I
V
0,1782A
U
I
c
0,2673A
I
R2
0,0863A
I
R1
0,3536A
I 0,396A
I
2
0,1980A
I
c
1
2
Mortensen & Lundhof
Anno 1854
Bolig & Virksomhedsprojekt
Ie
1
=16A 3P+N
In
2
=16A D01
In
3
=TI16C 6-9,2A
Ie2=16A3P+N 7,5KW
M
S1=1,5mm
2
S2=0,75mm
2
Ie
1
= 16A3P+N
In
2=
16A D01
S2=1mm
2
S1=2,5mm
2
In=25A DIN00
(32A DIN00)
S=6mm
2
(10mm
2
)
Automatik-tavle
RESET
RESET
RESET
RESET
B2 - Kapacativ føler - START
B3 - Induktiv føler
B4 - Induktiv føler
Timer/Ovn STOP
B1 - Endestop – STOP bånd
Aktiv ved reset
eller koldstart
START OVN+Timer –
EUD (og HG) 1. år
bånd START – bånd
tilbage
0
1
0
2
3
4
5
RESET
– 34009H2ic
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 2
Indholdsfortegnelse
BOLIGEN
Belastnings-skema .............................................................................................. 5
Tavle oversigt ...................................................................................................... 5
Varmetabsberegning ........................................................................................... 7
Dimensionering af stikledning ............................................................................. 9
Hensyn man skal tage når man dimensionerer i boligen.................................... 10
TT-system ......................................................................................................... 10
VIRKSOMHEDEN
Dimensionering på hovedledninger ..................................................................... 12
Hovedledning
Automatikanlæg:
....................................................................................... 12
Hovedledning Lager: .............................................................................................. 12
Hovedledning TavleA: ............................................................................................. 12
Hovedledning Anden last: ........................................................................................ 13
Dimensionering på stikledning ............................................................................. 13
Spændingsfaldberegning på kablet til lager fra forsyningspunkt. ......................... 14
Hovedkabel: ......................................................................................................... 14
Stikledning: .......................................................................................................... 14
Samlet spændingsfald: ............................................................................................ 14
Fasekompensering på 5 armaturer i Teknik/Depot-rummet ................................. 15
Udregning på 1 stk. armatur: .................................................................................... 15
.................................................................................................. 15
.................................................................................................. 15
Beskrivelse af TN-C-S jordingssystem, som vi har brugt i virksomheden ............... 16
Kortslutningsstrømme ......................................................................................... 17
Beregning på kortslutningsstrømme på kabel til hovedtavle, automatiktavle og ud
til motoren ........................................................................................................... 17
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 3
: ........................................................................................................ 17
: ........................................................................................................... 18
Kontrol: ............................................................................................................... 18
: ................................................................................................ 18
Kontrol: ............................................................................................................... 18
å: ................................................................................... 19
Kontrol: ............................................................................................................... 19
Kortslutningsbeskyttelse på tilledningen til motor. ........................................................ 19
Dimensionering af lavvolts installation ................................................................ 20
Omsætningsforhold: .............................................................................................. 20
Sekundær strøm: ................................................................................................... 20
Primær strøm: ...................................................................................................... 20
Kontrol: ............................................................................................................... 20
Dimensionering af motor og varme installation ................................................... 21
Motor installation .................................................................................................. 21
Varme installation ................................................................................................. 22
Tegning over gruppeledninger med leder antal for motor og varme installationer. ............... 23
Selektivitet: .......................................................................................................... 25
Fordele og ulemper ved direkte start ......................................................................... 26
Reducering af startstrømmen ................................................................................... 26
Belysningskrav og lysberegninger. ....................................................................... 27
Hvad er DS 700? .................................................................................................... 27
Hvad er reflektionsfaktorer? .................................................................................... 27
Beskrivelse af kontor .............................................................................................. 28
Beskrivelse af kantine ............................................................................................. 29
Beskrivelse af Værksted .......................................................................................... 30
PLC ....................................................................................................................... 31
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 4
Opbygning af PLC’en .............................................................................................. 31
Anvendte styre,-føleorganer. ................................................................................... 32
Beskrivelse af styringen til PLC. ................................................................................. 33
Sekvenskæde for PLC styring .................................................................................... 34
Ladderdiagram ...................................................................................................... 35
Relevante SB og FR-krav for industri .................................................................... 43
Prøvning og verificering ....................................................................................... 45
Inden aflevering af den færdige installation afleveres et sks-skema til kunden ..................... 45
Konklusion/Eftertanke ......................................................................................... 49
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 5
Belastnings-skema
Procenter er udregnet efter en samtidsfaktor på 70%, dvs. fase 1 (L3) som har en belastning ved max, altså
42A, kommer ned på 29,4A og da vi gerne vil have mulighed for at udvide vores installation, skal der være
plads til 20% udvidelse. Så kommer vores L3 op på 35,28A.
Samtidsfaktor: 70% af 42A = 42 × 0,7 = 29,4A.
Udvidelse: 20% oven i 29,4A = 29,4 × 1,20 = 35,28A
Tavle oversigt
L 1
L 2
L 3
Genstande/steder
13 A
Bryggers – Vask. Tørre.
13 A
Køkken 1 – Lys. Stik.
13 A
Køkken 2 – Lys. Stik.
16 A
16 A
16 A
Køkken 3 – Komfur.
13A
Bad - Værelser
13 A
Stue – Kontor - Gang
29A
42A
42A
Ialt
20,3A
29,4A
29,4A
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 6
KOMFUR
16A
16A 16A
13A
13A
13A13A13A
KØKKEN 1.
KØKKEN 2.
BRYGGERS
VÆRELSER
BAD
JORDKLEMME
STUE/GANG.
KONTOR
Mortensen&Lundhof
Elstrup 2100W
Strømstræde 10A
Tlf
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 7
Varmetabsberegning
”Overblik over hvad vi har i vores tavle”
Tavlekomponenterne skal fordeles jævnt i tavlen med hensyn til effektafgivelse, således at problemer med
gensidig varmepåvirkning undgås. For materiel, hvor der er opgivet korrektionsfaktorer, skal disse anvendes.
Typeprøverne er gennemført med maks. omgivelsestemperatur på 35°C
Den aktuelle samtidige effekt for en given tavle fås ved at gange summen af tavlekomponenternes
egeneffekt med kvadratet på samtidighedsfaktoren.
Hvis ikke de virkelige belastningsforhold kendes, kan de konventionelle værdier for samtidighedsfaktorer i
tabel 5 (SB afsnit 13-3, tabel 1) anvendes.
