STX 3.g
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
1/24
Abstract
This paper examines the use of rhetoric in Danish politics with main focus on Pia Kjærsgaard, the current
leader of Danish People’s Party, and Johanne Schmidt-Nielsen, member of the executive committee of the
Red-Green Alliance. Through an analysis of two speech extracts, from their party conferences held in 2011
will this project investigate how the Danish People’s Party and the Red-Green Alliance each give words to
the immigration debate and how the use of rhetorical features play an important role in modern politics.
The study indicates that both of them practice a conflict-ridden way to give words to the debate, but still
have some more populist ways to talk about the subject, which is of big importance when it comes to get
support from the general public.
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
2/24
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................................. 1
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
Redegøre for ideologierne bag Dansk Folkepart og Enhedslisten .................................................................... 4
Dansk Folkeparti ............................................................................................................................................ 4
Nationalisme .............................................................................................................................................. 4
National- & socialkonservatisme ............................................................................................................... 5
Enhedslisten .................................................................................................................................................. 6
Socialisme .................................................................................................................................................. 6
Retorisk og diskursanalyse ................................................................................................................................ 7
Frie Fugle af Dansk Folkeparti ....................................................................................................................... 7
Indhold ....................................................................................................................................................... 7
Analyse ...................................................................................................................................................... 7
Sproglige stilfigurer .................................................................................................................................. 10
Argumentationskneb ............................................................................................................................... 11
Appelformer ............................................................................................................................................ 11
Enhedslistens tale ved årsmøde 2011 ......................................................................................................... 14
Indhold ..................................................................................................................................................... 14
Analyse .................................................................................................................................................... 14
Appelformer ............................................................................................................................................ 15
Argumentationskneb ............................................................................................................................... 17
Stilfigurer ................................................................................................................................................. 18
Diskursanalyse ................................................................................................................................................. 19
Dansk Folkeparti .......................................................................................................................................... 19
Enhedslisten ................................................................................................................................................ 19
Diskussion af årsagen til diskursen .................................................................................................................. 20
Molins model ............................................................................................................................................... 20
Dansk Folkeparti ...................................................................................................................................... 21
Enhedslisten ............................................................................................................................................ 21
Konklusion ....................................................................................................................................................... 23
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 24
Web ............................................................................................................................................................. 24
Bøger ........................................................................................................................................................... 24
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
3/24
Bilag ............................................................................................................................................................. 24
Indledning
Retorik har altid spillet en vigtig rolle i forhold til at opnå magt. Helt tilbage i det antikke Grækenland var
der defineret normer for god retorik, og at have ordet i sin magt var afgørende for at komme til tops i det
politiske system. Tendensen har ikke ændret sig væsentligt siden dengang, og Aristoteles’
1
idéer om
argumentationsteorier og appelformer er således mindst lige så væsentlige i dag som dengang.
2000 år senere ser man således moderne politikere opbygge deres taler efter samme grundprincipper som
dengang, og endda har enhver politiker
2
en særlig rådgiver ansat til at rådgive i fremstilling, hvad end det er
en ordførertale i Folketinget eller et svar på et kritisk spørgsmål. Alt sammen med henblik på at servere
budskabet knivskarpt, så modtageren ikke er tvivl om beskeden.
Men hvilke faktorer er det, der afgør, om et budskab trænger igennem hos modtageren? Og ud fra hvilke
kriterier fastsætter partierne, hvordan et emne skal italesættes og hvad er konsekvensen af dette?
I den følgende opgave vil disse spørgsmål m.fl. blive behandlet. Ved at tage udgangspunkt i to aktuelle taler
fra henholdsvis Pia Kjærsgaard og Johanne Schmidt-Nielsen vil opgaven indeholde en retorisk analyse af
disse taler med henblik på at sammenslutte og vurdere partiernes forskellige diskurs. Tilslut vil diskurserne
diskuteres under inddragelse af Molins model, som er et værktøj til at anskueliggøre forskellige faktorer,
som et parti kan påvirke, for at deres synspunkt kommer igennem til modtageren.
1
384 f.Kr. – 322 f.Kr.
2
Med ganske få undtagelser fx LA’s politikere
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
4/24
Redegøre for ideologierne bag Dansk Folkepart og Enhedslisten
Ordet ideologi kommer af det græske ord idea, der betyder udseende, begreb eller tanke. Logi kommer
ligeledes af det græske ord log, der er et suffiks, som bruges til at betegne en videnskab og dens fagfolk.
Ideologi oversættes derfor til videnskaben om tankerne (eller idéerne) – altså tankerne om samfundet.
Begrebet blev første gang anvendt af franskmanden Anotine Destutt de Tracy () i 1796
3
.
I moderne betydning refererer begrebet til en overordnet forestilling, om hvordan samfundet bør være –
altså en tanke eller idé om et Utopia. Ideologier er således blot en samling af sammenhængende tanker og
idéer om forholdet mellem stat, samfund og individ. Ligeledes er ideologier stabile og statiske, hvorimod
meninger og holdninger er dynamiske og ændres over tid i takt med udviklingen.
I det følgende afsnit vil der blive redegjort for de ideologier, der tænkes at ligge til grund for henholdsvis
Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti bekender sig ikke til en bestemt ideologi, men betegner sig selv som et holdningsparti
4
. De
skriver endvidere, at de ”definerer sig selv i forhold til, hvad der er bedst for Danmark”
5
. Dermed kan man
argumentere for, at DF bygger på populisme, som dækker over en politisk strategi, hvor partiet ikke er
afhængig af en ideologi, men definerer dets synspunkter fra sag til sag, alt efter hvad folket ønsker.
Begrebet ligger tæt op af udtrykket issue-voting, som handler om det, at stemme på baggrund af aktuelle
problemstillinger. Populismen er også kendetegnet ved, at den tager afstand fra de klassiske ideologier,
hvilket i så fald passer godt på DF’s eget udsagn.
Selvom DF ikke sværger til en idelogi, kan der stadig trækkes ideologiske paralleller til partiet. Således kan
man i DF’s politiske principprogram
6
anskue forskellige ideologiske træk fra både nationalismen, national-
og socialkonservatismen.
Nationalisme
Nationalismen er en ideologi, hvis oprindelse kan spores helt tilbage til 1700-tallet. Dog var det først efter
Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet, at ideologien for alvor fik sit indtog, og for Danmarks
vedkommende drejede det sig om, at ydre påvirkninger havde fjernet en del af de værdier, man tidligere
anså for danske. Man havde tabt Norge, mistet flåden og lidt et stort nederlag i slaget på Reden. Alt
3
Ideologier og diskurser, side 9
4
Citat fra http://www.danskfolkeparti.dk/Ideologi.asp - Besøgt 7.12.2011
5
http://www.danskfolkeparti.dk/Stueren_-_nej_tak_.asp – 6. afsnit – Besøgt 7.12.2011
6
Se litteraturlisten
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
5/24
sammen var det katalysatorer for nogle tanker og idéer, der fokuserede mere på at værne om fædrelandet
med henblik på, at nationen skulle være den primære identitetsskaber for befolkningen. Det betød, at
værdier som sprog, kultur, race, trosretning, historie og ikke mindst det tætte bånd til nationen, blev de
dominerende faktorer. Fælles for alle faktorerne er det, at de hver især kan tillægges en særlig dansk
betydning. Således er sproget unikt for Danmark, ligesom kultur, race, trosretning osv.. Nationalister ønsker
at fremme og beskytte disse værdier, hvilket gør det svært at praktisere et multikulturelt samfund, da det
ofte vil bygge på integration, altså en fælles accept af forskelligheden. Her vil nationalister i højere grad
argumentere for assimilation, der beskriver, hvordan en fremmed befolkningsgruppe skal tilpasse sig
kulturen og give afkald på egne værdier. Dette sker for at forhindre en sammenblanding af kulturer.
