SRP om Cubakrisen i Engelsk og Historie | Analyse af Kennedy-Khrusjtjov-korrespondancen

Cuba

Krisen

18. december

2009

Studieretningsprojekt

i Engelsk og Historie

2 
 
Indhold 
Abstract. ............................................................................................................................................................. 3 
Indledning. ......................................................................................................................................................... 3 
USSR og USA’s forhold i starten af 1960’erne. .................................................................................................. 4 
Berlin spørgsmålet. ........................................................................................................................................ 4 
Truman Doktrinen og Marshall hjælpen. ....................................................................................................... 5 
Korea Krigen. .................................................................................................................................................. 5 
Cuba Krisen. ................................................................................................................................................... 6 
Seks handlingsmuligheder USA fandt frem til. .............................................................................................. 8 
Delkonklusion. .............................................................................................................................................. 10 
Kennedy Krustjov korrespondancen. ............................................................................................................... 10 
Analyse af det første brev sendt af Kennedy til Krustjov d. 22. okt. 1962. ................................................. 10 
Analyse af Krustjov brev sendt til Kennedy d. 23. okt. 1962. ...................................................................... 12 
Diskussion af præsident Kennedys handlingsmuligheder under krisen. ......................................................... 14 
Analyse af Kennedys retoriske virkemidler i hans tale d. 22. okt. 1962. ......................................................... 15 
Pathos, Ethos og Logos ................................................................................................................................ 16 
Andre retoriske virkemidler. ........................................................................................................................ 17 
Analyse af en radio transmission omkring afmonteringen af de Sovjetiske missiler, sendt den 2. nov. 
1962. ................................................................................................................................................................ 17 
Pathos, ethos og logos. ................................................................................................................................ 18 
Andre retoriske virkemidler. ........................................................................................................................ 19 
Drøftelse af amerikanske værdier som afspejles i talen. ................................................................................. 19 
Konklusion. ....................................................................................................................................................... 20 
Litteraturliste. .................................................................................................................................................. 21 
 
 
 
 
 

Abstract

This paper examines the two superpowers relationship in the beginning of 1960 on an

explaining level. Next this study analysis two letters from the Kennedy-Khrustjov

correspondence concerning a discussion of President Kennedy’s options of action during the

crisis. At last this paper analysis two speeches by Kennedy, rhetorical. And a debate of how

the two speeches reflect typical American values. Empirical material is used to explain the

relationship. The letter and speech analysis is made with humanistic methods, as the

rhetorical pentagram, deiksis-analysis, the 3 appeal forms, and other rhetorical tools like

anaphora, alliteration etc. and an argumentation analysis. This paper shows that the rising

tensions between USA and USSR culminated in Cuba. The goal of USSR is still unknown, but

the USSR wanted to test USA somehow. The United States answered this crisis with a

blockade of incoming military cargo to Cuba. This crisis could have resulted in an atomic

war, if USA had decided other options.

Indledning

Denne opgave vil beskæftige sig mig med Cuba Krisen også kaldet ”the Cuban Missile Crisis”

på engelsk, en konfrontation mellem to supermagter. I selve opgaven vil jeg indledningsvis

redegøre for de to supermagters indbyrdes forhold, altså forholdet mellem USSR og USA. I

denne del vil jeg sætte de 13 dages krise ind i en historisk kontekst for at få en bedre

forståelse af hvorfor Cuba Krisen endte som den endte, og fremvise potentielle amerikanske

opfattelser af USSR’s handlinger. I næste del vil jeg analysere to breve fra Kennedy-Krustjov

korrespondancen, med henblik på præsident Kennedys handlingsmuligheder under krisen,

og se på hvilke konsekvenser de forskellige muligheder indebar. Til sidst i opgaven vil jeg

lave en retorisk analyse af to taler af præsident Kennedy, vedrørende Cuba Krisen. Og

derefter en drøftelse af, hvordan talerne afspejler typiske amerikanske værdier, for at forstå

hvorfor USA handlede som de gjorde og hvad det er der gør en amerikaner til en

amerikaner. Denne opgave skal udarbejdes efter historiske og engelskfaglige

arbejdsmetoder.

Den redegørende del af opgaven skal udformes via empirisk materialer fra en samling om

Cuba Krisen samlet af Finn Madsen, denne samling er lavet fordi man vil råde bod på

materialesituationen om dette emne generelt samt relevant materiale fra nettet. I den

næste del af opgaven udformes analyserne af talerne og Kennedys handlingsmuligheder ud

fra tekster fra samme samling af Finn Madsen. Præsident Kennedys taler om Cuba krisen

analyseres retorisk ud fra teksten som er nedskrevet ned på internettet. Også de

amerikanske værdier drøftes ud fra empirisk materiale fundet på nettet.

USSR og USA’s forhold i starten af 1960’erne

Berlin spørgsmålet

For at forstå forholdet mellem USSR og USA er man nød til at kigge helt tilbage til tiden efter

2 verdenskrig, hvor det gamle tyskland var delt op i DDR og BDR. Berlin blev delt op i 4

zoner efter firemagtsaftalen i 1945, som efter aftale blev delt op mellem USA, Frankrig,

Storbritannien og USSR

. I 1945 blev kontrolrådet oprettet den bestod af alle 4

besættelsesmagter, og havde til opgave at styre militærstyrker, love og Tyskland som

helhed. Hver især havde kompetencer til at beslutte anliggender inden for ens grænser. I

1946 vedtog man Postdam aftalen der skulle fjerne nazismens rødder, og det indebar at der

skulle gennemføres et opgør både med de sociale og økonomiske forhold nazismen havde

dannet, Men USSR trak sig ud af samarbejdet da planen var i strid med deres politik. I 1948

forlod den sovjetiske repræsentant rådet efter uoverensstemmelser med vestmagterne,

dette resulterede i et organ der ikke rådede over hele Berlin mere

. Politiske modsætninger

mellem Sovjet og Frankrig, Storbritannien, USA vanskeliggjorde forvaltningen af Berlin. Det

hele kulminerede i den sovjetiske blokade af Berlin i 1948, som vanskeliggjorde vest

magternes transport af diverse ting. Blokaden som umiddelbar var en kulmination på

indføringen af den nye valuta i Vest-Berlin. I 1958 meddelte Sovjet at de ikke betragtede

opdelingen af zoner for gyldig mere, og at Vest-Berlin skulle indlemmes i DDR ellers ville

