Arbejdsmarkedsmodeller i Danmark og Tyskland

HHX 1. år

ARBEJDSMARKEDS

MODELLER

Flexicuritymodel

contra

Centraleuropæisk

model

Side 1 af 16

1 INDHOLD

2 Indledning.................................................................................................................. 2

3 Redegørelse af teori ....................................................................................................... 3

3.1 Danmark arbejdsmarkedsmodel Flexicurity: ............................................................ 3

3.2 Den tyske arbejdsmarkedsmodel: Den centraleuropæiske model ............................... 3

4 Analyse af de to modeller i forhold til fuldbeskæftigelse og fleksibelt arbejdsarbejde. ........ 4

4.1 Det danske arbejdsmarked: ..................................................................................... 4

4.1.1 Arbejdsmarkeds opbygning ............................................................................. 4

4.1.2 Den Strukturelle ledighed og den danske model ................................................ 5

4.1.3 Arbejdsmarkedspolitiske strategier i Danmark .................................................. 5

4.1.4 Sammendrag af den danske model: .................................................................. 6

4.2 Det Tyske Arbejdsmarked ...................................................................................... 6

4.2.1 Det tyske arbejdsmarkeds opbygning ............................................................... 6

4.2.2 Den strukturelle ledighed og den tyske model. .................................................. 7

4.2.3 Arbejdsmarkedspolitiske strategier i Tyskland .................................................. 8

4.2.4 Sammenfatning af den tyske model: ................................................................. 8

5 Flexicuritymodellen i Tyskland?..................................................................................... 8

6 Konklusion ................................................................................................................. 10

7 Kildeangivelse ............................................................................................................ 11

Side 2 af 16

2 INDLEDNING

Denne opgave omhandler den danske arbejdsmodel kontra den tyske

arbejdsmarkedsmodel. Jeg vil redegøre og analyserer de to modeller i forhold til fuld

beskæftigelse og fleksibelt arbejdsmarked. Dog har jeg valgt at afgrænse opgaven til på

opbygningen, den strukturelle ledighed og arbejdsmarkedspolitikker i forhold til i to

overnævnte forhold. Der henvises til slutnoter og bilag gennem opgaven. Hver bilag har

sin egen henvisning til kilde. Da der forekommer flere henvisninger til samme bog, er

den opgivet med navn og forfatter i første henvisning. Herefter refereres der til kilden

som bogen.

Side 3 af 16

3 REDEGØRELSE AF TEORI

Arbejdsmarkedsmodeller i Danmark og Tyskland

3.1 Danmark arbejdsmarkedsmodel Flexicurity:

”Den danske flexicuritymodel kaldes også den gyldne trekant. De tre dele er:

 Det fleksible arbejdsmarked har lempelige regler for ansættelse og afskedigelse

af medarbejdere. Arbejdsgiverne har derfor nemt ved at tilpasse antallet af

medarbejdere til den aktuelle produktion i virksomhederne. Arbejdstagerne har

for deres vedkommende mulighed for hurtigt at skifte job.

 Sikkerheden består i, at lønmodtagerne enten er sikret dagpenge eller

kontanthjælp i tilfælde af ledighed. (Op til 80% af lønnen, dog max. 4.075kr. per

uge.

)

 Den aktive beskæftigelsespolitik sikrer, at alle får et aktivt tilbud. Det kan fx

være vejledning, jobtilbud eller et tilbud om uddannelse.”

I Danmark er der et unik system omkring overenskomster. Her er det

arbejdsmarkedsparterne, der udenom lovgivernerne, laver reglerne for overenskomsterne,

såsom mindsteløn og opsigelse. Derefter er det virksomhederne selv sammen med de

lokale afdelinger af fagforenigen, der laver lokalaftaler, så det passer ind i den enkelte

virksomheds behov.