UG150-12
Tekniske Data:
Effekttab Max. 30 W.
Fejlstrømsafbryder HPFI 4-pol 40 A
Tekniske Data:
Egeneffekt. 12,8 W.
Antal i tavle: 1 Stk
Gruppeafbryder type GA-1 3-pol + N
Tekniske Data:
Egeneffekt. Ved 6A 3,4W , ved 10A 5,3W , ved 13A 7,8W, ved 16A 7,6W.
Antal i tavle: 1 Stk.
Gruppeafbryder type GA-1 1-pol + N
Tekniske Data:
Egeneffekt. Ved 6A 1,1W , ved 10A 1,8W , ved 13A 2,7W, ved 16A 2,7W.
Antal i tavle: 5 Stk.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 8
UG150-12 kan belastes med en maksimal samtidig effekt på 30 W. Den færdige tavle får maks. 3 afgående
strømkredse pr. fase.
Der kan således regnes med en samtidighedsfaktor på 0,8 (tabel 5).
Det medfører, at tavlens aktuelle samtidige installerede effekt bliver
33,925 x 0,8
2
= 21,712 W.
Tavle er OK til benyttelse!
Tabel 5
Antal strømkredse
Samtidigheds
faktor
2 og 3
0,8
4 og 5
0,7
6 til 9
0,6
10 -
0,5
Summen af komponenternes og interne
ledningers egeneffekt udregnes til:
1 P+N 13A GA-1
5 x 2,7 W
13,5 W
3 P+N 16A GA-1
1 x 7,6 W
15,2 W
HPFI 40 A
1 x 12,8 W
12,8 W
Interne ledninger
(15% af total, ekskl. ledninger)
6,52 W
Total
33,925 W
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 9
Dimensionering af stikledning
Stikledningen er 22 m. lang, max spændingsfald 4%:
Udvidelsesfaktor på 20%
Samtidsfaktor på 70%
L
3
= 13 + 16 + 13 = 42
L
3
= 42 0,7 = 29,4
L
3
= 29,4 1,2 =35,28A
35,28 =50A sikring D02
= 50 4 10
HPFI:
35,28 40A HPFI-afbryder
Spændingsfald på stikledning - 3 400:
=
cos
3 = 50 1 0,00183 22
3 = 3,48V
% =
100
3,48100
400
= 0,87%
10
= 1,83/.
1,830
1000
=0,00183 aflæst i teknisk kompendium.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 10
Hensyn man skal tage når man dimensionerer i boligen.
Udvidelsesfaktoren er en faktor man skal medregne i sin dimensionering, fordi at det skal være
muligt at udvide tavlen med 10-20%. Udvidelsesfaktoren udregnes efter den installation man skal
lave, dvs. udover det man monterer i tavlen, skal der være 10-20% friplads.
Samtidsfaktor kan fastsættes til en faktor mellem 0,4-1. Hvis man regner med en faktor på 0,7 vil
det betyde at max. 70% af installationen er i brug samtidig. Samtidsfaktoren medregnes fordi det
kan nedsætte strømniveauet og dermed kvadratet på stikledningen. Man kan sige, at hvis man
ikke medregner samtidsfaktoren i boligen, vil der i nogle tilfælde blive overdimensioneret.
Varmetabsberegning er en faktor man skal tage højde for, for at undgå problemer med gensidig
varmepåvirkning på komponenterne og ledningerne i tavlen. I LK-kataloget kan man se
egeneffekten på hvert enkelt komponent.
I køkkenet skal man tage hensyn til, at stikkontakterne skal fordeles på mindst 2 lysgrupper og at
der skal være 3 frie stikkontakter, §801.53 i SB-side341.
I badeværelset skal der laves supplerende udligningsforbindelse på alle metalliske dele,
§i SB-side 277. Der skal være 1 stikkontakt ud over evt. shaverstikkontakt, §801.53 i
SB-side341, medmindre badeværelset er så lille, at bestemmelserne i SB kap. 701 ikke er opfyldt.
Stikkontakt, afbrydere m.m. må kun opsættes i område 3, §701.53 i SB-side278 og tegninger side
279 og 280. Man skal også tage hensyn til §701.55 i SB-side278, der omhandler fastmonterede
brugsgenstande i badeværelset.
I andre rum, skal der være 1 stikkontakt for hver påbegyndt 4
2
gulvareal, der kræves dog ikke
mere end 8 pr. rum. §801.53 i SB-side341.
Antallet af lysgrupper, skal være lig med det samlede boligareal divideret med 50. Dog skal der
være mindst 2 lygrupper, §801.314 i SB-side340.
Fejlstrømsafbrydere, som anvendes i bolig skal være PFI eller HPFI, fremover må der kun
installeres HPFI-afbryder, §801.531.2 i SB-side341.
Ved udendørsbelysning og udendørs stikkontakter, skal man være opmærksom på, at man
overholder IP-klasserne, SB Tabel 802 og Fig.802 side 347.
TT-system. Stærkstrømsbekendgørelsen Afsnit 6 : §312.2.2
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 11
TT-systemet har et punkt forbundet direkte til jord, og de udsatte dele i installationen er
forbundet til jordelektroder, der er elektrisk uafhængige af forsyningssystemets jordelektroder.
Fig. 31D - TT-system.
T: står for Terra som er latin og betyder jord. Herunder er eks. på hvorfor det hedder et TT-
stystem.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 12
Dimensionering på hovedledninger
Udvidelsesfaktor er fastsat til 20%
Korrektion for temperatur (KFT), oplægningsmetode 31, aflæst til 0,7 i tabel A.4, dimensioneringshåndbog
Korrektion for samlet fremføring (KFS) aflæst til 1,06 i tabel A.5, dimensioneringshåndbog
Hovedledning
Automatikanlæg:
IB
tot
= I
Bmotor
+ I
Bvarmeinst .
IB
tot
= 9A + 14,433A = 23,433A
I
Zmin
=
I
OB
kft kfs
25A
1,060,7
= 33,692A
20 % udvidelse på kabel:
IB
tot .m.uvid .
= IZ
min
1,2
IB
tot .m.uvid .
= 33,692A 1,2 = 40,43A
HovedledningLager:
IB
tot
= 16,598A
I
Zmin
=
I
OB
kft kfs
20A
1,060,7
= 26,95A
20 % udvidelse på kabel:
IB
tot .m.uvid .
= IZ
min
1,2
IB
tot .m.uvid .