USSR overtage byen

Begge lande ville efter anden verdenskrig sikre sit territorium, deres ideologier og sikre sig

at der ikke kunne opstå en trussel fra en ny verdenskrig. Denne oprustning kunne begge

parter fornemme, og dette førte til en gensidig mistanke. Disse faktorer var brændstoffet til

http://www.leksikon.org/art.php?n=1309

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Tyskland,_Østrig,_Schweiz_og_Liechtenstein/D

en_tyske_Forbundsrepublik_efter_1949/Det_Allierede_Kontrolråd

http://www.leksikon.org/art.php?n=293

hele konflikten og dens optrapning. I starten var konflikten mest politisk, men efter 1950

overtog den militære del mere og mere. Mange faktorer var med til at optrappe konflikten

og gøre den mere militærisk. F.eks. Truman doktrinen og atombombe optrapningen.

Truman Doktrinen og Marshall hjælpen

Truman doktrinen var USA’s indsats for at inddæmme Sovjetunionen og de kommunistiske

lande under den kolde krig. Grækenland stod på randen af en borgerkrig og USSR pressede

grækerne. USA bevilligede 400 mio. dollars til at styrke landene økonomisk og militært. USA

mente at denne indsats var en hjælp til alle ”frie” lande der kæmpede mod undertrykkelse

udefra og indefra

. Marshall hjælpen var 13. mia. dollar, der var bevilliget til 16 europæiske

lande fra 1948. formålet var genopbygning af landene og igen at holde de kommunistiske

kræfter ude af landene.

Korea-krigen

Korea krigen, Warszawa pagten og nord atlantpagten var alle med til at tilføre brændstof til

konflikten

. 1950 var det år Nordkorea satte et angreb ind mod Sydkorea, for USA var det en

ny fase i den kolde krig, pga. USSR også indirekte var med i denne krig. USA’s

udenrigsminister skrev sine erindringer fra Korea krigen ”I min generation var det ikke første

gang, de stærke havde angrebet de svage. Jeg tænkte på tidligere tilfælde: Manchuriet,

Etiopien, Østrig. Jeg huskede, hvordan angriberne var blevet opmundret til at fortsætte, hver

gang demokratierne havde undladt at handle. Kommunismen optrådte i Korea præcis, som

Hitler, Mussolini og japanerne havde gjort ti, femten og tyve år før… Hvis dette fik lov til at

ske, ville det betyde en Tredje Verdenskrig, ligesom lignende begivenheder havde ført til

Anden Verdenskrig”.

Men USA havde trukket sine styrker ud allerede i 1948, Men senere

lykkedes det USA at gennemføre en landgangsoperation og gå mod Nordkorea, FN hjalp

senere til. Det kommunistiske Kina gik til modangreb en måned efter USA og FN havde

overtaget det meste af Korea. De drev Amerikanerne mod syd igen, dette resulterede i at

Truman truede med et atomangreb, men denne udmelding blev dog hurtig dysset ned af

englænderne. Det lykkedes USA at holde stand midt på den Koreanske halvø. I 1953 blev der

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Truma

ndoktrinen

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Samfundsøkonomiske_forhold/Marshall

planen

http://www.leksikon.org/art.php?n=293

Bjøl, Erling: USA’s Historie, Gyldensdal 2005; s. 522.

underskrevet en våbenstilstandsaftale, efter at præsident Eisenhower havde sagt at USA

transporterede atombomber til Okinawa. Efter krigen var den Nordkoreanske del meget

knyttet til de kommunistiske regimer, mens Sydkorea vendte mod USA.

Cubakrisen

Mens atombomben blev mere produktiv begyndte USA at placere missilsystemer tættere

på USSR’s grænser, for at beskytte sig mod eventuelle udefra kommende angreb. Alt dette

resulterede i at Sovjetunionen, den 16. oktober 1962, placerede missiler på Cuba, lige ude

for USA's hoveddør

. Man ved stadig ikke helt hvilket motiv Sovjetunionen havde. Dette

spørgsmål blev bragt til overvejelse i ”The National Executive Commitee Of The National

Security”, den 16. oktober 1962, en gruppe som bestod af præsidenten og hans gruppe af

rådgivere og ministre. Der blev 5 hypoteser fremlagt og i den næste del vil jeg redegøre for

disse 5 hypoteser.

Den første hypotese blev kaldt ”bytteobjekter” pga. man mente at Krustjov installerede

raketterne på Cuba for at kunne lave en byttehandel, under et eventuelt FN-topmøde eller

med Kennedy. Præsident Kennedy som jo havde placeret en missilbase i Tyrkiet tæt på

USSR.

Næste hypotese kaldte man ”En fælde skabt af en afledningsmanøvre”. I denne hypotese

var det Berlin som var omdrejningspunktet, raketterne skulle fungere som en lynafleder.

Hvis USA svarede igen ved at angribe Berlin, ville NATO være splittet. Og dette ville bevise

om USA var en papirtiger eller havde handlinger bag deres ord. Dette kunne resultere i at

USA’s regering ville få sin opmærksomhed afledt af oppositionens negative holdninger, Så

Sovjet nu kan tage et kraftigt træk imod Berlin. Denne hypotese bakkes op af mange

russiske manøvre under krisen. Bl.a. den sjuskede opstilling af raketterne, som om de skulle

opdages.

Den tredje hypotese ”Cubansk forsvar” handlede om eksil-cubanernes mislykkedes forsøg

på et statskup. Denne handling regnede man med at CIA havde hjulpet med til. Med denne

aktion havde Sovjet en vigtig anledning til at tro at USA kunne finde på at angribe Fidel

Castro og fjerne kommunisterne fra magten. Denne mistanke blev understøttet af talrige

rapporter, som blev sendt til Sovjet, om CIA aktiviteter og gerninger begået af cubanske

Bjøl, Erling: USA’s Historie, Gyldensdal 2005; s. 522,523.

http://www.nps.gov/archive/elro/glossary/cold-war.htm

flygtningegrupper. Det var et sikkert nederlag til Castro hvis USA angreb, og Sovjet var ikke i

stand til at forsvare Cuba. Så den eneste mulighed USSR stod med var at handle først og

sende missiler til Cuba.