3.2 Den tyske arbejdsmarkedsmodel: Den centraleuropæiske model

 Varierende kompensationsgrad

 Varierende krav til rådighed

 Passiv arbejdesmarkedspolitik

 Høj jobbeskyttelse

I tyskland er det svært at fyrer fastansatte medarbejde, da disse er beskyttet af lang

opsigelsesfrister og kompensation for at blive fyret. Lovgiverne laver de overordnet

rammer for overenskomsterne såsom mindste løn og opsigelse, og det er

Side 4 af 16

virksomhedsrådende der forhandler resten med virksomheden. Man betaler 40% af sin

indkomst, til de sociale forsikringer, der i blandt, arbejdshedsforsikring, pension og

sygeforsikring. Dvs. at jo mere man tjener, jo bedre er man sikret under sygdom,

ledighed og pensionen. Der stilles ikke store krav til de ledige om hvor meget de

rådighed for arbejdsmarked

4 ANALYSE AF DE TO MODELLER I FORHOLD TIL

FULDBESKÆFTIGELSE OG FLEKSIBELT ARBEJDSARBEJDE.

4.1 DET DANSKE ARBEJDSMARKED:

4.1.1 Arbejdsmarkeds opbygning

Et af kendetegnene ved det danske arbejdsmarked er, at arbejdsmarkedsparterne

forhandler om alle forhold på arbejdsmarked. Allerede i 1899 vedtog DA (Dansk

Arbejdsgiverforening) og LO (Landsorganisationen i Danmark) september forliget, hvor

det blev vedtaget at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet og anvende

passende arbejdskraft (ansætte og fyrer folk efter behov), mens arbejdstagerne har ret til

at organiserer sig. Alle stridigheder skal afgøres ved forhandlinger og mægling. Hvis

ikke dette kan lade sig gøre, skal det for en uafhængig domstol

. Alt dette sker uden om

landets lovgiver, det er kun i yderst nødtilfælde at disse går ind og blander sig, hvis det

har samfundsmæssige konsekvenser, som det skete i 2013, hvor regeringen vedtog ved

lov en overenskomst for folkeskolelærerne efter flere ugers Lockout.

Ca. 80% af arbejdstagerne er i dag medlem af en fagforening.

Dette giver

fagforeningerne en stor forhandlingsstyrke. Hvert fag har sin egen fagforening, hvilket

vil sige at en virksomhed, nemt kan have 3 eller flere forskellige overenskomster at rette

sig efter. Det er helt frivilligt om man vil være med i en fagforening og om man vil være

medlem af en a-kasse. Dog kan man kun få kontanthjælp, hvis ikke man har været i en a-

kasse, når man bliver ledig

Arbejdstider, arbejdsløn, opsigelsesfrister m.m. har politikkerne svært ved at påvirke, da

der i Danmark køres efter den frie markedsøkonomi, ikke siden 1982 har regeringen

gjort indgreb i lønudviklingen med et lønstop

. Det er i mod Danmarks politik om den

frie prisdannelse, som er en af grundpillerne i dansk markedsøkonomi. Til gengæld

Side 5 af 16

sætter de reglerne for dagpenge, barsel, efterløns og pensions alder. Disse institutionelle

faktorer er med til at påvirke arbejdsmarked alt efter om der er mangel eller overskud af

arbejdskraft.

4.1.2 Den Strukturelle ledighed og den danske model

På landsplan er op til 8% (se Bilag 2) forskel på arbejdsløsheden i kommunerne. Mens

den generelle arbejdsløshed ligger på 4,5% i 2012 (se bilag 4)

Der var der store problemer i 2006 til 2009, hvor arbejdsløsheden var under 4% (se