= 26,95A 1,2 =32,345A
HovedledningTavleA:
IB
tot
= 65A
I
Zmin
=
I
OB
kft kfs
80A
1,060,7
= 107,816A
20 % udvidelse på kabel:
IB
tot .m.uvid .
= IZ
min
1,2
IB
tot .m.uvid .
= 107,816A 1,2 =129,37A
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 13
HovedledningAnden last:
IB
tot
= 55A
I
Zmin
=
I
OB
kft kfs
63A
1,060,7
= 84,905A
IB
tot .m.uvid .
= IB
tot
1,2
IB
tot .m.uvid .
= 84,905A 1,2 =101,886A
Dimensionering på stikledning
Samtidsfaktor er fastsat til 70%
Korrektion for temperatur (KFT), oplægningsmetode 51, aflæst til 0,94 i tabel A.4, SB s. 186
Hovedledning
Automatikanlæg
=23,433A
Hovedledning
Lager
=16,598A
Hovedledning
TavleA
=65A
Hovedledning
anden last
=55A
IB
tot .hovedledninger
=160,031A
IB
tot .hovedledninger
Hovedledning
Automatikanlæg
=160,031A-23,433A=136,598A
Samtidsfaktor 70%: IB
tot .hovedledninger
·0,7= 136,59A ·0,7=95,618A95,61A+23,433A=119,051A≈125A
IB
tot .hovedledninger
= I
OB
I
Zmin
=
I
OB
kft kfs
125A
0,941
= 132,978A
I
Zmin .m.udvidelse
= I
Zmin
Udv. 132,978A 1,2 = 159,573A≈4 70
noiklx iz 171A
Da vi er kommet frem til at ∑ Cos på hovedkablerne er 0,923(∑< 22,59˚), har vi ikke medregnet det i
dimensioneringen, da det kun giver en forskel på 2,93A. Det har ikke nogen praktisk betydning for vores
materialevalg.
Samtidsfaktor er noget som er under overvejelse (SB Kap31 §311.2, s40) så hvis man skal være på den
sikker side kan man undlade den og vælge sikring udfra selektiviteten. Selektivitet = I
n
∙1,6. I dette tilfælde
vil det give en sikring på 80∙1,6 = 128 ≈ 160A og kabel på 95mm
2
, Izmin = 238A
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 14
Spændingsfaldberegning på kablet til lager fra forsyningspunkt.
Hovedkabel:
Belastning på gruppetavle i lager IB=16,598A
a = 37meter
Kvadrat til lager valgt ud fra beregninger med 20% udvidelse på Izmin
Kvadrat = 4mm
2
.
4mm
2
aflæst i tekninsk kompendium. = 4,610Ω
ΔUf = IB∙cosϕ∙
RL
/
m
∙a∙
3 ↔ 16,598∙1∙(4,610∙10
-3
)∙37∙
3 = 4,9V
ΔU% =
100
=
4,9100
400
= 1,225%
Stikledning:
Kvadrat 70mm
2
aflæst i tekninsk kompendium = 0,269Ω
IB = 119,051A
ΔUf = IB∙cosϕ∙
RL
/
m
∙a∙
3 ↔ 119,051∙1∙(0,269∙10
-3
)∙25∙
3 = 1,386V
ΔU% =
100
=
1,386100
400
= 0,346%
Samlet spændingsfald:
ΔU%lager+ΔU%stik = 1,225+0,346 = 1,571%
Kablet til den lille tavle i lageret må ikke have et spændingsfald på mere end 3,5% af nominel spænding fra
forsyningspunktet og da både vores hovedkabel og stikledning er valgt udfra at der er 20% udvidelse lagt til,
kommer vi under uden problemer.
Facts:
Oplæg 31.
Kft=1,06
Kfs=0,7
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 15
Fasekompensering på 5 armaturer i Teknik/Depot-rummet
Armaturerne skal fasekompenseres til en cos mellem 0,9 og 1 I.flg FR. §27.1
Udregning på 1 stk. armatur:
W = Lysstofrør + spole 36W + 5W = 41W
I
V=
P
U
41W
230V
=0,1782A
cos
1
1
0,45 = 63,25
cos
2
1
0,9 = 25,84
I
1
=
I
V 1
cos
1
0,1782A
0,45
= 0,396A
I
2
=
I
V 1
cos
2
0,1782A
0,9
= 0,1980A
I
R1
= I
1
sin
1
0,396A sin 63,25
0,3536A
I
R2
= I
2
sin
2
0,1980A sin 25,84
0,0863A
I
C
= I
R1
I
R2
0,3536A0,0863A = 0,08663A
X
C
=
U
I
C
230V
0,2673A
= 860,39Ω
C=
10
6
2f
X
C
10
6
250860,39Ω
= 3,699F
=
P
Ucos
1
=
541W
230V0,45
= 1,9806A
=
P
Ucos
2
=
541W
230V0,9
= 0,9903A
Kondensatoren laver en kapacativ modstand, så strømmen næsten bliver halveret, den retter vinklen op
mellem U og I, det er den nye strøm vi kalder
2
. Man kan derfor have næsten dobbelt så mange armaturer
på lysgruppen, når man har fasekompenseret.
Cos 0,45
230V - 41W
Ny Cos 0,9
I
V
0,1782A
U
I
c
0,2673A
I
R2
0,0863A
I
R1
0,3536A
I 0,396A
I
2
0,1980A
I
c
1
2
Målestoksforhold 10:1 (1cm=0,1A)
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 16
Beskrivelse af TN-C-S jordingssystem, som vi har brugt i virksomheden
I et TN-C-S jordingssystem, er nullederen og beskyttelseslederen kombineret i en leder i en del af systemet.
I transformerstationen er
1
2
3
, forbundet i stjerne (Y), derved bliver der lavet et kunstigt nulpunkt.
Når både nul og beskyttelsesleder(jord) kører i samme kabel, hedder det en Pen-leder. Pen-lederen kører til
første tavle (Hovedtavle), hvor den bliver monteret i hovedudligningsklemmen. Fra
hovedudligningsklemmen tager man sin nul og kører til HPFI-afbryderen, nu har man lavet en Nulling.
Nullen kan nu sløjfes videre til resten af installationen. Beskyttelseslederen til undertavlen, tager man fra
hovedudligningsklemme i hovedtavle og kører til udligningsklemmen (PE-klemmen) i undertavlen.
Beskyttelseslederen hedder nu PE-leder, fordi nul ikke er med mere.