Nationalismen adskiller sig fra patriotisme, ved at patriotismen handler om kærlighed til fædrelandet og er
styret af upolitiske intentioner. Patriotisme kan således godt være nationalisme, mens nationalisme ikke
kan være patriotisme.
National- & socialkonservatisme
National- og socialkonservatisme er begge afarter konservatismen, hvis grundtanke er en evolutionær
udvikling af samfundet frem for revolutionær udvikling. Udviklingen skal ske langsomt, så frygten for det
ukendte fjernes. Denne samfundsopfattelse bygger på et grundsynspunkt, om at mennesket er svagt og
ufornuftigt, og derfor må støtte sig til traditioner (jf. tanken om evolutionær udvikling) og autoriteter.
Ligeledes er mennesket også afhængig af sine institutioner (familien, kirken og staten).
Socialkonservatismen udmærker sig ved, at have et større socialt aspekt, som siger, at samfundet skal
hjælpe de svageste. Retningen opstod, da liberalismen og kapitalismen havde taget økonomiske gidsler,
som ikke kunne klare livet med det frie marked. Man måtte hjælpe, da konsekvensen ellers kunne blive en
revolution, som kunne få uforudsete konsekvenser.
Nationalkonservatisme ligger tæt op af nationalismen og af mange betragtes ordet nationalkonservatisme
som en pleonasme, da både nationalismen og konservatismen handler om at bevare og passe på de fælles
værdier og normer der er i samfundet. Dog er nationalkonservatismen styret af de konservative
grundtanker, mens nationalismen hælder til egne grundprincipper. Men der kan argumenteres for at de
overlapper hinanden.
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
6/24
Enhedslisten
Enhedslisten er et erklæret socialistisk og demokratisk parti
7
og betegnes som det mest venstreorienterede
parti i Folketinget. Dette skyldes, at Enhedslisten historisk set er en sammenslutning af mange partier, som
ikke selv var store nok til at komme i Folketinget. I 1989 valgte Venstresocialisterne (VS), Danmarks
Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP) derfor at gå sammen for at få et mere
venstreorienterede alternativ til SF. Det lykkedes, og i 1994 kom partiet i Folketinget med 6 mandater.
Enhedslisten skiller sig derfor ud fra resten af de etablerede partier ved at være det eneste parti i
Folketinget, der har åbenlyse kommunistiske rødder
8
.
Enhedslisten kæmper for de svageste i samfundet og arbejder for at bekæmpe sociale uligheder, og
arbejder målrettet for deres mærkesager, som er anstændig udlændingepolitik, ordentlige vilkår for
arbejdsløse, styrkelse af det offentlige sygehus og at skabe 56.000 grønne job
9
. Et af deres erklærede mål
er, at ingen selvforsørgende skal have under 13.500 om måneden
10
.
Socialisme
Socialismen er overgangsfasen fra det kapitalistiske samfund til kommunismen og det er således
liberalismens diametrale modsætning. Socialismen bygger på en stor stat, hvor samfundet ejer
produktionsmidlerne, og der sker en stor omfordeling for at tilgodese de svage borgere og skabe lighed i
samfundet. Samfundet bliver dermed kollektivistisk med fælles ansvar.
De første socialistiske tanker blev tænkt i forbindelse med industrialiseringen af Danmark i 1800-tallet, hvor
der opstod klasseforskel mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne, da arbejdsgiverne høstede stort
overskud og kun udbetalte en brøkdel til arbejderne
11
. Socialismens fader Karl Marx
12
mente, at situationen
ville ende med en revolution, som arbejderne ville vinde, og derefter skabe et samfund hvor goderne ville
være mere ligeligt fordelt. Efter revolutionen ville samfundet være kommunistisk
13
. Noget som
Enhedslisten stadig higer efter.
En mere demokratisk socialisme betegnes med socialdemokratisme, hvor tankerne om lighed kombineres
med det frie marked.
7
http://skoleweb.enhedslisten.dk/hvilken-ideologi-har-enhedslisten – Besøgt 7.12.2011
8
http://www.enhedslisten.dk/enhedslistens-principprogram-0 – Besøgt 7.12.2011
9
http://www.enhedslisten.dk/Politik/Maerkesager - Besøgt 7.12.2011
10
http://skoleweb.enhedslisten.dk/finanspolitik - Besøgt 7.12.2011
11
Ifølge socialister
12
1818 – 1883
13
Ideologier og diskurser, side 67ff
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
7/24
Retorisk og diskursanalyse
I de følgende afsnit vil to konkrete taler fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten blive analyseret retorisk for til
sidst at kunne sammenslutte en diskurs for hvert af partierne. Analyserne vil tage udgangspunkt i uddrag af
taler fra partiernes landsmøder i 2011, hvorfor talerne er yderst aktuelle og inddrager aktuelle
problemstillinger og begivenheder.
Frie Fugle af Dansk Folkeparti
Teksten er et uddrag af Pia Kjærsgaards tale ved DF’s landsmøde lørdag d. 17. september 2011
14
.
Forummet talen er bragt i gør således, at dens primære målgruppe formodes at være partiets medlemmer,
hvilket er en vigtig faktor i forhold til valg af ord. Man må formode, at PK føler sig tryg i selskabet, hvorfor
hendes elocutio
15
kan (og vil) bære præg af mere hårde og subjektive vendinger, da talen måske i højere
grad handler om at delectare
16
end at movere
17
modtagerne. PK skal ikke på samme måde indtage
forsvarsposition, da publikummet er fra DF’s egne rækker. Det gør, at sproget bliver mere frit.
Indhold
I uddraget på ca. 2,5 sider, fortæller PK om partiets fremtidige politiske strategi for udlændingeområdet, og
hvordan partiet vil få flere indvandrere til at deltage aktivt til bevarelsen af velfærdssystemet. Der er altså
tale om et uddrag fra en politisk tale, som er fremadrettet, og hvis formål er at bevæge publikum til at gøre
en bestemt handling. I denne sammenhæng kunne det være PK’s hensigt at opnå større opbakning fra
hendes partimedlemmer og understrege DF’s politik. Derudover har taler på politiske landsmøder ligeledes
til formål at begejstre publikum og kan derfor på nogle punkter også godt bære præg af en festtale, som
omhandler nuet. I dette uddrag er der dog fokus på fremtiden, og hvordan DF vil bevare
velfærdssamfundet.
Analyse
I det følgende afsnit analyseres PK’s ordvalg med henblik på at opnå dybere forståelse af hendes diskurs.
Endvidere udpensles betydningen af nogle særligt bemærkelsesværdige ord og vendinger med
udgangspunkt i ordenes denotation og kennotation. To fagbegreber der refererer til ords grundbetydning
og medbetydning. Denotation handler altså om ords objektive betydning, mens kennotation drejer sig om
en mere subjektiv forståelse af ordet og dets associationer.
14
Bilag 1
15
Klassisk retorisk begreb for sproglig udformning
16
Behage og fornøje
17
Flytte og overbevise
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
8/24
I uddraget på 1.029 ord antages valget af ord at være velovervejet og selekteret med hjælp fra PK’s særlige
rådgivere. Dette sker for at gøre hendes ordvalg knivskarpe og så præcise som mulige, for at hun ikke skal
misforstås.