Den anden sidste hypotese blev kaldt for ”Koldkrigspolitik”. Sovjet løb en kæmpe risiko da

de placerede disse missiler på Cuba, og dette skabte et tvingende argument for denne

hypotese. Krustjov hævdede at amerikanerne var for frisindet til at slås, derfor iværksatte

han en kæmpe undersøgelse af amerikanernes hensigter. Hvis USA reagerede ubeslutsomt

ville det skabe et eventuelt utroværdig amerikansk engagement overfor andre lande. Hvis

Amerika ikke reagerede her, ville de så reagere andre steder? Og derved ville det styrke det

kommunistiske grundlag i verden, Bl.a. Kinas forståelse af en sovjetisk ledelses effektivitet.

Den femte og sidste hypotese kaldet ”Raketstyrke” handlede om sovjets rolle i

missilkapløbet. Russerne var blevet erklæret ”underdogs”. De stod i et dobbelt dilemma,

kortsigtet set var de dømt til at være underlegende, men med kostelige omkostninger kunne

man udligne ”The missile gap” der var opstået mellem USA og USSR. De ville resultere i

investeringer i langtrækkende missiler som kunne nå fra USSR til USA. Men med

etableringen af en missilbase på Cuba kunne russerne slippe for begge problemer. Dette

ville også skabe en betydningsfuld og forholdsvis billig forøgelse af sovjets styrke målt mod

USA's og mulighederne for at ramme USA. Med dette skaktræk af Krustjov skabte han

gunstige kort på hånden, i forhold til amerikanernes overlegenhed og hvordan det ville have

udspillet sig hvis ikke de havde placeret missiler på Cuba.

Det var den fjerde hypotese præsident Kennedy valgte at tro på

Men disse hypoteser kom fra amerikansk side. Russiske talsmænd udtalte efter krisen, at

sovjets motiv til at indtage Cuba var at afskrække amerikanerne fra at angribe Cuba. Andre

russiske forskere sammen med nogle amerikanske mente at Krustjov gjorde det fordi han

ville rette op på ubalancen der var mht. atomvåben og missil kapløbet. Andre påstår at det

var en oprettelse af en missilgrænse som kunne stoppe indkommende missiler til Berlin og

Kina

Madsen, Finn: Cuba-Krisen 1962- i perspektiv, bind 2, Forlaget Lee: Allison, Graham T: Essence od Decisision.

Explaining the cuban missile crisis, New york; 1917, s. 1-4.

. Madsen, Finn: Cuba-Krisen 1962- i perspektiv, bind 2, Forlaget Lee: Taubman, William : The correspondence:

Khrushchev’s motives and his views of Kennedy” s. 14,15.

Seks handlingsmuligheder USA fandt frem til

Den første handlingsmulighed blev kaldt ”Ikke at foretage sig noget”. Den ”nye” trussel fra

missilerne på Cuba var ikke noget ny trussel, da USSR allerede var i stand til at ramme USA

fra deres eget land, med langtrækkende missiler. Og derfor lagde faren for USA i at

overreagere i denne situation, og derfor skulle USA omtale situationen på en afslappet

måde, som de i teksten beskriver som ”… en så afslappet og skødesløs måde, at den ville

tage vinden ud af sejlene på den politiske gevinst, som Krustjov håbede på at få ud af

raketterne”.

Anden trussel ”Diplomatisk pression”. USA overvejede flere måder at gribe krisen an på,

bl.a. appellerer til FN eller OAS (Organisationen af amerikanske stater). Dette skulle udføres

gennem inspektioner på Cuba, en hemmelig henvendelse til Krustjov og en offentlig

henvendelse til Krustjov. Alt dette med et henblik på fjernelse af raketterne. Men denne

handlingsmulighed kunne give tilbageslag. Enten lukning af Guantanamo-basen eller tilbage

trækningen af missilbaser i Tyrkiet og Italien.

”En hemmelig henvendelse til Castro” blev den tredje mulighed kaldt. Dette indebar at stille

Fidel Castro i et dilemma mellem at opgive forbindelsen eller gå til grunde. Men også denne

handlingsmulighed indebar risicis. Da raketterne var ejet og bevogtet af Sovjetiske tropper

var det op til Sovjetunionen at fjerne dem igen.

Fjerde mulighed blev kaldt ”Invasion”. Her var der en mulighed for to fluer med et smæk.

Fjernelsen af raketterne ville blive gennemført, men også fjernelsen af Castro var mulig.

Denne mulighed havde USA også klargjort dog kun som sidste udvej. Og det tvang

amerikanske tropper ud i et opgør med 20.000 russiske tropper. Den første rigtige

konfrontation mellem de to supermagter. Dog indebar det også en risiko for en

kernevåbenkatastrofe og et træk mod Berlin fra Sovjets side.

”Præcisions angreb fra luften” blev den femte mulighed kaldt og indebar et luft angreb på

samtlige missil baser, dette angreb ville resultere i fjernelsen af faren raketterne havde, og

frygten for at russerne ville forstå at amerikanerne havde opdaget dem og reagerede først.

Den sidste og sjette mulighed kaldte man ”Blokade”. En blokade af alt indkommende last til

Cuba. Denne mulighed blev mere og mere tiltrækkende eftersom Ex-Com

havde undersøgt

de andre muligheder. Denne mulighed indebar en flådeblokade af alt indkommende

militærforsendelser. Det var også denne mulighed Kennedy valgte og bruge.