I.flg. SB §312.2.1 s.43 TN-
systemer, nulling.
Beskyttelsesledernes kvadrat i forhold til hovedledningerne, fremført seperat med mekanisk
beskyttelse:
Automatikanlæg: Hovedledning 4· 6
Beskyttelsesleder
Lager: Hovedledning 4· 4
Beskyttelsesleder
Tavle A: Hovedledning 4· 50
Beskyttelsesleder
Anden last: Hovedledning 4· 35
Beskyttelsesleder
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 17
Kortslutningsstrømme
Beregning på kortslutningsstrømme på kabel til hovedtavle, automatiktavle og ud til motoren
:
Z
n
=
U
f
IK
maksFP
=
230V
20
= 11,5mΩ
R
n
= Z
n
cos 11,5mΩ 0,25 = 2,875mΩ
cos
1
0,25 = 75,52
sin75,52
= 0,96
X
n
= Z
n
sin 11,5mΩ 0,96 = 11,13mΩ
R
70
= R
lm 70
aflæst a = 0,269
Ω/km
25 = 6,725mΩ
X
70
= X
lm 70
aflæst a = 0,081
Ω/km
25 = 2,025mΩ
R
HT
= R
n
+ R
70
2,875mΩ + 6,725mΩ = 9,6mΩ
X
HT
= X
n
+ X
70
11,13mΩ + 2,025mΩ = 13,155mΩ
Z
HT
= R
2
+ X
2
9,6
2
mΩ + 13,155
2
mΩ = 16,285mΩ
IK
maksHT
=
Uf
Z
HT
10
3
230V
16,285mΩ10
3
= 14123,426A
Kabel nr.
R/
X/
afstand
S1
,
,
25m
S2
,
,
30,8m
S3
,
,
,
8,4m
FP
HT
GT-Auto
Motor
Tilsl.
S:70
a:25m
S:6
a:30,8m
S:1,5
a:8,4m
20
0,8
cos 0,25
125A
25A
16A
Da alle vores
komponenter i
hovedtavlen kan klare
50kA I.flg. Teknisk
kompendium kan de
klare Ikmax efter
beregningen 14,123kA
Kapitel 43 i SB
overstrømsbeskyttelse
skal overholdes
Aflæst i Teknisk Kompendium s.7-9
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 18
:
Z
n
=
U
f
IK
minFP
=
230V
800A
= 0,2875Ω
Z
n
= R
n
R
70
= R
lm 70
aflæst 10
3
a 2 1,5 0,269
Ω/km
10
3
25 2 1,5 = 0,0201Ω
R
HT
= R
n
+ R
70
0,2875Ω + 0,0201Ω = 0,3076Ω
IK
minHT
=
Uf
R
230V
0,3076Ω
= 747,7243A
Kontrol:
Sikring 125A NH DIN00
Sikring aflæst ved 747,7243A-tiden 11 sek.
IK=800A
IK
2
·t (k · S)² 800²·11 (115 · 70)² = 7040000A²sek A²sek
Tid kabel=(
k·S
IK
min
)² (
115·70
747,7243
)²=115,906 sek
Tid sikring Tid kabel 11 sek 115,906 sek
:
R
6
= R
lm 6
aflæst 10
3
a 2 1,5 3,08
Ω/km
10
3
30,8 2 1,5 = 0,2845Ω
R
GT Auto
= R
n
+ R
70
+ R
6
0,2875Ω + 0,0201Ω + 0,2845Ω = 0,5921Ω
IK
minGT Auto
=
Uf
R
GT Auto
230V
0,5921Ω
= 388,4478A
Kontrol:
Sikring NH 25A DIN00
Sikring aflæst ved 388,4478A-tiden 0,01 sek.
IK=800A
IK
2
·t (k · S)² 800²·0,01 (115 · 6)² = 6400A²sek 476100A²sek
Tid kabel=(
k·S
IK
min
)² (
115·6
388,4478
)²=3,155 sek
Tid sikring Tid kabel 0,01 sek 3,155 sek
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 19
å
:
R
1,5
= R
lm 1,5
aflæst 10
3
a 2 1,5 12,1
Ω/km
10
3
8,4 2 1,5 = 0,3049Ω
R
motor
= R
n
+ R
70
+ R
6
+ R
1,5
0,2875Ω + 0,0201Ω + 0,2845Ω + 0,3049Ω = 0,897Ω
IK
min motor
=
Uf
R
motor
230V
0,897Ω
= 256,4102A
Kontrol:
Sikring Neozed 16A D01
Sikring aflæst ved 256,4102A-tiden 0,012 sek.
IK=800A
IK
2
·t (k · S)² 800²·0,012 (115 · 1,5)² = 7680A²sek 29756,25A²sek
Tid kabel=(
k·S
IK
min
)² (
115·1,5
256,4102
)²=0,452 sek
Tid sikring Tid kabel 0,012 sek 0,452 sek
Når tiden på sikringen er mindre end 1 msek. skal I
2
∙ t for smelteenergi + I
2
∙ t for lysbueenergi
beregnes, og derefter aflæses i smelte og totalenergikurven. Men det vil ikke have nogen
betydning for smeltesikringer.
Kortslutningsbeskyttelse på tilledningen til motor.
Tabel 43C SB.afsnit 6 s. 75.
Ledertværsnit på tilledning 0,75mm
2
har en størst tilladt mærkestrøm for kortslutningsbeskyttelse
på 20A. Sikring på 16A vil derfor gå først.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 20
Dimensionering af lavvolts installation
Omsætningsforhold:
n =
=
230
12
= 19,166
Sekundær strøm:
I
s
=
=
100
12
= 8,333A
Primær strøm:
I
p
=
=
8,333
19,166
= 0,434A
Spændingsfaldet i lavvoltkredsen mellem transformerens sekundære klemmer og fast installerede armaturer må ikke
være større end 4 % af installationens nominelle spænding. SB Kap 715, side 335
Max ΔU% = 0,04∙12 = 0,48V
I
spot
=
=
20
12
= 1,666A
RL
/
m
=
ⱷ2
=
0,48
1,6661102
= 0,0144Ω
RL
/
Km
= 0,0144∙1000 = 14,40Ω ← Størst tilladt modstand I tilledningen.
