det var et hav. Et halvt år senere hopper de i. Det er dét, byrådet vil skære væk.

Vi, der bor her, har ikke mange steder at mødes. Svømmehallen er et af dem.

Byrådet stemmer om budgettet på torsdag. Stem nej til lukningen.

Første afsnit bygger etos. Afsenderen nævner sin erfaring som livredder og sin plads i byen. Hun ved, hvad hun taler om, og hun er en af os.

Andet afsnit er logos. Afsenderen viser en selvmodsigelse: byrådet vil have flere børn til at svømme, men lukker det sted, hvor de lærer det. Derefter kommer en følge: en svømmetime bliver til en halv dag i bus.

Tredje afsnit er patos. Ét konkret billede, børnene på kanten med vandvinger, gør sagen levende, og “skære væk” er et ladet udtryk for en beslutning om et budget.

Fjerde afsnit bygger etos gennem fællesskab. Afsenderen taler som en af de mange, der bor i byen, og om en værdi, de deler: at man har brug for steder at mødes.

Sidste afsnit er kairos. Afstemningen er på torsdag, så læseren kan nå at gøre noget. Påstanden står til sidst som en opfordring.

Hvilken appel fører i teksten? Patos i tredje afsnit, fordi billedet af børnene er det, læseren husker. Men patos står ikke alene: selvmodsigelsen i andet afsnit gør det svært at afvise følelsen som overdrevet.

Klik og se

Test dig selv

Vælg den rigtige sætning. Du får svaret med det samme.

Hvilken er rigtig?

Fælder

De fejl, der koster point

Mærkat uden virkemiddel. “Her er logos” uden at pege på argumentet eller tallet, der skaber det. Det er en konstatering, ikke en analyse.
Alle tre, lige meget. Du remser etos, patos og logos op uden at vægte. En god analyse viser, hvilken der fører i teksten, og hvorfor.
Patos som skældsord. Patos er ikke manipulation eller et svaghedstegn. Det er et legitimt greb, og spørgsmålet er, om det er forankret eller tomt.
Appelform uden afsender og situation. Den samme sætning virker forskelligt alt efter, hvem der siger den, til hvem og hvornår. Analysen skal hægtes på afsenderens hensigt.
Tal som baggrund. Ikke alle tal er logos. Et tal er først en appel, når afsenderen bruger det til at bevise noget.
“Teksten har ingen etos”. Enhver afsender giver et indtryk af sig selv. Skriv hellere, hvordan etos bliver bygget, eller hvor den svigter.
Emnet i stedet for sproget. At emnet er følelsesladet, er ikke en analyse. Peg på det ord eller billede, der skaber følelsen.

Se forskellen

Sådan lyder forskellen

✗ Afsenderen bruger etos.

✓ Afsenderen bygger etos ved at nævne sit arbejde som jordemoder tidligt i teksten, så læseren stoler på hendes råd.

Et begreb uden sted og virkning er en mærkat.

✗ Reklamen bruger patos, så den manipulerer.

✓ Reklamen vækker stolthed med en sætning i første person, og følelsen passer til produktet.

Patos er ikke manipulation i sig selv. Spørg, om følelsen hænger på noget virkeligt.

✗ Talen er trist, fordi den handler om krig.

✓ Talen vækker medlidenhed med ét billede: børnene i vejkanten ved deres dræbte forældre.

Emnet er ikke analysen. Peg på ordet eller billedet.

✗ Tallet 773 viser, at det er logos.

✓ Tallet 773 skal bevise, hvor store ødelæggelserne er, og gøre bønnen om sanktioner svær at afvise.

Sig, hvad tallet skal bevise, og hvem det skal overbevise.

Huskeregel

Appelformen er virkningen. Virkemidlet er beviset.

Tænk som en detektiv: det er ikke nok at sige, at der er patos i teksten. Du skal pege på sporet, og sporet er et ord, et tal eller et billede, som alle kan finde igen.

Handling

Hvad du kan gøre i morgen

Tag din tekst og find tre steder, hvor en appelform virker. Skriv ud for hvert: hvilket ord eller eksempel skaber den?
Skriv én sætning pr. sted om funktionen: hvad gør appellen ved modtageren, og hvordan tjener den afsenderens hensigt?
Afgør til sidst, hvilken appelform der fører i teksten. Det er din pointe, ikke at alle tre er der.

Det, jeg tit bliver spurgt om

De tre appelformer er etos, patos og logos. Etos er afsenderens troværdighed, patos er appellen til modtagerens følelser, og logos er appellen til fornuften gennem argumenter, tal og fakta. De stammer fra Aristoteles og bruges i næsten alle argumenterende tekster.

Forskellen ligger i, hvad de appellerer til. Etos handler om afsenderen: kan vi stole på hende? Patos handler om modtageren: hvad føler hun? Logos handler om sagen: holder argumentet? Den samme sætning kan rumme flere af dem på én gang.

Etos er afsenderens troværdighed. Den bygger på tre ting: om afsenderen ved noget om sagen, om hun træffer fornuftige valg, og om hun vil modtageren det godt. Etos er ikke fast: den kan være høj fra start på grund af titel eller ry, og den kan stige eller falde undervejs i teksten.

Patos er appellen til modtagerens følelser, fra vrede og frygt til håb og medfølelse. Den er ikke et svaghedstegn eller manipulation i sig selv. Spørgsmålet er, om den er forankret i en virkelig sag eller hænger på løse følelsesord.