Denne mulighed indeholdte 4 fordele som USA ville få. ”(1) det var en mellemløsning i

forhold til ingenting at gøre og så angreb, håndfast nok til at signalere fasthed i sine

hensigter, men alligevel ikke så uforsonligt som et angreb. (2) Det gav Krustjov besværet

med at overveje det næste træk. Han kunne undgå et direkte militært sammenstød ved at

holde sine skibe borte. Hos ham lå nu sidste åbenlyse mulighed. (3) der fandtes ingen mere

gunstig militær konfrontation fra USA end en flådetræfning i det caribiske hav. På vor egen

dørtærskel var en blokade uovervindelig. (4) ved at spille med sine konventionelle muskler

satte denne handling USA i stand til at udnytte truslen om efterfølgende ikke-atomar

optrapning, og USA var i besiddelse af betragtelig overlegenhed på alle trin”

Krustjovs og USSR’s forhold i 1960 var et kapløb om mange ting, Bl.a. om atom bomber,

udforskning af universet og Berlin. Præsident Eisenhower havde godkendt hemmelige

overflyvninger over Russisk territorium, og i maj 1960 resulterede det i at et amerikansk U-2

rekognosceringsfly blev skudt ned over Rusland. Meningen med overflyvninger var at få

værdifulde beviser på russernes atombombe aktiviteter, og hvordan USA stod i forhold til

dem

. I 1961 mødtes Krustjov med Kennedy i Wien og mødet indeholdte mange emner,

men hovedemnet var dog Berlin spørgsmålet. Krustjov truede med at lave en aftale med

østtyskland som ville begrænse de vestlige magters indflydelse i Berlin. Krustjov sagde også

at styrke ville blive mødt med styrke, og at det var op til USA om der skulle være krig eller ej.

Kennedy svarede med disse ord ”Then, Mr. Chairman, there will be a war. It will be a cold

winter”

Executive committee var en gruppe af rådgivere og ministre som rådgav Kennedy under krisen.

Madsen, Finn: Cuba-Krisen 1962- i perspektiv, bind 2, Forlaget Lee: Allison, Graham T: Essence od Decisision.

Explaining the cuban missile crisis, New york; 1917, s. 4-7.

http://www.state.gov/r/pa/ho/pubs/fs/85895.htm

http://www.historycentral.com/dates/1961.html

Delkonklusion

Efter konfrontationen ved Berlin efter 2. verdenskrig, startede det opsigtvækkende forhold

mellem USA og USSR. De efterfølgende år handlede om hvem der var mægtigst mht.

teknologi, militær og atomvåben. De første par år vidste igen hvem der var den største

supermagt, og dette ledte til spionage begået af begge lande, mod hinanden samt

oprustninger og investeringer. Mange krige blev ukæmpet med hver af dem på modsatte

hold. Som et led i USA's plan udvidede de deres missilforsvar ud over egne grænser. Helt ind

i baghaven på USSR bl.a. Tyrkiet. I 1962 satte USSR så missil på Cuba der kunne nå USA. Og

denne begivenhed bliver i dag kaldt for Cuba-Krisen, Kennedy og regeringen havde flere

handlingsmuligheder, og valgte flådeblokaden som den bedste løsning. Dog kunne

resultatet af krisen have været en hel anden, 3 verdenskrig og en atom krig kunne have

været resultatet hvis USA valgte en anden handlingsmulighed.

Kennedy Krustjov korrespondancen

I denne del vil jeg starte med en analyse af åbningsbrevet fra Kennedy til Krustjov. Som blev

sendt d. 22. okt. 1962, 6 dage efter amerikanerne opdagede missilerne. Jeg starter med

denne tale fordi den er essentiel mht. amerikanske værdier og standpunkter for den

amerikanske regering.

Analyse af det første brev sendt af Kennedy til Krustjov d. 22. okt. 1962

Denne første tekst er et brev skrevet og sendt af John F. Kennedy den 22. oktober 1962, til

Nikita Krustjov den sovjetiske ministerpræsident. Kennedy vælger at sende et brev til

Krustjov pga. sovjets placering af missiler på Cuba. Præsident Kennedys mål med brevet er

at få de sovjetiske missiler fjernet fra Cuba.

Dette brev sendt af Kennedy, er et politisk brev som har til formål at overbevise

modtageren, omkring et emne eller en holdning. Derfor er argumentationer en vigtig del af

dette brev. Modtagerens første tanke, er om afsenderen er troværdig og ærlig. I dette brev

sendt af Kennedy fremstår Kennedy meget troværdig og ærlig. ”I want you to know

immediately and accurately the position of my government”

. Kennedy slår fast med det

samme at han vil have at Krustjov forstår hvor USA står henne i denne situation, dette for

Kennedy til at fremstå som en ærlig person. Gennem hele brevet er det krystal klart hvilket

Madsen, Finn: Cuba-Krisen 1962- i perspektiv, bind 2, Kennedy Khrushchec correspondence s. 30-40

budskab Kennedy vil fortælle Krustjov ”I must tell you that the United States is determined

that this threat to the security of this hemisphere be removed”.

Afsenderen af brevet er John F. Kennedy med rødder i den amerikanske mentalitet.

Demokrati og frihed er nogle af de fundamentale principper som mange meninger bygger

på. Han prøver i dette brev at påvirke det Sovjetiske statsoverhoved Nikita Krustjov til at

flytte missiler fra Cuba. Kennedy understreger flere gange i brevet af USA vil for hver en pris

beskytte friheden og demokratiet for dem og deres allierede. Alt dette er et resultat af den

situation Sovjetunionen har brag USA i. Denne situation som USA er i, nødvendiggør

handlinger fra USA's side, og regeringen har nedskrevet 7 strategier baseret på Krustjovs

mening med placering af missilerne.

Sproget i selve brevet er tonefast, selvom det er nedskrevet, kan man fornemme en vis tone

der bliver lagt over dette brev. De alvorlige ord og sætninger som ”nuclear age”, ”war”,

Catastrophic consequences”, ”Power”, ”respect” og ”crisis”, sætter dagsordenen for dette

brev. Modtageren er ikke i tvivl om det budskab og de intentioner Kennedy har. Men

stadigvæk skal Kennedy tage højde for modtageren, som i denne situation er Nikita Krustjov.