Bilag 4). Den strukturelle ledighed i Danmark udgør 4% af arbejdsstyrken

, hvilket

gjorde at der blev skabt flaskehalsproblemer, fordi nogle sektorer af arbejdsmarked ikke

kunne få den efterspurgte arbejdskræft. I disse sektor skabte det lønstigninger. Det havde

en afsmittende effekt på resten af marked, hvor gennemsnitslønnen steg (se Bilag 5),

hvilket gav en forringelse af konkurrenceevne, som gjorde at eksporten fald,

virksomheder begyndte at tænkte mere i outsourcing og sammen med finanskrisen, igen

gav en højere arbejdsløshed fra 2009 og frem (se Bilag 4). Dette har gjort at Danmark

siden 2009 mistet 16.900 (se bilag 7). Blandt disse jobs er over 10.000 fra industrien,

hvor vi finder de fleste uuddannet jobs. Dette har gjort den strukturelle ledighed større,

da mange uuddannet ikke er motiveret til tage en uddannelse, fordi de går meget ned i

indkomst. Dette er ulempen ved den høje kompensation grad i den danske model. For at

imødegå dette og næsten tvinge uuddannet i uddannelse, har politikkerne nedsat

kontanthjælpen for unge under 30, er ingen uddannelse har. Derved kommer de ned på

en ydelse der svare til en SU. Med dette indgreb vil regeringen få flere i uddannelse og

få en lavere uuddannet gruppe

. Inden da havde regeringen nedsat antal måneder hvor

man har ret til dagpenge. 1. juli 2010 indtrådte dagpengereformen hvilket nedsatte

dagpengeperioden fra 4 til 2 år, hvor man derefter kom over på kontanthjælp. Man

håbede, at dette ville give de arbejdsløse et skub i den rigtige retning til arbejde eller

uddannelse.

4.1.3 Arbejdsmarkedspolitiske strategier i Danmark

Som tidligere nævnt satser Danmark på uddannelse og videreuddanne. Hvis man mister

sit job, har man op til 12 ugers videreuddannelse på dagpenge og er dette ikke nok, kan

man få uddannelsesstøtte til de fleste uddannelse, fra den dag man fylder 18. Der er også

en mulighed for virksomheder at få statsstøtte til videreuddannelse af medarbejder. Det

Side 6 af 16

kan et være et dilemma for virksomhederne, da det er nemt for en medarbejder at skifte

job, kan den nyuddannet medarbejder vælge at skifte job, hvis der er bedre forhold i en

anden virksomhed, og derved kan virksomheden miste værdifuld medarbejder, med en

stor know how. Dette kan medvirke at virksomheder er tilbageholdende med at sende

medarbejder på skolebænken. Derfor er der i nogle overenskomster indskrevet, at efter 9

måneders ansættelse har lønmodtageren krav på 14 dages frihed om året til

efter/videreuddannelse, for at dygtiggøre sig inden for sit erhverv

. Denne strategi er

også kaldt Working Rich, har en langsigtet virkning på arbejdsmarked, i takt med at den

teknologiske udvikling og efterspørgslen på højere kvalifikationer, skaber større

økonomisk fordele på længere sigt, da man opnår en højere kvalificeret arbejdskraft. Der

ved skulle udbud og efterspørgslen på arbejdskraft, går op i en højere enhed.

4.1.4 Sammendrag af den danske model:

I Danmark er alle lige. Alle er sikret en minimum eksistensgrundlag og der er et stor

socialt sikkerheds net. Det er muligt at skifte branche, tage en ny uddannelse og/eller

efteruddannelse, uden at skulle bekymre sig om det økonomiske aspekt i det. Det er lige

for alle, uanset indkomst og social rang.

4.2 DET TYSKE ARBEJDSMARKED

4.2.1 Det tyske arbejdsmarkeds opbygning

De tyske overenskomster er anerledes opbygget end i Danmark. Her høre en virksomhed

under en overenskomst, uanset om man er kontor eller produktionsmedarbejder, så

længe man er i samme virksomhed gælder kun en overenskomst.

