Studiekompasset.dkKlasse: EUD (og HG) 2. år · Fag: Andet
Motorprojekt
EUD (og HG) 2. år
EUD (og HG) 2. år
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 0
Asynkron kortslutnings motor
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 1
Indholdsfortegnelse
Indhold
Indholdsfortegnelse ....................................................................................................................................... 1
Indledning & opgaveformulering ...................................................................................................................... 2
Polpar................................................................................................................................................................. 4
Motorens mærkeplade ...................................................................................................................................... 5
Forbindelses af motorer .................................................................................................................................... 7
Beskrivelse af komponenter .............................................................................................................................. 8
Lovkrav: SBEI, 204, FR ...................................................................................................................................... 10
Anlægsbeskrivelse ........................................................................................................................................... 13
Symbolforklaringer .......................................................................................................................................... 14
Stjerne/trekant kombineret med direkte start. .............................................................................................. 16
Eftersyn & afprøvning før idriftsætning .......................................................................................................... 18
SKS-skema ........................................................................................................................................................ 19
Arbejdsmiljø ..................................................................................................................................................... 25
Kildeliste .......................................................................................................................................................... 26
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 2
Indledning & opgaveformulering
Opgaven består af at lave en motorstyring til et savværk. Kunden har bestemt at rundsaven skulle kunne
følgende:
Rundsaven skal startes ved hjælp af en stjerne/trekans starter, den starter i stjerne og skifter automatik
over til trekant. Min ventilation startes via et starttryk og stoppes via et stoptryk. Den skal startes via en
direkte start styring.
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 3
Generelle teorier for kortslutningsmotor.
Kortslutningsmotoren har fået sit navn efter rotoren. Den er sammensat af cirkulære jernplader, hvor der
er udstanset noter til rotorviklingen. De er typisk af kobber eller aluminiumsstave. I enderne er de
forbundet indbyrdes og de kortsluttes over viklingerne, derefter navnet kortslutningsmotor.
I Danmark har vi en netfrekvens på 50 Hz og det vil sige at vektorerne drejer 50 gange i sekundet. Hvis vi
følger en vektordrejning af strømvektorerne 60° 3 gange og samtidigt følger det magnetiske felt, vil man
kunne se at feltet nøjagtigt vil dreje det samme antal grader som strømvektorerne. På den måde er der
frembragt et drejefelt.
Med vores netfrekvens vil omdrejningstallet være: 50𝑟𝑝𝑚 = 50 60 = 3000 𝑟𝑝𝑚
I en stjerne/trekant starter menes der en startmetode, hvor motorens viklinger er koblet i
stjerneforbindelse. Når motoren når den normale omdrejningshastighed kobles den automatisk om til
trekant ved brug af en manuel eller automatisk stjerne/trekant omskifter.
Stjerne/trekant skrives ofte som Y/. På mærkepladen skal der stå 400V/690V. På nogle af de gamle
motorer er der i stedet for mærket 400V/690V nemlig 380V/660V.
For at man kan starte motoren, som du gør ved brug af stjerne/trekant starteren, skal viklingerne på
motoren være beregnet til 400V. Fordi at motorens viklinger får 400V når den automatisk kobler om til
trekant. Det vil sige at motoren skal være spændingsmærket med 400V og 690V.
Stjerne/trekant starter har et lavt startmoment, det betyder at kun Y/ starter anvendes, hvor motoren
starter uden eller med en lille belastning. Hvis belastningen er for stor vil det medføre at motoren ikke kan
starte eller får en lang start, som bevirker en stor varmeudvikling i motoren. I sådanne tilfælde skal der
anvendes, direkte start, frekvensomformer eller en anden motortype. Hvis omløbet på motoren skal ændre
retning, kan man bytte om på to faser på tilgangen til Y/ starteren. Man skal sikre sig at motoren har nået
sit omløbstal før den skifter over i trekantforbindelse.
Dette kan ske ved et for tidligt skift fra stjerne til trekant, fordi strømstødet vil få en værdi der ligger tæt på
værdien ved direkte start i omkoblingsøjeblikket.
Ved direkte start menes der en startmetode, hvor motoren får tilført den normale driftspænding, uden
nogen form for begrænsning. Det vil sige, at motoren startes ved at slutte en afbryder, kontaktor,
motorværn eller lignende. Metoden medfører et startstrømstød på cirka 6 gange normalstrømmen.
