Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 1 af 78
XXXXXXXXXXXXXX _______________________________________
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 2 af 78
Indhold
Indledning - Mia ........................................................................................................................................ 5
Projektbeskrivelse ...................................................................................................................................... 6
Brainstorm ................................................................................................................................................. 6
Mindmap .................................................................................................................................................... 7
Problem træ ............................................................................................................................................... 8
Problemformulering .................................................................................................................................. 9
Spørgsmål: ................................................................................................................................................. 9
Problemafgrænsning .................................................................................................................................. 9
Er der en sammenhæng mellem ernæringen man får gennem mad og børns præstation i skolen? - Mia 10
Hvad er konsekvenserne ved usund kost? - Camilla ............................................................................... 11
Hvad er usund kost? - Camilla ................................................................................................................ 13
Hvorfor spiser børn usund mad, og hvorfor har forældrene nogle gange svært ved at hjælpe og gøre
noget ved det? – Monica .......................................................................................................................... 19
Hvor meget er det anbefalet at børn motionerer? Og er det nok? - Camilla ............................................ 21
Hvad gør staten for at børn skal være mere fysisk aktive? - Isabell ........................................................ 22
Hvorfor bliver børn overvægtige i en så tidlig alder, og hvorfor er der sket den ekstreme udvikling? –
Monica ..................................................................................................................................................... 23
Får børn den væske de har brug for, og hvorfor er det så vigtigt? - Isabell ............................................. 26
Hvordan kan børnene koncentrere sig bedre i skolen? - Isabell .............................................................. 27
Hvad for noget kost får børn i daginstitutioner, og er det for usundt? – Monica .................................... 27
Hvordan forbedrer vi problemet? – Mia .................................................................................................. 31
Målgruppe/kundegruppe - Monica .......................................................................................................... 34
Salgsmulighedernes størrelse - Mia ......................................................................................................... 34
Konkurrenternes stærke/svage sider - Mia .............................................................................................. 35
Viden - Mia .............................................................................................................................................. 36
Teknik - Monica ...................................................................................................................................... 36
Organisation - Camilla............................................................................................................................. 37
Opstilling af krav til produkt, herunder myndighedskrav - Isabell .......................................................... 39
Vores egne krav: .......................................................................................................................................... 39
Myndighedskrav: ......................................................................................................................................... 39
Idé udvikling / forslag / valg af metode - Camilla ................................................................................... 40
Idé udvikling ................................................................................................................................................ 40
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 3 af 78
Forslag ......................................................................................................................................................... 40
Valg af metode ............................................................................................................................................ 40
Materialevalg - Camilla ........................................................................................................................... 41
Billeder af produkt/produkter .................................................................................................................. 42
Madret ......................................................................................................................................................... 42
Sjippetorv .................................................................................................................................................... 44
Besøg i børnehave – Camilla.................................................................................................................... 47
Produktfremstilling / vurdering / forbedringsforslag - Camilla ............................................................... 47
Sjippetorv: ................................................................................................................................................... 47
Madret ......................................................................................................................................................... 48
Marked / Konkurrence (herunder gerne SWOT analyse) - Camilla ........................................................ 50
SWOT analyse ............................................................................................................................................. 50
Levevilkår – Camilla ............................................................................................................................... 52
Mad .............................................................................................................................................................. 52
Sjippetorv .................................................................................................................................................... 53
Miljø (inkl. MEKA skema) – Monica ..................................................................................................... 53
MEKA for madret – pasta med kødsauce ................................................................................................ 53
MEKA for madret – Græske kyllingefrikadeller ..................................................................................... 54
MEKA for sjippetorv ............................................................................................................................... 54
Miljøvurdering ......................................................................................................................................... 55
Arbejdsmarked – Isabell .......................................................................................................................... 55
Flowdiagram – Monica ............................................................................................................................ 59
Pointskema – Camilla og Monica ............................................................................................................ 62
Pointskema for madret ................................................................................................................................. 62
Pointskema for sjippetorv: ........................................................................................................................... 62
Indhold i madvare (Indhold pr. 100 g) - Isabell....................................................................................... 63
Pasta ............................................................................................................................................................. 63
Kødsovs ....................................................................................................................................................... 63
Græske kyllingefrikadeller .......................................................................................................................... 64
Konklusion .............................................................................................................................................. 66
Kildeliste: .................................................................................................................................................... 67
Tidsplan ................................................................................................................................................... 68
Andele af børn og unge, der regelmæssigt dyrker sport eller motion, opdelt på alder, 1998 og 2004: ....... 69
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 4 af 78
Udviklingen i børns og unges tidsforbrug på sport og motion, 2004 og 1998 (%): ................................ 69
8-12-åriges medieforbrug 2003: .............................................................................................................. 69
Daginstitutioner med økologi ...................................................................................................................... 70
LOGBOG 1 ............................................................................................................................................. 71
LOGBOG 2: ............................................................................................................................................ 72
LOGBOG 3: ............................................................................................................................................ 73
LOGBOG 4: ............................................................................................................................................ 74
LOGBOG 5: ............................................................................................................................................ 75
LOGBOG 6: ............................................................................................................................................ 76
LOGBOG 7: ............................................................................................................................................ 77
LOGBOG 8: ............................................................................................................................................ 78
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 5 af 78
Indledning - Mia
Alle forældre elsker deres børn meget højt og vil altid deres børn det bedste.
Men det er ikke alle forældre der er helt opmærksomme, for forældrenes dårlige vaner smitter af på
børnene og det vil påvirke dem resten af deres liv.
Nogle forældre er meget usikre på hvilken mad der er rigtig for deres børn og så er der de forældre
der ikke har det overskud det kræver, det kan bl.a. være fordi de kommer sent hjem fra arbejde.
Den fejl de fleste laver er, at de tror at man bare skal undgå fedt i maden, for så skal alt nok gå.
Hvis de får for meget sukker, kan de blive afhængig af det og skal hele tiden have noget med
sukker, og får de for lidt næringsstoffer, bliver det usunde børn der kun lige har energi nok til at
klare en dag. Hvor mange forældre er egentlig klar over, at det deres børn spiser påvirker deres
opførsel? også i skolen? Men hvordan undgår man enlig at befolkningen bliver usund og at vi
dermed også får usunde børn?
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 6 af 78
Projektbeskrivelse
Brainstorm
- Mad
- Motion/idræt/fitness
- Skoleordninger/kantinemad
- Usund mad
- Energi/kalorier/kulhydrater
- Aktivt legetøj
- Offentlig transport/transport
- Cykeltræning
- Politik – staten og sundhedsstyrelsen
- Drikkelse
- Motivation
- Overvægt/undervægt
- Miljø (omgangskreds/mobning)
- Fritid (hvad bruger man sin fritid på)
- Svagt immunforsvar
- Gener/vækst
- (rygning)
- Fastfood
- Kemikalier/skadelige stoffer
- Vaner (hjemmefra/udefra)
- Søvn
- Kursus (mad vaner til de voksne)
- Forældreansvar
- Viden (børn og forældre)
- Blodtryg
- Astma/allergi/sukkersyge
- Kampagner med mad (supermarkeder
og/eller andre offentlige steder)
- Seks om dagen (frugter)
- Ernæring
- De Danske
vægtkonsulenter/Vægtvogterne
- Psykisk påvirkning
- Kræsne børn
- Vegetar
- Nedsat appetit
- Måltidsmønstre
- Energi behov
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 7 af 78
Mindmap
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 8 af 78
Problem træ
Virkning:
- Overvægt/undervægt (evt. med mobning til følge).
- Stress.
- Dårlig koncentration.
- Vanskeligere ved indlæring.
- Nedsat selvværd.
- Dovenskab (energitab).
- Alvorlige sygdomme.
Årsag:
- Usund mad (på grund af dårlige vaner).
- For lidt motion.
- For lidt viden om sund kost.
- Sund mad er blevet for dyr.
- For ringe motions muligheder + dyr pris.
- Forkert energi.
- For lidt søvn.
- Forældrenes påvirkning.
- Farlige kemikalier.
- Arv og miljø
- For meget energiindtag i forhold til forbrug.
- For meget fjernsyn og computerspil.
- Usunde fødevarer er lettere tilgængelige.
- Reklamer.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 9 af 78
Problemformulering
Vi vil i denne opgave komme ind på børns usunde spisevaner og dårlige motionsvaner som vi har
afgrænset os til. Grunden til at børn spiser så usundt som de gør, og ikke dyrker den motion der skal
til, er ofte forældrenes ”skyld”, fordi de går ind og påvirker børnene, eksempelvis ved at de selv
generelt har dårlige vaner med hensyn til dårlige kost- og motionsvaner. De vaner kan ofte gå
udover børns social liv, og deres trivsel fordi at vores samfund er baseret meget på andres meninger,
og derfor kan man blive mobbet pga. fedme, undervægt og mange andre ting. Vi vil prøve at finde
nogle forskellige løsningsmuligheder på disse problemer og vise via vores produkt hvad vi synes
kunne virke bedst.
Spørgsmål:
- Er der en sammenhæng mellem ernæringen man får gennem mad og børns præstation i
skolen? - Mia
- Hvor meget er det anbefalet at børn motionerer? Og er det nok? - Camilla
- Hvad er usund kost? - Camilla
- Hvorfor spiser børn usund mad, og hvorfor gør forældrene ikke noget ved det? - Monica
- Hvad er konsekvenserne ved usund kost og dårlige motionsvaner? - Camilla
- Hvad gør staten for at børn bliver mere fysisk aktive, og er det nok? - Isabell
- Hvorfor bliver børn overvægtige i en så tidlig alder, og hvorfor er der sket den ekstreme
udvikling? - Monica
- Får børn den væske de har brug for? Og hvorfor er det så vigtigt? - Isabell
- Hvordan kan børnene koncentrere sig bedre i skolen? - Isabell
- Hvad for noget kost får børn i daginstitutioner, og er det for usundt? – Monica
- Hvordan kan vi forbedre problemet? - Mia
Problemafgrænsning
Vi har valgt at fokuserer på børns kost og motionsvaner. Vi mener at det er blevet til et større
problem, blandt andet i skoler og andre institutioner, at mobning og mangel på energi kan medfører
dårlig koncentration og vanskeligere indlæring.
Vores afgrænsning er derfor: ”Børns kost og motionsvaner.”
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 10 af 78
Er der en sammenhæng mellem ernæringen man får gennem mad og børns præstation i
skolen? - Mia
Du kender sikkert til det at man kan blive sløv og svimmel, hvis ikke man har spist i et stykke tid.
Dette kan som vi ved, give besværligheder, når det handler om koncentration. Det nytter ikke noget
at en elev er sulten og sløv, når det handler om at klare sig godt i skolen, for så er dets mulighed for
indlæring meget dårlig. Frede Bräuner, som er forfatter af bogen ”Kost – Adfærd – Indlæringsevne”
Oplever selv forbindelsen mellem ernæring og præstationen i skolen, hver dag, da han er lærer på
en skole for adfærdsvanskelige børn. Det er hovedsageligt ham der står bag skolens motto:
Ernæring løser ikke alle problemer, men man løser ingen uden, Han mener også at en stor del af
problemet skyldes, at 20 til 40% af alle børn i Danmark bliver sendt i skole uden morgenmad.
Morgenmads forsøg
Der kommer flere og flere forskere, der laver undersøgelser indenfor ernæring og om morgenmaden
har nogen indvirkning på hvor godt børn kan løse opgaver f.eks. matematik, som bruges i mange
fag. I en anden rapport Food and its effect on mood and behavior står der i konklusionen, at en
næringsrig morgenmad fører til, at man klarer sig bedre i erkendelsesrelaterede og
matematikorienterede opgaver, og det modsatte gælder, når man ikke spiser morgenmad. I en anden
omfattende rapport fra Canada ses det tydeligt hvordan børns alder, morgenmadsvaner og
præstationen ved disse opgaver hænger sammen. De forsøg er baseret på rigtige mennesker, der
måtte spise aftensmad, men skulle sulte sig selv til morgenmad og lade være med at spise noget der,
hvor de derefter skulle løse nogle forskellige opgaver. Forsøgs personerne skulle også igennem et
andet forsøg senere, men denne her gang fik de lov til at spise morgenmad, inden de skulle løse
opgaver der var lignende de andre. Disse forsøg viste at det havde stor indflydelse om hvor vidt
man spiste morgenmad eller ej. Forsøgene viste også at jo yngre man er, jo svære har man ved at
følge med i skolen, hvis ikke man har spist sin morgenmad.
Frede Bräuners erfaringer
Frede arbejder med fejlernæring i sin hverdag, på samme tid med han er lærer på en ikke helt så
almindelig skole, de børn der kommer hen på skolen er som oftest nogle der er blevet smidt ud af
flere skoler førhen og ender op med at komme hen til den skole, hvor Frede er lærer, som er en
skole for socialt belastede børn. Børnene der kommer på skolen er mellem 14 og 18 år.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 11 af 78
De træk der er mest typisk hos hans elever ser ud således:
Udover det har han noteret sig elevernes kostvaner, og han mener, at nogle af eleverne har rod i
deres kostvaner:
Hvad er konsekvenserne ved usund kost? - Camilla
De mest almindelige symptomer på at børn ikke får den rigtige kost er: Træthed, manglende
overskud, koncentrationsbesvær, hyperaktivitet, huller i tænderne, ofte infektioner, allergi, astma,
hovedpiner, knogleproblemer, mavesmerter, mellemørebetændelse eller humørsvingninger.