Overenskomster bliver overordnet aftalt mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger

og derefter vedtaget ved lov af politikkerne for hver sektor, dog er der åbenhed til at

aftale en del på virksomhedsniveau. Her sidder et virksomhedsråd, som har beføjelser til

at lave aftaler med virksomheden, dog må disse aftaler ikke gøre arbejdstagerne ringere

stillet end den vedtaget overenskomst. Virksomhedsrådene skal også give tilladelse til

ansættelser af nye folk

. Disse Virksomhedsråd er vedtaget ved lovgivning og skal

forefindes i de fleste virksomheder.

Side 7 af 16

Alle fastansatte er beskyttet af kündigungsschutz, hvilket vil sige at efter at have været

ansat i en virksomhed i mere end 6 måneder er beskyttet af lang opsigelsesfrister og evt.

kompensation. Der gælder dog særlige regler for gravide, svært handicappede

medarbejdere, værnepligtige og civilt ansatte i virksomhedsrådet

. Det vil sige, at hvis

først en medarbejder er fastansat, er denne stort set umuligt at komme af med igen, med

mindre han mister arbejdsevnen eller opfører sig uansvarligt på arbejdspladsen og hvis

først medarbejderen opfylder de særlige krav, kan denne ikke længere fyres.

Derfor bruges der i stor stil vikar. Disse er ikke direkte ansat i firmaet og derfor er de

mange gange ringere stillet end de fastansat. De får mindre i løn, må ikke strejke og har

ikke de samme sociale gode.

Kündigungsschutz gør altså, at firmaer bruger vikar i

stedet for at fastansætte, for at kunne regulerer arbejdsstyrken.

Dagpenge, pensioner og sygdom bliver der betalt til ved en lovpligtig forsikring. Det er

arbejdsgivers pligt at melde arbejdstager til disse forsikringer. Derved hænger de sociale

ydelser sammen med arbejdsmarked. Folk uden for arbejdsmarked får dog lidt hjælp af

staten. Dog er det først og fremmeste familien der skal forsøge dem uden forsikringer.

Der er dog også stor forskel i hvor meget en arbejdsløs får. Det kommer nemlig an på

ens indkomst på arbejdsmarkedet. Jo mere man har indbetalt, jo mere får man udbetalt i

forsikringer

4.2.2 Den strukturelle ledighed og den tyske model.

I Tyskland, de store geografiske afstand er med til at skabe en geografisk skævhed i

arbejdsløsheden (se bilag 1) og at 43% af de arbejdsløse, har ingen erhvervsuddannelse

er med til at skabe flaskehalsområder og derved en høj strukturel ledighed. De gamle

østtyske delstater præges af høj arbejdsløshed, hvor det er modsat i sydlige vesttyske

delstater har mangel på arbejdskræft (se bilag 1). Den gennerelle arbejdsløshed i

Tyskland ligger på 6,9% i 2013 (se bilag 3). Dette ligger under den strukturelle

ledighedsprocent, som ligger på ca. 8%

. Men pga. tilbageholdenhed med krav fra de

tyske fagforeninger, har dette ikke påvirket lønniveauet i landet.

(

se også bilag 6)

Sammen med den tidligere nævnte kündigungsschutz, har de to faktorer gjort at

finanskrisen ikke har ramt Tyskland, sammenlignet med Danmark. Firmaerne har haft

svært ved at fyrer folk, men de har til gengæld holdt lønomkostningerne nede. Dette har

Side 8 af 16

været med til at holde jobbene i Tyskland, selvom det muligvis var billigere at outsource

produktionen til billigere østlande.