Logos er appellen til fornuften. Afsenderen bruger argumenter, tal, eksempler og kilder for at fremstå logisk og holdbar. Bemærk, at en logos-appel ikke behøver at være sand: den skal blot virke fornuftig for at overbevise.

Ja, og det gør de fleste. Appelformerne spiller ofte sammen: et stærkt logos-argument kan hæve afsenderens etos, og et dokumentarisk billede kan være både logos og patos. En stærk analyse viser, hvordan de forstærker hinanden, og hvilken der fører i teksten.

Appelformer bruges til at forklare, hvordan en tekst prøver at overbevise sin modtager. I dansk skal du bruge dem til at vise sammenhængen mellem virkemiddel, appel og virkning: hvad gør teksten, og hvorfor virker det på netop den modtager?

I en artikel kan appelformer vise, hvordan skribenten skaber troværdighed, følelser eller fornuft. Et ekspertcitat kan styrke etos, et konkret eksempel kan skabe patos, og tal eller dokumentation kan skabe logos.

Retoriske appelformer er de tre klassiske måder at overbevise på: etos, patos og logos. De hører hjemme i retorisk analyse, men de bruges også i den argumenterende artikel og i taler, reklamer og debatindlæg.

På engelsk hedder de tre ethos, pathos og logos. I Børne- og Undervisningsministeriets vejledninger hedder appelformerne modes of appeal i engelsk A og B på stx og engelsk B på hf og modes of persuasion i engelsk A på hhx. I lærebøger ser du også rhetorical appeals og forms of appeal. Analysen er den samme som på dansk: vis virkemidlet, og vis virkningen.

Find tre steder, hvor teksten virker på dig. Skriv for hvert sted, hvilket ord, eksempel eller tal der skaber virkningen, og hvad appellen gør ved modtageren. Afgør til sidst, hvilken appelform der fører i teksten. Det er pointen, ikke at alle tre er til stede.

Ja, i den brede betydning. Lex kalder etos et retorisk virkemiddel, og vejledningerne i engelsk nævner appelformerne blandt de retoriske virkemidler. I din analyse er det alligevel en fordel at skille dem ad: virkemidlet er det konkrete, du kan pege på, fx et tal, et ladet ord eller et billede, og appelformen er det, virkemidlet appellerer til.

Det er etos før og under teksten. Forventningsetos er den troværdighed, afsenderen har, før modtageren læser eller hører et ord, fx fra en titel eller et kendt navn. Situationsetos er den, teksten selv bygger undervejs. De svarer omtrent til det, Lex’ artikel om etos kalder start-etos og afledt etos efter James McCroskey.

Det er Aristoteles’ tre krav til en troværdig taler: at hun er dygtig (arete), klog (phronesis) og vil sit publikum det godt (eunoia).

Lånt etos er troværdighed, afsenderen henter hos en anden: en ekspert, der bliver citeret, eller en kendt person, der anbefaler et produkt. Det virker kun, hvis modtageren selv stoler på den, der lånes fra.

Kairos betyder det rette øjeblik. Det er ikke en af Aristoteles’ tre appelformer, men et spørgsmål om timing: hvorfor bliver det sagt nu, og passer ordene til anledningen?

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Aristoteles: Retorik, bog 1, kapitel 2, og Retorik, bog 2, kapitel 2-11, engelsk oversættelse ved W. Rhys Roberts, The Internet Classics Archive
Lex: etos, patos og logos (i retorikken)
Lex: det retoriske pentagram og retorik
Silva Rhetoricae, Brigham Young University: kairos
Chr. Gorm Tortzen: Kairos, Aigis 2007,2, Københavns Universitet
EMU, Undervisningsministeriet: Sådan opbygger man troværdighed (dansk, retorisk analyse; arkiveret udgave fra 15. februar 2025, siden er fjernet fra emu.dk)
Læreplan for dansk A, stx (2026), pkt. 2.2 og 4.2
Læreplan for dansk A, hf (2026), pkt. 2.2 og 4.2
Vejledning til dansk A, stx (2024), pkt. 2.2.5, 4.2.1 og 4.2.5
Vejledning til dansk A, hf (2024), pkt. 4.2.5
Vejledningerne til engelsk A stx, engelsk B stx, engelsk B hf og engelsk A hhx (alle 2025), afsnittet om ikke-fiktive tekster
EU-Kommissionen: Kombinerede sundhedsadvarsler til røgtobak, Danmark (2015)
Marketing Week: Carlsberg admits it probably isn’t the best beer in the world (15. april 2019)
L’Oréal Paris: The final copy of Ilon Specht
Danske Taler: Volodymyr Zelenskyjs tale til Folketinget (29. marts 2022)

Hænger sammen med

Videre læsning

Næste skridt

Appelformer er sjældent hele opgaven. De er en del af den retoriske analyse, hvor de skal ses sammen med argumentationen, og de bruges også i den argumenterende artikel og essayet. Start med øvelsen ovenfor: find ét virkemiddel, én appel og én virkning. Hvis du hjælper som forælder, så spørg: “Hvad i teksten skaber appellen?” og “Hvad gør den ved modtageren?” Så støtter du analysen uden at skrive den for eleven.

Start Kompasset