Direkte start er normalt en god metode til start af 3-fasede motorer, fordi motoren har et stort
drejningsmoment ved direkte start. Ulempen er den store startstrøm, som kan give anledning til generende
spændingsdyk. Derfor kan elforsyningsselskaberne forlange, at der benyttes andre startmetoder.
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 4
Polpar
Drejefeltets omdrejningstal, der også kaldes det synkrone omdrejningstal, betegnes(n),
bestemmes altså af statorens poltal og nettes frekvens.
En nordpol og en sydpol danner tilsammen et polpar, det vil sige at en to-polet motor har et
polpar (P).
Ud fra antallet af polpar kan man beregne drejefeltets hastighed.
Her ned viser formler for polpars beregning.
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 5
Motorens mærkeplade
Beregninger for stjerne/trekant motor:
AEG TYP Am80 NY4
3~Motor
Nr.
∆/Y 380/230
3,75/2,15 A
0,75Kw
Cos1
0,74
1400 1/min
50Hz
VDE 0530/72
Isol.KL B
IP44
1500
2
6050
1400
226,0
12,3321
750
1
2
12,332174,074,3400331
48,106
16,2
230
44,22674,39,6
74,3316,23
16,2
3
75,3
3
230
3
400
PO L
N
N
P
P
WCosIUP
I
U
Z
AII
AII
A
I
I
V
U
U
VU
S
R
NN
F
F
Nst
FN
N
F
N
F
N
Polpar = 2
Virkningsgraden =
Slip =
500  NN
S
Slip% =
%6667,6
1500
0
S
N
Slip
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 6
Beregninger for stjerne/trekant motor:
AEG TYP Am80 NY4
3~Motor
Nr.
∆/Y 380/230
3,75/2,15 A
0,75Kw
Cos1
0,74
1400 1/min
50Hz
VDE 0530/72
Isol.KL B
IP44
Stjerne:
WNPP
WCosIUP
AII
AII
A
Z
U
I
VUU
VUU
FF
Nst
FN
F
F
NF
FN
27,249226,089,110212
89,110274,016,2230331
96,12616,26
16,2
16,2
48,106
230
2303/4003/
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 7
Forbindelses af motorer
Motorens klemmer:
U1
V1
W1
Jord
1
2
3
4
Motor basis version:
W2
U2
V2
U1
V1
W1
1
2
3
Motor basis version med Stjerne/Trekant start:
U1
V1
W1
U2
V2
W2
Jord
1
2
3
4
5
6
7
6
4
2
W2
U2
V2
U1
V1
W1
1
2
3
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 8
Beskrivelse af komponenter
Endestop
Endestop anvendes som led mellem det mekaniske og det elektriske system, således at de mangeartede
mekaniske bevægelser og påvirkninger kan omsættes til elektrisk styring. Endestop anvendes ligeledes som
sikkerhedsafbryder, f.eks. ved elevatorer, hejs og kraner. Ved denne anvendelse er endestoppet i reglen
beregnet til at føre hovedstrømme.
Niveauføler
Niveauføleren også kaldet en niveauvippe er en svømmeafbryder til niveauindikering af væsker. Den består
af en dråbeformet PVC-klokke, der er vandtæt forbundet med et bevægeligt kabel, der samtidig tjener som
bæretov. Niveauvippen hænger lodret i luft, men ligget vandret i væske uden at flyde på overfladen. Skal
niveauet ændres, hæves eller sænkes niveauvippen et passende stykke i kablet.
Gruppeafbryder
I motorens styreboks/tavle er der opsat:
1p+N til styrestrømmen
3p+N til hovedstrømmen
Tavlen/Gr. Tavlen er der opsat:
3p+N.
Sikring
6 ampere i selve styreboksen og selve forsyningen fra Gr. Tavlen er der anvendt 10 ampere sikringer. Dette
for at sikker selektivitet.
Forsyningsadskiller (sikkerhedsafbryder)
Forsyningsadskilleren skal adskille det elektriske materiale på/i maskinen fra forsyningen, når dette kræves.
F.eks. ved reparation af maskinen.