Den Sovjetiske statsleder, med ideologier og overbevisninger der var de diametrale

modsætninger til Kennedys ideologier og overbevisninger. Bl.a. kommunisme som er det

stik modsatte af hvad USA står for. De to personers forskellige kontekster kan også aflæses i

brevet, i form af deiksis markører. Ordet ”I” som er et person-deiksis, går igen mange

steder, og her refereres der til Kennedy, samt ordenen ”you” og ”your” refererer til Krustjov

og Sovjetunionen. Kennedy bruger også ordet ”United States” som et person deiksis da han

siger ”…that your government would not correctly understand the will and determination of

the United states”. Midt I talen burger Kennedy ordet “our” I en kontekst om

fredsforhandlinger, dette skaber fælleskab. Også tids-deiksis finder sted, ord som ”tonight”

og ”immediately”. ”united States”, ”ambassador in Washington”, ”Berlin”, ”World”,

”Vienna”, ”Cuba” osv bliver brugt meget af Kennedy disse er steds.deiksis, og markere

steder. Ud fra disse steder kan man næsten gætte hvad historien handler om i denne

situation.

Med denne sætning “In our meeting in Vienna and subsequently, I expressed our readiness

and desire to find, through peaceful negotiation, a solution to any and all problems that

divide us”. Kennedy håber at dette ideal om fred smitter af på Krustjov. Klare budskaber

præger brevet hele vejen igennem. Men at virke troværdig og ærlig er ikke nok til at

argumentere for en påstand, dette kræver også et belæg for påstanden. Kennedy

argumenterer gennem hele brevet for at placeringen af missilerne er forkert, og at Sovjet

skal skifte mening. Kennedy siger at USA vil tage det nødvendige skridt for fjernelsen af

missilerne. Kennedy bruger trusselsargumenter i form af ”… the United States could not

tolerate any action on your part which in a major way disturbed the existing over-all balance

of the power in the world”. Kennedy tager også brug af Reducto-ad-absurdum-argument ved

at sige ”In our discussions and exchanges on Berlin and other international questions, the

one thing that has most concerned me has been the possibility that your government would

not correctly understand the will determination of the United States in any given situation,

since I have not assumed that your or any other sane man would, in this nuclear age,

deliberately plunge the world into war which is crystal clear no country could win and which

could only result in catastrophic consequences to the whole world, including the aggressor”.

At Kennedy er bange for at deres regering ikke forstår USA korrekt og dette kan føre til en

krig.

Mange af disse elementer ovenover kunne man også kalde for Logos, da Kennedy prøver at

tale Krustjov til fornuft i forhold til den amerikanske holdning. Ved at tale til Krustjovs

fornuft kan Kennedy måske opnå at Krustjov trækker missiler ud af landet igen. Også Pathos

kan findes i dette brev, Kennedy skriver følgende ”I hope your that your government will

refrain from any action which would widen or deepen this already grave crisis and that we

can agree to resume the path of peaceful negotiations”. Kennedy taler her til modtagerens

moral. Kennedy skriver følgende I sit brev til Krustjov “In view of the gravity of the

developments to which I refer, I want you t know immediately and accurately the position

of my government in this matter”. Ved at sige disse ord fremstårKennedy som en troværdig

person pga. han har hele regeringen bag sig i sin sag.

Analyse af Krustjov brev sendt til Kennedy d. 23. okt. 1962

Dette brev er skrevet og sendt af Nikita Krustjov det Sovjetiske statsoverhoved. Dette brev

er besvarelsen af det ovenstående brev fra Kennedy og talen som er analyseret retorisk

nedenfor. Krustjov modsvarer i brevet de handlinger og påstanden der er fremsag af

Kennedy.

Nikita Krustjov har til formål at overbevise Kennedy om forkertheden i hans beskyldninger,

trusler og påstande. Derfor er argumenter i brevet en vigtig del. Krustjov starter med at

bruge Logos i den forstand at Krustjov mener at det er Kennedy der repræsentere en trussel

mod fred og sikkerhed med Kennedys ingen tolerance politik ”I should say frankly that

measures outlined in your statement represent serious threat to peace and security of

people”

. Sætningen efter bruger Krustjov logos igen”United States has openly taken path

of gross violation of charter of United Nations, Path of violation of international norms of

freedom of navigation on high seas, path of aggresive actions both against Cuba and against

Soviet Union”

. Ved at sige at USA tager del I handlinger der strider mod internationale

normer og krænkelser af frihed. Krustjov bruger meget logos i dette brev da det på en måde

er et forsvar mod Kennedys tale og hans brev. Ved at modsvare det med gode argumenter

fremstår han som en oprigtig person der har forstand på tingene. Logos ses igen da Krustjov

skriver ”Charter of United Nations and international norms do not give right to any state

whatsoever to establish in international waters control of vessels bound for shores of Cuba

Republic

”. Igen argumenter Krustjov imod Kennedy ,mulige ,fremtidige handlinger.

”I hope that government of United States will show prudence and renounce actions pursued

by you”. Her ses pathos ved at Krustjov håber, dette viser hans følelses betonede

engagement i og omkring dette emne.

Som sagt er afsenderen af dette brev Nikita Krustjov, en person som er meget lig med

Kennedy i den forstand at de begge har dybe engagerede meninger boret ind i nationens

ånd. Dog afskiller de sig her fra. Krustjov er kommunist, og var tilhænger af planøkonomien.

Krustjov forsvarer nationen mod Kennedys beskyldninger og fremtidige handlinger, og

påpeger at disse handlinger er i strid mod internationale normer, selvom det er Krustjov der

har bragt dem begge i denne situation.

Madsen, Finn: Cuba-Krisen 1962- i perspektiv, bind 2, Kennedy Khrushchec correspondence s. 30-40

Ibid

Madsen, Finn: Cuba-Krisen 1962- i perspektiv, bind 2, Kennedy Khrushchec correspondence s. 30-40

Sproget er som i Kennedys brev meget fast, man kan fornemme tonen der bliver lagt over

brevet. Igen er det alvorlige ord og sætninger som ”threat”, ”peace”, ”Security”, ”violation”,

”Freedom”, ”aggressor” og ”catastropic consequences”. Disse ord præger brevet og ligger

denne alvorlige skygge ned over brevet. Mange af ordene er de samme som ses i brevet fra

Kennedy, da det er det samme emne som behandles. For at se konteksten for brevet vil jeg

tage brug af deiksis-markører. De person-deiksis Krustjov bruger er ”I”, ”your” og ”You”,

næsten magen til Kennedys fordi disse taler er forbundet. Tids-deiksis er ”October 22” det

er den dag Kennedy sendte sit første brev til Krustjov. De steder der er steds-deiksis er

”United States”, ”high seas”, ”Cuba”, ”Soviet Union”, ”International waters”, ”World” og

”Moscow”. Disse steds-deiksis viser denne konflikts kontekst.