Det er interessant at kigge på PK’s brug af ordene alle og vi, som ses flere steder i uddraget. For at starte
med ordet alle, så refererer det til det ”som omfatter samtlige elementer i en større helhed”
18
. Derfor må
det formodes, at PK’s tale henvender sig til den brede befolkning – både danskere og indvandrer. Dette
understreges også ved, at hun inkluderer sig selv ved brug af pronomenet vi og senere svarer på, hvordan
velfærden opretholdes ved hjælp af flere indvandrere. Ordet vi henviser også til en større mængde, men er
mere henvendt det tilstedeværende publikum, og dem der kan identificere sig med budskabet som
eksempelvis PK’s tilhørere.
Vi skaber imidlertid et problem, og det er dens modstykke dem. Her er tale om det, der hedder en antitese,
altså at to modsatte forestillinger sammenstilles. Her er det bemærkelsesværdigt, i hvilken sammenhæng
PK bruger ordet. Det er altid, når ordet refererer tilbage til indvandrere. Det sker tre gange i uddraget:
”Nogle af dem har vi sågar set rende rundt (..)
19
”. Her refererer dem tilbage ”store grupper af mennesker
kommer fra den tredje verden og undlader at deltage i opretholdelsen af velfærden”
20
.
Anden gang refererer dem igen til mennesker fra den tredje verden: ”Vi får ikke mennesker fra den tredje
verden i job, hvis ikke vi kommunikerer meget, meget klart til og med dem.”
21
Når man bruger vendingen
mennesker fra den tredje verden, lægges der op til en fælles forforståelse, en såkaldt allusion, af hvilke
værdier mennesker fra den tredje verden kan tænkes at have, og her er ikke de store og flotte adjektiver,
der ligger først. Mennesker fra den tredje verden bliver derfor opfattet negativt, om end den tredje verden
er et yderst sagligt begreb, der benyttes af verdens omspændende organisationer såsom FN. PK leger altså
med ordets denotation og kennotation.
I det tredje eksempel bliver ordet dem brugt på en måde, så man får et godt indblik i, hvad PK måske
prøver på at sige gennem hele talen, men som alligevel forbliver usagt. ”(..) og gerne tilbyde dem hjælp til
at blive repatrieret i hjemlandet”
22
. Citatet handler om at få de uengagerede indvandrere sendt hjem, og
her kommer det til udtryk, hvordan PK forsøger at skabe en positiv diskurs omkring hele
hjemsendelsesdebatten. Med ordvalget repatrieret, som er et fagligt og sagligt begreb brugt i lovmæssige
18
Den Danske Netordbog - http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=alle&dict=ddno
19
Bilag 1: Side 1, linje 10
20
Bilag 1: Side 1, linje 3
21
Bilag 1: Side 2, linje 24
22
Bilag 1: Side 3, linje 2
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
9/24
sammenhænge
23
, undgår PK at skulle stå regnskab for eventuelle misforståelse og mistolkninger om ordets
betydning, altså hvorvidt ordet er positivt eller negativt, da ordets denotation er neutral. PK’s topos, altså
hendes vinkling og dermed hendes brug af ordet repatrieret, er også noget som henviser direkte til DF og
PK’s politiske ståsted. Derfor er dette citat også et godt eksempel på, hvad politisk kommunikation også
handler om; nemlig at fremlægge sin sag på en strategisk rigtig måde.
Andre spektakulære ordvalg knytter sig til de adjektiver, der bruges til at beskrive medborgerne og
indvandrere. Til medborgerne hæftes altid plusord
24
såsom gode
25
, aktive og positive
26
. På linje 13, side 1
snakkes også om, hvordan de ødelægger ”sammenholdet og idyllen for deres medborgere.”. Ved brugen af
positive emotiver i dette eksempel opnår PK, at freden trues af de fremmede, og dermed spilles der på
publikums frygt. Dermed når PK meget nemt ud til et bredere publikum. Brugen af plusord er også med til
at opstille en barriere, mellem de der omtales med plusord, og de der omtales med minusord. Og i
uddraget er der ikke sparet på minusord, når det kommer til at beskrive indvandrernes gøren og laden.
Først og fremmest ses der eksemplet øverst på side 2: ”(..) ghettoens og slørets isolation.”
27
. Her er det især
ordet isolation, som er ladet med negative følelser og sammenligninger, og PK forsøger at tillægge ordene
ghetto og slør de samme negative ladninger. Og for at vende tilbage til ordet isolation, så handler det om
”det at have el. leve med minimal kontakt til omverdenen”
28
. Dermed spiller PK på patos, altså det
modtageren skal få ondt af dem, fordi de lever i isolation. Dermed er PK’s budskab at få flere til at følge
hendes politik.
Andet eksempel er ordlyden ”gå og putte sig i ghettoerne”
29
. Der ligger flere ting i dette udsagn, ikke
mindst at PK dermed siger, at alle de indvandrere ”(..) som vi ved ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet
(..)”
30
, bor i ghettoer. Her bevæger PK sig væk fra ordets denotation og kommer ind på negative
kennotationer. For PK en forståelig strategi, da hun her har lov til at provokere lidt med hensyn til
betydningen af ordet ghetto. Dette er dog kun legalt, fordi ghettoer i forvejen er så omdiskuterede.
Ghettoens grunddefinition er en ”bydel som er beboet hovedsagelig af én bestemt befolkningsgruppe, og
som er præget af fattigdom”
31
, og hvorvidt ordet er negativt eller positivt diskuteres i stor stil. Det kommer
23
Eksempelvis Repatrieringsloven
24
Positive adjektiver
25
Bilag 1: Side 1, linje 14
26
Bilag 1: Side 1, linje 19
27
Bilag 1: Side 2, linje 1
28
Politikkens Fremmedordbog
29
Bilag 1: Side 2, linje 10
30
Bilag 1: Side 2, linje 9
31
Definition af Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
10/24
til syne i Jyllands-Posten, som d. 23.11.10 spurgte sine læsere: ”Vil du flytte i en ghetto?”
32
. På baggrund af
disse oplysninger kan man tillade sig at konkludere, at et liv i en ghetto ikke er et liv fyldt med pragt. Derfor
kommer ordet i PK’s sammenhæng også til at fremstå negativt. Og derudover bruger PK vendingen at ”gå
og putte sig”, hvilket populært vil sige, at de går og gemmer sig. Og hvis man skal sammenfatte nogle af
PK’s udsagn, så kan hun næsten kun hentyde til, at ghettoerne bruges til gemme sig for arbejdsmarkedet.
Sproglige stilfigurer
Sproglige stilfigurer er ord og udtryk, der bruges ved stilistiske analyser. Her dækker stilfigurer over
forskellige stilistiske elementer, der skaber forskellige virkemidler i den skrevne tekst. Elementer som
metaforer, emotiver, gentagelser og sammenligninger er eksempler på forskellige stilfigurer. Når stilfigurer
er anvendt korrekt, vil det medvirke til at understøtte talens budskaber.
I det forgående afsnit blev begreberne antitese, altså modsætninger som dem og os, og emotiver, positive
og negative ord, nævnt og gennemgået, men uddraget indeholder flere eksempler fx brugen af anaforer,
dvs. to eller flere sætninger, som gentager første led af sætningen. Det ser man med brugen af udtrykket
”Vi skal have langt flere (..)”
33
. Udtrykket langt flere overføres til næste sætning og ses ligeledes i sætningen
efter igen. Anaforen bruges som opremsning af tre måder, hvorpå DF vil forøge indvandrernes
arbejdsmarkedsdeltagelse, hvilket skaber dynamik og rytme i talen og et naturligt flow opretholdes, hvilket
var vigtig da disciplinen memoria, dvs. indøvningen og det at huske talen korrekt, var af større vigtighed
end i dag. I dag fungerer anaforer som sprogblomster, der gør sproget flot og flydende. Der ligger dog en
hårdfin balance i ikke at få talen til fremstå som poesi, da talens budskab derved vil blive lettere skjult.