4.2.3 Arbejdsmarkedspolitiske strategier i Tyskland

Det er muligt at få hjælp til uddannelse i Tyskland. Under særlige omstændigheder kan

man få støtte af det offentlige, men systemet er bygget på at mange af de unge skal

forsøges af deres familie. Derfor kan det være hårdt at tage en længerevarende

uddannelse i Tyskland, især for de familier der lever af Tysklands svar på den danske

kontanthjælp. For at komme denne gruppe i samfundet i møde, har man brugt

lønspredningsmodellen

hvor der er indført mini og midi job. Dette er lavbetalte jobs

især i servicesektoren, hvor folk kan arbejde for 400 euro (ca.3000 dkk) i måneden. Her

kommer working poor strategien ind i billede. Folk har arbejde, men er reelt fattige. Man

kan arbejde på mod 50 timer i uge og stadigvæk for socialtilskud af staten

hvilket kan

gøre det svært for en familie at eksisterer, selvom begge partner arbejder. På den måde

kan arbejdsløshedsprocenten holdes nede.

4.2.4 Sammenfatning af den tyske model:

Er man fastansat i en virksomhed er det svært at miste sit job igen. En stor del af lønnen

går til lovpligtige forsikringer. Er man ikke en del af arbejdsmarked er det muligt at få

en lille kompensation fra staten. Det er tryghed frem lighed.

5 FLEXICURITYMODELLEN I TYSKLAND?

Jeg er blevet bedt vurderer om den danske model kan implanteres i Tyskland.

I Tyskland har man den centraleuropæiske velfærdsmodel. Hvor man selv skal spare op

til dårligere tider. Statens rolle mindre end i Danmark. Det er en meget lille omfordeling

af social omfordeling (Robin Hood effekten), det er hovedsagligt familien eller frivillige

organisationen, der skal hjælpe folk uden for arbejdsmarked. Dog kan man få social

hjælp, hvis dette ikke kan lade sig gøre.

Det vil kræve en omlægning af den tyske velfærdsmodel at indfører Flexicuritymodellen.

De skal strække et større sikkerhedsnet ud og der ved opkræve mere i skat. Det vil de

velstillet i Tyskland nok ikke synes om. I Danmark betaler de 90% rigeste til de 90%

fattigste. Middelklassen betaler meget i skat, men får også en stor del af de sociale

Side 9 af 16

ydelser.

Da Tyskland kører efter at man selv har en del af ansvaret, for at spare op, vil

de nok ikke gå med til at betale meget mere i skat, for at hjælpe de svageste i samfundet.

Tyskerne vil også miste deres kündigungsschutz, hvilket nok vil skabe de største

protester i det tyske samfund. Alle fastansatte er beskyttet af denne lov og ved at miste

den, vil det blive nemmere for de tyske virksomheder at outsource deres produktion til

ulandet, hvor arbejdskraften er billigere. Derved vil der skabes en stor gruppe

arbejdsløse, som ikke har de kvalifikationer, der bliver efterspurgt. Da Tyskland ikke har

satset på opkvalificeringsstrategien, hvilket i lang tid vil lamme Tyskland, da det tager

tid at opkvalificerer arbejdsstyrken og det vil koste penge, som staten ikke har fået ind i

de gode tider.

Virksomhederne i Tyskland vil nok byde reformen velkommen af samme grunde som de

fastansatte ikke vil have den. De vil have støre frihed til at ansætte og fyrer folk.

Samtidig vil de ikke være så bundende til Tyskland, men benytte muligheden for at

vælge hvor deres produktion skal ligge, da de nu frit kan fyrer folk

Dog med den østtyske kommunistiske historie, tror jeg at opbakningen vil være større

der. De vil få en større andel af den vesttyske rigdom, end de får nu. De vil få goderne

fra begge verdener. De halter stadigvæk efter på beskæftigelsesområdet, da der under det

kommunistiske styre, bare blev opfundet job til dem og de fik deres løn. Efter murens

fald forsvandt mange job og arbejdsløsheden i Østtyskland blev markant problem. Men

de vil beholde den frihed, de har fået efter genforeningen. Derfor tror jeg, at de vil give

regeringen opbakningen til reformen.

Så min konklusion, om den kan implanteres i Tyskland, er nej. Hverken staten eller den

største delen af tyskerne vil give opbakning til reformen.