Forebyggelse er bedre end at helbrede. Selv børn som umiddelbart ikke lider af de store gener i
forbindelse med mange usunde fødeemner så som junkfood, søde sager og sukkerholdige væsker,
kan i perioder blive påvirket i en sådan grad, at de senere kan få problemer med helbredet. Børns får
ofte dårlig kost i en travl hverdag.
Junkfood, pizzariaere, og burgerrestauranter er storleverandører til små børns organismer. Kosten
består typisk af sukker, usunde fedtstoffer, tilsætningsstoffer i form af konserveringsmidler og
farvestoffer samt råvarer af svingende kvalitet. I visse tilfælde ses det desværre, at slik er blevet en
del af opdragelsen; ”hvis du ikke gør, som jeg siger, får du ikke noget slik” eller ”hvis du gør, som
jeg siger, får du noget slik”.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 12 af 78
Selv børn som kostmæssigt lever sundt, bliver jævnligt fyldt med sukker i form af kager, saft, kiks,
sodavand og slik. Efterhånden får børn slik og kager hver gang der er lejlighed til at give dem det.
Et barn i institution er jævnligt deltager i børnefødselsdage, jule-fastelavnsarrangementer,
afslutninger og fredagshygge. Et bolsje eller et stykke chokolade og måske en lille småkage glider
der også gerne ned i forbindelse med udflugter. Alt dette set uafhængig af hinanden lyder måske
ikke så slemt. Men en enkelt småkage hver gang der er en tur, eller der er en der har fødselsdag,
bliver til mange småkager som er unødvendige.
Problemet er mængden, der ophobes, hvis man lægger det hele sammen – på et par måneder er det
ikke småting, som barnet har fået ind i kroppen. Hvis man som forældre laver en løselig udregning,
må man blive forskrækket over mængden. Allerede her er starten for lavt blodsukker/Diabetes, plus
overvægt/fedme.
Hvis børn blive overvægtige, bliver de oftest drillet i skolen, og det kan nemt give lavt selvværd, og
det kan medfører at børnene trøstespiser og tager endnu mere på. Indlæringsevnen hos børn bliver
også nedsat, hvis de spiser for usundt kost og dyrker for lidt motion. Det kan også nemt give dårlig
selvtillid.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 13 af 78
Hvad er usund kost? - Camilla
Usund mad, er mad som ikke har nogen vigtige næringsstoffer i sig, og derfor ikke giver kroppen
andet end tomme kalorier, der bare sætter sig de forkerte steder. Det engelske ord ”Junkfood”
bruger man oftest om usund mad, og hvis det oversættes ville det betyde ”skrammelmad”.
Junkfood dækker over alt det mad, der egentlig er af dårlig kvalitet, og ikke rigtigt har noget
indhold i sig. Når vi spiser det, kan man sige at vi laver kroppen om til en skraldespand. Det mad
man typisk betegner som junkfood er; pommes frites, hapsdogs, hotdogs, burger, nuggets, pizza,
kebab osv. Men hvis man nu eksempelvis lavede en pizza af noget fuldkornsmel, puttede mager ost,
mager kylling og en masse grønt, ville det slet ikke være så usundt. Det er kun fordi der ingen fibre
er i, og der er alt for meget fed ost, dressing og salt i, at det bliver så usundt. De typiske kendetegn
der er ved usund mad, er at det indeholder alt for meget fedt og sukker, og det er især noget vi får
fra junkfood, slik, chips, sodavand osv.
Her i Danmark er forbruget steget med 33 % blandt børn og unge, de seneste 10 år. Det er ofte fordi
forældrene ikke orker at lave aftensmad, også er det nemmere at ringe og bestille en pizza eller mad
fra byens kineser. Også tit hvis unge mennesker har været i byen, er McDonald’s et vældig besøgt
sted om morgenen. Problemet med alt den usunde kost er, at de ikke giver os nogen som helst af de
nødvendige næringsstoffer og vitaminer. En gang i mellem ville det være okay at man fik lidt
usundt, men højst en gang om måneden, eller måske hver anden. I forhold til den aftensmad som
man får serveret derhjemme, eksempelvis frikadeller med kartofler og sovs, hvilket måske heller
ikke er så sundt, indeholder en pizza dobbelt så meget energi. Hvis man bliver ved med at spise det,
sætter det sig til sidst de forkerte stedet, og det kan ende med overvægt.
Børn og unge spiser i dag ca. 20 kg. Slik, og drikker over 140 liter sodavand og saftevand om året.
Det er grotesk, og det skal der laves om på. Mange mennesker tror at der ikke er så meget sukker i
saftevand, som der er i sodavand, men der tager der oftest fejl, da saftevand som ikke er light, eller
helt uden sukker som regel er proppet med det. Hvis alle de sodavand os danskere drikker hvert år,
blev byttet ud med helt almindeligt postevand, ville gennemsnits danskeren taber sig omkring 7 kg.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 14 af 78
Vi skal spise og drikke for at overleve. Men mad gør langt mere for kroppen end blot at fylde
maven op og mætte. Mad vedligeholder kroppen indvendigt og udvendigt.
Kroppen holder aldrig fri, og vi er nød til at få mad så vores krop kan fungere optimalt hele døgnet
rundt. Hvis vi ikke fik ordentlig energi fra mad, ville vores hjerne ikke kunne tænke ordentligt og
vores hjerte ville ikke pumpe blodet rundt. Det er ikke ligegyldigt hvad vi spiser. Hvis vores mad
ikke indeholder tilstrækkeligt med vitaminer om mineraler, kan kroppen ikke fungere. Derfor er det
vigtigt at vi får en masse sund mad. Der er også stor forskel på hvor meget mad vi hver i sær skal
spise. Hvis man har et meget aktivt liv, skal man spise mere, end hvis man bare dovner den hele
dagen. Man skal nemlig også af med noget af alt det energi man får.
I mange lande rundt omkring i verden, hvor folk er fattige er det også et stort problem hvis folk ikke
får nok vitaminer, og ikke får nok eller den rigtige ernæring. Man kan blive blind hvis man ikke får
nok A-vitamin, og hvis man ikke får nok D-vitamin mens man vokser, kan ens knogler blive svage.
Men mad kan også bruges til at forbygge sygdomme, f.eks. er C-vitamin godt mod forkølelse, og
kalk som man finder i mælkeprodukter, styrker vores knogler. Fuldkorn ser også ud til at forbygge
nogle former for kræft. Det er allerbedst at spise sig sund ved at spise varieret kost, i stedet for at
spise en vitaminpille, fordi kroppen nemmere har ved at optage vitaminerne fra maden.
Omkring 60 % af vores kroppe består af vand og man kan se vandet i spyt og i øjnene. Vand holder
kroppen ren inden i, så det er meget vigtigt at holde styr på væskebalancen. Det kræver masser af
vand – hver dag. Hver dag er der nemlig meget vand, der forlader kroppen fx når man er på toilettet
og når man sveder. Der er mange frugter og grøntsager, der indeholder vand, selv om det ikke lige
er til at se med det blotte øje.. Hvis ikke vi får nok vand, bliver vi trætte, får ondt i hovedet, har
svært ved at koncentrere os og er generelt utilpasse.
De 8 kostråd:
Spis frugt og grønt - 6 om dagen
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 15 af 78
Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og børn over 10 år spiser 600 gram frugt og grønt, mens
børn fra 4-10 år bør spise 300-500 gram frugt og grønt afhægig af alderen.
Danskere spiser i gennemsnit knap 400 gram frugt og grønt om dagen. Tallet er stigende, men det er
stadig for lidt. Undersøgelser viser, at 600 gram frugt eller grønt om dagen nedsætter risikoen for
kræft og hjerte-kar-sygdomme. I gennemsnit svarer én frugt eller grønsag til 100 gram. 600 gram
frugt og grønt er altså 6 om dagen. Det er godt både at spise frugter og grøntsager, og en masse
forskellige slags. Ved at spise en masse forskellige, får man rigtig mange af de vitaminer og
mineraler vi har brug for hver dag.
Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen
Fisk er sundt, fordi de indeholder nogle sunde fiskeolier (omega-3 fedtsyrer), D-vitamin, jod og
selen. Ved at spise fisk nedsætter man risikoen for blandt andet hjerte-karsygdomme.
Mangel på D-vitamin kan give knoglesvind, der øger risikoen for knoglebrud hos ældre. Mangel på
jod kan give forstørret skjoldbruskkirtel og dermed risiko for forstyrrelser i stofskiftet. Frosne fisk
er lige så sunde som friske. Kapsler med fiskeolie har ikke samme sundhedsmæssige effekter som
fisk. Det er bedst at spise forskellige fiskearter, både de fede som laks, sild, makrel og ål, og de
magre fisk som skrubber, rødspætter torsk og tun. De forskellige fiskearter rummer forskellige
mængder af de sunde stoffer. Fede fisk indeholder sunde fiskeolier, men de kan også indeholde
mere forurening.
for at dræbe eventuelle snyltere (parasitter og orm), der eventuelt kan være i fiskekødet.
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag
Brød og gryn samt kartofler, ris og pasta bør udgøre en væsentlig del af den daglige kost.
Vælg groft brød
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 16 af 78
For brød og gryn anbefales fortrinsvis fuldkornsprodukter, hvilket i praksis betyder at rugbrød og
havregryn bør udgøre halvdelen af den anbefalede mængde brød og gryn, mens resten kan varieres
mellem fuldkornsprodukter og finere hvidt brød. Både rugbrød og hvedebrød har således en plads i
den sunde kost. Brød, mel og gryn, især fuldkornsprodukter, er rige på kostfiber, B-vitaminer, og en
række mineraler. Brød, mel og gryn er desuden fedtfattige.
Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager
Den fødevaregruppe, som i det daglige kaldes sukker, omfatter produkter som stødt melis,
perlesukker, hugget sukker, brun farin og puddersukker.
Når ernæringsfolk taler om sukker, tænker de også på det sukker, der optræder som ingrediens i fx
sodavand, slik, kager og andre søde sager. Det er herfra, vi får det meste sukker. Dette sukker
kaldes også tilsat sukker, underforstået, at det er sukker, som tilsættes vores mad enten i
fødevareindustrien eller der hjemme. Bidraget fra sukkerskålen er for de fleste mennesker ikke
særlig stort.
20 kg sukker om året
Det gennemsnitlige forbrug af sukker er på over 20 kg om året for hver eneste dansker. Det er for
meget ud fra en sundhedsmæssig betragtning.
Hvorfor er sukker usundt?
Sukker er et rent stof udvundet af sukkerroer eller sukkerrør. Det rene sukker indeholder ikke
vitaminer og mineraler, som ellers findes i for eksempel søde frugter. Rent sukker kaldes for tomme
kalorier. Det indeholder kun energi (kalorier), i modsætning til en ananas eller en appelsin som ud
over deres naturlige sukkerindhold også indeholder vitaminer og mineraler. Hvis maden indeholder
for mange tomme kalorier, så tager de pladsen op for sundere madvarer, og der vil være en risiko
for, at man ikke får dækket sit behov for vitaminer og mineraler. Eksperterne har derfor vurderet, at
en sund kost højst bør indeholde tilsat sukker svarende til 10% af kostens energiindhold. Denne
mængde svarer til max 30 g sukker om dagen for et børnehavebarn, for et skolebarn 45-55 g, for en
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 17 af 78
voksen kvinde max 55 g og for en mand max 70 g sukker. Man kan altså godt både spise sundt og
samtidig tilgodese den søde tand.
Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød
Et moderat fedtindhold i kosten bidrager til en sund kost og kan nedsætte risikoen for overvægt og
en række livsstilssygdomme.
Det er mættet fedt, der bør spares på for at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Fede
mejeriprodukter samt fedt kød og pålægsprodukter har et højt indhold af mættet fedt.
Et højt fedtindhold i kosten, uanset typen af fedt, øger kostens energitæthed og dermed risikoen for
at indtage for meget energi, hvilket kan føre til overvægt og fedme. Det anbefales derfor, at alle fra
2 års alderen og opefter begrænser fedtet til omkring 30 % af det totale energiindtag. Det gøres mest
effektivt ved at reducere indtaget af smør og hårde margariner og ved at vælge de magre mejeri, kød
og pålægsprodukter For at sikre et tilstrækkeligt højt indhold af livsnødvendige fedtsyrer og
fedtopløselige vitaminer, bør fedtindholdet i kosten dog ikke udgøre mindre end 25 % af energien.
Spis varieret og bevar normalvægten
Ingen fødevarer indeholder alle vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer. Forskellige fødevarer
indeholder forskellige næringsstoffer.
Spiser man varieret, har man derfor større sikkerhed for at få dækket alle behov.
Variation i maden betyder, at der indgår mad fra alle fødevaregrupper og forskellige fødevarer
inden for hver gruppe. Sørg derfor for hver dag at spise noget inden for disse grupper og vælg
forskellige ting:
Brød, gryn, kartofler, ris pasta
Frugt og grønt
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 18 af 78
Kød, fisk, æg, mælk og ost.