Ifølge teknisk kompendium nærmeste tilladte modstand(tilledning)= 13,30
RL
/
Km
↔ 1,5mm
2
Fast installation I.flg.SB min. 1,5mm
2
( tabel 52H, SB)
Kontrol:
ΔU = IB∙
RL
/
m
∙Cosϕ∙a∙2 = 1,666∙0,0133∙1∙10∙2 = 0,443V ↔
0,443100
12
= 3,6%
230V AV
12V AC
En spot:
Ledningsmængde = 10 m
Effekt = 20W
Dimensioner installation?
Valg af størrelse på transformer?
Transformerens omsætningsforhold?
Strømmen på primær og sekundær side?
Transformer størrelse:
Elektronisk trafo,20-105VA
Vores mindste elektroniske
transformator til 12 volt.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 21
Dimensionering af motor og varme installation
Motor installation
In
3
motor:
Motor TI16C – 6- 9,2, Max forsikring 20 A.CI9
In
2
motor:
I
start
= 6∙IB = 6∙9 = 54A
In
2
≥
4
=
54
4
= 13,5A ≈16A D01
S1 motor:
Iz
1
motor ≥ 9A
Oplæg. 54 tabel A.2 15,5A ; 1,5mm
2 (fast installation I.flg SB)
Iz
min
=
=
9
0,851
= 10,58A ≈ 15,5A ; 1,5mm
2 ( fast installation I.flg SB)
S2 motor:
Iz
2
≥ 9A ↔ S2 = 10A , 0,75mm
2
Grp afb:
Ie
1
≥ 9A ↔ 16A 3pol +N
Ie
2
motor:
16A 3P+N+J 7,5 KW
(teknisk compendium)
Ie
1
In
2
In
3
Ie2
M
9A
S1
S2
Ie
1
=16A 3P+N
In
2
=16A D01
In
3
=TI16C 6-9,2A
Ie2=16A3P+N 7,5KW
M
S1=1,5mm
2
S2=0,75mm
2
Facts:
Oplæg. 30 tabel A.2
Temp. 30°C
Kfs. 0,85
Motorens virkningsgrad:
Tilført effekt:
P1=U∙I∙Cosⱷ∙
3↔400∙9∙0,8∙
3=4988,306W
Afgiven effekt:
P2=4000W
ɲ=
2
1
=
4000
4988,306
= 0,801
Effekttab:
ΔP=P1-P2↔4988,306-4000 = 988,306W
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 22
Varme installation
In
2
varme:
IB =
3
=
10000
400
31
= 14,433A
S1 varme:
Table A.2↔ 1,5mm
2
; 15A ↔16A D01 !!!
Iz
min
=
=
16
10,85
= 18,823A
S1
varme
Tabel A.2 ↔ 2,5mm
2
; 21 A
S2 varme:
S2 Tabel A.2 ↔ 1mm
2
; 14,5A
Strømmen I et enkelt varmelegme:
If =
3
=
14,433
3
= 8,333A
IB≤In≤Iz ↔ 14,433A≤16A≤18,823A
Ie
1
In
2
S2
S1
Ie
1
= 16A3P+N
In
2=
16A D02
S2=1mm
2
S1=2,5mm
2
3x400
10KW
Facts:
Oplæg. 30 tabel A.2
Temp. 30°C
Kfs. 0,85
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 23
Tegning over gruppeledninger med leder antal for motor og varme installationer.
∑IB=IB
motor
+IB
Varme
↔ 9A+14,433A = 23,433A
Iz
min
=
=
25
0,71,06
= 33,692A
Udvidelse 20% på kabel.
∑IB∙1,2 = 33,692∙1,2 = 40,430A
Tabel A.2 ; 4x6mm
2
43A (særlige gode varmeafledningsforhold)
Selektivitet = I
n
∙1,6 ↔ 16∙1,6 = 25,6A ≈ 32A
Iz
min
=
=
32
0,71,06
= 43,126A
Udvidelse 20% på kabel.
∑IB∙1,2 = 43,126∙1,2 = 51,752A
Tabel A.2 ; 4x10mm
2
60A (særlige gode varmeafledningsforhold)
∑IB er udregnet uden cosϕ, da det ikke vil have nogen betydning for vores valg af sikring, men hvis
vi havde fået 25,2A, kunne vi havde regnet cosϕ med og kommet ned på en 25A sikring-
Vores udregninger med cosϕ = 22,296A, en forskel på 1,137A. ( Udregning næste side)
!!TABEL FOR AT SE OM VORES SIKRING HOLDER I HENHOLD TIL SELEKTIVITET s.14
Ie
1
=16A 3P+N
In
2
=16A D01
In
3
=TI16C 6-9,2A
Ie2=16A3P+N 7,5KW
M
S1=1,5mm
2
S2=0,75mm
2
Ie
1
= 16A3P+N
In
2=
16A D01
S2=1mm
2
S1=2,5mm
2
In=25A DIN00
(32A DIN00)
S=6mm
2
(10mm
2
)
Automatik-tavle
Facts:
Oplæg. 31 tabel A.2
Temp. 25°C
Kfs= 0,7
Kft=1,06
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 24
Iv
Motor
= I∙cosϕ = 9∙0,8 = 7,2A
Iv
Varme
= I∙cosϕ = 14,433∙1 = 14,433A
∑Iv = Iv
Motor
+ Iv
Varme
= 7,2+14,433 = 21,633A
Ir
Motor
= I∙cos ϕ = 9∙sin36,869 = 5,399A
Ir
Varme
= I∙sinϕ = 14,433∙0 = 0A
∑Ir = Ir
Motor
+ Ir
Varme
= 5,399+0 = 5,399A
∑I =
+
=
,
+ ,
= 22,296A
Motor = 9A
Varme = 14,433A
Cosϕ motor = 0,8 ≈
36,869°
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 25
Selektivitet:
Når man anbringer sikringer i serie skal man sikre ved dimensionering af sikringernes størrelse at det er den
sikring som sider nærmest brugsgenstanden som smelter ved evt. fejl.
De anvendte eksempler er med Siemens sikringer.
Udfra vores valg af sikring fra Siemens, kan vi her på tabellen se at vores valg af 25A sikring holder, selvom
vores udregning på selektiviteten siger 32A.
A
4
6
10
16
20
25
35
50
63
80
100
2
4
6
10
16
20
25
35
50
63
80
100
Sikring nærmest forsyning.
Sikring nærmest belastning.
