Dansk · retorisk analyse
Appelformer, set med censorblik
Etos, patos og logos er det letteste at lære og det sværeste at bruge. Mange sætter mærkater: “her er patos”. Men en appelform er ikke noget i sig selv. Den er en virkning af et virkemiddel, og det er virkningen, jeg som censor leder efter. Her er forskellen på at pege og at analysere.
Kort svar
De tre appelformer er etos, patos og logos. Etos er afsenderens troværdighed, patos er appellen til modtagerens følelser, og logos er appellen til fornuften gennem argumenter, tal og fakta. De stammer fra Aristoteles, og de fleste tekster bruger alle tre, men sjældent lige meget. Pointen i en analyse er ikke at pege på dem, men at vise, hvilket virkemiddel der skaber appellen, hvad den gør ved modtageren, og hvilken der bærer teksten. Vil du tjekke begreberne ved siden af denne guide, så se Lex om etos, Lex om logos og Danske Talers undervisningsmateriale om etos, patos og logos.
De tre
Hvad de tre appelformer er
De stammer fra Aristoteles og beskriver tre måder, en afsender kan overbevise på. De fleste tekster bruger alle tre, men sjældent lige meget.
- Etos appellerer til afsenderens troværdighed. Hvorfor skal vi tro på netop den her afsender?
- Logos appellerer til modtagerens fornuft. Argumenter, fakta, tal og logik.
- Patos appellerer til modtagerens følelser. Alt fra vrede og frygt til håb og medfølelse.
Så langt kommer de fleste. Det næste skridt er der, hvor analysen begynder, og hvor pointene hentes.
Set fra stolen
Det første en censor kigger efter
En appelform opstår ikke af sig selv. Den er virkningen af et konkret valg i teksten: et ord, et eksempel, et tal, en kilde. Derfor kigger jeg efter tre ting, og de afgør, om det er analyse eller bare en mærkat.
- Kobler du appelformen til et virkemiddel? Ikke “her er patos”, men hvad i teksten der skaber den: det personlige eksempel, det ladede ord, billedet.
- Forklarer du funktionen? Hvad gør appellen ved modtageren, og hvordan tjener den afsenderens hensigt? En appelform uden funktion er en konstatering, ikke en analyse.
- Vægter du dem? Hvilken appelform bærer teksten, og hvorfor netop den i den her situation? At alle tre er til stede, er ikke en pointe i sig selv.
Eksempel · patos
Fra mærkat til analyse
Forestil dig en tale, der åbner med et navngivet barn og et konkret tab. Forskellen mellem de to elever ligger ikke i, om de ser patos. Det gør de begge. Den ligger i, om de kan vise, hvad den gør.
Mærkaten
“Afsenderen bruger patos, fordi hun skriver om et barn.” Sandt, men tomt. Det kobler ikke til et virkemiddel, og det siger intet om, hvad appellen gør.
Analysen
“Ved at åbne med barnets navn og et konkret tab gør afsenderen et abstrakt problem personligt. Det er det konkrete eksempel, der er virkemidlet, og patosappellen får os til at føle problemet, før vi bliver bedt om at tage stilling. Den er stærk her, fordi den hænger på en virkelig sag og ikke på løse følelsesord.”
Den anden besvarelse nævner virkemidlet, funktionen og hensigten. Det er den bevægelse fra hvad til hvordan og hvorfor, der løfter en retorisk analyse fra 7 til 10.
Nuancen, der imponerer
Etos har tre tidspunkter
Det, der adskiller en stærk besvarelse, er ofte, at den ser etos som noget, der ændrer sig undervejs, ikke som en fast egenskab.
- Initial etos er den troværdighed, afsenderen har, før hun siger noget, fra sin titel, sit ry eller sin position.
- Afledt etos er den, hun bygger op undervejs, ved at virke saglig, vise viden eller inddrage troværdige kilder.
- Slut-etos er det indtryk, modtageren sidder tilbage med. Det kan være højere eller lavere end udgangspunktet.
Når du kan vise, at en afsender med lav initial etos bygger afledt etos op gennem teksten, analyserer du. Når du bare skriver “afsenderen har etos”, gør du ikke.
Det de færreste tager med
Når appelformerne spiller sammen
De fleste tekster bruger alle tre appelformer, og de virker sjældent hver for sig. Én appelform kan sætte en anden i gang, og det er dét samspil, der løfter en analyse fra remse til pointe. Tre koblinger går igen:
- Logos hæver etos. Når afsenderen tydeligt har gjort sit arbejde med tal og kilder, virker hun også mere troværdig. Det stærke argument smitter af på tilliden.
- Logos kan vække patos. Et dokumentarisk billede fra en katastrofe er både bevis og følelse på én gang. Det samme tal kan ramme både fornuft og mave.
- Patos kan styrke eller svække etos. Ægte følelse kan gøre afsenderen nærværende. Men virker den overdrevet eller upassende, mistænker modtageren manipulation, og tilliden falder.
Når du kan vise, at ét greb gør to ting på én gang, er du forbi mærkaten. Det er præcis dér, en besvarelse holder op med at ligne alle de andres.
Fælder
Appelformer sidder aldrig i et tomrum: Ciceros pentagram
En patosappel er ikke stærk eller svag i sig selv. Den er stærk eller svag i en bestemt situation og over for en bestemt modtager. Det er pointen i Ciceros pentagram, der binder fem punkter sammen: afsender, modtager, emne, situation og sprog. Ændrer du ét punkt, flytter de andre sig med. En statsministers nytårstale og en brudgoms tale bruger begge patos, men situationen afgør, hvad der virker, og hvad der falder til jorden.