Slik, kager, snacks og is er naturligvis ikke omfattet af rådet om variation, da der ikke er nogen
ernæringsmæssige fordele ved at spise forskellige typer slik og kager.
Den voksende forekomst af overvægt og fedme er et stort og stigende sundhedsmæssigt problem.
Kostrådene vil samlet set virke forebyggende mod vægtstigning, men har man tilbøjelighed til at
tage på, er det en god idé regelmæssigt at veje sig.
Bevæger vægten sig opad, bør man i højere grad følge kostrådene, skære ned på
portionsstørrelserne og være mere fysisk aktiv. Moderation i mængderne af det, der spises, hører
således med til begrebet sund kost.
Sluk tørsten i vand
Almindeligt postevand og mineralvand bidrager til at dække kroppens væskebehov uden samtidig at
tilføre kroppen energi fra sukker, alkohol og fedt.
Vand fra hanen i Danmark er rent og indeholder mineraler som kalcium, jod og magnesium. Drik
derfor vand, når du er tørstig. Væskebehovet er meget varierende og afhænger af alder, størrelse,
fysisk aktivitetsniveau, og klima, og det er derfor vanskeligt at give en anbefaling, der dækker
behovet hos de fleste. Men for de fleste er det tilstrækkeligt at drikke 1-1½ liter væske i døgnet.
Hvis man sveder fx på grund af høje temperaturer eller fysisk aktivitet, har diaré eller kaster op, har
man brug for mere væske end normalt.
Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen
Kroppen er beregnet til at blive brugt, og daglig brug af musklerne er en forudsætning for optimalt
helbred. Fysisk aktivitet styrker hjerte, lunger, muskler, sener, led og knogler og dermed den fysiske
form, samt nedsætter risikoen for overvægt og fedme.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 19 af 78
Bevægelse giver energi og overskud i hverdagen og har derved en positiv indflydelse på det
generelle velbefindende, så psykiske problemer som stress, depression og angst i højere grad kan
undgås. Det er vigtigt at være fysisk aktiv uanset alder. Alle former for fysisk aktivitet er gavnlige.
Derfor er hvilken som helst fysisk aktivitet bedre end ingen aktivitet. Børn og unge bør som
minimum være fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen med mindst moderat intensitet og gerne
i længere tid, hvis overvægt skal forebygges. Den fysiske aktivitet kan godt stykkes sammen af flere
korte perioder fx 4 gange 15 minutter.
Hvis børn har 30 minutters sammenhængende fysisk aktivitet, er det i princippet tilstrækkeligt, da
anbefalingerne tager højde for de pauser, der er i forbindelse med børns aktivitet. 30 minutters
sammenhængende fysisk aktivitet er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at forebygge overvægt blandt
børn og unge. Hvis overvægt skal forebygges, bør børn og unge samle mindst 60 minutters moderat
fysisk aktivitet om dagen og gerne mere. Inaktive børn og unge bør begynde med at være fysisk
aktive i 30 minutter om dagen.
De 8 kostråd er taget fra www.madklassen.dk og er delvist omskrevet.
Hvorfor spiser børn usund mad, og hvorfor har forældrene nogle gange svært
ved at hjælpe og gøre noget ved det? – Monica
En undersøgelse som blev publiceret i tidsskriftet Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine, viser at
små børn bliver påvirket af reklamer for usund mad. Denne undersøgelse gik ud på at man serverede burgere
(den ene i McDonald's emballage) for børnene, hvorefter det viser sig at børnene vil vurdere at den med det
gule M (McDonald's burgeren) er den med den bedste smag. Altså kender de små børn emballagen på
McDonald's madet, fordi de har set det i reklamer, og det kan være et af problemerne til at børn spiser
usundt, men en anden grund kunne også være forældrenes påvirkning på barnet, undersøgelsen viste at børn
med flere fjernsyn i hjemmet vurdere maden som det bedste.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 20 af 78
63 børn (i en alder af 3-5 år) der var med i undersøgelsen. Det første der blev serveret var en burger, hvor de
så pegede på den fra McDonald's, som den bedste selvom det var den samme burger der bare var pakket ind i
forskelligt papir. Der blev også serveret gulerødder hvor børnene også vurdere at gulerødderne med
McDonald's emballagen smagte bedst, selvom det igen var samme gulerødder.
Denne undersøgelse viser virkelig hvor stort et ansvar firmaerne har, og hvor meget de kan ”manipulere”
børn/voksne med deres reklamer. Så her kunne man faktisk gå ind og lave reklamer for sund mad, som
faktisk ville få børnene til at spise maden. Her kan forældrene jo ikke rigtig gøre så meget, selvfølgelig kan
de lade være med at tage deres børn med på McDonald's så de ikke synes at det er noget der er normalt at
spise.
Men forældrene har også en stor indflydelse på hvad deres børn spiser. Det betyder nemlig meget hvad
forældrene giver deres børn at spise. Men også uden for hjemmet (så som på restauranter, fastfood
restauranter mm.), er det der står på menukortet for børn ikke ret sundt. Det der står på menuen på burgere,
røde pølser og friturestegt fiskefilet, pomfritter osv. det er ikke ligefrem det sundeste mad at give et barn. Så
her kan det også ødelægge deres forhold til mad, fordi de bare skal have noget at spise så forældrene kan få
fred. Og det der sker, er at det rent faktisk påvirker dem når de så er voksne, fordi så forbinder de det med
”hygge”, og derfor kan vi så starte forfra i den onde cirkel, hvor at de så giver deres børn lov til at spise
usundt.
Mange forældre har også for travlt med deres arbejde og derfor har de for travlt til at lave mad, og har derfor
nemmere ved at tage fastfood eller andet usundt mad med hjem til aftensmad. Hvis forældrene også driller
sodavand og spiser meget slik så det altid er i huset, vil børnene vide at de altid kan finde slik i huset, og
derfor vil de også vide hvordan de kan komme til det, og de ved at selvom at forældrene siger at der ikke er
noget slik i huset, så ved de godt at det ikke passer fordi de jo ved hvor de plejer at lægge og så hvis det er
små børn vil de nok skabe sig til de får hvad de var ude efter, så hvis der kun var sunde madvare og snacks
ville barnet på den måde også være meget påvirket af at det var et sundt hjem de kom fra, og derfor leve lidt
sundere.
Men usunde børn er jo ikke kun fedme blandt børn der bliver snakket om, det handler også om børn der har
spiseforstyrrelser. Her er det nok mest sandsynligt at det er noget psykisk og ikke rigtig har noget med
forældrene at gøre, men nogle gange er det også forældrene der er involveret i det.
Men her kan forældrene også hjælpe deres børn som ikke har det godt, det kan være fordi de bliver drillet i
skolen og det kan være fordi de ikke har det godt derhjemme med deres forældre eller deres søskende.
En lille anbefaling om hvor meget man skal spise af frugt og grønt:
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 21 af 78
I alderen 4-10 år: 1 ud af 5 børn spiser den anbefalede mængde = 4 stk frugt og grønt om dagen.
I alderen 11-14 år: 1 ud af 10 børn spiser den anbefalede mængde = 6 stk frugt og grønt om dagen.
Hvor meget er det anbefalet at børn motionerer? Og er det nok? - Camilla
Den anbefalede motion er 60 min for børn. Det råd er godt nok en generalisering, da børn der er
overvægtige eller har vægtproblemer børn motionere langt mere for at få forbrændt fedt, og få øget
muskelmassen.
Det behøver ikke at være meget krævende motion, man bare det at cykle en tur, eller løbe er at motionere.
Børn burde minimum have en fritidsaktivitet, f.eks. håndbold, så de fik rørt sig og også var sociale og havde
det sjovt med andre børn. Desværre er det ikke alle der dyrker motion, og mange børn sidder bare
derhjemme foran computeren, playstation eller en helt tredje spille maskine. Hvis bare de ville ud og røre så
lidt en time om dagen, ville det hjælpe meget. Det ville holde kroppen i gang, man ville få en bedre kondition
og være meget mere koncentreret. Man kan ikke rigtig sige hvilken type motion der er bedst for en, da man
skal være motiveret før det kan lykkedes. Man skal ud og finde noget man synes er sjovt, og derefter er det
bare med at komme i gang.
Man skal lærer børn fra de er helt små, at motion er sjovt og noget socialt. Aktive børn får også lyst
til at bevæge sig senere hen. Forældrene burde også bevæge sig sammen med børnene, og skabe et
forbillede for børnene.
Anbefalinger:
- At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af
moderat intensitet. De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder, for eksempel 15 minutter om morgenen, 15
minutter senere og 30 minutter efter skole, eller 6 gange 10 minutter i løbet af dagen.
- At alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition,
muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20-30 minutters
varighed.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 22 af 78
Der er også ofte en masse muligheder for de børn der allerede er overvægtige og har brug for hjælp. Det kan
måske være svært for dem at dyrke idræt sammen med andre børn, fordi de er for generte til det.
Kommunerne laver oftest en masse tilbud til overvægtige børn, om svømning, cykling, boldspil osv. Det har
børnene godt af, også er det heller ikke ydmygende hvis de er sammen med en masse andre overvægtige
børn.
Det er meget vigtigt at forældrene holder øje med deres børn, og fortæller dem nøjagtig hvor meget motion
de skal have, og hjælper dem med at få det udført. Børn ved ikke selv at det er usundt ikke at dyrke den
anbefalede motion, og derfor er det vigtigt de lærer det i en tidlig alder.
Hvad gør staten for at børn skal være mere fysisk aktive? - Isabell
Trods de mange muligheder for at være aktive, både i skolen og i fritiden, er der en stigning i
antallet af overvægtige børn - hvorfor? Udviklingen hænger meget sammen med, at flere og flere
børn køres i bil til skole: De sidste 30 år er den del af børnene, der køres i bil til og fra skole steget
næsten 200 %. Jo yngre børnene er, jo oftere bliver de kørt i skole. Desuden fylder inaktive
fritidsaktiviteter som tv og computerspil mere af børns hverdag end før hen. Mange børn bruger
eksempelvis mindst tre timer hver dag foran computeren, og så er det svært også at nå til fodbold
eller ud og cykle en tur med vennerne.
Børns primære motivation til at være fysisk aktive kommer fra forældrene og til dels kammeraterne.
Derfor er det heller ikke børns eget ansvar at sørge for at få nok motion. Børn kan ikke se
sammenhængen mellem det, at være fysisk inaktiv og det at have mere energi i skolen. Og desuden
heller ikke det at få en blodprop som 60 årig. Derfor er det vigtigt, at man som forældre forstår, at
ens barn, der måske nok er lidt overvægtigt, men ellers er sund og rask, er i risikogruppen for at
komme bag ud i skolen og for at udvikle alvorlige sygdomme senere hen, hvis ikke de dårlige vaner
lægges om.
Hvert år i september har Sundhedsstyrelsen kampagnen "Børn og Bevægelse", der fokuserer på 6-9-
årige børn, kørende. Udover at rette sig mod forældrene, henvender kampagnen sig også til lærere,
pædagoger og sundhedsplejersker, så flere og flere får den vigtige viden om nødvendigheden af at
børn dyrker motion.
Kun ca. 6 % af befolkningen ved, børn skal bevæge sig mindst 60 minutter om dagen, og hensigten
er netop at gøre forældre og professionelle opmærksomme på dette budskab og gøre dem bevidste
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 23 af 78
om deres ansvar. De skal være med til at sikre vigtigheden af, at børnene får gode oplevelser med
leg og bevægelse i skolen, på fritidshjemmet og hjemme hos mor og far.
Børn skal bevæge sig mindst 60 minutter hver dag ved moderat intensitet. Derudover skal børn to-
tre gange om ugen lave aktiviteter, der fremme og vedligeholder kondition, muskelstyrke,
bevægelighed og knoglesundhed f.eks. fodbold eller anden form for sport af 20-30 minutters
varighed.
Hvorfor bliver børn overvægtige i en så tidlig alder, og hvorfor er der sket den ekstreme udvikling? –
Monica
En undersøgelse fra DTU fødevare instituttet, har lavet en analyse over overvægtige børn og det
viser sig at der i løbet af syv år er ca. 40.000 flere overvægtige børn og unge (4-18 år) i Danmark
(statistik fra 2002). Man mener at årsagen er ændringer i børn og unges kost- og aktivitetsvaner.
Selvom denne statistik er lidt forældet kan man godt følge den voldsomme udvikling af
overvægtige børn og unge. I denne undersøgelse viste det sig også at den gruppe der fandtes
flest overvægtige er piger i alderen 7-10 år – det viste sig faktisk at hvert femte 7-10 årige pige var
overvægtig i 2000-02.
”Fra 1995 til 2000-01 har de 4-14 årige indtaget over 30 procent mere slik, chokolade samt
sodavand. Desuden er de 4-18 åriges indtag af fastfood som pizza, burger og pølser steget med 33
procent fra 1995 til 2000-04.” citat fra undersøgelsen.
Hvert femte danske barn er overvægtigt, og dette kan ikke kun få fysiske konsekvenser, men også
psykiske konsekvenser for de ramte børn. Hvis man spøge de overvægtige børn, fortæller de selv at
det største problem ved deres overvægt er, at de højst sandsynlig er nogle af dem der bliver mobbet
og drillet, de er simpelthen ekstra udsat. Mange tager desuden problemerne med ind i
voksenalderen, der faktisk 70 pct. af dem, der er overvægtige som børn, også overvægtige som
voksne. Her har sundhedsstyrelsen kampagnen "En lettere barndom", der retter sig til forældre med
fire-seks årige børn og til personalet i landets børnehaver.