Nødstopstryk
Nødstoppet fungere som en afbryder, den stopper motoren/maskinen med det sammen uanset hvilken
proces den end måtte være i gang med. Nødstoppet have farven rød og trykket skal have form som en
¨paddehat¨, da det er foreskrevet i maskinesikkerheds relativet. Ifølge § 10.2.1 side: 115. Ud over farven
og formen skal operatøren eller andre kunne læse ordet NØDSTOP på eller lige ved siden af selve
nødstoppet der er dog en undtagelse, det hvis nødstoppet er formet som en paddehat. Her behøver man
ikke skrive ordet NØDSTOP, men man kan i stedet anvende en gul bundplade. Bundpladen skal have en
diameter som er dobbelt så stor som diameteren på selve trykknappen.
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 9
Kontaktor
En kontaktor er et elektromagnetisk relæ, hvis opgave er at virke som afbryder. Desuden kan kontaktoren
betragtes som et forstærkerelement. Ved hjælp af en relativ lille styrestrøm er det muligt at tilkoble en
mange gange større arbejdsstrøm. Alle kontaktorer består af to jernkerne, en fast kerne og en bevægelig
kerne. Til den bevægelige kerne er der fastgjort en eller flere kontakter, som er elektrisk isoleret fra kernen
og hinanden.
Termorelæ (indstilling, forsikring mm).
Man kan beskytte sin motor imod overbelastning ved brug af et termorelæ/motorværen. Hvis en motor
mangler en fase, eller den udsættes for egentlig over belastning. Motorværnet er udført således, at en
motors faser løber gennem motorværnet. Strømmen løber gennem nogle metaller som har hver sin
varmeudvidelseskoefficient. Løber der for stor en strøm igennem dette metal og det bliver tilstrækkeligt
varmt bøjer metallet af og påvirket en kontakt der bryder strømmet til kontaktoren. Har dette termorelæ
været i funktion skal det startes/resettes igen ved et tryk på den røde knap, som sidder på siden af
termorelæet.
Tidsrelæer (forsinket tiltræk/-frafaæd, Y/D timer)
Et tidsrelæ er et relæ, der er således konstrueret, at dets kontakter arbejder med tidsforsinkelse enten ved
tiltræk eller frafald. Der findes grundlæggende to typer tidsrelæer, mekaniske og elektroniske, hvor de
elektroniske efterhånden bliver de mest anvendte. Mekaniske tidsrelæer er normalt forsynet med en
slutte. Og en brydekontakt, som begge er tidsforsinkede, men de kan også samtidig være forsynet med
momentane kontakter. Denne type tidsrelæ er ofte opbygget enten som et urværk eller pneumatisk, som
er det mest almindelige. Det pneumatiske tidsrelæ virker ved, at et luftkammer presses sammen.
Justeringen af tiden sker ved, at der justeres på den dyse, hvor luften slippes ud. Tidsområdet går normalt
fra nul sekunder til nogle få minutter.
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 10
Lovkrav: SBEI, 204, FR
Forsyningsadskiller
Paragraf 5.3.1 generelt:
Der skal være en forsyningsadskiller (isolerende):
- For hver forsyningskilde til en maskine(r),
NOTE forsyningen kan forbindes direkte til maskinen eller via et forsyningssytem. Maskiners
forsyningssystemer kan inkludere ledningstråde, strømskinner, slæberingssystemr, fleksible
kabelsystemer (oprullede, eller i guirlander) eller induktive forsyningssystemer.
- For hver indbygget strømforsyning.
- Forsyningsadskilleren skal adskille (isolere) det elektriske udstyr på maskinen fra forsyningen, når
det kræves (f.eks. for arbejde på maskinen, inklusivt det elektriske udstyr).
Når der findes to eller flere forsyningsadskillere, skal der også være beskyttende interlocks for
deres korrekte funktion til at forhindre en farlig situation, inklusiv skade på maskinen eller arbejdet
under udførelse.
Placering af ledninger, farve, kvadrat og type
Hvor farve kodning anvendes til identifikation af ledere (andre end beskyttelseslederen (se § 13.2.2) og
neutrallelederen (se § 13.2.3)), kan følgende farver benyttes:
SORT, BRUN, RØD, ORANGE, GUL, GRØN, BLÅ, (inklusiv LYSEBLÅ), VIOLET, GRÅ, HVID, LYSERØD, TURKIS.
Det anbefales, hvor farver benyttes til identifikation, at farven bruges i hele lederens længde enten ved
isolations farve eller ved farvemarkering med jævne mellemrum og i enderne eller tilgængelige steder.