DO-sikringer i serie
Selektivitet for DO-sikringer
Anbragt i serie
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 26
Fordele og ulemper ved direkte start
Direkte start: Ved direkte start menes der en startmetode, hvor motoren får tilført den normale
driftsspænding, uden nogen form for begrænsning. Metoden medfører et startstrømstød på cirka 6 gange
normalstrømmen. Direkte start er normalt en god metode til start af 3-fasede motorer, fordi motoren har
et stort drejningsmoment ved direkte start. Ulempen er den store startstrøm, som kan give anledning til
generende spændingsdyk. Derfor kan elforsyningsselskaberne forlange, at der benyttes andre
startmetoder.
FR 2.4.2 Spændingsdyk ved start af motor: Hvis startstrømmen for en motor er større end angivet i fig.
2.4.1, kan det give anledning til forringelse af spændingskvaliteten.
Tilslutning
Startstrøm
1-fase
35A
3-faser
60A
Fig.2.4.1
Reducering af startstrømmen
Stjerne-trekant start: Ved Y/∆ start menes der en startmetode, hvor motorens viklinger, ved starten, er
tilsluttet i Y. Når motoren når sit normale omdrejningstal, omkobles der til trekant, ved hjælp af en manuel
eller automatisk Y/∆-omskifter. For at det er muligt at starte motoren ved hjælp af en Y/∆ starter, skal
motorens viklinger være beregnet til en spænding på 400 V, da motorens viklinger vil blive udsat for denne
spænding ved omkobling til ∆. Det vil sige, at motoren skal være spændingsmærket med ∆/Y 400-690V.
Ved start af en motor med Y/∆ starter vil startstrømmen blive ca. 2 gange større, end motorens
normalstrøm.Forskellen på de to startmetoder: Da spændingen over viklingerne ved start i Y kun er 230V
(√3 mindre end mærkespændingen), vil motorens startstrøm og startdrejningsmomentet blive formindsket
med spændingsændringen i anden potens. Det vil sige 3 gange eller, af hvad det ville have været ved
direkte start. Ved start af en motor med Y/∆ starter vil startstrømmen blive cirka 2 gange motorens
normalstrøm og startdrejningsmomentet cirka 0,65 gange motorens normalmoment.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 27
Belysningskrav og lysberegninger.
Hvad er DS 700?
DS 700 omhandler kunstig belysning i arbejdslokaler, planlægning af lys og belysning i
forhold til alle overflader, former, materialer og farver, som findes i arbejdslokalerne.
(DANSK STANDARD)
Hvad er reflektionsfaktorer?
Reflektion er noget man skal tage hensyn til når der skal laves lysberegninger,
reflektioner kan opstå fra farver, overflader og materialer. Eksempel på
reflektionsfaktorer kan være som følgende.
Sort
0,1
Mørk grøn
0,1
Mørk blå
0,1
Mørk grå
0,1
Mørk rød
0,1
Mellem grå
0,2
Zinnoberrød
0,2
Lys blå
0,4
Lys grå
0,4
Lys grøn
0,5
Lys gul
0,6
Hvid
0,7
Glaserede fliser
0,7
Puds
0,8
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 28
Beskrivelse af kontor
I direktørkontoret skal der udføres lettere kontor arbejde. Kravene fra DS 700 skal
opfyldes. Der skal kun udføres grundbelysning. I.flg DS 700, skal der være en
belysningsstyrke på 500 Lux og primær synsopgave med særlige krav til
belysningsform nr 8=(Detaljer i plane flader, karakteriseret ved forskelle i refleksion
eller farve. Placering af armaturer i forhold til iagttager og arbejdsflade, således at
spejlinger i denne undgås.) Standard belysning for hele rummet (lys loft) har en lux på
200.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 29
Beskrivelse af kantine
I kantinen skal der anvendes armaturer der er indbygget i loftet. Kravene fra DS 700
skal opfyldes. Der skal kun udføres grundbelysning. I.flg DS 700 for kantiner er
talværdierne for synsopgave med særlige krav til belysningsform og belysningsstryken
for almenbelysning irrelevant, men da der anrettes buffet i kantinen på
virksomheden, har vi en belysningsstyrke på 200 Lux og primær synsopgave med
særlige krav til belysningsform nr 8=(Detaljer i plane flader, karakteriseret ved
forskelle i refleksion eller farve. Placering af armaturer i forhold til iagttager og
arbejdsflade, således at spejlinger i denne undgås.)
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 30
Beskrivelse af Værksted
I værkstedet skal der være nedhængte armaturer efter eget valg og placering efter
eget valg. Kravene fra DS 700 skal opfyldes. Der skal kun udføres grundbelysning. I.flg
DS 700 for værksted med henblik på arbejde med automatiske maskiner under Jern-
og metalindustri har vi en belysningsstyrke på 200 Lux.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 31
PLC
Opbygning af PLC’en
PLC’ens vigtigeste komponenter:
Strøm forsyning:
De kan være indbygget i PLC’en eller være en extern enhed. Almindelige spændings
niveauer som PLC’en tager (med eller uden strømforsyning) er 24Vdc, 120Vac og
220Vac.
CPU:
Den centrale computer hvor ladder logikken er lagret og behandlet.
I/O (Indput/Output):
Der er brug for et antal indgangs og udgangs terminaler for at PLC’en kan overvåge
processen og starte handlinger.
Indikator lamper:
De viser PLC’ens status, inklusiv tændt, kørende program, og fejl. De er vigtige når
der skal findes fejl.
Micro PLC’er kan være meget små, de har normalt et fast antal ind/udgange og begrænsede
muligheder, men har den laveste pris.
Indgange og udgange
Indgange til, og udgange fra, en PLC er nødvendige for at overvåge og kontrollere en proces.
Indgange, og udgange kan kategoriseres i to basis typer: logisk eller variabel. For at vise forskellen
kan man tage en elpære. Hvis den kun kan tænde og slukke, er det en logisk styring. Hvis lyset kan
dæmpes til forskellige niveauer, er den variabel. Variable værdier virker mest tillokkende, men
logiske værdier foretrækkes da de er sikrere, og giver en mere simpel styring. Derfor bruger de
fleste styresystemer (og PLC’er) logiske indgange og udgange. Vi vil derfor her diskutere logiske I/O
og vente med variable I/O. Udgange til aktuatorer tillader at PLC’en får noget til at ske i en proces.
Herunder er en kort liste over nogle populærere aktuatorer, de mest brugte står først.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 32
Anvendte styre,-føleorganer.
Endestop anvendes som led mellem det mekaniske og det elektriske system, således at de
mangeartede mekaniske bevægelser og påvirkninger kan omsættes til elektrisk styring.