Diskussion af præsident Kennedys handlingsmuligheder under krisen

USA’s handlingsmuligheder under krisen indebar hver især deres fordele og ulemper. Men

mulighederne kunne hver især deles op mellem militære og ikke-militære muligheder. 1, 2,

3 og 6 mulighed var i sine intentioner fredelig. Den 4 og 5 mulighed var begge militær

aktioner. Men denne opdeling af handlingsmulighederne indebar også at blev fuldført efter

planen, ellers ville resultatet ikke blive det sammen som udregnet. Under overvejelserne af

handlingsmulighederne lagde frygten for en 3 verdenskrig og en mulig atomkrig. Den første

mulighed var på betingelser af at USSR ikke havde nogen intentioner om et angreb, blot en

politisk gevinst. Men denne mulighed var for åben og USA ville stå blottet for raketterne og

fremstå som en nation der ikke tør handle. Den anden mulighed var den diplomatiske vej.

Men med denne mulighed skulle USSR tillade internationale organisationer inspektioner på

Cuba plus en fjernelse af raketterne, og dette var usandsynlig gennem en diplomatisk proces

uden at USA skulle give noget tilbage, f.eks. lukningen af den tyrkiske missilbase eller

lukningen af Guantanamo basen på Cuba. Tredje mulighed var en dialog med Fidel Castro.

Castro skulle stilles i et dilemma, men det var alligevel ikke op til Castro om missilerne skulle

fjernes da alt var opsat og styret af Sovjet. Den fjerde mulighed, invasionen, var et angreb

på raketterne og Castro. Men det var en risici fyldt mulighed da 20.000 sovjetiske soldater

opererede på Cuba. En invasion ville betyde mange sovjetiske dødsfald. Sådan et angreb på

Cuba og USSR kan kun resultere i en ny verdenskrig eller atomkrig. Den 5 mulighed indebar

et luftangreb, men dette ville også resultere i store stab hos USSR og kunne ende på samme

måde som invasionen. Den sidste mulighed blokaden, denne mulighed var et resultat og

blanding af alle de andre muligheder, pga. de store katastrofer og risici de indebar. Nu

kunne USA spille med de militære muskler uden et decideret angreb. Valget af denne

mulighed viste sig at være et klogt træk mod at sikre freden.

Analyse af Kennedys retoriske virkemidler i talen d. 22. okt. 1962

Præsident Kennedys tale er en politisk tale, i den forstand at den har til formål at

overbevise, forene, og formidle et budskab til folket. Så den politiske retorik har til formål og

flytte og bevare stemmer samt at skaffe opbakning til en given situation.

I min analyse af talen vil jeg komme ind på hvilke retoriske virkemidler Kennedy tager i brug

og hvordan han tager dem i brug.

Den 22. oktober 1962 holdte præsident John F. Kennedy en tale til nationen og det

cubanske folk, vedrørende situationen på Cuba, 6 dage efter man opdagede missilerne. En

politisk tale som havde til opgave at informere folket om tilstanden på Cuba og advare om

de trusler som Sovjetunionen udsatte hele Syd- og Nordamerika for.

Den første del af talen handler om den situation USA og resten af vesten er i. Kennedy taler

om opdagelsen af missilerne og hvor stor en trussel de er for nord og syd amerika

”Additional sites not yet appear to be designed for intermediate range ballistic missiles –

capable of traveling more than twice as far – and thus capable of striking most of the major

cities in the western hemisphere, ranging as far noth as Hudson Bay, Canada, And as far

south as Lima, Peru”

. I den næste del bliver Sovjets holdning og formål med missiler

fremsat. samt udtagelser fra udenrigsministeren om hvorfor de har opstillet dem på Cuba.

Tredje del handler om trusler fra atomvåbnene samt USA og USSR’s forhold før i tiden og

hvordan USSR ødelægger det ved denne handling. Næste del er om USA’s erfaringer, læren

af 2 verdenskrig og derefter kampen for fred og frihed blandt folket. Efterfølgende

fremlægger Kennedy 7 punkter for hvordan USA og vesten skal operere mod trusler. Efter

disse 7 punkter kommer erklæringen om USA ikke bevidst ønsker krig men gerne vil

forhandle, men slår fast at USA vil handle beslutsomt på alle trusler mod sikkerhed og

frihed. Til sidst i talen henvender Kennedy sig til Cuba’s folk, og fortæller om deres fælles

forhistorie og den gensidige forståelse for hinanden ”I speak to you as a friend, as one who

Madsen, Finn: Cuba-Krisen 1962- i perspektiv, bind 2, Kennedy Khrushchec correspondence s. 30-40

http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html

knows of your deep attachment to your fartherland, as one who shares your aspirations for

liberty and justice for all

”, samt hvordan landets ledere nu er marionet, og har vendt

landet mod dets allierede. Kennedy slutter af med denne sætning som fortæller om deres

mål kortfattet ”Our goal is not the victory of might, but the vindication and right; not peace

at the expense of freedom, but both peace and freedom, here in this hemisphere , and, we

hope, arround. God willing, that goal will be achieved

”.

Pathos, Ethos og Logos

For at overbevise sine tilhører bruger Kennedy de 3 appelformer, for enten at appellerer til

modtagerens fornuft (Logos), tale til modtagers følelser (Pathos) samt tale til modtageres

tillid og respekt (Ethos).