Af sikkershedsgrunde bør farven GRØN eller farven GUL ikke bruges, hvor der er en mulighed for
forveksling med den to-farvede kombination GRØN/GUL (se § 13.2.2)
Farveidentifikation ved brug af kombinationer af de overfor listede farver må benyttes, forudsat at der ikke
kan forekomme forveksling, og at GRØN eller GUL ikke brugt, undtagen i den to-farvede kombination
GRØN/GUL.
Hvor der anvendes farvekodning til identifikation af ledere, anbefales det, at de farvekodes, som følger:
- SORT: a.c. og d.c. effektkredse.
- RØD: a.c. styrekredse.
- BLÅ: d.c. styrekredse.
- ORANGE: undtagne kredse i overensstemmelse § 5.3.5.
-
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 11
Undtagelser: Fra det ovenstående er tilladt hvor:
- Der anvendes isolation der ikke er til rådighed i de anbefalede farver, eller
- Der anvendes multilederkabel, men ikke den to-farvede kombination GRØN/GUL.
Lamper/tryk, farve
Mærkning
SB afsnit 204-1 § 17 side 106-107
Styremateriel skal være mærket med leverandørens navn, certificeringsmærke (hvis det kræves),
serienummer hvis aktuelt, mærkespænding, faser, frekvens og fuldlaststrøm for hver forsyning. Der skal
også være mærkning for kortslutningsbrydeevnen for maskinens indretning til overstrømsbeskyttelse, hvis
denne er leveret som en del af maskinen. Derudover skal der også være numre på elektriske skemaer eller
nummer på fortegnelsen over elektriske tegninger.
Startstrømme
I § 2.4.1 i fællesregulativet står det skrevet, at elektriske brugsgenstande ikke må forvolde skade eller
overbelastning på netselskabets forsyningsanlæg eller måleapparater.
I § 2.4.2 står det at hvis en 3-faset startstrøm overstiger 60A, kan det give en forringelse af
spændingskvaliteten. For 1-fasede installationer skal startstrømmen være over 35A før spændingen bliver
forringet.
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 12
Potential udligning, PE-/jordklemmer
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 13
Anlægsbeskrivelse
Fejlfindingsvejledning
Sympton
Fejl
Afhjælpning
Hvem
Gul lampe lyser
Termorelæ
Reset af MV
Elektriker/montør
Rød lampe lyser
Nødstop
Nødstop trykket
Bruger
Ingen strøm
Sikring gået
Skift sikring
Bruger
Uklart problem
Fejl uklart
Ring til
elektriker
Bruger
Betjeningsvejledning
Q1 skal være aktiveret før noget andet i styringen kan aktives. Dette gøres ved at trykke på S2. Resten af
styringen aktives ved tryk på S4. Hvis man ønsker at stoppe styringen trykkes på S3. Ved termisk udkobling
lyser gul lampe H1. I tilfælde af nødsituation kan man stoppe hele anlægget ved at trykke på S1 som er
nødstoppet.
Virkemåde
Vi har en rundsav og en ventilation. Der er 2 motorer. Den ene er en stjerne/trekant motor og den anden er
en direkte start.
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 14
Symbolforklaringer
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 15
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 16
Stjerne/trekant kombineret med direkte start.
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 17
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 18
Eftersyn & afprøvning før idriftsætning
SB § 612.1 Almindeligt.
Følgende prøver skal udføres i det omfang, de kan finde anvendelse, og fortrinsvis i nedenstående
rækkefølge:
- Beskyttelseslederes samt hovedudligningsforbindelsers og supplerende udligningsforbindelsers
gennemgående elektriske forbindelse (se 612.2).
- Installationens isolationsmodstand (se 612.3).
- Beskyttelse ved adskillelse af strømkredse, hvor der er anvendt SELV eller PELV eller beskyttelse ved
separat strømkreds (se 612.4).
- Gulves og vægges modstand (se 612.5).
- Automatisk afbrydelse af forsyningen (se 612.6).
- Polaritetsprøve (se 612.7).
- Spændingsprøve (se 612.8).
- Funktionsprøver (se 612.9).
- Spændingsfald (se 612.10) (under overvejelse).
I tilfælde af, at en prøve giver negativt resultat, skal den pågældende prøve og alle foregående prøver, som
kan have været påvirket af den pågældende fejl, gentages, efter at fejlen er rettet.