Her er formålet med den kampagne de har lavet, og formålet er (citat):
- at informere om de kortsigtede konsekvenser ved overvægt i barndommen, såsom at overvægt kan
medføre mobning, social isolation og mistrivsel.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 24 af 78
- at informere om de langsigtede konsekvenser ved overvægt i barndommen, såsom at overvægt i
barndommen giver risiko for overvægt og følgesygdomme i voksenalderen.
- at anvise handlingsmuligheder for forældre med børn, der er overvægtige eller i risiko for at
udvikle overvægt.
- at mobilisere indsatser/aktiviteter, som forebygger overvægt og tilskynder til vægtstabilisering
blandt overvægtige børn.
I dag (2009) er hvert femte barn overvægtigt og dette skyldes ikke kun maden de for, det skyldes
nemlig også alle de elektroniske muligheder for ”hygge” så som computeren og fjernsynet osv. De
fleste børn i Danmark i alderen 11-15 år bruger gerne tre eller flere timer foran fjernsynet eller
computeren hvor dag – det viser en undersøgelse sundhedsstyrelsen har lavet. Det viser sig
simpelthen at børn og unge i Danmark nu til dags bevæger sig for lidt. Her har sundhedsstyrelsen så
lavet en kampagne der hedder ”Get moving 2009”, med sloganet ”Get moving pattebarn”. Denne
kampagne går ud på at børn og unge skal bevæge sig mere i hverdagen, og her vil
sundhedsstyrelsens kampagne henvende sig til elever i 4.-10. klasse, hvor de vil fortælle i en direkte
og humoristisk stil, at det er smart selv at finde ud af, hvordan de får bevægelse ind i hverdagen –
inden deres forældre får ”syge” ideer om hvordan de skal lave motion. Her kan vi se på den reklame
der er i fjernsynet, hvor to veninder kommer hjem til deres veninde, hvor de så kommer ind på
venindens værelse, hvor de så ser deres veninde løbe i sådan et hamster hjul, hvor moren ser og
siger ”ja kom så” og nærmest er hendes træner.
Sundhedsstyrelsen vil altså gerne have at børn og unge ved hvor vigtigt det er at bevæge sig, man
på samme tid vil de også henvende sig til forældrene – sådan så forældrene kan snakke med deres
børn, fordi de også har et medansvar – de skal nemlig også være med til at få børnene til at bevæge
sig mindst en time hver dag. Hvis man gør sig hver dag i mindst en time og spiser fornuftigt, vi man
blive gladere og sundere, og risikoen for overvægt, sukkersyge og forhøjet blodtryk falder. En
anden fordel ved det er at børnene får større selvtillid, bedre koncentrationsevne og livsglæde.
Nye tal fra en undersøgelse fra dem viser at de 11-15 årige børn og unges livsstil og
sundhedsvaner viser, at udviklingen går den forkerte vej, flere og flere bliver overvægtige pga.
computer og fjernsyn. Antallet af piger, der bruger tre eller flere timer foran computeren eller
fjernsynet, er steget fra 49 procent i 2003 til 69 procent i 2008. Antallet af drenge er steget fra 72
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 25 af 78
procent i 2003 til 82 procent i 2008. Og undersøgelsen viser også at kun en tredjedel af drengene og
en femtedel af pigerne mellem 11 og 15 år bevæger sig mindst en time hver dag, som er det
anbefalede.
Der startede en ny kampagne i år (5. oktober), som er den der består af og består af TV-spots plus
en række både sjove og lærerige aktiviteter. Denne kampagne indeholder også to konkurrencer, som
belønner sjove og ’syge’ ideer til, hvordan børn og unge kan være fysisk aktive.
Et andet problem kunne være at i nutidens Danmark er der meget travlhed og det kan godt være at
forældrene efter en hård dag på arbejdet ikke lige kan overskue og lave mad og så er det da
nemmere bare at hente en pizza eller tage på McDonald's.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 26 af 78
Får børn den væske de har brug for, og hvorfor er det så vigtigt? - Isabell
Uanset om man er professionel atlet, pensionist eller stadig er barn, så har man brug for vand. Og
alle har brug for forskellige mængder og typer af vand.
Menneskekroppen kan klare sig en måned uden mad, men kun tre dage uden noget at drikke. Vand
er nemlig livsvigtigt for os alle sammen. Det regulerer kropstemperaturen og transporterer og oplø-
ser stoffer fra stofskiftet og blodet.
Er kroppen for tør, pga. mangel på væske så lider hele vores system. Koncentrationssvigt,
kredsløbsproblemer og hovedpine er de første advarselstegn. Alligevel drikker vi ofte for lidt. Børn
har brug for ekstra meget væske. Skolebørn i alderen op til 10 år skal drikke 1,1 liter dagligt, uanset
vægt. Men det er ikke altid lige let at få børn til at drikke nok væske. Frugtdrikke giver værdifulde
mineraler og sporelementer og smager godt. Hvis barnet ikke tåler mælk, er det en god erstatning at
give det mineralvand tilsat kalk og magnesium.
Man kan beregne sit personlige væskebehov efter følgende formel: Vægt i kg x 40 ml. F.eks. 70 kg
x 40 ml = 2,8 liter. Om sommeren ligger behovet dog højere. Frugt og grønt er gode
vandleverandører, men man skal passe meget på med alkohol - det er nemlig vanddrivende. Kaffen
kan man også tilregne dagens væskebehov.
Mennesket består af 65% vand, og alle kropsfunktioner afhænger direkte af vores væskebalance.
For lidt væske er derfor dødsensfarligt. Det gælder især for mennesker over 60 år, og med alderen
forsvinder tørstfornemmelsen langsomt.
Er vand bare vand? Nej – der findes flere forskellige former for vand:
Postevand: Det tyske drikkevand er ifølge miljømyndighederne godt til ekstra godt stort set overalt.
Den optimale pH-værdi ligger på 6,5-7.
Mineralvand: Påfyldes direkte ved kilden og indeholder mange naturlige mineraler. Sundhedsdrikke
med deres specielle mineralindhold er lægemidler og bør kun indtages efter lægens anvisninger.
Almindeligt mineralvand er kunstigt beriget grundvand.
Helse-vand: Denne form for vand lover skønhed og afspænding. Men sundhedsværdien er ikke
højere end ved mineralvand. Fordelen er så til gengæld, at den forædling, der er foretaget ved til-
sætning af urteekstrakter og frugter, giver afveksling uden kalorier.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 27 af 78
Hvordan kan børnene koncentrere sig bedre i skolen? - Isabell
Nye undersøgelser på, at bevægelser styrker de kognitive processer, som forudsætter læring. Det
kommer til udtryk i de yngste klasser. Bevægelse styrker både motorik, koncentrationsevne og
skolepræsentationer. især børn, der har motoriske problemer ved skolestart, vil have glæde af
motorisk træning.
Bevægelse styrker børns selvværd og trivsel. Selvværd har stor betydning for barnets psykiske
velvære og dermed stor betydning for barnets indlæringsevne. Et barn med et godt selvværd er
desuden bedre til at håndtere oplevelser og succes og nederlag, hvilket øger barnets livskvalitet og
trivsel.
Hvad for noget kost får børn i daginstitutioner, og er det for usundt? – Monica
Politikerne har lavet en aftale om at alle børn i landets daginstitutioner, skal have sund mad hver dag, så
senest den 1. januar 2011 skal alle børn i daginstitutionerne have et måltid mad midt på dagen – den det
svære ved det hele er at de billigere børnehaver også får billigere mad, og derfor dårligere mad, og er det så i
virkeligheden bedre end madpakker? Det kan diskuteres.
Kravet/kravene til frokostmåltiderne i børnehaven er selvfølgelig at det skal være sund mad, og det skal også
leve op til de officielle anbefalinger, som Fødevarestyrelsen i samarbejde med Fødevareinstituttet DTU har
udviklet.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 28 af 78
Anbefalingerne kan anvendes af:
Børneinstitutioner som selv tilbereder sund mad.
Børneinstitutioner som får leveret sund mad fra ekstern leverandør.
Børneinstitutioner og kommuner, som ved udformning af udbudsmaterialer skal stille krav til den
ernæringsmæssige kvalitet af eksternt produceret frokost.
Eksterne producenter og leverandører af råvarer, halv- og helfabrikata til sund institutionsmad. F.eks. lokal
detailhandel, fødevareindustrien og – grossister.
Eksterne producenter og leverandører af måltider. Det er f.eks. et lokalt plejehjem, lokal detailhandel som
bagere og slagtere samt cateringvirksomheder, der tilbyder færdiglavede måltider, som institutionerne
serverer uden at skulle forarbejde eller opvarme maden. Eller forskellige fødevare virksomheder, som går
sammen om at sammensætte færdiglavede måltider.
Mange daginstitutioner har også indført det at børnene hjælper til med at lave deres egen frokost, denne
metode har været meget oppe i medierne, hvor pædagogerne har fortalt om hvor godt det er fordi så lære
børnene på samme tid, hvad de forskellige ting er og hvordan de smager, og udvider sine smagsløg lidt så der
er flere ting de begynder at kunne lide. Mange daginstitutioner har også deres egen ”mad dame”/kok der
laver mad til dem i daginstitutionerne, så maden er der på stedet, og de har styr på hvad børnene må spise,
kan spise og hvad hvordan man kan ”skjule” de ting børnene ikke kan lide så der er bedre mulighed for at få
dem til at spise mere. De to metode er helt klart også de bedste da børnene (i den ene mulighed) selv er med
til at lave det, og derfor gerne vil spise mere, og i den anden metode (har folk der kender dem) til at lave
noget. Det er gode metoder fordi at når maden kommer ude fra firmaer, er det ikke altid det er så sundt som
man tror, plus at det ikke er altid at børnene vil spise det fordi det ikke ser lækkert ud, fordi det bare er
klasket sammen.
Her er nogle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet DTU har udviklet i en tabel (en
madordning):
Følgende tabeller er tabeller fra http://www.altomkost.dk/NR/rdonlyres/83F3D5B7-06B8-4EAF-
BD20-F9FEC1902CCA/0/Det_faelles_frokostmaltid.pdf.
Den første fortæller om den daglige anbefaling af frugt og grønt i frokostmåltidet.
Daginstitution:
Hvor ofte?
Hvilken kvalitet?
Vurderende mængde*:
Vuggestuebørn
Frugt og grønt bør indgå i hvert
Det er vigtigt at halvdelen af
Mindst 40-60 g**
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 29 af 78
frokostmåltid.
grønsagerne i frokostmåltidet
er grove.
tilberedt i
frokostmåltidet
hovedsalig i form af
grønsager.
Børnehavebørn
Frugt og grønt bør indgå i hvert
frokostmåltid.
Det er vigtigt at halvdelen af
grønsagerne i frokostmåltidet
er grove.
Mindst 60-80 g **
tilberedt i
frokostmåltidet
hovedsalig i form af
grønsager.
* Mængden i gram er et gennemsnit, det vigtigste er at børnene bliver mætte.
**Det er ikke realistisk, at hvert frokostmåltid indeholder samme mængde frugt og grønsager. Som
tommelfingerregel anbefales, at børnene får ca. halvdelen af den anbefalede daglige mængde frugt og grønt,
dvs. i alt ca. 150 g frugt og grønt pr. institutionsdag. Til frokost svarer det for vuggestuebørn til 40-60 g,
mens det for børnehavebørn svarer til 60-80 g pr. måltid. Den øvrige mængde fordeles på mellemmåltiderne.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 30 af 78
Den anden fortæller om den daglige anbefaling af ris, kartofler og pasta i frokostmåltidet.
Daginstitution:
Hvor ofte?
Hvilken kvalitet?
Vurderende
mængde*:
Vuggestuebørn
Der bør serveres Kartofler frem
for ris og pasta i mindst
halvdelen af de varme
frokostmåltider i løbet af en
uge.
Kartofler tilbydes hovedsaligt som
bagt og kogt i frokostmåltidet. Ris,
pasta, cous cous og bulgur
hovedsaligt fuldkornsvariationer.
Ca. 75 g.
Børnehavebørn
Der bør serveres Kartofler frem
for ris og pasta i mindst
halvdelen af de varme
frokostmåltider i løbet af en
uge.
Kartofler tilbydes hovedsaligt som
bagt og kogt i frokostmåltidet. Ris,
pasta, cous cous og bulgur
hovedsaligt fuldkornsvariationer.
Ca. 100 g.
* Mængden i gram er et gennemsnit, det vigtigste er at børnene bliver mætte.
Den tredje fortæller om den daglige anbefaling af brød i frokostmåltidet.
Daginstitution:
Hvor ofte?
Hvilken kvalitet?
Vurderende
mængde*:
Vuggestuebørn
Kold frokost:
Der bør altid serveres
brød.
Varm frokost:
Server brød, hvis ikke der
serveres kartofler, ris, pasta
eller gryn. Brød bør tilbydes,
hvis der kun er lidt anden
stivelse i måltidet.
