Dans for alle - markedsføringskampagne | Eksamensprojekt

KOM/IT

Dans for alle - Tema 2

17. APRIL 2015

HTX 1. år

1.C

1.C [navn fjernet]

Indhold

Indledning .................................................................................................................................................................. 2

Problemformulering ................................................................................................................................................... 2

Basismodel for en informationskampagne ................................................................................................................. 3

Analysefase ................................................................................................................................................................ 3

Situationsvurdering ................................................................................................................................................ 3

Målgruppe .............................................................................................................................................................. 5

Minerva-modellen.............................................................................................................................................. 5

Gallups kompasset ............................................................................................................................................. 6

Målgruppe skema .............................................................................................................................................. 6

Afsender ..................................................................................................................................................................... 7

Målsætning ............................................................................................................................................................ 8

Hvorfor dans?..................................................................................................................................................... 8

Strategifase ................................................................................................................................................................ 8

Udformning ................................................................................................................................................................ 9

Produktionsproces ................................................................................................................................................11

Idé proces..........................................................................................................................................................11

Fotografering ....................................................................................................................................................11

Billede redigering ..............................................................................................................................................11

Kommunikationsmodellen ................................................................................................................................12

Test af produkt ..................................................................................................................................................13

Ros ....................................................................................................................................................................13

Ris .....................................................................................................................................................................13

Forbedringsforslag ............................................................................................................................................13

Konklusion .................................................................................................................................................................14

Bilag ..........................................................................................................................................................................15

Bilag 1 - Flowchartet ..............................................................................................................................................15

Billede nr. 1 .......................................................................................................................................................15

Billede nr. 2 .......................................................................................................................................................16

Billede nr. 3 .......................................................................................................................................................16

Bilag 2 ...................................................................................................................................................................17

Idéer ..................................................................................................................................................................17

Tidsplan .....................................................................................................................................................................18

Bibliografi ..................................................................................................................................................................19

1.C [navn fjernet]

Indledning

Vi står overfor problemet om, at alt for få mennesker får dyrket nok motion i deres hverdag.

Som vi ved, er fitnesscentre og diverse sportsklubber begyndt at blive et stort hit i alle aldre. Dog

viser en undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen, at 15,7 % af Danmarks befolkning stadigvæk

er stillesiddende. Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, hvor forskellige aldersgrupper er

blevet adspurgt, og gennemsnittet for disse er resulteret i de 15,7 %

. En anden global undersøgelse

fra 2012 fortæller, at omkring en ud af tre af den voksne befolkning globalt set ikke får nok motion.

Ud fra disse tal og hvad jeg ser i det virkelige liv, tror jeg på ingen måde at dette tal har været

faldende siden 2012. Dét at finde en løsning til at få folk til at dyrke motion, kan være en svær nød

at knække, da det er så omfattende et problem. Sundheden i et menneskes liv er meget vigtigt, da

der er en stor del af befolkningen, som ender med nogle livsstilssygdomme, da de ikke får

motioneret rigtigt. Et andet problem er, at der alene i Danmark er 320.000 som har diabetes, dette

koster samfundet 31.5 milliarder kroner hvert eneste år

. En af grundene til at jeg har valgt at

beskæftige mig med emnet ”sport for alle” er, at alle disse tal som viser, at vi har et seriøst problem

at gøre op med. Af underemne har jeg valgt a) ”lav et kommunikationsprodukt der kan anvendes af

sportsklubben eller fitnesscentret”. Udover at det er et kæmpe samfundsfagligt problem, er det også

et interessant emne for mig. Som mit underemne har jeg valgt at arbejde med en sportsklub kaldet

”Dansekapellet”, da jeg selv er underviser i dans i sportsklubben, og kender meget til den. Jeg har

også selv haft erfaring med at mit liv blev vendt på hovedet – positivt - da jeg stødte på dansen.

Ud fra det valgte emne vil jeg, kunne frembringe et godt kommunikationsprodukt og en

veldokumenteret rapport. Jeg mener, at det er et rigtigt stort problem, som ikke bør gemmes væk,

men derimod bekæmpes.