Dernæst gør PK brug af eksemplificeringer, hvor hun understøtter sin argumentation ved at tage
udgangspunkt i selv og siger: ”Jeg har derfor gennem længere tid været på virksomhedsbesøg, været ude i
marken og se på (..)”
34
I ovenstående eksempel har man at gøre med, det der hedder pleonasme, som er en
overflødig gentagelse, eller der populært kaldes for dobbeltkonfekt. Det kommer til udtryk, da PK siger ”(..)
været på virksomhedsbesøg, været ude i marken (..)”. Det ligger implicit i det at være på virksomhedsbesøg,
at man er i marken. Men ikke desto mindre udpensler PK, at hun rent faktisk har været ude at se på sagen
med egne øjne. Her kan man så argumentere for, at hun så indirekte gør brug af det, som bogen ”Ideologier
og diskurser” kalder for autoritets- eller ekspert-knebet
35
. Det bevirker, at det efterfølgende bliver
asymmetrisk kommunikation, hvor parterne ikke er på samme faglige niveau og dermed kan PK nemt slippe
omkring med argumentationen. Det bliver altså svært at modargumentere PK, da man så skulle gå imod
32
http://jp.dk/opinion/ordeterdit/article2241807.ece - besøgt 12.12.11
33
Bilag 1: Side 1, sidste linje
34
Bilag 1: Side 2, linje 13
35
Ideologier og diskurser, side 142
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
11/24
PK’s egne observationer. Det er påfaldende, at denne hjemmel kommer for at bekræfte PK’s afværgelsen af
beskyldningen om, at ”Dansk Folkeparti bliver ofte kritiseret for kun at ville stramme og være efter
indvandrerne. Det passer naturligvis ikke.”
36
. Derfor forsøger PK at helgardere sig med et nærmest
uigennemtrængeligt argument, der bygger på hendes observationer.
Argumentationskneb
I det følgende afsnit vil en anden vigtig faktor, det der kaldes argumentationskneb
37
, blive analyseret
ligeledes med henblik på til sidst at udlede en diskurs for DF.
Under begrebet argumentationskneb hører kneb, som har til formål at opnå tilslutning for en påstand. Her
kan afsenderen bruge forskellige teknikker til at pakke svage argumenter eller direkte vildledninger ind, så
modtageren ikke opfatter manipulationen.
Det første spektakulære ordvalg i uddraget, er da PK nævner ”(..) den fejlslagne indvandring fra 1980erne
og 1990erne (..)”
38
. Her benytter hun sig af syndebuks-knebet
39
og skyder dermed bolden videre til, ikke
kun oppositionen, men samtlige tidligere regeringer – nogle regeringer DF selvfølgelig ikke var en del af.
Denne handling er atypisk, men kan være med til at underbygge det faktum, at DF anser sig som et
holdningsparti og ikke sværger til nogen bestemt ideologi eller samarbejdspartner. Det ligger således
mellem linjerne, at DF er de eneste rigtige til at varetage indvandrepolitikken, eftersom der ikke har været
nogen i 20 år
40
, som har kunnet varetage den ordentligt. Denne type argumentation gør i stor stil brug af
patos, eftersom den gerne skulle vække en følelse hos publikum af, at ansvaret for fejlen ligger hos
”syndebukken”. En vigtig faktor for en vellykket argumentation ved brug af syndebuk-knebet, er således, at
man ”kender” sit publikum tilpas nok, til at argumentationen ikke falder til jorden.
Appelformer
Appelformer handler om de tre appelformer, etos, logos og patos, som første gang blev formuleret af den
græske filosof Aristoteles. Appelformerne er relevante i forhold til argumentationsanalyser, da de giver et
indblik i afsenderens måde at argumentere på. Logos handler om det logiske og det der knytter sig til
sagens emne. Her bruges der argumentationer, som bygger på sund fornuft og fakta. Etos handler om
troværdighed og knytter sig derfor til taleren. Jo større troværdighed taleren har blandt modtagerne, jo
nemmere er det for taleren at få sit budskab ud og dermed overbevise modtagerne. Patos handler om
36
Bilag 1: Side 2, linje 11
37
Udtrykket stammer fra bogen Ideologi og diskurser af Mazanti, Kjeld Sørensen. Side 142ff
38
Bilag 1: Side 1, linje 6
39
Argumentationskneb fra bogen Ideologi og diskurser af Mazanti, Kjeld Sørensen. Side 142ff
40
Fra 1980 til 2001
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
12/24
følelser og knytter sig til modtageren. Jo bedre taleren er til at vække følelser hos modtageren, jo bedre kan
vedkommende nå igennem med sit budskab.
I det følgende afsnit vil brugen af de tre appelformer blive demonstreret på uddraget af PK.
Logos
Følgende citater eksemplificerer en bestemt type af logos argumentation, som alle sammen bygger på
konkrete fakta, der kan undersøges i tvivlsspørgsmål: ”Det koster det danske samfund op mod 20 milliarder
kr. årligt plus/minus”
41
, ”Vi har gennem det sidste årti forøget indvandrernes arbejdsmarkedsdeltagelse
med mere end en tredjedel”
42
og ”Alle undersøgelser viser, at (..)”
43
. Argumentationstypen er stærk, da
afsenderen her refererer til fakta, hvoraf gyldigheden kan undersøges. Brugen af sådanne argumenter er
gode, da PK her fralægger sig ansvaret, men i stedet refererer til andre. Man skal dog være varsom og altid
huske at have evidens for sine udsagn, da det ellers giver bagslag og modstandere ikke vil tøve med at
stemple afsenderen som løgnagtig og utroværdig – og dermed røger afsenderens hjemmel og
troværdighed.
Citaterne ”Nogle af dem har vi sågar set rende rundt og agitere imod (..)”
44
og ”Det så vi sidste år, da en
Netto butik måtte lukke (..)”
45
drejer sig ligeledes om noget konkret, og her formodes modtageren at have
en forståelse, hvor tvivlen om rigtigheden af udsagnet er indiskutabelt. Argumentationsformen skal gerne
give tilhøreren en aha-oplevelse. Det er svært at modargumentere påstande, hvis hjemmel benytter sig af
sådanne kneb.
Etos
Etos handler om at skabe tillid og dermed øge sin troværdighed overfor sit publikum. I uddraget her er der
kun få eksempler på etos. Dette kan skyldes, at PK ikke har behov for at øge sin troværdighed overfor
tilhørerende, da størstedelen formodes at være medlemmer af partiet og allerede være overbevist om PK’s
og partiets holdninger. Endvidere er landsmøders primære formål ej heller at hverve nye medlemmer.
Tegn på at PK forsøger at styrke sin etos, er, da hun forsøger at mane fordommen om DF til jorden. ”Dansk
Folkeparti bliver ofte kritiseret for kun at ville stramme og være efter indvandrerne. Det passer naturligvis
ikke.”
46
Ved at imødekomme skeptikere er PK et skridt foran og viser overskud, hvilket er et styrkende
element i forhold til etos. Dog vil argumentet kun holde overfor folk af samme opfattelse som PK, da det i
41
Bilag 1: Side 1, linje 5
42
Bilag 1: Side 1, linje 21
43
Bilag 1: Side 2, linje 3
44
Bilag 1: Side 1, linje 10
45
Bilag 1: Side 1, linje 14
46
Bilag 1: Side 2, linje 11
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
13/24
høj grad bygger på PK’s mening. For at skeptikere skulle kunne acceptere argumentet, skulle PK i stedet
have fokuseret på en saglig logos argumentation.