Server fuldkornsrugbrød ved
mindst halvdelen af ugens måltider
med brød. Det resterende brød
varieres mellem fuldkornsbrød og
lysere brødtyper (uden fuldkorn).
Kold frokost:
Ca. 45 g svarende
til ca. 1 skive.
Børnehavebørn
Kold frokost:
Der bør altid serveres
brød.
Varm frokost:
Server brød, hvis ikke der
serveres kartofler, ris, pasta
eller gryn. Brød bør tilbydes,
hvis der kun er lidt anden
stivelse i måltidet.
Server fuldkornsrugbrød ved
mindst halvdelen af ugens måltider
med brød. Det resterende brød
varieres mellem fuldkornsbrød og
lysere brødtyper (uden fuldkorn).
Kold frokost:
Ca. 85 g svarende
til ca. 1½-2 skive.
* Mængden i gram er et gennemsnit, det vigtigste er at børnene bliver mætte.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 31 af 78
Den fjerde fortæller om den daglige anbefaling af grød i frokostmåltidet.
Daginstitution:
Hvor ofte?
Hvilken kvalitet?
Vurderende mængde*:
Vuggestuebørn
Server maks. grød
1 gang om ugen.
Vælg hovedsagligt fuldkornstyper.
Der bør altid være mad nok, så
børnene kan spise sig mætte.
Børnehavebørn
Server maks. grød
1 gang om ugen.
Vælg hovedsagligt fuldkornstyper.
Der bør altid være mad nok, så
børnene kan spise sig mætte.
Og den fortsætter med fisk, kød, æg, fedtstof osv.
Denne ordning kunne være god hvis alle landet daginstitutioner fulgte den, så ville man i hvert fald vide at
de fik hvad de skulle. Så hvis man så ser ud fra at dette her skal være det børnene får i daginstitutionerne ser
det jo egentlig meget sundt ud (og der er mange af dem der går ind for det), men der er også en del
daginstitutioner der ingen madordning har endnu, og det er nok hvor det usunde er, fordi hvis børnene for
madpakke med hverdag og det er leverpostej, så er det ikke så sundt, fordi der er meget fedt i og der er ingen
Variation og nogle gange har forældrene også for travlt til at smøre en madpakke til deres børn, så der nok
også bare kommer færdig mad med.
Hvordan forbedrer vi problemet? – Mia
For at kunne forbedre problemet, kunne enten være at stille slikket højere op på hylderne i butikken, så det
ikke er lige i øjenhøjde og kunne man sætte prisen rigtig meget op på usund mad og prisen ned på sund mad.
Men hvis du har været så uheldig at falde for alle de fristelser der er, så kunne nogle af disse nedenfor være
et alternativ:
Kostplaner:
Der findes rigtig mange forskellige kostplaner. Formålet er det samme, at tabe sig uden at skulle behøve lave
noget motion. Men de bygger på noget forskelligt, i nogle må man ikke spise kød, andre må man ikke spise
kulhydrater osv.
Motionsplaner:
Man kan dyrke motion på mange måde. Man kan f.eks. løbe en tur, gå i fitness center, gå på trapper,
støvsuge eller dyrke sex. Noget er sjovere end andet, men det er mange måder at få motion på.
Slankepulver:
Slankepulver er egentlig en form for kemisk kur. Man kan bare tage noget pulver. En forholdsvis nem måde,
at tabe sig på.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 32 af 78
Fedtsugning:
Fedtsugning er en meget dyr måde at tabe sig på. Det kan give en del smerter og det er ikke sikkert at det
virker i længden, da man ikke laver sin kost om, men stadigvæk indtager det samme antal kalorier uden at
gøre mere for at forbrænde dem.
Kemisk kur:
Man kan bare få en indsprøjtning, måske meget smertefuldt, men igen en forholdsvis nem måde at tabe sig
på.
Sygdomme:
I dette tilfælde tænker vi på anoreksi, bulimi og bælgenorm. Disse sygdomme er ikke særlig sunde, men det
har en stærk slankende virkning. Når man er blevet rask forsvinder virkningen langsomt.
S- mærket
Der er blevet gjort noget for at få os til at tænke mere over hvad vi spiser. Nemlig S- mærket. S-mærket
er et mærke, som visse madvarer bliver mærket med. S-mærket står for det sundeste og bedste ernærings
produkt inden for de forskellige madvarer. Det vil sige, en type madvare med laveste sukker- og fedt
indhold. S- mærket er lavet for mennesker der har travlt, som gerne vil spise lidt sundere, men ikke har tid til
at finde hvad der er sundest. Her kan S-mærket hjælpe med at vise hvilke produkter de skal vælge for at spise
sundere. Det er synd at s-mærket ikke er blevet snakket mere om, da det kan hjælpe mange, som går op i
hvad de spiser eller gerne ville. S- mærket vil højst sandesynligt ikke hjælpe de overvægtige, da de ikke ret
tit kigger efter nye og sundere vare, det skal der for det meste en livsstilsændring til for.
10 gode råd til et sundt indkøb
- Køb sundt ind med Trine Fenger.
Det er hårdt at være på slankekur, og det kan være en ”kamp” at gå på indkøb, for der er så mange fristelser i
et supermarked. Her er der ti tips til, hvordan et indkøb kan blive nemmere, når der skal købes sundt ind.
1. Planlæg din kost på en ugentlig basis og hold dig til den. Du undgår at købe junkfood, hvis du har noget
lækket mad i køleskabet
2. Lav en indkøbsseddel og hold dig til den. Du undgår impulskøb og for store indkøb.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 33 af 78
3. Køb altid ind når du har spist, er mæt og har god tid. Hvis du har travlt og er sulten, kan du risikere at
købe for meget og forkert.
4. Køb en lille lomme kalorietabel. Den kan du have med i tasken, når du er på indkøb. Så er du sikker på, at
du kan tjekke alle varers kalorieindhold
5. Tag lige penge med hjemme fra eller sæt dig for, at du ikke må bruge penge til andet end det, der står på
huskelisten.
6. I stedet for at gå direkte til slikafdelingen for at få noget sødt til aftenen, så gå til frugt- og
grønsagsafdelingen. Ananas, jordbær, kirsebær, melon, æbler osv. er en god og sund erstatning for alt
slikket.
7. Vælg kødet med omhu og husk at tjekke kalorierne og fedtindholdet. Dvs. gå efter kylling, kalkun, maget
svinekød, fisk og oksekød.
8. Undgå slik-, sodavand/øl- og chipsafdelingen. Tænk når du går forbi den: Jeg kan, og jeg vil undgå at
købe dette.
9. Hvis du ikke er stærk nok til at undgå alt det søde, så tag kæresten eller veninden med på indkøb.
10. Undgå at købe for mange ”hvide produkter”, det vil sige hvidt brød, almindelig pasta, kartofler og
almindelige ris. Vælg grove produkter, de indeholder flere kostfibre, mineraler og vitaminer.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 34 af 78
Produktdel
Målgruppe/kundegruppe - Monica
Vores målgruppe er børn, teenager og deres forældre, men også pædagoger og daginstitutioner.
Dette er vores målgruppe fordi vi gerne vil sende et budskab om hvor vigtigt det er for børn at spise
sundt. Så vi vil altså gerne sælge vores produkter til folk som gerne vil spise sundt, og gerne vil
gøre noget ud af sin mad, eller til forældre der har børn/teenager der ikke vil spise grøntsager, og
derfor kan have brug for opskrifter hvor man skal skjule dem.
Vores målgruppe er mest forældrene og daginstitutionerne, fordi det er dem der skal købe mad til
deres børn og teenager – også teenagere der bor ude er vores målgruppe, da vi vil vise dem at det
ikke behøves at være besværligt eller at det ikke behøves at tage lang tid at lave et måltid, og det
behøves heller ikke være dyrt. Vi også gerne vise de voksne at de stadig har et ansvar, for at deres
børn eller dem de passer får noget ordentligt at spise, fordi der er så mange overvægtige i Danmark,
og vi synes det er vigtigt at vi prøver at få det tal mindsket, sådan så det ikke får den helt forkerte
vej, så der bare er flere der bliver overvægtige. Vi vil gerne vise forældre, pædagoger og teenagere
at det kan være lige så nemt og mere lækkert at lave sin egen mad, som så også er sundere.
Behov:
Vores kunde har behov for at ville lave noget sundt med en masse grøntsager hvad maden angår, og
så skal de have lyst til at røre sig (sjippetorvet). De skal også have behov for at ville hjælpe sit
barn/børn hvis det har vægt problemer, eller er meget usundt, så det kan komme ind i den
sundevane igen. Men også daginstitutioner der gerne vil have et sundt omdømme, og gerne vil give
børnene mere overskud og en sundere livsstil.
Salgsmulighedernes størrelse - Mia
Man dele salgsmulighedernes størrelse op i to afdelinger: En hvor idéen skal sælges og laves eller
en, hvor man selv har sin egen virksomhed. Dette betyder, at man selv starter fra punkt 0 og selv
skal starte et helt firma, der skal sælge den sunde mad mv. op.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 35 af 78
Man kan sige at afdeling et ville være det nemmeste, da det kun handler om at sælge produktet.
Spørgsmålet er bare om, hvis man ikke skulle have sit eget firma, m de så ville have råd til også at
lave vores mad og om de ville have pladsen til det oven i deres egen produktion.
Hvis man derimod kigger på anden afdeling, hvor man selv starter op fra punkt 0 af, så kan man
sige, at det ville kræve en meget stor startkapital – medmindre man kunne få støtte af andre
sponsere, som nogle mad virksomheder har. Dette kunne være en mulighed, da der er mange, der
gerne vil støtte en god sag om at give sund mad til børnene i skolen. Vi syntes det var vigtigt at
belyse begge muligheder, som begge rummer fordele og ulemper.
Konkurrenternes stærke/svage sider - Mia
Konkurrenterne til vores sunde mad må siges, at være alle former for sund mad, virksomheder og
andre steder, hvor der er sund mad. Dette er en ret stor vifte. Derfor har vi udvalgt virksomheder,
som er etableret, som giganterne indenfor sund mad (virksomhederne) at sammenligne os med.
Heriblandt er kokkens catering, Buffet kompagniet og Michaels mad og vin, hvor de også laver
sundt mad og går op i sundheden og spændende mad som os mv.
Her kan man groft sagt sige at vi er en blanding af kokkens catering og Michaels mad og vin –
bortset fra det med vinen. Så hvis man sætter kokkens catering og Michaels mad og vin sammen, så
ville man – meget groft sagt – have vores idé med maden.
Man kan sige, at de hver for sig har en fordel frem for vores mad, da disse går mere i dybden med
deres mad. Det er netop derfor, at vores produkt er så genialt. Man kender det sikkert: Man har
betalt en masse penge for mad f.eks. hos kokkens catering og Michaels mad og vin, og dernæst er
retterne spændende og sunde nok, men derefter slutter kurven for god og spændende mad, fordi
man simpelthen får nok af det samme mad hele tiden der er ikke nok at vælge mellem.
Så derfor kan man sige at vores produkt har en klar fordel på det punkt. Når man er blevet træt af
det ene (kokkens catering og Michaels mad og vin), så kan man komme og få en blanding og en
spændende oplevelse – og omvendt.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 36 af 78
Hvis man kigger på de andre der laver sund mad, så kan man sige, at disse allerede er etableret
meget. Hvis vores mad kom ud som en helt ny start ville det blive en svær start, da man ikke rigtig
har nogle omtale.
Det der menes er, at alle i Danmark kender til sund mad i hovedstaden, og tæt på centrum. Nogle af
stederne har endda været på tv, hvor de reklamerer for deres sunde mad.
Derfor har disse en klar fordel på dette punkt frem for vores produkt.
Derfor kan man konkludere, at vores produkt har en fordel, når man snakker om forskellighed,
smagsoplevelse, nyt og spændende mad i forhold til nogle af de andre former for mad og
virksomheder.
Der hvor de andre virksomheder - der laver sund mad - ville have sin fordel er, at de har
specialiseret sig i deres emne indenfor f.eks. salat retter. Dette kan dog også være en fordel for os,
som beskrevet ovenfor. Det vi fik bevist var, at kunderne ville være glæde for sådan noget mad. Det
er altid en start at vide, at kunderne rent faktisk synes om idéen og har lyst til at spise vores mad.
Viden - Mia
For at kunne fremstille dette produkt, skal man bruge sin viden om madlavning, og alle
redskaberne. Her kan vi bruge vores viden fra folkeskolen, hvor vi havde hjemmekunstskab, eller
fra det huslige der hjemme, hvor man har hjulpet sine forældre med maden. Men i
hjemmekunstskab, skal man vide noget om hygiejne, noget om sundhed og smag i maden, og om
det er friskt eller for gammelt mad. Vi har dog ikke valgt at lægge så meget vægt hygiejnen, da det
var maden der skulle lægges mest vægt på. Resten af viden om opskriften har vi fra nettet og koge
bøger.
Teknik - Monica
For at lavet et sjippetorv skal vi bruge en drejebænk, en skæremaskine, en maskine der kan lave
huller i træet.