Problemformulering

- Hvordan kan man lave en markedsføringskampagne, der kan få flere unge til at starte

til dans i Dansekapellet.

 Hvordan har de unge det med medier?

 Hvilken afsender ville være oplagt til denne kampagne?

 Hvilke medier, informationskanaler og virkemidler passer til målgruppen?

 Hvilket medieprodukt ville være oplagt at anvende for kampagnen?

Sundhedsstyrelsen. Marts 2014.

Med velstand kommer fed, vestlig kost og diabetes til verdens vækstlande. 2014

1.C [navn fjernet]

Basismodel for en informationskampagne

For at kunne udvikle en kampagne, er det vigtigt, at man starter med at foretage research, og

herefter planlægger en strategi. Det kræver i alt fire faser, til at kunne organisere en

informationskampagne.

 Analysefase

 Strategifase

 Udformning

 Kampagnefase

I modellen ovenover, kan man se de forskellige faser opdelt, herunder er den første, Analysefasen.

Analysefase

Situationsvurdering

Ny forskning viser, at fysisk inaktivitet hvert år dræber fem millioner af mennesker, hvilket svarer

til antallet af mennesker, der dør af rygning hvert år

. Bliver der ikke gjort noget ved denne negative

tendens, vil Danmark få økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser i fremtiden. Dette i form

af statslig betaling af medicin, operationer samt pleje af sygdomme opstået på baggrund af den

usunde livsstil.

Ritzau, 2012

Kilde: Blach og Højbergs Basismodel for

informationskampagne.

1.C [navn fjernet]

Den negative tendens ses også hos ungdommen, som næsten ikke er aktive andre steder end på de

sociale medier, samtidigt med at de dyrker usunde kostvaner, som munder ud i, at en stor del af dem

enten er overvægtige, eller lever i en usund krop.

Selvom motion er vigtigt igennem hele livet, er det særligt vigtigt i barndommen, da det er i denne

periode af vores liv, de gode vaner bliver dannet. Et barns selvværd vil påvirke barnet både psykisk

og fysisk. Flere og flere undersøgelser indikerer, at unge der er fysisk aktive i deres fritid, udvikler

en bedre selvtillid senere i livet, samtidigt med at disse unge får en bedre indlæringsevne, da

indlæringscentret i hjernen hippocampus vokser

. Det er derfor et stort problem, at undersøgelserne

viser, at kun ca. 40 % af de unge drenge får dyrket nok motion, mens den for piger er helt nede på

30 %.

Ud fra dette kan det vurderes, at det især er de unge, der har brug for motion i hverdagen, herunder

særligt de unge piger. Undersøgelsen foretaget af Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for

Folkesundhed i 2008, viser at 48 % af de unge (11-15-årige), gerne vil, kunne dyrke mere motion i

hverdagen, end det de gør i øjeblikket.

Hvad er baggrunden for, at så stort et segment der gerne vil træne, alligevel ikke træner?

På baggrund af en undersøgelse, som netop havde fokus på at finde svar på, hvorfor de unge ikke

motionerer, selvom de gerne vil, fandt man frem til, at svaret var manglende motivation.

Dette

lyder dog ikke særligt overraskende, når man tager Hawthorne effekten i betragtning, som

argumenterer for, at mennesker arbejder mere intenst, når de bliver observerede. Dette kan være en

forklaring på, hvorfor der er så mange som holder af holdsport, særligt af de unge, hvor det sociale

samvær står højt på listen. Holdsporten er med til at opbygge de unges selvtillid - og vi kender alle

til dét, at jo flere man er om noget, jo sjovere bliver det, hvilket også vil motivere mange til at blive

ved med at dyrke sport.

Fra andre perspektiver ses det også, at der er kommet en øget fokus på sundhed, hvilket også

kommer til udtryk i medierne blandt andet via reklamer. Vi ser meget ofte mænd og kvinder fremgå

i de mest perfekte kroppe, hvilket effekten af kan diskuteres, for er dette den rigtige måde at vise

unge, hvordan det burde være? Ud fra min mening vil jeg sige, at dette er en forkert måde at vise

det på, da det påvirker unges identitetsdannelse, fordi de føler sig pressede af omverdenen.