Andre indirekte tegn på etos er det signal talen sender på det overordnede plan. Altså at talen er uden
sprogfejl, er velstruktureret og i et sprog, som modtageren forstår. Et klart budskab, hvad enten man kan
lide det eller ej, tilføjes altså til pluskontoen. Dog skal det også tilføjes, at PK ligeledes laver elementære
brud på etos, når hun gør brug af negative emotiver
47
om en gruppe borgere. Her mistes respekten for PK,
og hendes respekt og troværdighed fra denne gruppe danskere vil derfor være lille.
Patos
Den sidste appelform er patos, som handler følelser, og den stemning publikum menes at komme i af som
følge af talen. Patos er hyppigt brugt i den politiske debat.
Det første eksempel tager udgangspunkt i fællesskabsfølelsen, som PK understreger intet mindre end 42
gange i form af referencerne til ordet vi
48
. Det giver holdånd og styrker ønsket om at arbejde videre med en
fælles sag. Det er således et opmuntrende element i talen.
Ligeledes gør PK brug af patos, når hun taler om frygt. Hver gang PK taler om dem og os
49
, så er hun med til
at skabe en frygt hos tilhørerende. En frygt der kan bruges som et styrende element i forhold til at
overbevise tilhørerne, fordi PK selv definerer et løsningsforslag, til hvordan frygten holdes nede. Eksempler
på PK’s brug af frygt som et styrende element ses, når hun først fremstiller en påstand, for til slut at
fortælle hvordan DF forholder sig.
Jeg har set med egne øjne, hvordan dele af Tingbjerg forslummer, når frygten for
rødderne breder sig, og de gode borgere gemmer sig, mens rødderne på deres
knallerter og i deres tunede biler indtager gader og stræder.
Vi vil ikke finde os i det!!
50
Kommentaren ”Vi vil ikke finde os i det!!” illustrerer ikke blot PK’s mening, men vi’s holdning. Man kan
argumentere for, at PK med eksemplet opstiller et lille eventyr, hvor læseren skal have medlidenhed med
helten ≈ de gode borgere. Hjælperen er så DF og vi. Brugen af vi fremstår som et inddragende element, og
således gør PK sin ”mission” til modtagernes. Et smart kneb men som også lugter for meget af
manipulation, til at man egentlig synes om metoden. Men ved at vi tilslutter sig PK’s ”mission”, så kan de
47
Gennemgået tidligere
48
Betydningen af ordet er gennemgået tidligere
49
Gennemgået tidligere
50
Bilag 1: Side 1, linje 14
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
14/24
også være med til at bekæmpe den frygt, som ellers opstår – for PK har jo ”set [det] med egne øjne”. Det
giver håb, og håb er netop hvad PK håber at kunne give sine vælgere.
Enhedslistens tale ved årsmøde 2011
Teksten er et uddrag af Johanne Schmidt-Nielsens, politisk- og bl.a. integrationsordfører for Enhedslisten,
tale ved Enhedslistens årsmøde fredag d. 20. maj 2011
51
. Uddraget omfatter introen samt en midte under
overskriften ”en fair udlændingepolitik”
52
. Talen er ligeledes holdt i et selskab, hvor taleren har til formål til
at opmuntre, det vil sige at give en status over partiet, og så udlægge en strategi, dvs. hvordan partiet har
til hensigt at arbejde i den kommende periode. Ligesom PK formodes JSN at tale i trygge omgivelser, hvilket
giver visse fordele i forhold til at komme igennem med talens budskaber. Hvis JSN blot holder sig på
partiets spor, så skal hun ikke tænke det store over efterfølgende kritik, hvilket gør at talen bliver mere fri i
sit udtryk.
Indhold
Uddraget er på lidt over en side og på trods af længden, når JSN at komme med flere konkrete eksempler
på dårlig politisk forvaltning og stiller en skarp kritik af den daværende regering
53
. Derudover indeholder
uddraget også en statusrapport, hvor JSN forklarer den store fremgang EL har oplevet i det sidste år.
Selve indholdet om integration indeholder ikke nogle egentlige forslag til bedre integration, som man fx så
det med PK’s ”Frie Fugle”. Tværtimod handler det om, hvad JSN ikke mener, man bør gøre jf. den dårlige
forvaltning, hun har været vidne til.
Analyse
I det følgende afsnit vil uddraget blive behandlet analytisk med henblik for til sidst at sammenslutte en
diskurs.
Igen er ordvalget yderst vigtigt, og det må ligesom med PK’s tale formodes, at JSN har overvejet ordene
nøje, for at fremstå klar og præcis. JSN gør ligesom PK også brug af ordet vi, som spiller på
fællesskabsfølelsen, der gør talen langt mere vedkommende for publikum og er med til at skabe tillid hos
modtageren, da afsender og modtager derved kommer på samme niveau. Ligeledes gør JSN også i høj grad
af ordet jeg, hvilket gør talen langt mere personlig, og igen er det tillidsskabende for modtagerne, fordi JSN
dermed eksemplificerer tingene med sig selv og dermed blotter sig selv – hun gør sig svag for deres skyld.
51
Bilag 2
52
Bilag 2: Side 1, linje 15
53
VK-regeringen fra til
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
15/24
Igennem uddraget gør JSN brug af enkelte ord, der virker stærke, og som derfor kræver en gennemgang.
Her kan nævnes ordet banalt
54
, uhyggelig
55
og fair
56
. Banalt bruges om retten til at blive behandlet
ordentligt, og her ligger det indirekte, at det JSN refererer til er den modsætte politik af PK og Lars Løkkes.
Det er en meget hård kritik at stille, da JSN dermed siger, at PK og LL’s politik ikke opfylder helt banale eller
simple krav, om hvordan man skal behandle mennesker – dermed sagt at de behandler mennesker dårligt.
Ordet uhyggelig bruges om Søren Pind, og er udtryk for respektløshed, men fordi forummet er som det,
kan JSN slippe af sted med det, da der formodes at være en fælles konsensus om, at man ikke kan lide SP.
Således virker det blot sjovt og underholdende, hvilket kan fange publikum. Det sidste ord, fair, handler
om, hvordan JSN ser EL’s politik. Og der refereres til holdninger fra PK og LL, som JSN ikke mener, er fair.
Fairs denotation handler om det der er rigtigt, retfærdigt og rimeligt
57
og derfor må man antage JSN vil
benytte sig af disse ords antonymer, hvis hun skulle beskrive PK og LL’s politik.
Derudover er der hele måden, hvorpå JSN italesætter EL’s politik: ”solidarisk økonomisk politik, en ambitiøs
klimaindsats og en anstændig udlændingepolitik”
58
. Beskrivelserne er positive, hvilket giver nogle flotte
associationer, men man skal bare huske på, at det er et billigt salgstrick. For hvem er det, som ikke ønsker
en ”solidarisk økonomisk politik, en ambitiøs klimaindsats og en anstændig udlændingepolitik”?
Appelformer
Appelformerne kommer til udtryk flere gange i uddraget, og JSN åbner således mødet med at sige: ”Det
årsmøde, vi tager hul på i dag, er historisk.”