For at lave madretten skal vi bruge et komfur, en ovn og en foodprocessor.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 37 af 78
Organisation - Camilla
Mad
Hvis vi skal have en forretning hvor vi leverer den sunde mad ud til børnehaver og folkeskoler, skal
vi også have et personale der kan hjælpe os. Vi skal have en eller flere kokke og køkkenassistenter
som har taget hygiejne kursus og er uddannet. Vi skal have en revisor der kan hjælpe os med at
holde styr på vores regnskab, og vi skal have nogle der kan leverer maden for os. Så skal vi også
have en opvasker der kan hjælpe os.
Vi skal også have nogle lokaler vi kan have vores forretning i. Vi skal have nogle forskellige
afdelinger; markedsføring, personale, indkøb og økonomi.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 38 af 78
Sjippetorv
For at dette produkt kan komme ud på markedet, skal vi have nogle lokaler det kan blive fremstillet
i. vi skal have nogle uddannede arbejder, der ved hvad de har med at gøre når de skal bruge store
maskiner. Vi skal have noget markedsføring, noget indkøb, noget økonomi og noget personale.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 39 af 78
Opstilling af krav til produkt, herunder myndighedskrav - Isabell
Vores egne krav:
Vores egne krav til produktet er, at det skal være sundt, det skal smage godt og det skal være så billigt som
muligt uden at gå på kompromis. Derudover satser vi også på at få så meget økologi inkluderet som muligt.
Maden skal selvfølgelig være sund, da det jo er hele formålet ved vores projekt. Med sund, mener vi at
maden skal have så lavt et kalorie-, sukker- og fedt-indhold som muligt, og så højt energi-indhold som
muligt. Derudover skal maden smage godt. Små børn kan være meget kræsne, og det er derfor ofte svært at
få dem til at spise grønsager nok, så smagen af grønsager skal kamufleres, gerne med velkendte smage.
Billigt skal det også være. De fleste forbinder nok sund mad med dyr mad, men fordi at maden skal
masseproduceres (til fx en børnehave), er det muligt at gøre det billigt.
Myndighedskrav:
Regeringen har stillet krav om, at alle børn i daginstitutioner mellem 0 år og frem til skolealderen senest fra
den 1. januar 2011 skal have tilbudt et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen. Formålet er at
sætte fokus på børn og sundhed, og regeringen ønsker at sikre, at alle børn får tilbudt et sundt frokostmåltid i
daginstitutionen.
Maden som skal være en del af det sunde måltid er også opstillet efter en række krav:
- Sund (den skal leve op til ernæringsanbefalingerne (kost-pyramiden))
- Økologisk (min. 75 %)
- Kulinarisk attraktiv
- Kulturskabende og maddannende
- Organsatorisk bæredygtig
Med hensyn til økologien er der også opstillet nogle principper som Københavns Kommune ønsker at
efterleve inden 2011:
”De 10 økologiske madprincipper”
- Mindre kød, anderledes kødvalg og nye udskæringer
- Mere grønt og grønt efter sæson
- Flere kartofler
- Mere frugt og frugt efter sæson
- Mere basis: groft brød, gryn, ris og pasta
- Mindre halv- og helfabrikata og flere friske råvarer
- Minimer spild, anvend rester
- Pas på det søde og det dyre
- Rationel køkkendrift og menuplanlægning
- Køb kun det ind du skal bruge
Prismæssigt vil niveauet komme til at ligge på 24-30 kr. om dagen pr. barn.
15 kr. er ikke nok hvis maden skal leve op til de københavnske kvalitetskrav
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 40 af 78
Idé udvikling / forslag / valg af metode - Camilla
Idé udvikling
Mad:
Vores idé kom efter vi havde valgt børn og sundhed, fordi vi synes at under sundhed er sund kost og motion
de vigtigste ting. Vi snakkede om en masse forskellige ting, og kunne ikke rigtigt finde på en god opskrift,
som ikke bare var en sandwich eller lignende. Camillas mor hjalp os med at finde nogle opskrifter, da hun
laver mad til en udflytterbørnehave, og der laver hun kun sund og økologisk mad. Hun ved hvad børnene
godt kan li’, og hun ved også hvordan man narre dem til at spise grøntsager. Så vi fik nogle opskrifter og fik
tilpasset dem så de passede efter vores behov.
Sjippetorv:
Vi skulle også lave et andet produkt, og det skulle have noget med motion at gøre. Og vi var gennem alt fra
steppemaskiner til løbebånd, til vægte osv. Og vi diskuterede lidt med hvad det måtte kost, og hvor meget det
måtte fylde, og vi kom frem til at det skulle være en billig løsning, og det skulle fylde mindst muligt. Og
derefter tænkte vi at et sjippetorv ville være en god løsning. Det er super billigt at anskaffe, og man kan nemt
pakke det væk og flytte det rundt, når man ikke bruger det.
Forslag
Mad:
Sund mad, sandwich, kartoffelmos med grøntsager, sund burger, grøntsags snacks, kolde madretter, varme
madretter.
Motion:
Steppemaskiner, løbebånd, vægte, boldspil, forskellige lege, ski maskine, ro maskine
Valg af metode
Ud fra vores pointskema, har de 2 madretter vi valgte at lave fået højst karakter, og det synes vi er vigtigt.
Den måde vi har valgt at lave tingene på, er den hurtigst og bedste løsning hvis produktet skal ud i
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 41 af 78
virkeligheden og sælges til institutioner. Vi har valgt at skjule grøntsager fordi at børnene ofte ikke bryder
sig om det, og for nogle af dem kan det godt være fremmed.
Metoden vi har valgt at lave et sjippetorvet på var ikke den hurtigste løsning, og der kan sikkert også findes
en bedre. Men vi forsøgte så godt vi kunne, og må så arbejde på at finde en bedre løsning.
Materialevalg - Camilla
Mad
De vare vi har valgt at bruge, har lavest muligt fedt indhold. Grunden til det er, at vores ret skal være så sund
som overhovedet muligt. Vi har også valgt at bruge en masse grøntsager, som går ind og giver en masse
vitaminer og fylder ud, så man ikke skal bruge så meget kød i, vi slet ikke har godt af alt det kød.
Sjippetorv
Vi har valgt at bruge et tykt torv, med lidt farve i så det kan holde og det ser lidt mere spændende ud. Så har
vi valgt at bruge noget træ, der er let både at bore i og slibe uden der kommer splinter. Vi har valgt at bruge
lidt træ lim så vi er sikre på at det ikke går i stykker, og at torvet bliver hvor det skal være.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 42 af 78
Billeder af produkt/produkter
Madret
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 43 af 78
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 44 af 78
Sjippetorv
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 45 af 78
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 46 af 78
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 47 af 78
Besøg i børnehave – Camilla
Da vi havde lavet vores mad, skulle vi ned og besøge en børnehave, som så skulle prøvesmage den.
Det er en børnehave der ligger meget tæt på Hillerød station, og den hedder ”Børnehuset Luna”. De
var rigtig glade for at vi kom derned, og glædede sig til vores besøg. Da vi kom derned samledes
børnene hurtigt rundt om os, for at se hvad vi havde. Vi fik lagt lidt af hvert ud på en masse
tallerkner, og børnene tøvede lidt i starten med at smage det fordi de var generte. Men da de smagte
maden, røg det hurtigt ned og de var rigtig glade for det. De kunne især godt lide vores frikadeller.
De var et par børn der ikke brød sig så meget om det, og en enkelt der ikke kunne spise det, da han
ikke måtte spise andet end hallal slagtet kød. Når man tænker på at børnene lige havde spist frokost,
var det utroligt så meget af det de spiste. Da vi snakkede med pædagogerne og børnene bagefter,
var de meget glade og tilfredse, og de kunne rigtig godt lide det.
Produktfremstilling / vurdering / forbedringsforslag - Camilla
Sjippetorv:
Vi startede med at køre ned i Stark og købe noget torv, hvor vi derefter tog ned på teknisk skole og målte det
træ vi skulle bruge til håndtag. Vi skar 2 stykker ud, og lavede et hul igennem hver. Hullet skulle være stort i
den ene ende, og mindre i den anden, så torvet ville sidde fast.
Når det var gjort, satte vi træklodsen op på en drejebænk, og fik lavet det sådan at det blev til et håndtag. Vi
trak torvet igennem hullet, og satte derefter en knude i og trak så til. Det gjorde vi i begge ender, så det sad
fast. Og derefter var torvet færdigt.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 48 af 78
Madret
Opskrifter:
Spagetti m/kødsovs:
50 pers.
Hakket oksekød (3-7 %) 2000 g.
Flåede tomater 1000 g
Tomat puré 300 g
Løg 200 g
Gulerod 400 g
Pastinak 400 g
Persillerod 400 g
Vand efter behov
Salt, peber, timian, oregano, basilikum efter behov
6 fed hvidløg
Olie
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 49 af 78
Start med at skrælle gulerødder, pastinakker, persillerod, hvidløg og løg. Skær dem derefter ud i grove
stykker, og put dem hver for sig ned i en foodprocessor, blender eller andet.
Sæt en stor gryde over og sted kødet, så der intet rødt er tilbage. Put derefter løg, hvidløg, gulerod, pastinak
og persillerod i, og rør rundt. Put krydderier efter behov i og rør rundt. Put derefter tomatpuré og flåede
tomater i, og evt. vand efter behov. Når det er gjort skal det stå om simre i en halv time til en time.
Græske kyllingefrikadeller:
50 pers.
Hakket kyllingekød (3 %) 1200 g
Feta ost 200 g
Løg 200 g
Gulerod 400 g
Pastinak 400 g
Persillerod 400 g
Havregryn 100 g
Vand efter behov
Salt, peber, timian, oregano, basilikum efter behov
4 fed hvidløg
3 æg
Start med at skrælle. Skær dem derefter ud i grove stykker, og put dem hver for sig ned i en foodprocessor,
blender eller andet. Put kyllingekødet ud i en stor skål, hvor man først hælder salt i og rører det rundt, evt.
med hænderne. Derefter puttes resten af krydderierne i, og så gulerødder, pastinakker, persillerod, hvidløg og
løg. put derefter æg, mel og havregryn i, og til sidst fetaost. Form derefter frikadellerne i den størrelse der
ønskes. Brug evt. en ske med lidt olie på, og steg derefter frikadellerne hurtigt, også put dem ind i ovnen så
de kan stege færdigt der.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 50 af 78
Marked / Konkurrence (herunder gerne SWOT analyse) - Camilla
Mad
Inde for mad og catering er der et stort marked, og der er meget konkurrence omkring hvem der er bedst,
hvem laver sundest mad. Det er svært at komme ind i det fag, og lave en succes. Der er mange caterings
firmaer der levere mad til institutioner, men det er ikke altid lige sundt det mad der bliver leveret. Og f.eks.
maden i vores egen kantine, ser okay sundt ud og dufter også godt, men det smager bare af ingenting. Og så
gider man jo ikke spise det. Vores produkt smager af noget, og er samtidig sundt, så selvom vi har mange
konkurrenter, vil der være god overlevelses mulighed.
Sjippetorv
Der er mange firmaer der laver sjippetorve, men de fleste sjippetorve er lavet til voksne. Vores sjippetorve er
lavet til børn, så man ikke skal stå og folde snoren hundrede gange for at den passer. Det har et flot design,
og vil blive solgt specielt til skoler og børnehaver.
SWOT analyse
Styrker – Hvilke styrker har produktet?
Svagheder – Hvilke svagheder har produktet?
Muligheder – Hvilke muligheder har produktet?
Trusler – Hvilke trusler har produktet?
Mad
Styrker
- Sundt
- Smager godt
- Nemt at lave
- Børn kan lide det.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 51 af 78
Svagheder
- Dyrere end normalt
- Evt. forskellige kulturer, så man ikke må spise det
Muligheder
- Ny livsstil
- Vægtreducerende
- Bedre indlæring
- Mere energi
Trusler
- Andre firmaer
- Hygiejne
- Politik
Sjippetorv:
Styrker
- Motion
- Nemt
- Billigt
Svagheder
- Skader ved brug
Muligheder
- Nye motionsvaner
- Motivation
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 52 af 78
- Bedre indlæring
- Mere energi
Trusler
- Andre firmaer
- Brug af undervisningstid
Levevilkår – Camilla
Mad
Fordele:
Vores produkt har stor mulighed for at overleve på markedet, da de fleste institutioner har indført
madordninger. Meningen med madordningerne er at børnene får et sundt måltid de bliver mætte af
og får energi af, og ikke er alt for dyrt.
Vores produkt indeholder en masse grøntsager som giver god energi, og fylder så man bliver mæt i
længere tid. Grøntsagerne er skjulte så børnene ikke kan se dem, men de spiser dem alligevel.
Maden er krydret sådan, at det smager af noget velkendt, så børnene også kan li’ det. Man kan på en
måde godt sige, at man snyder børnene lidt. Hvis vores retter kommer ud på markedet, ville det helt
sikkert være en stor succes da det er populærere retter for børn, og man kan lave mange forskellige
fordrejninger af dem, som er sunde.