Kennedy starter med sætningen ”God evening, my fellow citizens”. Han burger ethos, ved at

bruge ordet “fellow”, det skaber tillid og respekt hos modtageren. Han er præsident og ved

at sidestille sig selv med hans medborgere viser han hans respekt til dem. Også i næste

sætning ses ethos ”This goverment, as promised…”, ved at holde det man lover, fremstår

Kennedy som en oprigtig person og det skaber respekt og tillid hos tilhøreren. 5 linjer

længere nede med sætningen ”The purpose of these bases can be none other than to provid

anuclear strike capability against…” her opstår logos ved at sige at den eneste mulighed der

er, er at sikre sig mod et atom angreb. Længere nede opstår logos igen ved at Kennedy

fortæller om billederne af de opstillede missiler, et stærkt argument pga. han fortæller om

hvor langt missilerne rækker og hvilke byer de kan ramme.

”…this goverment obliged to report this new crisis to you in fullest detail”, Kennedy skaber

ethos ved at de føler sig forpligtet til at formidle denne krise til folket, dette skaber tillid til

en troværdig og oprigtig person. ”Any hostile move anywhere in the world against the

safety and freedom of people to whom we are committed, including in particular the brave

people in West Berlin, will be met by whatever action it is”, her finder vi Pathos ved at

indlemme det befriede Vesttyskland, og sige at man vil beskytte dem imod hvert et angreb

på sikkerheden og friheden. Til sidst i talen hvor Kennedy taler til Cuba burger han masser af

Ethos for at fremstå som denne tillidsfulde oprigtige person, ”I speak to you as a friend, as

one who knows of your deep attachment to your fatherland, as one who shares your

Ibid

aspirations for liberty and justice for all”. Ved at skabe denne fællesskabsfølelse, taler han til

modtageren respektfuldt.

Andre retoriske virkemidler

”…Ranging as far north as Hudson bay, Canada, and as far south as Lima , Peru”, ved at

udelade “and” mellem Hudson Bay og Canada og ved at udelade det mellem Lima og Peru,

skaber han et indtryk af at listen ikke er færdig. Kennedy bruger også ”anaphora” i

sætningen ”And I have no doubt that most cubans today look forward to the time when they

will be truly free – free from foreign domination, free to choose their own leaders, free to

select their own system, free to own their own land, free to speak and write and worship

without fear or degradation”, her fremhæver Kennedy ordet “free”, og ligger tryk på det for

at vigtig gøre dette begreb. Oversat fra græsk betyder det “jeg gentager” og det kan også

tydeligt ses I denne sætning. ”Polysyndeton” bliver også brugt i samme sætning som ses

oven for ”…free to speak and write and worship…”, dette skaber en mangfoldighed og for at

omfatte noget komplekst, ved at beholde konjunktionen mellem ordene og ikke sætte et

komma. Til sidst i talen bruger Kennedy ”Chaismus ”Our goal is not the victory of might, but

the vindication of right; not peace at the expense of freedom, but both peace and

freedom…”, dette siger han for få essensen i deres mål frem, ved at sætte to modsætninger

op. Også bogstav rim tager Kennedy I brug, “…by the presence of theses large, long-

range…”.

Kennedys sproglige retorik kan forstås af den almindelige amerikaner og folk udefra der kan

engelsk som andet sprog. Meget få fremmedord er taget i brug og dette gør også at den er

let forståelig. Men selvom fremmedordene ikke er taget ret meget i brug er hans ordforråd

stort, få ord går igen.

Analyse af en radiotransmission om afmonteringen af de Sovjetiske

missiler, sendt den 2. nov. 1962

D. 2. november 1962 transmitterede radioen en tale af John F. Kennedy, pga. konklusionen

der blev lavet efter fotografierne af Cuba vedrørende afmonteringen af missilerne. En

transmittering der havde til opgave at informere folket om sejren mod USSR og den

vellykkede politik der blev ført af regeringen.

http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html

Kennedy starter med at fortælle om billederne, og derefter om at afmonteringen af

missilerne på Cuba er påbegyndt og de ulovlige installationer bliver destrueret. Kennedy

informere i næste del om den intense overvågning der stadig køre indtil en international

godkendelse er trådt i kraft. Endvidere informerer Kennedy om den stadige inspektion af

indkommende last til Cuba, mens inddragelsen af Røde Kors ville være et passende middel.

Til sidst siger Kennedy til folket at denne stadige overvågning af Cuba er en sikkerhed der vil

sikre den forsatte tilbagetrækning fra denne halvkugle, og alt dette er i overensstemmelse

med Krustjov og OAS (Organisationen af amerikanske stater). Kennedy slutter af med en

fælles forhåbning om fredens fremgang på Cuba.

Pathos, ethos og logos

Begge taler af præsident Kennedys starter han ud med følgende sætning “Good evening my

fellow citizens”. En god start, der gør at det kommer ned på et niveau hvor befolkningen er,

han sidestiller sig med hans vælgere. Denne brug af ethos i starten af talen gør at Kennedy

fremstår som en troværdig person, som ikke føler sig mere værd en andre. Kennedy tager

brug af Logos i næste del, da han fortæller om afmonteringen af missilerne, dette begrunder

han med billeder ” I want to take this opportunity to report on the conclusions which this

Government has reached on the basis of yesterday's aerial photographs which will be made

available tomorrow, as well as other indications, namely, that the Soviet missile bases in

Cuba are being dismantled”. Ved at tage brug af logos og billederne til at underbygge

påstanden bevirker det at modtageren fornemmer at Kennedy har forstand på det han taler

om. Logos bruges endvidere, da Kennedy siger at den fortsatte overvågning sker pga. de vil

sikre tilbagetræningen, og ” It is in keeping with the resolution of the OAS, and it is in

keeping with the exchange of letters with Chairman Khrushchev of October 27th and 28

”.

Ved at hans aktioner bliver bakket op fra Krustjov og OAS’s side fremstår han igen som en

der har sit bagland i orden og har forstand på tingene. I den sidste sætning bruger Kennedy

Pathos ” Progress is now being made towards the restoration of peace in the Caribbean, and

it is our firm hope and purpose that this progress shall go forward”. Han har troen og følelser

med i hans handlinger.