59
. Og begrunder det med at ”der er kommet mere en tusind nye
medlemmer”
60
. Efterfølgende gentager hun det ved at snakke om betydningen heraf. Hun gør brug af
gentagelser, da det er et retorisk stærkt virkemiddel, som er med til at sikre, at talerens pointe i højere grad
også bliver hørt af modtageren. Eksemplet spiller også på patos, da medlemsforøgelsen er med til at styrke
tilhørerens tro på, at man ikke er alene, men at man er flere, der kæmper for samme sag, og dermed
appellerer til publikums fællesskabsfølelser.
I det efterfølgende afsnit begynder JSN igen med at referere til fakta, denne gang i form af en
meningsmåling i Politikken. Det er logos og etos, da hendes hjemmel således kan eftertjekkes, hvis folk ikke
mener, at hendes udsagn er rigtigt. Etos fordi det skaber tillid, at JSN fremtræder pålidelig ved at have styr
54
Bilag 2: Side 1, linje 10
55
Bilag 2: Side 1, linje 19
56
Bilag 2: Side 2, linje 9
57
Politikkens Synonymordbog
58
Bilag 2: Side 1, linje 13
59
Bilag 2: Side 1, linje 1
60
Bilag 2: Side 1, linje 1
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
16/24
på tingene. Kort efter igen refererer JSN til et interview af Anders Samuelsen
61
– igen sker det af samme
årsag, men i lige så høj grad for at bruge hans holdninger som springbræt til at komme videre til det, at JSN
mener: ”at vi godt kan klare presset”
62
. Således viser JSN overskud og selvsikkerhed, hvilket appellerer til
patos og på mange punkter, (dog uden yderligere sammenhæng) kan sammenlignes med Barack Obamas
”Yes we can”
63
. Det appellerer til en fælles tro og ikke mindst håb, som er et stærkt retorisk virkemiddel.
Desværre vælger JSN efterfølgende at sætte tvivl hos tilhørerne ved at sige ”(..) Jeg synes godt, at vi kan
tillade os at være lidt glade”
64
. Her bliver JSN rationel og vælger at nedtone hendes før så klare budskab om
”Yes we can” ved brugen af den undskyldende vending ”vi kan tillade os at være lidt glade”. Den
umiddelbare årsag til dette er svær, men kan skyldes, at EL og JSN ikke tør udråbe sig som vindere endnu.
Det er både klogt og dumt, da det selvfølgelig altid er positivt at holde sig til fakta og holde hovedet koldt
og ikke lade sig løbe med af en stemning. Omvendt er det vigtigt for JSN at overbevise sine vælgere, om at
vi kan jf. tanken om håb og her er det gamle ordsprog ”hvor intet vover, intet vinder” ikke helt ved siden af.
I næste afsnit, en fair udlændingepolitik, gør JSN igen brug af mange eksempler, hvilket henviser til brugen
af logos, da samtlige af hendes eksempler kan slås efter og valideres. Eksempelvis begynder hun med et
konkret eksempel i form af Italien, der står med tusindvis af flygtninge
65
. Det henleder hende til at snakke
om Søren Pinds noget kontroversielle udtalelse, hvor han kalder den europæiske
menneskerettighedskommissær for idiot
66
. Denne allusion, dvs. det at referere til begivenheder, som
forventes at være bekendt hos tilhørerne, vil JSN udnytte til at vise sine tilhørere, hvor absurd den
daværende regeringens synspunkter er. Ligeledes gentager hun ordet idiot, og siger ”Niveauet er ikke
ligefrem imponerende.”
67
. Her gør JSN brug af humor, og understreger det tragisk komiske i SP’s svar. JSN
fortsætter for igen at sørge for, at hendes tilhørere kan opfatte det absurde i budskab, hvorved SP (og den
daværende regering) bliver sat i dårligt lys. Endnu et retorisk virkemiddel understreges ligeledes, da JSN
forsætter med at gøre SP til grin, i spørgsmålet om antallet af flygtninge Danmark kunne tage imod
68
. I det
JSN vælger at gentage antallet, ti, bruger hun samme kneb som ovenover, altså at slå budskabet fast med
syv tommer søm hos publikum. Det ligger dermed implicit, at EL aldrig ville bedrive sådan en handling. Det
fremgår også af linjerne 3 og 4 på side 2, hvor JSN udtaler, at EL vil rydde op efter Birthe Rønn Hornbech, SP
og DF. Det skaber igen håb og gør brug af patos og etos, da hendes tilhørere vil betragte JSN’s udsagn som
61
Bilag 2, Side 1, linje 6
62
Bilag 2: Side 1, linje 8
63
Citat af Barack Obama fra talen ”Yes, we can”. Holdt tirsdag d. 8. januar 2008
64
Bilag 2: Side 1, linje 8
65
Bilag 2: Side 1, linje 17
66
Bilag 2: Side 1, linje 21
67
Bilag 2: Side 2, linje 1
68
Bilag 2: Side 2, linje 2
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
17/24
værende etiske og korrekte. Det skaber tillid til, at JSN, ifølge tilhørerne, har dømmekraft og mod til at sige
stop.
I den sidste del af talen gør JSN igen brug af patos, da hun refererer til gamle dage, hvor, hvis man læser
mellem linjerne, alt var fryd og gammen. Samtidig gør hun også brug af etos, da hun her viser courage til at
gå mod strømmen, og sige: ”vi siger nej til både det blå pointsystem, og det pointsystem de kalder rødt”
69
.
Hermed siger JSN, at EL er klar til at stå fast på emner selvom der ikke vil være parlamentarisk grundlag
herfor. Det viser i høj grad etos, og viser, at JSN er en stærk leder, som ikke er bange for mængden. Også
det allersidste afsnit gør brug af etos, da JSN trækker på nogle etiske værdier, om at vi alle må tage os af
verdensflygtninge. Det fungerer rigtig godt, når man slår ned på etiske værdier, fordi det viser
medmenneskelighed, som er noget stærkt positivt, som folk gerne vil associere sig selv med. Omvendt vil
det også altid være nemmere at skulle forsvare disse menneskelige værdier, hvorfor det kan virke lidt som
en kliché.
Argumentationskneb
JSN gør brug af mange argumentationskneb, som gør hendes argumentation langt stærkere og dermed
bliver det lettere for hendes publikum at gribe hendes budskab – enten bevidst eller ubevidst.
Noget JSN helt sikkert spiller på, er brugen af det popularitetsgivende kneb, som ved hjælp af humor og
latterliggørelse gør hende populær blandt tilhørerne, da de kan identificere sig med det sjove. Ligeledes
spiller hele talen også på mange af de etiske værdier, som vi alle gerne vil leve op til, men af uransaglige
grunde ikke gør. Dermed bliver hendes synspunkter på mange punkter mere spiselige og populære, end
andre mere kontroversielle meninger – såsom PK’s. Folk som endnu ikke har fundet sit politiske ståsted, vil
derfor i højere grad kunne acceptere disse ”lette” synspunkter, da man nok næppe vil blive kritiseret for at
ville være menneskelig. Det er vigtig faktor i at øge JSN’s popularitetsfaktor.
Derudover gør JSN brug af det omvendte gidsel-argument, da hun snakker om pointsystemet. JSN mener,
det er forkasteligt, at blå eller rød politik skal bestemme, hvem man må gifte sig med. Hun mener, at
uskyldige vil blive ramt af konsekvenserne, og derfor synes hun, at ”(..) det er et fair krav, at vi selv får lov til
at bestemme, hvem vi vil gifte os med”
70
. Samme argument tager hun i brug i sagen vedr. de libyske
flygtninge, hvor Søren Pind kun ville tillade ti flygtninge i Danmark. Hun tager gidslets position og fremstår
dermed meget menneskelig og omsorgsfuld – igen spiller det på patos.