Ulemper:
Problemet med madordninger kan være, at maden er for dyr, hvis den samtidig skal være sund. Der
er blevet fastlagt at forældrene skal betale omkring 15 kr. pr. dag til, at deres barn kan få frokost i
deres institution. Der kan også være et problem med at nogle børn ikke kan tåle forskellige ting,
som f.eks. nødder, mælk eller børn med muslimsk baggrund ikke må spise svinekød, eller i værre
tilfælde ikke må spise kød der ikke er hallal slagtet. Problemet ved at institutioner er også at
hygiejnen skal være helt i top, men mange institutioner har ikke råd og tid til at deres personale
kommer på hygiejne kursus.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 53 af 78
Sjippetorv
Fordele:
Et sjippetorv er en nem løsning til motion i hverdagen. Det fylder ikke meget, og det koster næsten ingen
penge. Hvis børnene havde et sjippetorv oppe i skolen eller i børnehaven, kunne de i 10-15 min. Hverdag
sjipper lidt. Det giver energi at holde sig i gang, og man får samtidig nemmer ved at lærer og huske. Vores
sjippetorv er lavet til at børn kan bruge det, så det ikke er alt for langt.
Ulemper:
Der er mange sjippetorve på markedet, og vores er ikke bedre end så mange andre.
Miljø (inkl. MEKA skema) – Monica
MEKA for madret – pasta med kødsauce
Materiale-fase
Produktions-
fase
Brugs-fase
Bortskaffelses-
fase
Transport-fase
Materialer
Komfur,
foodprocessor,
pasta, oksekød,
gulerod, pastinak,
persillerod,
krydderier, gryde,
flåede tomater,
tomatpuré, løg,
hvidløg, vand,
olie
Komfur,
foodprocessor,
pasta,
oksekød,
gulerod,
pastinak,
persillerod,
krydderier,
gryde, flåede
tomater,
tomatpuré,
løg, hvidløg,
vand, olie
paptallerkener
/tallerkener,
gafler (evt.
knive)
Skraldespand
Bil til at fragte
det
Energi
(benzin til indkøb
i bil)
El
håndkraft
(Benzin
skraldemand)
Benzin
Kemikalier
Andet
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 54 af 78
MEKA for madret – Græske kyllingefrikadeller
Materiale-fase
Produktions-
fase
Brugs-fase
Bortskaffelses-
fase
Transport-fase
Materialer
Komfur,
foodprocessor,
skål, hakket
kyllingekød, feta
ost, løg, gulerod,
pastinak,
persillerod,
havregryn, vand
efter behov, salt,
peber, timian,
oregano,
basilikum efter
behov, fed
hvidløg, æg, kniv,
skærebræt, si
Komfur,
foodprocessor,
skål, hakket
kyllingekød,
feta ost, løg,
gulerod,
pastinak,
persillerod,
havregryn,
vand efter
behov, salt,
peber, timian,
oregano,
basilikum
efter behov,
fed hvidløg,
æg, kniv,
skærebræt, si
paptallerkener
/tallerkener,
gafler (evt.
knive)
Skraldespand
Bil til at fragte
det
Energi
(benzin til indkøb
i bil)
El
håndkraft
(Benzin
skraldemand)
Benzin
Kemikalier
Andet
MEKA for sjippetorv
Materiale-fase
Produktions-
fase
Brugs-fase
Bortskaffelses-
fase
Transport-fase
Materialer
Træ, drejebænk,
sandpapir,
Træ,
drejebænk,
sandpapir,
Energi
El
Håndkraft
Kemikalier
Andet
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 55 af 78
Miljøvurdering
Når man skal lave et produkt er det vigtigt, at man tænker på hvilke materialer og hvilke maskiner
man bruger, og hvor meget energi de bruger. Det er også vigtigt at man tænker over om det
forurener når det skal bortskaffes, samt at det er vigtigt at tænke på miljøet når man skal fremstille
det, så man ikke beskadiger miljøet for meget. Det er også vigtigt at man bruger de rigtige råvarer
(dem der er mange af, eller økologisk). Træet der bliver brugt til sjippetorvet skal være en træsort
som der er mange af, så det ikke er en truet art – hvis man ønsker at male sjippetorvet er det vigtigt
at man tænker over hvilken maling man bruger, så det ikke forurener for meget.
Arbejdsmarked – Isabell
Hvis en børneinstitution ønsker at lave deres egen frokost-madordning til børnene, skal køkkenet
være registreret hos fødevaremyndighederne, for overhovedet at kunne få lov. Hvis der kun serveres
morgenmad (fx havregrød) og mellemmåltider (fx udståret frugt), altså ”mad af begrænset
karakter”, er det ikke nødvendigt at få køkkenet regirsreret. Ansøgningsskemaet skal indeholde
oplysninger om, hvilken form for mad der ønskes tilberedt og kan med fordel suppleres med
plantegning og/eller udførlig beskrivelse af køkkenets indretning eventuelt suppleret med nogle
billeder.
Udstyr og inventar skal være placeret og udformet, så det er nemt at gøre rent i køkkenet.
Bordplader, hylder, diske og andet inventar i køkkenet skal være af materialer, som er nemme at
renholde, og som ikke forurener fødevarerne, f.eks. rustfrit stål eller holdbart køkkenbordslaminat.
Alle personer, der tilbereder mad skal leve op til kravet om en høj grad af personlig renlighed. Det
indebærer blandt andet, at:
- Vaske hænder tit og grundigt
- Bære en ren beklædning, der er egnet til det pågældende arbejde
- Anvende tænger eller handsker i særlige tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, fx af hensyn
til særligt sårbare produkter
- Have håret sat op og evt. dækket til, når det skønnes nødvendigt
Som minimum skal personale og børn, der deltager i madlavningen, vaske hænder umiddelbart før
de går i gang med madlavningen og efter toiletbesøg.
Hvis køkkenet er registreret, er der krav om et specifikt hygiejnekursus efter national lovgivning.
Der er krav om, at personer, der tilbereder fødevarer, skal instrueres og eventuelt uddannes i
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 56 af 78
fødevarehygiejne. Det skal være med til at forebygge fødevarebårne sygdomme. Det gælder for alle
de personer, der tilbereder mad i en børneinstitution. Det er ikke nok, at den ansvarlige har deltaget
i hygiejnekursus eller har en fødevareuddannelse.
Hvis køkkenet ikke er registreret, er der krav om den nødvendige instruktion /uddannelse i forhold
til aktiviteterne i køkkenet.
Personer med en faguddannelse indenfor fødevareområdet (f.eks. kok) eller anden uddannelse, som
giver tilstrækkelig viden om hygiejne (f.eks. sygeplejerske) er ikke omfattet af kravet om en
hygiejneuddannelse.
Registrerede institutionskøkkener skal udføre egenkontrol. Egenkontrol er de systematiske
handlinger, som institutionen bruger for at sikre, at fødevarelovgivningen overholdes, og at
fødevaresikkerheden er i orden. Med egenkontrol kan institutionen holde styr på
fødevaresikkerheden i køkkenet.
Eksemlper på 2 forskellige køkkener:
Køkken med fuld tilberedning
Koncept:
- Vuggestuen har 44 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.
- Der er ansat en økonoma, som er ansvarlig for al madlavning, og en køkkendame med
certifikat i fødevarehygiejne.
- Børnehavebørnene deltager lejlighedsvist i madlavningen.
- Alle råvarer leveres fra cateringleverandør tre gange ugentligt.
- Køkkenet tilbereder morgenmad til de børn, der møder i institutionen tidligt om morgenen.
- Køkkenet tilbereder varme retter til frokost tre gange om ugen. Som hovedregel tilberedes
en eller få varme retter af gangen til samme dag, og maden tilberedes lige før, den skal
serveres.
- Køkkenet tilbereder frokost – smørrebrød, sandwiches og andet brød kombineret med
indkøbt pålæg. Der laves indimellem lune retter som frikadeller og postejer.
- Køkkenet bager brød og kager.
- Køkkenet klargør/rengør sutteflasker og tilbereder mælkeblandinger.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 57 af 78
- Et supplerende modulkøkken anvendes til klargøring af grønsager og indimellem andre
retter – f.eks. ved spidsbelastning
Indretning af køkkenet
- Institutionen har et køkken i et særskilt rum.
- Køkkenelementerne er forseglede mod væg og gulv med fugeliste. Et arbejdsbord er af
rustfrit stål (3 meter).
- Arbejdsbordplads udgør i alt ca. 5 løbende meter.
- Køkkenbordplade af rustfrit stål forseglet mod væg med fugeliste.
- Der er to køkkenvaske, hvor den ene vask bruges til opvask. Den anden vask er en
dobbeltvask til klargøring af fødevarer og håndvask, og der er sæbe og papirhåndklæder.
- Der er et professionelt komfur med udsugning i form af en emhætte.
- Der er en industriopvaskemaskine med udsugning henover, som kan benyttes til
desinfektion (2 min. pr vask).
- Sutteflasker og sutter desinficeres ved kogning i gryde.
- Væggene imellem overskabe og bordplade er beklædt med fliser.
- Gulvet er beklædt med helsvejset vinyl, med en silikonefuge mellem skabe og gulv.
- Intet gulvafløb.
- Der er to køleskabe. Det ene til opbevaring af råt kød nederst og pålægsvarer og rester
øverst. Det andet er til opbevaring af rå grønsager i svalesektion og mælk i kølesektionen.
Køleskabet er placeret på hjul for at lette rengøring .
- Et lagerrum med hylder til opbevaring af fødevarer. Fødevarerne opbevares frit af gulvet.
Gulv og vægge af rengøringsvenligt materiale.
- Der er ingen gardiner i køkkenet.
- Der er fluenet for vinduerne.
- Der er personaletoiletter på gangen lige overfor køkkenet.
- Det supplerende modulkøkken er indrettet som i et privat hjem. Her er der også helsvejset
vinyl på gulvet, to køkkenvaske, hvoraf den ene også anvendes til håndvask.
Input til egenkontrol
- Modtagekontrol (temperatur og holdbarhedsdato).
- Check af køleskabstemperatur dagligt.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 58 af 78
- Kontrol af centrumstemperatur ved varmebehandling, nedkøling og genopvarmning.
Modtagekøkken - der modtages varm mad hver dag
Koncept
- En børnehave med 120 børn.
- Modtager frokostmåltidet fra et eksternt køkken, som leverer maden til institutionen hver
dag.
- Maden leveres i termokasser og leverandøren garanterer, at maden kan serveres for børnene
på det aftalte tidspunkt.
- Det er varme måltider hver dag med grønt og brød. Maden er allerede anrettet i skåle og på
fade og skal derfor bare sættes direkte ind på bordene til børnene.
- Skåle og fade rengøres af centralkøkkenet.
- Morgenmad og mellemmåltider sørger institutionen selv for.
- Der er et lille tekøkken, hvor der anrettes frugt, grønt og brød til mellemmåltiderne. Det er
pædagogerne, der sammen med børnene står for anretning af mellemmåltider.
- Pædagogerne er instrueret i fødevarehygiejne. Skal ikke have hygiejneuddannelse, fordi de
ikke behandler fødevarer.
- Alle rester smides ud hver dag, da køkkenet ikke er registreret til at opbevare rester.
Indretning
- Køkkenet er indrettet i et hjørne af det fælles opholdsrum – i alt ca. 3 meter bordplads.
- Bordpladen er af rengøringsvenligt laminat.
- Én køkkenvask, der anvendes til afskylning af skåle og fade og til håndvask
- Almindelig husholdningsopvaskemaskine, hvor kun servicet vaskes af.
- Husholdningskøleskab til opbevaring af mælk.
Input til egenkontrol
- Check af køleskabstemperatur hver dag (der opbevares mælk).