Nordjysksundhed, 2013

Sundhedsstyrelsen, 2008

1.C [navn fjernet]

Dette kan ændres meget hurtigt ved hjælp af medier og kampagner, mange af os har allerede set

reklamen fra ’Fitness World’, hvor de modsat til mange andre fitnesskæder rent faktisk viser, ikke

nær så perfekte kroppe.

Målgruppe

Når vi har med en målgruppe at gøre, hentyder det til en speciel gruppe af mennesker, som man

ønsker at kommunikerer med, og videregive sit budskab til. En anden ting er, at en målgruppe kan

være afgrænset helt ned til de små detaljer f.eks. kan man begrænse sig til en aldersgruppe som er

13-15-årige, eller man kan have en mere åben størrelse som f.eks. kan være alle unge. I mit tilfælde,

har min målgruppe en mere åben tilgang.

Jeg har valgt, at min målgruppe skal være de unge, da de allerede har en interesse inden for sportens

verden, og at størstedelen af problemstillingen omkring for lidt motion ligger i denne aldersgruppe.

Derudover vil jeg forsøge, at udarbejde min brochure således, at den også kan henvende sig til den

lidt ældre generation i samfundet. Da sportsklubben jeg har valgt, er placeret i hovedstadsområdet

(Bispebjerg), vil produktet henvende sig til den del af befolkningen, som befinder sig i Hovedstaden

og omegn.

Segmentet som jeg har valgt, er svær at sætte tal og modeller på, da det er en meget varierende

gruppe af mennesker. Som tidligere nævnt er mit fokus på de unge, hvoraf en stor del af denne

befolkningsgruppe vil være placeret i det diffuse centersegment, som både kan findes i Minerva-

modellen og Gallupkompasset.

Dette midtersegment er svært at definere, da segmentet består af individer som endnu er uafklarede,

med et andet navn hedder dette segment, segmenternes gråzone. Udover at de unge ligger i

gråzonen, er der også en stor del af dem der er placeret i den moderne del af Minerva-modellen.

Minerva-modellen

Minerva-modellen er simpelt sagt en cirkel, der består af en midtergruppe og 4 hovedsegmenter.

Hvert af disse segmenter er opdelt i følgende farver;

- Rosa

- Violette

- Grønne

- Blå

1.C [navn fjernet]

Det ’Rosa segment’ beskriver den gruppe af befolkningen, som går mere op i traditioner, det

’Violette segment’ indikerer stabilitet, det ’Grønne segment’ indikerer solidaritet og idealisme,

hvorimod det ’Blå segment’ indikerer, at man er mere materealistisk og mere selvtillidsfuld.

Herunder kan man opdele modellen, hvor hovedsegmenterne mødes, således at stedet hvor det

grønne og rosa segment mødes, findes den idealistiske del af befolkningen, mødet mellem det rosa

og violette skaber det traditionelle segment, hvor den pragmatiske del af befolkningen findes ved

mødet mellem det violette samt blå segment og sidst, men ikke mindst skaber mødet mellem det

grønne og blå det moderne segment.

Gallups kompasset

Et andet segmenteringsværktøj er Gallupkompasset. Sammenlignet med Minerva-modellen er

Gallupkompasset også opbygget omkring en cirkel. Dog findes der i alt 8 segmenter i dette

segmenteringsværktøj, herunder med et par stikord til de forskellige segmenter:

- Moderne: Yngre del af befolkningen, karriereopbygger.

- Moderne - individorienterede: på mode, yngre del af befolkningen og karrierelystige.

- Individorienterede: Selvstændige, jævn aldersfordeling.

- Traditionelle - individorienterede: Fædrelandskærlighed, teknologi-skepsis og gør-det-selv.

- Traditionelle: Tradition afhængige og over 30’erne.

- Traditionelle - fællesskabsorienterede: Sundhedsmotiveret, 50 og derover og mest kvinder.

- Fællesskabsorienterede: medmenneskelighed, social ansvarlighed og sundhed.

- Moderne - fællesskabsorienterede: Social - og samfundsmæssig ansvarlighed og åbenhed.