69
Bilag 2: Side 2, linje 7
70
Bilag 2: Side 2, linje 10
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
18/24
Det sidste argumentationskneb JSN benytter sig af, er syndebuk-knebet. Det kommer til udtryk, da JSN taler
om SP, Birthe Rønn Hornbech, PK og hendes nationalisme og LL og hans liberalisme. Vedr. PK og LL så
omtaler hun deres politik, som det modsatte af ”at alle mennesker skal behandles ordentligt.”
71
. Det kan
tydes som et direkte angreb på modstanderne, hvilket ikke er usædvanligt i politik. Omkring SP og BRH
bliver de begge to sidestillet med uansvarlig og uanstændig udlændingepolitik. Om SP siger JSN direkte, at
han er uhyggelig
72
, og JSN var godt tilfreds den dag BRH stoppede som minister
73
.
Stilfigurer
JSN gør ikke brug af specielt mange stilfigurer, men specielt én er meget i øjenfaldende. Det er brugen af
gentagelser. Som det er også er beskrevet ovenfor, så bruger JSN mange gentagelser, som giver et godt
flow i talen og tilføjer rytme, der gør talen mere levende. Ligeledes er gentagelserne med til at sørge for, at
publikum gør JSN’s pointer til deres egne, fordi JSN serverer budskabet på forskellige måder, så
modtageren får længere tid til at reflektere over det sagte, samtidig med at JSN fortæller en hvordan man
skal bearbejde emnet. Dog er faren her, at gentagen brug vil virke for åbenlys og dermed for
manipulerende.
71
Bilag 2: Side 1, linje 11
72
Bilag 2: Side 1, linje 19
73
Bilag 2: Side 1, linje 19
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
19/24
Diskursanalyse
Diskursanalysen handler om at analysere, hvordan en gruppe mennesker ser virkeligheden på. Den politiske
diskursanalyse handler således om, hvordan en politisk aktør ser virkeligheden og vigtigst af alt, hvordan
aktøren italesætter den. En god diskurs er således i stand til at ændre modtagerens virkelighedsopfattelse
og gøre partiets eller politikerens budskab til befolkningens endegyldige opfattelse. Opnår man det, har
man det, man populært kalder for en vinderdiskurs, og man betegner diskursen som hegemonisk, dvs. at
man har den politiske føring på et givent område.
Der er mange forskellige måder at opnå denne status på, og ud fra de ovenstående analyser, vil det
følgende afsnit komme med bud på en diskurs for hvert af partierne.
Dansk Folkeparti
Analysen af PK’s tale efterlader et alt overskyggende indtryk af dem og os. PK beskriver en virkelighed hvor
indvandrere ”har fået lov at gå og putte sig i ghettoerne”
74
, og det er den virkelighed, hun gerne vil ændre,
da indvandrernes deltagelse på arbejdsmarkedet vil fjerne indvandrere fra konflikter
75
og samtidig vil de
bidrage til bevarelsen af velfærden. Således er hendes mål opnået – hun har fjernet indvandrerne fra
ghettoerne (ved at sætte dem i arbejde eller repatriere dem) og bevaret danskernes velfærd. Derfor kan
man argumentere for, at DF i talen har anlagt en antagonistisk diskurs, dvs. en konfliktpræget diskurs, hvor
DF skaber en konflikt ved at anlægge en stram udlændingepolitik, som selvfølgelig vil ramme mennesker,
der ikke mener, de er berettiget til en sådan behandling. En sådan diskurs er smart fra DF’s side, da det ofte
er sådanne vinkler medierne ønsker, da det er med til at skabe drama og gøre historien ”god”. Ligeledes
kan medierne anlægge mange vinkler på sådan en og der kan koges megen suppe på DF’s diskurs, da en
type borgere bliver gjort til syndebuk og man kan derfor følge individets kamp mod systemet. Dermed vil
PK’s politik blive udsat for en høj eksponering.
Enhedslisten
I JSN’s tale er det bemærkelsesværdigt, hvordan hun gør brug af det narrative element, dvs. baserer langt
hovedparten af talen på historier. I JSN’s tilfælde er der ligeledes brug af syndebuks-begrebet, men
udmærker sig ved kun at gøre brug af det overfor lige parter, dvs. politiker til politiker. Det gør hendes
argumentation knap så asymmetrisk, som det eksempelvis ses hos PK. Men alligevel lægger JSN op til
brugen af antagonistisk diskurs, som beskrevet ovenfor. Dog til følger JSN nogle elementer, som PK ikke
gør. Nemlig at JSN’s diskurs er personfikseret og enkeltsagsorienteret. Personfikseret fordi JSN nævner
navne på de personer, hun mener, er forkert på den. Enkeltsagsorienteret i sagen omkring SP, der omtaler
74
Bilag 1: Side 2, linje 10
75
Bilag 1: Side 1, linje 10ff
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
20/24
Europas menneskerettighedskommissær som idiot. Hvis det kunne lykkes JSN og EL at overbevise hele
befolkningen om de synspunkter, så er der ikke langt til en styrende position i dansk politik.
Ligeledes gør JSN også brug af populistisk diskurs, hvor hun forsøger at spille på populære og etisk korrekte
elementer, såsom med menneskelighed i form af plads til alle.
Diskussion af årsagen til diskursen
Hvorvidt det er smart at anlægge sådanne diskurser som antaget ovenfor, kan diskuteres og der kan
anlægges to mulige retninger for brugen af antagonistiske diskurser.
Den antagonistiske diskurs fungerer rigtig godt for parten selv, da de blot skyder skylden videre til deres
syndebuk. Argumentet virker stærkt over for parten og tilhængerne selv. Problemet bliver bare at diskursen
ikke holder overfor modparterne, og hvis man ønsker en vinderdiskurs, så skal man altså tænke i andre
baner, da man kommer hurtigt til at virke respektløs overfor modparten og som en der vælger den nemme
vej. Dette er yderst aktuelt for PK, da hendes kommunikation bærer præg af asymmetri, dvs. at parterne PK
udnævner til syndebuk, ikke er på samme niveau som hende selv, hvorimod JSN’s syndebuks udnævnelser
sker blandt ligesindede.
For at vurdere mulige årsager til valget af diskurs, vil det følgende afsnit tage udgangspunkt i Molins model.
Molins model
Molins model er udarbejdet af svenskeren Björn Molin og bruges til at undersøge baggrunden for en
bestemt politisk adfærd. Det sker ved at tage udgangspunkt i fire faktorer: Interessefaktoren omfatter det,
at partiet må varetage dets ideologiske interesser og værdigrundlag såvel som kernevælgere og
støtteorganisationer. Opinionsfaktoren handler om at opnå opbakning fra vælgerne. Dette kan ske på to
måder, enten ved brug af popularitetsfaktoren
76
eller kontinuitetsfaktoren som handler om, at der er
sammenhæng i partiets politik, hvilket skaber troværdighed. Den parlamentariske faktor handler om at
tage hensyn til evt. samarbejdsparter, da et parti næsten altid skal gøre brug af samarbejdspartnere for at
opnå flertal. Det kan være et synspunkt, som må fjernes, da andre partier ellers ikke kan bakke op herom.
Personfaktoren handler om politikerens troværdighed. Ved god kontinuitet og populære beslutninger vil
politikeren være i stand til at gennemføre upopulære standpunkter udelukkende pga. sin person. Alt
sammen bidrager det til en samlet strategi for partiet, som så er grundlag for partiets valg af standpunkt.
76
Jf. populisme, som beskrevet tidligere.