Kapacitiv følere kan aktiveres af stort set alle materialer, både metal, træ, papir, plast, korn med
mere. Man anvender typisk kapacitive følere de steder, hvor man ikke kan anvende en optisk eller
induktiv føler. Da en kapacitiv føler virker på stort set alt, vil den også blive aktiveret af fugt, støv
og snavs. Dette forhold vil give problemer i mange tilfælde. Derfor bør man kun vælge(digitale)
følere, nar man ikke kan bruge andre typer.
Induktive følere anvendes til at omsætte funktionsbevægelser fra bearbejdnings- og
produktionsmaskiner til elektriske signaler. Den induktive føler er kendetegnet ved, at den kan
lede et magnetisk felt. Det vil sige alle metaller. De emner der skal registreres, behøver altså kun
at være i nærheden af føleren, de skal ikke berøre føleren. Det betyder, at der ikke skal bruges
nogen mekanisk kraft for at aktivere føleren.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 33
Beskrivelse af styringen til PLC.
Når et emne placeres på transportbåndet , ved føler B2(kapacativ) starter båndet med at køre frem.
Når enmet når til B3(induktiv), tændes ovnen og kører i 30 sek, båndet fortsætter ind i ovnen og
stopper ved B4(induktiv).
Når tiden er gået, starter båndet med at køre tilbage, ved B1(endestop) stopper båndet og
afventer at emnet bliver pillet af, efter fjernelse af emnet er systemet igen klar.
Grunden til at B3 ikke også stopper båndet er at få ovnen til at varme op før emnet når ind i ovnen
og dermed er processen hurtigere.
Komponenter i styringen:
B2 I0004-kapacativ
føler
B4 I0003-induktiv
føler
B3 I0002-induktiv føler
B1 I0000-endestop
B3
B1
B4
B2
Reset
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 34
Sekvenskæde for PLC styring
RESET
RESET
RESET
RESET
B2 - Kapacativ føler - START
B3 - Induktiv føler
B4 - Induktiv føler
Timer/Ovn STOP
B1 - Endestop – STOP bånd
Aktiv ved reset
eller koldstart
START OVN+Timer –
bånd START – bånd
tilbage
0
1
0
2
3
4
B1 – Emne fjernes
5
RESET
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 35
Ladderdiagram
Styring aktiv
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 36
B2
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 37
– Timer aktiv
B3
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 38
Bånd stop – Timer aktiv
B4
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 39
Timer stop – bånd tilbage
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 40
Endestop aktiv
B1
B1
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 41
Emne fjernet – system klar
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 42
Reset aktiv
Ved tryk på reset skal systemet stilles tilbage til det udgangspunkt den startede med.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 43
Relevante SB og FR-krav for industri
Stærkstrømsbekendtgørelsen
Fællesregulativet
Korrektionsfaktor for
temperatur(Kft.)
Tabel A.4-s. 186.
Korrektionsfaktor for samlet
fremføring(Kfs.)
Tabel A.5-s. 187.
En vejledning om beregning af
samtidighedsfaktorer er under
overvejelse.
Kap 31 § 311.2.-s. 40.
Strømværdier for PVC isolerede
ledere og- kabler. Bestemmende for
hvilket kvadrat vi skal bruge.
Tabel A.2-s. 184.
Uf.
10-20%.Gentlemans-
aftale(Finger i jorden).
Lederens mindste tværsnit
Tabel 52 H-s. 176.
Beskyttelseslederen mindste
tværsnit
Tabel 54.F-s. 214.
Ledningslængde ved forskellige
tværsnit i lavvoltsinstallationen på
12 volt
Tabel-s. 336.
Spændingsfaldet i lavvoltkredsen
mellem transformerens sekundære
klemmer og fast installerede
armaturer
Kap. 715-s. 335.
TN-systemer, nulling
§ 312.2.1-s. 43.
Spændingsfald i forbrugerens
installationer (Under overvejelse)
§ 525-side 177.
Kontrol af spændingsfald ( Under
overvejelse)
§ 612.10-s. 248.
Installationsmåder
Tabel 52-D2-s. 148-156.
Kontrol af tilledning
Tabel 43 C-s.75.
Faktor k faseledere
Tabel 43 B-s. 73.
Beskyttelse mod elektrisk stød
Kap. 41-s. 50-65
Startstrømme
§2.4.2-s.7.-s.11.
Installation og tilslutning
Del B. 7.1-7.6
Kortslutningsstrømme
§11.1-§12.1,§12.3-s. 15-16.
Eftersyn og afprøvning før
idriftsætning
Kap. 61
Overbelastningsbeskyttelse
§432.1-side 69. §433.2-s.70.
Tabel 43 A-side 71.
Selektivitet mellem
overstrømsbeskyttelsesudstyr(under
overvejelse)
§539.1-s.203
Fasekompensering
§ 27.1-s.30.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 44
Stærkstrømsbekendtgørelsen
Fællesregulativet
Mærkning og dokumentation
§514.1-s.129., §514.3-s.129., §
514.5-s.130., §533.1.5-s.197., §
537.2.5-s.202.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 45
Prøvning og verificering
Inden aflevering af den færdige installation afleveres et sks-skema til kunden
Eftersyn og afprøvning
af
elinstallation
Installation/anlæg
Beskrivelse:___________________________
Adresse:
Gade / vej / nr._________________________
Postnr./ by ____________________________
Ejer/bruger
Adresse:
Gade / vej / nr._________________________
Postnr./ by ____________________________
Udførende
Ledelsesansvarlig:
Underskrift___________________________
Udførelsesansvarlig:
Navn________________________________
Underskrift___________________________
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 46
Eftersyn og afprøvning før idriftsætning
Side 2 af 4
Kontrolleret ved
Signatur
Bemærkninger
Eftersyn,
SB, afsnit 6,
611.3
Kontrakt/
projekt-
gennemgang
Udførelses-
kontrol
Slutkontrol
Dato
Beskyttelsesmetode
mod elektrisk stød,
herunder måling af
afstande, f.eks. hvor
der er anvendt be-
skyttelse ved barrie-
rer eller kapslinger,
ved spærringer eller
ved placering uden
for rækkevidde
Tilstedeværelse af
brandsikre luknin-
ger og andre for-
holdsregler mod
brandspredning
samt beskyttelse
mod termiske på-
virkninger
Valg af ledere efter
strømværdi og
spændingsfald
Valg og indstilling
af beskyttelses- og
overvågningsudstyr
Tilstedeværelse og
korrekt placering af
egnet materiel til
adskillelse og af-
brydning
Valg af materiel og
beskyttelsesmetoder
svarende til de ydre
forhold
Identifikation af
beskyttelses- og
nulledere
Tilstedeværelse af
kredsskemaer,
advarselsskilte og
lignende informati-
oner
Identifikation af
strømkredse, sik-
ringer, afbrydere,
klemmer osv.