Side 10 af 16

6 KONKLUSION

Flexicuritymodellen virker rigtig godt i Danmark, men vi har også en lang tradition med

høj velfærd og social ansvarlighed. I Tyskland har man af flere gange reformeret

arbejdsmarked, pga. krige, afskilles og genforeninger. Det er kun siden 1990/91 at det

tyske arbejdsmarked, som vi kender i dag har eksisteret.

Det tyske arbejdsmarked er præget af den store produktion i landet, som på en måde er

fasthold pga. kündigungsschutz og tilbageholdenhed med lønnen. Derfor har deres

model fungeret rigtig godt og gør det stadigvæk. Den eneste ulempe set med

samfundsmæssige øjne, er at de har en tendens til at tabe de svageste, hvor i Danmark er

der større mulighed for at nå disse, gennem systemet.

Den konservative holdning i det tyske samfund, gør nok at flexicuritymodellen ikke vil

fungerer der. Dog kan man håbe har de vil bruge en del af den danske model og derved

give de svagest en mulighed for at opnå den større grad af selvforsørgelse, ved at hjælpe

dem videre i uddannelse eller lignede.

Side 11 af 16

7 KILDEANGIVELSE

http://www.3f.dk/haandboeger/a_kassen/arbejdsloeshedskassen/dagpengesatser/da

gpengesatser-2014

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Arbejdsret/Det%20arbejdsretlige%20omraa

de/Flexicurity/Flexicurity%20i%20Danmark.aspx

Side 301, figur 15.5 i ”international økonomi A niveau 2.udgave del 1 national økonomi”

af Henrik Kureer (herefter omtales henvisninger til denne bog, som bogen)

Side 297 i bogen

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Arbejdsmarked

et/Septemberforliget

http://faos.ku.dk/pdf/forskningsnotater/forskningsnotater_2003/fnotat41.pdf/ side 5

nederst

Bogen side 306

Side 300, linje 10 i bogen

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsreform/

Hovedelementer%20i%20reformen.aspx

http://forsiden.3f.dk/assets/pdf/SD26.PDF, side 41 §44 stk. 2

http://faos.ku.dk/pdf/forskningsnotater/forskningsnotater_2003/fnotat41.pdf/

http://www.arbeitnehmerkammer.de/mitbestimmung/haeufig-gestellte-

fragen/allgemeiner-kuendigungsschutz/allgemeiner-kuendigungsschutz.html#310

http://www.spiegel.de/karriere/berufsleben/rechte-fuer-zeitarbeiter-gleicher-job-

weniger-kohle-a-902641.html

Side 164 i bogen

http://www.wiwo.de/politik/deutschland/arbeitsmarkt-deutsches-jobwunder-stoesst-

an-seine-grenzen/6021110.html

Side 302 figur 15.6 i bogen

Side 303 i bogen

http://piopio.dk/venstres-tyske-tilstande-er-intet-paradis/

Side 162 i bogen

Side 12 af 16

1 BILAG 1

Side 13 af 16

Dette bilag viser fordelingen af arbejdsløshed i Tyskland. Som det ses, er der mangel på

arbejdskraft i de sydtyske delstater, hvorimod der er stor arbejdsløshed i de gamle

østtyske delstater.

2 BILAG 2

Dette bilag viser fordelingen af arbejdsløshed i Danmark. Den er jævnt fordelt over hele

Danmark, dog er der enkelte kommuner der ikke er ramt af arbejdsløshed, men hvor der

til gengæld faktisk er mangel på arbejdskræft. Dog er yderkanterne i Danmark ramt

hårdest af arbejdsløshed. Her kan det være svært at genskabe de ufaglærte job, der

var før finanskrisens indtog.

Side 14 af 16

3 BILAG 3

Side 15 af 16

http://www.statistikbanken.dk/ORGOUT40