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
21/24
Dansk Folkeparti
Når PK snakker om at bevare velfærden, så varetager hun sine kernevælgeres
77
interesse, eftersom de må
formodes at have brug for den – interessefaktoren. Årsagen til dette er mest sandsynligt, at PK dermed kan
høste stemmer på at ville bevare velfærden og sikre velfærd til alle. Dette er smart og til gengæld må
hendes vælgere acceptere PK’s mere kontroversielle generaliseringer af udlændinge i DK. Samtidig spiller
det også på begge dele af opinionsfaktoren, da hendes forslag både er populistisk og styret af kontinuitet.
Omvendt er der ej heller noget nyt i den sag PK fremlægger. Man kan derfor argumentere for om PK blot
gør som hun altid har gjort, da hun må formodes at have gode erfaringer med denne udlægning – omvendt
bliver diskursen hurtig triviel og klichéfyldt. Den parlamentariske faktor er også opfyldt, da det er langt de
fleste partiers ønske at opretholde velfærdstaten, det er således her, PK appellerer til samarbejde.
Personfaktoren hos PK er omstridt og her må fordelingen af tilhængere og modstandere formodes at være
ligelig. Således ses der eksempler på partier i Folketinget, som ønsker PK uden for indflydelse pga. hendes
synspunkter – heriblandt EL.
Som konklusion kan det sammensluttes, at PK ved brug af sin påstand om opretholdelsen af velfærdstaten,
kan høste stemmer til at få hendes andet budskab om indvandrerne gennemført. Det er et smart træk, og
årsagen til PK’s diskurs kan derfor sagtens være at høste stemmer på et argument for så at bruge det
parlamentariske grundlag til at fuldføre hendes egen agenda omkring indvandrerne.
Enhedslisten
Valget af diskurs tiltaler i høj grad JSN’s egne, og interessefaktoren er derfor i brug – dog ikke i lige så grad
som hos PK, da hun appellerer bredere. JSN gør således i højere grad brug af interessefaktoren end af
opinionsfaktoren. Dette ses også ved, at JSN ikke taler om konkrete eksempler på, hvad hun eller EL vil
gøre. Tværtimod viser hun, hvad de ikke vil gøre. Dermed når hendes budskab slet ikke til den ende af den
politiske fløj. Grunden til at JSN appellerer mere internt end eksempelvis PK, må formodes at være på
grund af JSN’s ringe tiltro til højrefløjen. Måske hun ikke se noget potentiale i dem, og derfor ikke se en
grund til at appellere til dem. Eller også sker det fordi hun på landsmødet, kun ønsker at tale til de
fremmødte, og dermed ikke vil spilde tid på de andre. Når JSN på den måde gør borgerlige politikere til
syndebukke, kan hun ikke forvente at få opbakning herfra – tværtimod. Det skader den parlamentariske
faktor, men omvendt kan den ligeledes styrkes hos venstrefløjspartierne.
Dog er det værd at overveje de medmenneskelige værdier, EL lægger vægt på. Det er noget der især, gør
brug af både interesse-, men især af opinionsfaktoren, da budskabet bliver meget populistisk.
77
Mænd over 50 år med grundskole uddannelse, der arbejder som ufaglærte eller lavere funktionærer, som anser sig
selv som noget politisk interesseret jf. data fra bilag 3.
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
22/24
Årsagen til valget af deres diskurs kan derfor ses som en bitterhed mod højrefløjen, hvorfor de ikke ønsker
at kommunikere til dem – men kun om dem. EL høster så sine stemmer fra folk, der er glade for de
menneskelige værdier, som El lægger for dagen.
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
23/24
Konklusion
DF betragter sig selv som et holdningsparti, hvilket gør, at de ikke er styret af en bestemt ideologi og
dermed anses DF som et populistisk parti. Dog kan der ses spor fra nationalismen, social- og
nationalkonservatisme i deres holdninger. Omvendt er EL et erklæret socialistisk og dermed en
modsætning til DF. Dette ses også i analysen af deres taler, hvor de vælger at anlægge to forskellige vinkler
på italesættelsen af indvandrerdebatten; hvor PK taler om dem og os, og JSN taler til det medmenneskelige
i os alle.
Ligeledes viser analyserne med al tydelighed, at der stadig foregår nogle bevidste selektioner i processen at
skrive en tale, det ses ved brugen af de enorme mængder af retoriske virkemidler. Således kan det
konkluderes, at politikerne stadig holder fokus på det at servere sine budskaber knivskarpt, og gerne vil
fremstå som gode talere for på den måde at overbevise modtageren om deres budskaber.
Ang. valg af diskurs så er det i øjenfaldende, hvordan begge partier vælger den samme diskurs – en
antagonistisk diskurs, dvs. en diskurs som er konfliktpræget og som klart skildrer forskellen af tilhængere og
modstandere. Endvidere er det spændende at se, hvordan begge partier høster stemmerne til deres politik.
DF kommer med forslag til opretholdelsen af velfærdsstaten, som er i fare for at forgå i fremtiden. Det
skaber håb, og spiller på opinionsfaktoren. EL gør brug af det medmenneskelige aspekt og taler dermed til
vores fornuft og næstekærlighed.
Årsagen til disse diskurser er den altoverskyggende faktor i at tale til vores frygt og håb. Således er brugen
af patos brugt i stor stil. Således lægger valget af diskurs for begge partier op til en kamp, hvor den
altoverskyggende hjemmel er brugen af håb. I DF’s tale handler det således om, at PK kan rede både
velfærden og den danske stat. Hun spiller dermed på frygten, vedr. hendes eksempler om vandaliserende
indvandrere i Danmark. JSN spiller ligeledes på frygten, men her er stemningen overfor indvandrere langt
mere positiv. I JSN er det således de borgerlige ministre som er frygten, og som ødelægger integrationen
for Danmarks indvandrere. JSN’s kommunikation virker således mere symmetrisk end PK’s, da JSN er på
samme niveau som hendes syndebuk.
SRP: Samfundsfag A & Dansk A
21. december 2011
24/24
Litteraturliste
Web
http://www.danskfolkeparti.dk/Principprogram.asp
Besøgt 7.12.2011
http://www.enhedslisten.dk/enhedslistens-principprogram-0
Besøgt 7.12.2011
http://www.samfundsfag.com/index.php?option=com_content&view=article&id=117&Itemid=197
Besøgt 7.12.2011
http://www.e-pages.dk/prent/4/27
Besøgt
http://www.talerbloggen.dk/praktiske-raad/Logos-patos-etos
Besøgt
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne4/grundh_t_fakt_partipol.pdf
Besøgt
Bøger
Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne Nørregaard: Demokrati, magt og politik i Danmark. 1. udgave,
2. oplag.
Gyldendal 2006
Mazanti, Kjeld Sørensen: Ideologier og diskurser. 1. udgave, 1 oplag.
Colombus, 2010
Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation. 1. udgave, 2. oplag.
Columbus, 2007
Roksvold, Thore og Julie Fabricius: Anvendt retorik. 1. udgave, 2. oplag.
Akademisk forlag, 2005
Bilag
Bilag 1: Uddrag af Pia Kjærsgaards tale ved DF s landsmøde, 2011.
Kilde: http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/Pias_%C3%85rsmodetale_2011_-
_f%C3%A6rdig_udgave_A4.pdf
Bilag 2: Uddrag af Johanne Schmidt-Nielsens tale ved Enhedslistens Årsmøde, 2011.
Kilde: http://www.enhedslisten.dk/artikel/johanne-schmidt-nielsens-tale
Bilag 3: Stemmefordeling. Originalt fra samfundsfagsopgave.
Kilde: Prøvedata – foreløbig valgundersøgelse, Surveybank, 2007