Udførelse af leder-
nes forbindelser
Tilgængelighed af
hensyn til nem
betjening, identifi-
kation og vedlige-
holdelse
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 47
Eftersyn og afprøvning før idriftsætning
Side 3 af 4
Kontrolleret ved
Signatur
Bemærkninger
Afprøvning,
SB, afsnit 6,
612.1
Kontrakt/
projekt-
gennemgang
Udførelses-
kontrol
Slutkontrol
Dato
Beskyttelseslederes
samt
hovedudligningsforbin-
delsers og supplerende
udligningsforbindelsers
gennemgående
elektriske forbindelse
Installationens
isolationsmodstand
Beskyttelse ved
adskillelse af
strømkredse, hvor der
er anvendt SELV eller
PELV eller beskyttelse
ved separat strømkreds
Gulves og vægges
modstand
Automatisk afbrydelse
af forsyningen (f.eks.
afprøvning af
fejlstrømsafbrydere)
Polaritetsprøve
Spændingsprøve
Funktionsprøver
Spændingsfald.
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 48
Slutkontrol ved mindre installationer
Installationsoplysninger
installationens adresse, indehaver mv.
Ja
Nej
Ikke
aktuelt
Generelt:
Er der taget hensyn til områder og kapslingsklasser?
Er der brandtætnet ved gennemføringer?
Er installationen isolationsprøvet (NB! Pas på elektronik) _____MΩ
Er SELV og PELV kredse kontrolleret?
Er spændingen kontrolleret? Evt. spændingsmåling ved tavle ____/____V
Er der foretaget funktionsprøve?
Er nødvendig dokumentation udleveret til ejer/bruger?
Er ejer/bruger informeret om funktion og betjening?
Tavler:
Er overstrømsbeskyttelsesudstyr korrekt valgt og indstillet?
Er mærkning med tilhørsforhold og max. mærke-/indstillingsstrøm foretaget?
Er mærkning med oplysninger om tavlen foretaget?
Er afdækning og dækplader monteret?
Er huller ved indføringer tilpasset/tætnet?
Installation:
Er afbrydere, stikkontakter m.m. monteret i henhold til gældende regler?
Er kabler/ledninger forskriftsmæssigt oplagt og afsluttet?
Er kabler beskyttet mod mekanisk overlast ved opføring fra gulv/jord?
Er tilledninger aflastet for træk og vridning?
Er alle dæksler og afdækninger monteret, så der ikke er berøringsfare?
Er alle samlinger let tilgængelige?
Lavvoltsbelysning:
Er lavvoltmateriel valgt og installeret efter gældende regler?
Er lavvoltmateriel monteret i henhold til fabrikantens anvisninger?
Er ledere valgt efter strømværdi og spændingsfald?
Er ledere i lavvoltskredse korrekt overstrømsbeskyttede?
Er dokumentation for placering af transformere og overstrømsbeskyttelse udarbejdet?
Beskyttelsesledere og udligningsforbindelser:
Er beskyttelsesledere anbragt i separate klemmer?
Er beskyttelsesledere identificerbare ved klemmeforbindelser i tavle?
Er hovedudligningsforbindelse etableret?
Er supplerende udligningsforbindelse(r) etableret?
Er kontinuitet i beskyttelsesledere og udligningsforbindelser kontrolleret?
Er overgangsmodstand for jordelektrode kontrolleret? ______Ω
Beskyttelse mod indirekte berøring:
Er beskyttelsesmetode korrekt valgt i forhold til installationstype og systemjording?
Er fejlstrømsafbrydere kontrolleret og testet?
Er beskyttelsesledere forbundet i tilslutningssteder (dåse eller stikkontakt)?
Dato for slutkontrol
Udført af
Bolig og virksomheds dimensionering H2
June 3, 2009
Mortensen & Lundhof
Side 49
Konklusion/Eftertanke
I dette projekt har vi fået genopfrisket/repeteret, hvordan vi dimensionere på boliger. Det må vi sige er ved
at sætte sig fast i øverste etage.
Hovedformålet med dette H2-ophold, har været dimensionering i industrien. Det være sig stikledning,
hovedledninger, gruppeledninger, tilledning, tavlemateriel, kortslutningsberegninger, lavvoltsinstallation,
motor og varmelegemer, der også førte til vores første arbejdsopgaver i PLC’ens verden. Fasekompensering
på lysstofarmaturer(lært om de forskellige koblinger), lysberegning i flere rum, der bliver brugt til
forskellige arbejdsopgaver, her er Dia-lux og DS 700 også blevet brugt meget. Vi har TN-C-S(nulling), som
vores jordingssystem i dette projekt, det jordingssystem har vi ikke prøvet at bruge før i projekterne(vi har
brugt TT-system), så det var udmærket at få den med.
Det var måske lige sent nok henne i forløbet, at vi for alvor fik af vide hvordan sekvens og
ladderdiagrammer skal opbygges. Der for var vi nødt til, at improvisere lidt i weekenden før projektet skulle
afleveres. Vi skulle se om vores ladderdiagram nu også, virkede i virkligheden. Vi blev enige om, at der
måtte være et PLC-simulator-program, et eller andet sted på nettet. Vi hentede et program der hedder
”i-TRILOGI ”på denne hjemmeside http://www.tri-plc.com/thanks4.htm. Det er et program der bare virker,
og det var rigtig godt, at vi kunne lave styringer uden, at være afhængig af TEC’s PLC’er og PC’er. TEC skulle
måske overveje, at indføre et sådan program til undervisningen. I-TRIOLOGI kunne ihvertald hentes gratis til
undervisningsbrug. Så efter dette lille sure opstød kan vi konkludere, at der ikke er noget, der er så skidt, at
det ikke er godt for noget.
Det har været rigtig godt, at vi har haft rigtig god tid, til at lave projektet. Her tænker vi også på al den tid,
som vi kunne bruge på Dia-lux-programmet.
Tilsidst vil vi sige, at det har været et rigtig lærerigt ophold, og selvom vi ikke har haft røde æbler med til
vores lærer, syntes vi faktisk at det har været en fornøjelse, at arbejde sammen med ham.
Kim Lundhof og Lars Mortensen