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 59 af 78
Flowdiagram – Monica
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 60 af 78
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 61 af 78
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 62 af 78
Pointskema – Camilla og Monica
Pointskema for madret
Pointskema for sjippetorv:
Forslag
Holdbarhed
(10)
Pris
(8)
Design
(3)
Størrelse
(10)
Sammenlagt
Sjippetorv
10
8
2
9
260
Steppebræt
9
5
1
5
183
Løbebånd
7
2
3
1
105
Motionscykel
7
1
3
1
97
Forslag
Smag
(10)
Udseende
(5)
Pris
(7)
Sundt/usundt
(10)
Sammenlagt
Pasta og
kødsauce
10
2
6
7
222
Græske
frikadeller
10
4
3
8
221
Grøntsags
lasagne
7
3
5
6
170
Salat m/ tun
8
5
7
8
220
Sund burger
8
4
4
6
188
Club sandwich
7
3
3
6
166
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 63 af 78
Indhold i madvare (Indhold pr. 100 g) - Isabell
Pasta
Grovpasta
Energi: 1490 kJ
Protein: 13,1 g
Fedt: 2,9 g
Kulhydrat: 73,3 g
Salt
Energi: 0 kJ
Protein: 0 g
Fedt: 0 g
Kulhydrat: 0 g
Ekstra jomfru olivenolie
Energi: 3700 kJ
Protein: 0 g
Fedt: 100 g
Kulhydrat: 0 g
Kødsovs
Magert hakket oksekød
Energi: 704 kJ
Protein: 20,5 g
Fedt: 9,6 g
Kulhydrat: 0 g
Ekstra jomfru olivenolie
Energi: 3700 kJ
Protein: 0 g
Fedt: 100 g
Kulhydrat: 0 g
Salt
Energi: 0 kJ
Protein: 0 g
Fedt: 0 g
Kulhydrat: 0 g
Hvidløg
Energi: 671 kJ
Protein: 6,4 g
Fedt: 0,5 g
Kulhydrat: 33,1 g
Gulerod
Energi: 162 kJ
Protein: 0,8 g
Fedt: 0,4 g
Kulhydrat: 9,3 g
Pastinak
Energi: 262 kJ
Protein: 2,1 g
Fedt: 0,5 g
Kulhydrat: 14,6 g
Persillerod
Energi: 232 kJ
Protein: 2,3 g
Fedt: 0,6 g
Kulhydrat: 12,3 g
Vand
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 64 af 78
Energi: 0 kJ
Protein: 0 g
Fedt: 0 g
Kulhydrat: 0 g
Tomatpure
Energi: 371 kJ
Protein: 4,3 g
Fedt: 0,5 g
Kulhydrat: 18,6 g
Hakket tomat
Energi: 90 kJ
Protein: 1,2 g
Fedt: 0,3 g
Kulhydrat: 3,9 g
Løg
Energi: 191 kJ
Protein: 1,6 g
Fedt: 0,3 g
Kulhydrat: 10 g
Peber
Energi: 1278 kJ
Protein: 11 g
Fedt: 3,3 g
Kulhydrat: 71 g
Græske
kyllingefrikadeller
Hakket kylling
Energi: 551 kJ
Protein: 20 g
Fedt: 5,7 g
Kulhydrat: 0 g
Feta
Energi: 1066 kJ
Protein: 19,4 g
Fedt: 19,2 g
Kulhydrat: 1,5 g
Æg
Energi: 594 kJ
Protein: 12,6 g
Fedt: 9,9 g
Kulhydrat: 0,8 g
Salt
Energi: 0 kJ
Protein: 0 g
Fedt: 0 g
Kulhydrat: 0 g
Peber
Energi: 1278 kJ
Protein: 11 g
Fedt: 3,3 g
Kulhydrat: 71 g
Havregryn
Energi: 1529 kJ
Protein: 13 g
Fedt: 6,5 g
Kulhydrat: 68,7 g
Hvedemel
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 65 af 78
Energi: 1476 kJ
Protein: 9,6 g
Fedt: 1,6 g
Kulhydrat: 75,7 g
Løg
Energi: 191 kJ
Protein: 1,6 g
Fedt: 0,3 g
Kulhydrat: 10 g
Gulerod
Energi: 162 kJ
Protein: 0,8 g
Fedt: 0,4 g
Kulhydrat: 9,3
Pastinak
Energi: 262 kJ
Protein: 2,1 g
Fedt: 0,5 g
Kulhydrat: 14,6 g
Persillerod Hvidløg Ekstra jomfru olivenolie
Energi: 232 kJ Energi: 671 kJ Energi: 3700 kJ
Protein: 2,3 g Protein: 6,4 g Protein: 0 g
Fedt: 0,6 g Fedt: 0,5 g Fedt: 100 g
Kulhydrat: 12,3 g Kulhydrat: 33,1 g Kulhydrat: 0 g
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 66 af 78
Konklusion
Vi kan ud fra vores rapport konkludere at sundhed er en vigtig del af ens hverdag, da sund mad er
det der ”holder” os sammen. Vi har fundet ud af hvordan man kan spise sundere (som man
eksempelvis kan følge de 8 kostråd), og vi har også fundet ud af hvor vigtigt det er at forældrene
også tager ansvar for hvad deres børn spiser, og hvad konsekvenserne at usund kost er for deres
børn. Vi har også skrevet lidt i vores rapport om hvor mange børn, i Danmark, der egentlig er
overvægtige, og så har vi fundet ud af at det rent faktisk er hvert femte barn der er overvægtigt, og
det er rigtig mange, og derfor har vi fundet ud af hvor vigtigt det er at man tager det seriøst at det er
vigtigt at spise sundt. Vi har også fundet ud af at hvad man spiser har indflydelse på ens indlæring,
så det er faktisk rigtig vigtigt at spise morgenmad (før man skal i skole). Udover det mad man spiser
har vi også fundet ud af at det er rigtig vigtigt at man rør sig mindst 1 time om dagen, og at det viser
sig at der er rigtig mange børn der bruger tre timer eller derover på at side foran sin computer (spille
computerspil), i stedet for at dyrke motion. En tredje ting er også at det er meget vigtigt at man får
de rigtige vitaminer/mineraler eller dem man mangler, så man kan, da dette også hjælper på ens
indlæring og sundhed.
Vi kan ud fra vores produkt konkludere man ret faktisk godt kan ”snyde” børnene ved at hakke
grøntsagerne i meget små stykker så de ikke kan se at der er nogle i. Vi kan også konkludere at
vores mad blev taget godt imod at de små børn i den børnehave vi var nede i. Vi kan også
konkludere at vores sjippetov også ville være en god måde at dyrke lidt motion på.
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 67 af 78
Kildeliste:
http://www.cancer.dk/Sundskole/mad/hvad+er+usund+mad/
http://www.cancer.dk/sundskole/mad/hvad+sker+der+i+kroppen/
www.madklassen.dk
http://sund-slankekur.blogspot.com/2009/08/anbefalet-motion.html
http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=46962
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/boern-og-bevaegelse/b-oslash%3Brn-og-
motion/
www.gettyimages.com
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article354703ece
http://avisen.dk/boernemenuer-er-fyldt-med-fedt-og-salt_7333.aspx
http://kvinder.bt.dk/menu/kaerlighed-og-familie/foraeldre-svigter-sliksyge-boern/
http://www.erhvervsbladet.dk/erhvervsklima/40.000-flere-overvaegtige-boern-og-unge-i-danmark
http://www.sst.dk/Nyhedscenter/Nyheder/2009/Get%20moving_kampagnen.aspx
http://www.altomkost.dk/kommune_skole_og_borneinstitution/skole_og_boerneinstitution/anbefali
nger_til_sund_mad_i_daginstitutioner/forside.htm
http://www.altomkost.dk/NR/rdonlyres/83F3D5B7-06B8-4EAF-BD20-
F9FEC1902CCA/0/Det_faelles_frokostmaltid.pdf
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=5430/sprog=1/grp=8/menu=14/
http://www.sst.dk/publ/publ2005/cff/fysisk_aktivitet_haandbog2udg/fys_akt_haandbog_boern.pdf
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevaresikkerhed/Tilberedning_hygiejne/Boerneinstitutioner/
Boerneinstitutiner.htm
http://foedevareforum.dk/files/B%C3%B8rnemad%202010%20udfordring%20og%20fordring,%20
K%C3%B8benhavns%20Madhus.pdf
http://www.kk.dk/eDoc/%c3%98konomiudvalget/%/Dagsorden/27-08-
2009%/4714373.PDF
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 68 af 78
BILAG
Tidsplan
Aktivitet/dato
26/10
02/11
09/11
16/11
23/11
30/11
7/12
14/12
Projektet afleveres
- Tidsplan
X
X
Info-søgning
X
X
X
X
X
X
Projektbeskrivelse
X
X
X
Aflevering af
Projektbeskrivelse
X
Produktudvikling
Produktfremstilling
X
X
X
X
X
X
Rapportskrivning
X
X
X
X
X
X
X
X
Statusmøde
X
X
X
X
X
X
X
X
Finpudsning
X
X
X
Aflevering af
produkt.
X
Evaluering af
projektet.
X
Fremlæggelse af
rapport og produkt
X
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 69 af 78
Andele af børn og unge, der regelmæssigt dyrker sport eller motion, opdelt på alder, 1998 og
2004:
7-9 år
10-12 år
13-15 år
Total
1998
91 %
90 %
80 %
88 %
2004
86 %
93 %
88 %
89 %
Udviklingen i børns og unges tidsforbrug på sport og motion, 2004 og 1998 (%):
1998
2004
Under ½ time
3 %
6 %
½ til 1 time
18 %
16 %
2 til 3 timer
35 %
35 %
4 til 5 timer
21 %
21 %
Over 5 timer
23 %
19 %
Ved ikke
0 %
3 %
Ialt
100 %
100 %
8-12-åriges medieforbrug 2003:
Gennemsnitlig antal minutter
på hverdage
Drenge
Piger
Radio
11
20
TV
98
94
Video
26
25
Internet
25
17
Computer
56
27
Playstation
43
7
Bøger
24
33
Tegneserier
24
20
Uge- og månedsblade
5
10
Minutter totalt
309
253
Kilde:
http://www.sst.dk/publ/publ2005/cff/fysisk_aktivitet_haandbog2udg/fys_akt_haandbog_boern.pdf
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 70 af 78
Daginstitutioner med økologi
2005
2006
2007
2008
Samlet
Vuggestuer
85 %
86 %
88 %
89 %
85 %
Integrerede
80 %
85 %
87 %
88 %
Børnehaver
75 %
77 %
79 %
80 %
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 71 af 78
LOGBOG 1
Gruppe: Camilla, Mia, Isabell og Monica Dato: 26/10 2009 Referent: Monica
Dagens/fag formål:
Teknologi
Vi lavede grupperne og læste oplægget igennem. Hvorefter vi valgte et underemne, og begyndte
at søge information om det + lave brainstorm og mindmap osv. (dvs. projektbeskrivelse).
Dagens opgaver/fag:
Alle
Vælge underemne og snakke om hvad der skal være i rapporten + lidt informationssøgning +
lave projektbeskrivelse.
Resultater af og konklusioner på dages/fagets arbejde:
Alle
Vi fik valgt et underemne, og snakket lidt om det + lavet projektbeskrivelse.
Hjemmeopgave til næste gang:
Alle
Intet
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 72 af 78
LOGBOG 2:
Gruppe: Camilla, Mia, Isabell og Monica Dato: 2/11 2009 Referent: Monica
Dagens/fag formål:
Teknologi
Uddeling af spørgsmål og igangsætning af projektet
Dagens opgaver/fag:
Alle
Igangsætning af projektet og informationssøgning
Resultater af og konklusioner på dages/fagets arbejde:
Alle
Vi gik i gang med projektet og fandt nogle informationer
Hjemmeopgave til næste gang:
Alle
Skrive lidt på rapporten
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 73 af 78
LOGBOG 3:
Gruppe: Camilla, Mia, Isabell og Monica Dato: 9/11 2009 Referent: Monica
Dagens/fag formål:
Teknologi
Finde information om vores spørgsmål og skrive noget om dem
Dagens opgaver/fag:
Alle
Søge information og skrive spørgsmål
Resultater af og konklusioner på dages/fagets arbejde:
Alle
Vi fandt information og lavede spørgsmål
Hjemmeopgave til næste gang:
Alle
Skrive på vores spørgsmål
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 74 af 78
LOGBOG 4:
Gruppe: Camilla, Mia, Isabell og Monica Dato: 16/11 2009 Referent: Monica
Dagens/fag formål:
Teknologi
Finde information om vores spørgsmål og skrive noget om dem
Dagens opgaver/fag:
Alle
Søge information og skrive spørgsmål
Resultater af og konklusioner på dages/fagets arbejde:
Alle
Vi fandt information og lavede spørgsmål
Hjemmeopgave til næste gang:
Alle
Klargøring til produkt
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 75 af 78
LOGBOG 5:
Gruppe: Camilla, Mia, Isabell og Monica Dato: 23/11 2009 Referent: Monica
Dagens/fag formål:
Teknologi
Lave produkt - sjippetorv
Dagens opgaver/fag:
Alle
Vi skal på milnersvej og lave et sjippetorv
Resultater af og konklusioner på dages/fagets arbejde:
Alle
Vi fik lavet et fint sjippetorv
Hjemmeopgave til næste gang:
Alle
Ingen
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 76 af 78
LOGBOG 6:
Gruppe: Camilla, Mia, Isabell og Monica Dato: 30/11 2009 Referent: Monica
Dagens/fag formål:
Teknologi
Lave produkt - madret
Dagens opgaver/fag:
Alle
Vi skal være på skolen og lave en madret (pasta med kødsauce og græske kyllingefrikadeller)
Resultater af og konklusioner på dages/fagets arbejde:
Alle
Vi fik lavet noget RIGTIG godt mad, og børnene der smagte det kunne rigtig godt lide det.
Hjemmeopgave til næste gang:
Alle
Skrive på sine spørgsmål
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 77 af 78
LOGBOG 7:
Gruppe: Camilla, Mia, Isabell og Monica Dato: 7/12 2009 Referent: Monica
Dagens/fag formål:
Teknologi
Skrive færdig på sine spørgsmål
Dagens opgaver/fag:
Alle
Skrive på vores spørgsmål
Resultater af og konklusioner på dages/fagets arbejde:
Alle
Vi fik skrevet en del på vores spørgsmål og er næsten færdige
Hjemmeopgave til næste gang:
Alle
Alles spørgsmål skal skrives færdig til næste gang, så vi kan lave produktdelen sammen
Børn og sundhed 2. år Teknologi projekt 2. XXXXXXXXXX
Side 78 af 78
LOGBOG 8:
Gruppe: Camilla, Mia, Isabell og Monica Dato: 14/12 2009 Referent: Monica
Dagens/fag formål:
Teknologi
Vi skal lave produktdel da alt andet er færdigt.
Dagens opgaver/fag:
Alle
Skrive produktdel
Resultater af og konklusioner på dages/fagets arbejde:
Alle
Vi fik lavet stortset alt det vi skulle vi manglede stadig lidt på produktdelen
Hjemmeopgave til næste gang:
Alle
Lav alt færdig til onsdag så der er klar til udskrivning