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 19
SKS-skema
Eftersyn og afprøvning
af
elinstallation
Installation/anlæg
Beskrivelse:___________________________
Adresse:
Gade / vej / nr. Hambrugs Allé 32__________
Postnr./ by 2900 Hellerup_________________
Udførende
Ledelsesansvarlig:
Underskrift_______________________
Ejer/bruger
Adresse:
Gade / vej / nr._Hambrugs Allé 32_________
Postnr./ by _2900 Hellerup_______________
Udførelsesansvarlig:
Underskrift________________________
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 20
Eftersyn og afprøvning før idriftsætning
Eftersyn,
SB, afsnit 6, 611.3
Kontrolleret ved
Dato
Signatur
Bemærkninger
Kontrakt/
projekt-
gennemgang
Udførelses-
kontrol
Slutkontrol
Beskyttelsesmetode
mod elektrisk stød,
herunder måling af
afstande, f.eks. hvor
der er anvendt
beskyttelse ved
barrierer eller
kapslinger, ved
spærringer eller ved
placering uden for
rækkevidde
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Tilstedeværelse af
brandsikre lukninger
og andre
forholdsregler mod
brandspredning samt
beskyttelse mod
termiske påvirkninger
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Ingen brandsikring i bolig
Valg af ledere efter
strømværdi og
spændingsfald
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Valg og indstilling af
beskyttelses- og
11/2-
K.V/K.G
Ingen overvågning
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 21
overvågningsudstyr
X
X
X
08
Tilstedeværelse og
korrekt placering af
egnet materiel til
adskillelse og
afbrydning
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Valg af materiel og
beskyttelsesmetoder
svarende til de ydre
forhold
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Identifikation af
beskyttelses- og
nulledere
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Tilstedeværelse af
kredsskemaer,
advarselsskilte og
lignende
informationer
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Ingen advarselskilte
Identifikation af
strømkredse,
sikringer, afbrydere,
klemmer osv.
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Udførelse af ledernes
forbindelser
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Tilgængelighed af
hensyn til nem
betjening,
identifikation og
vedligeholdelse
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 22
Eftersyn og afprøvning før idriftsætning
Afprøvning,
SB, afsnit 6,
612.1
Kontrolleret ved
Dat
o
Signatu
r
Bemærkninger
Kontrakt/
projekt-
gennemgan
g
Udførelses
- kontrol
Slutkontr
ol
Beskyttelseslederes
samt
hovedudligningsforbi
ndelsers og
supplerende
udligningsforbindels
ers gennemgående
elektriske
forbindelse
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Installationens
isolationsmodstand
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 23
Beskyttelse ved
adskillelse af
strømkredse, hvor
der er anvendt SELV
eller PELV eller
beskyttelse ved
separat strømkreds
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Gulves og vægges
modstand
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Automatisk
afbrydelse af
forsyningen (f.eks.
afprøvning af
fejlstrømsafbrydere)
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 24
Polaritetsprøve
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Spændingsprøve
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Funktionsprøver
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Spændingsfald.
X
X
X
11/2-
08
K.V/K.G
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 25
Arbejdsmiljø
Som elektriker kommer man ud for mange situationer, hvor man skal have masker pga. støv, da der skal
rillefræses, og arbejdes med Rockwool.
Rillefræse kan medføre til stenlunger. Og da det larmer helt forfærdeligt, er det påbudt at bruge høreværn.
Fulddragt og masker: skal man bruge i situationer hvor man feks. arbejder på et loft med rockwool.
Rockwool er meget støvet, og hvis man får rockwool på sig, vil man komme ud for at det klør.
Det kan være meget belastende at arbejde store byggepladser, da der er mange forskellige
håndværkere. Der er fx gulvmænd der laver gulv, tømrere der sætter vægge op og os elektrikere der går og
rillefræser.
Det bedste er hvis man har en god kontakt med alle håndværkerne og får ryddet op efter sig selv, der
ikke går og roder.
For at kunne arbejde skal man følge nogle krav som arbejdstilsynet har udarbejdet med myndighederne
man kan finde arbejdstilsynet love og regler på www.at.dk
Motorprojekt
Udarbejdet af Kenni og Kevin side 26
Kildeliste
Kilder:
SB stærkstrømbekendtgørelsen
FR fællesregulativet
Papir fra Bjørn
Automatiske anlæg
Web-sites:
www.google.dk
www.at.dk