Derfor begynder en retorisk analyse tit med talens genre. Den informative tale vil oplyse. Den politiske tale vil overbevise. Lejlighedstalen vil samle et fællesskab om en anledning. En tale kan rumme flere sider, men én dominerer, og genren sætter målestokken for dine iagttagelser: skræmmebilleder kan være helt ved siden af i en mindetale og helt centrale i en valgtale.
Set med censorblik er pentagrammet det, der løfter en iagttagelse til en analyse. “Taleren bruger etos” siger ikke meget. “Taleren låner troværdighed fra sit embede, fordi situationen kræver ro” kobler appellen til afsender og situation. Vil du mærke forskellen på egen krop, så prøv en øvelse fra min undervisning: vælg en umulig påstand, og skriv tre argumenter for den, ét for hver appelform. Du opdager hurtigt, at logos kræver et belæg, etos en afsender og patos en modtager, der kan mærke noget.
De fejl der koster mest
- Mærkat uden virkemiddel. “Her er logos” uden at pege på argumentet eller tallet, der skaber det. Det er en konstatering, ikke en analyse.
- Alle tre, lige meget. Du remser etos, patos og logos op uden at vægte. En god analyse viser, hvilken der bærer teksten, og hvorfor.
- Patos som skældsord. Patos er ikke manipulation eller et svaghedstegn. Det er et legitimt greb, og spørgsmålet er, om det er forankret eller tomt.
- Appelform uden afsender og situation. Den samme sætning virker forskelligt alt efter, hvem der siger den, til hvem og hvornår. Analysen skal hægtes på afsenderens hensigt.
Handling
Hvad du kan gøre i morgen
- Tag din tekst og find tre steder, hvor en appelform virker. Skriv ud for hvert: hvilket ord eller eksempel skaber den?
- Skriv én sætning pr. sted om funktionen: hvad gør appellen ved modtageren, og hvordan tjener den afsenderens hensigt?
- Afgør til sidst, hvilken appelform der bærer teksten. Det er din pointe, ikke at alle tre er der.
Spørgsmål og svar
Det jeg oftest bliver spurgt om
Hvad er de tre appelformer?
De tre appelformer er etos, patos og logos. Etos er afsenderens troværdighed, patos er appellen til modtagerens følelser, og logos er appellen til fornuften gennem argumenter, tal og fakta. De stammer fra Aristoteles og bruges i næsten alle argumenterende tekster.
Hvad er forskellen på etos, patos og logos?
Forskellen ligger i, hvad de appellerer til. Etos handler om afsenderen: kan vi stole på hende? Patos handler om modtageren: hvad føler hun? Logos handler om sagen: holder argumentet? Den samme sætning kan rumme flere af dem på én gang.
Hvad er etos?
Etos er afsenderens troværdighed. Den bygger på, om afsenderen virker vidende, troværdig og værd at lytte til. Etos er ikke fast: den kan være høj fra start på grund af titel eller ry, og den kan stige eller falde undervejs i teksten.
Hvad er patos?
Patos er appellen til modtagerens følelser, fra vrede og frygt til håb og medfølelse. Den er ikke et svaghedstegn eller manipulation i sig selv. Spørgsmålet er, om den er forankret i en virkelig sag eller hænger på løse følelsesord.
Hvad er logos?
Logos er appellen til fornuften. Afsenderen bruger argumenter, tal, eksempler og kilder for at fremstå logisk og holdbar. Bemærk, at en logos-appel ikke behøver at være sand: den skal blot virke fornuftig for at overbevise.
Kan en tekst bruge flere appelformer på én gang?
Ja, og det gør de fleste. Appelformerne spiller ofte sammen: et stærkt logos-argument kan hæve afsenderens etos, og et dokumentarisk billede kan være både logos og patos. En stærk analyse viser, hvordan de forstærker hinanden, og hvilken der bærer teksten.
Hvad bruges appelformer til?
Appelformer bruges til at forklare, hvordan en tekst prøver at overbevise sin modtager. I dansk skal du bruge dem til at vise sammenhængen mellem virkemiddel, appel og virkning: hvad gør teksten, og hvorfor virker det på netop den modtager?
Hvad er appelformer i en artikel?
I en artikel kan appelformer vise, hvordan skribenten skaber troværdighed, følelser eller fornuft. Et ekspertcitat kan styrke etos, et konkret eksempel kan skabe patos, og tal eller dokumentation kan skabe logos.
Hvad er retoriske appelformer?
Retoriske appelformer er de tre klassiske måder at overbevise på: etos, patos og logos. De hører hjemme i retorisk analyse, men de bruges også i argumenterende artikel, taler, reklamer og debatindlæg.
Hvad hedder appelformer på engelsk?
På engelsk møder du ofte ordene modes of persuasion eller rhetorical appeals. Etos, patos og logos kaldes typisk ethos, pathos og logos. I dansk analyse er det dog vigtigere at forklare virkningen end at oversætte begrebet.
Hvordan finder jeg appelformerne i en tekst?
Find tre steder, hvor teksten virker på dig. Skriv for hvert sted, hvilket ord, eksempel eller tal der skaber virkningen, og hvad appellen gør ved modtageren. Afgør til sidst, hvilken appelform der bærer teksten. Det er pointen, ikke at alle tre er til stede.
Appelformer er sjældent hele opgaven. De er en del af den retoriske analyse, den argumenterende artikel og essayet. Start med øvelsen ovenfor: find ét virkemiddel, én appel og én virkning. Hvis du hjælper som forælder, så spørg: “Hvad i teksten skaber appellen?” og “Hvad gør den ved modtageren?” Så støtter du analysen uden at skrive den for eleven.