Andre retoriske virkemidler

Kennedy burger anaphora I disse sætninger “ is in keeping with our pledge to secure their

withdrawal or elimination from this hemisphere. It is in keeping with the resolution of the

OAS, and it is in keeping with the exchange of letters with Chairman Khrushchev of October

27th and 28

”. Ordene “is in keeping”, bruges 3 gange efter hinanden, og skaber et tryk på

disse ord, og betydeliggøre dem. Bogstav rim ses til sidst i talen ”appropriate agent”.

Drøftelse af amerikanske værdier som afspejles i talen

Frihed, lighed, liberalisme, kapitalisme og demokrati, disse er nogle af de største elementer

som spiller en stor rolle i det amerikanske værdigrundlag. Kennedy gør det klart flere steder

for hvad de vil gøre og hvor meget de vil gøre for at bibeholde disse ideologier og elementer

i samfundet og hos det enkelte menneske. Kennedy siger det helt klart i disse sætninger

”The cost of freedom is always high, but Americans have always paid it. And one path we

shall never choose, and that is the path of surrender or submission

”, “Any hostile move

anywhere in the world against the safety and freedom of peoples to whom we are

committed including in particular the brave people of West Berlin, will be met by whatever

action is needed

”. USA vil for enhver pris sikre friheden for menneskeheden, også selvom

denne pris er meget høj. Denne mentalitet ses ikke hos mange andre lande. Frihed, lighed

og demokrati ligger dybt begravet i amerikanernes hjerter og sind. Den stammer helt tilbage

til de første immigranter der strømmede til USA. I Europa drømte man drømmen, men i USA

udlevede man drømmen. I Kennedy’s tale kan man også se denne særstatus og forpligtigelse

de som land og mennesker har overfor deres medmennesker.”The path we have chosen for

the present is full of hazards, as all paths are; but it is the one most consistent with our

character and courage as a nation and our commitments arround the world”. Denne

forpligtigelse USA synes at have over fra alle andre lande afspejler sig I alle deres handlinger.

Korea krigen, der kæmpede de for demokrati og frihed, mod kommunisme og tyranni.

”… This sudden, clandestine decision to station stragetic weapons for the first time outside of

Soviet soil -- is s deliberately provocative and unjustified change in the status qou which

cannot be accepted by this country, if our courage and our commitments are ever to be

http://www.let.rug.nl/usa/P/jk35/cuba/cuba09.htm

http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html

Ibid

trusted

”. Tryghed og tanken om at russerne var omme på den anden side af jorden

sluttede med placeringen af missilerne, amerikanernes mentalitet tillader ikke denne trussel

på deres samfund, og med det samme føler de sig angrebet, selvom et decideret angreb

ikke er fundet sted. Også deres rygte skal passes, denne papir tiger

nation som russerne

ville prøve og bevise USA var, ved at placere missilerne på Cuba og se om amerikanerne

svarede igen virkede ikke. USA tog det med i deres overvejelser om det var Sovjets

intentioner. For de må ikke virke svage udadtil.

Konklusion

Forholdet mellem de to supermagter er dybt præget af deres historiske kontekst. Den kolde

krig var en krig der blev udkæmpet gennem politik og styrke demonstrationer. Men denne

krig optrappede og resulterede i krisen på Cuba. De to største magter stod over for

hinanden, i en magtdemonstration og en prøvelse af begges handlinger og rygrad. Begge

lande levede med frygten for et atom angreb fra den anden side. USA trak sig sejrrigt ud af

krisen med en sovjetisk tilbagetrækning af skibene og en afmontering af missilerne. USA’s

handlingsmuligheder var baggrunden for den fremtidige udvikling i krisen. Hvis de havde

valgt anderledes kunne denne krise have endt i en atomkrig med tab på begge sider. Under

krisen holdte Kennedy taler der afspejlede den amerikanske værdi som en ting der er boret

dybt ind i amerikanernes sjæl, de måtte for en hver pris beskytte sit folk og alle folk der var

frie og ønskede demokrati.

http://www.let.rug.nl/usa/P/jk35/cuba/cuba09.htm

Noget der er truende men i virkeligheden er harmløs.

21 
 
Litteraturliste 
•  http://www.leksikon.org/art.php?n=1309 
•  http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Tyskland,_Østrig,_Schweiz_og
_Liechtenstein/Den_tyske_Forbundsrepublik_efter_1949/Det_Allierede_Kontrolråd 
•  http://www.leksikon.org/art.php?n=293 
•  http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ef
ter_1945/Trumandoktrinen 
 
•  http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Samfundsøkonomiske_
forhold/Marshallplanen’ 
 
 
•  http://www.nps.gov/archive/elro/glossary/cold-war.htm    
 
•  http://www.state.gov/r/pa/ho/pubs/fs/85895.htm 
 
•  http://www.historycentral.com/dates/1961.html  
 
•  http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html 
 
•  http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html 
•  http://www.let.rug.nl/usa/P/jk35/cuba/cuba09.htm 
•  http://www.virtualsalt.com/rhetoric.htm 
•  http://www.presidency.ucsb.edu/ws/index.php?pid=9005 
•  http://www.answers.com/topic/cold-war 
•  http://www.state.gov/r/pa/ho/pubs/fs/85895.htm 
•  http://www.binko.sdu.dk/Modul_3/Informationskompetence%20modul%203_06.htm 
•  http://www.jfklibrary.org/jfkl/cmc/cmc_correspondence.html 
Bøger 
•  Bjøl, Erling: USA’s Historie, Gyldensdal 2005; s. 522. 
•  Madsen, Finn: Cuba-Krisen 1962- i perspektiv, bind 2, Forlaget Lee: Allison, Graham T: 
Essence od Decisision. Explaining the cuban missile crisis, New york; 1917, s. 1-4. 
•  Madsen, Finn: Cuba-Krisen 1962- i perspektiv, bind 2, Forlaget Lee: Allison, Graham T: 
Essence od Decisision. Explaining the cuban missile crisis, New york; 1917, s. 4-7. 
•  Madsen, Finn: Cuba-Krisen 1962- i perspektiv, bind 2, Kennedy Khrushchec correspondence 
s. 30-40 
 