Målgruppe skema

For at tydeliggøre min afgrænsning, vil jeg lave et målgruppeskema, og sætte min målgruppe ind

for at give en idé om min afgrænsning:

Faktor

Målgruppe

Alder

10 - 18 år & 20-30 år

Køn

Drenge & piger

Bopæl

Hovedstadsområdet & omegn

Uddannelsesniveau

Folkeskole, Gymnasium og Arbejde

Systime, kommunikation/IT C, 2014

Tns-gallup.dk, 2014

1.C [navn fjernet]

Medievaner

Meget af de unges tid går på forbrug af

medierne. En undersøgelse viser, at unge i

gennemsnit bruger 7 timer og 45 min. om

dagen på disse medier. De mest anvendte

medier er TV, bærbare og spil.

Der er dog ikke

stor forskel mellem de unge og de ældre, hvad

angår forbrug af medier. En undersøgelse viste,

at over halvdelen af de som er i arbejde, bruger

sociale medier under arbejdstiden.

Mærke loyalitet

Det moderne segment er ikke en særlig loyal

gruppe, da disse individer konstant er under

forandring, dette betyder, at deres loyalitets-

niveau ikke er særlig højt.

Villighed til ændringer

Unge er konstant ivrige efter det nye, og er

meget åbne for forandringer, da det er en

gruppe af mennesker der konstant forandre sig.

Baggrunden for valget af 10 – 18-årige er, at det er i denne aldersgruppe, man hænger mellem

valget af at være aktiv eller inaktiv. Derudover har jeg også valgt 20-30-årige, da mange i denne

aldersgruppe begynder at motionere mindre på grund af deres arbejde

Yderligere har jeg valgt bopæl som Hovedstadsområdet & omegn, da Dansekapellet ligger i

Hovedstaden. Grunden til at det er svært at komme igennem til denne målgruppe, er, at der er en

solid virtuel firewall, da dette segment konstant bliver udsat for nye indtryk af andre medier, derfor

skal der et godt produkt til, at komme igennem til målgruppen.

Afsender

Afsenderen for den valgte kampagne er dansestudiet Dansekapellet.

Grunden til at jeg har valgt dette dansestudie som afsender, er, at det er et stort kompagni, med

mange forskellige hold man kan tilmelde sig til. Kompagniet har alt fra hip hop til ballet til

scenekunst målrettet alle aldre, en anden grund er at jeg selv underviser i dans hos Dansekapellet og

synes, at det er en meget god mulighed for unge og ældre, at komme ud og prøve noget nyt.

Kompagniets beliggenhed er Bispebjerg Torv 1, 2400 København, Denmark, hvor både deres

Dr.dk, 2013

Ritzau, 2014

1.C [navn fjernet]

kontor og dansestudier ligger. Den valgte afsender har en stærk gennemslagskraft til målgruppen,

fordi det er et kompagni, som uddeler meddelelsen og ikke staten, havde kommunen lavet produktet

ville det føles som en prædiken fra kommunens side. Da det er fra selve kompagniet, betyder det, at

man får en større interesse, da det er klubben selv som henvender sig til brugeren.

Målsætning

Med den informationskampagne jeg har med at gøre, ønsker jeg at få skabt opmærksomhed

omkring de mange hold og valgmuligheder Dansekapellet tilbyder. Min egen målsætning med

kampagnen er at opnå:

- Et højere aktivitetsniveau blandt unge og ældre i Danmark.

- At der starter flere unge og ældre til dans i Dansekapellet og andre kompagnier.

Hvorfor dans?

Det er allerede blevet gjort klart, hvorfor jeg har valgt at beskæftige mig med dette emne generelt,

og også hvorfor jeg har valgt min målgruppe, som er de unge og lidt ældre. Dog mangler der en

forklaring på, hvorfor jeg har valgt at sporten skal være dans. Grunden til at jeg netop har valgt

dansen, er, at det er en effektiv måde, at motionere på, da man ikke kun går ind, og fokuserer på en

muskel eller et område i kroppen, men man går ind i et dansestudie, og bevæger alle bevægelige

kropsdele og nyder det. Vi kender alle til Zumba, som var en kæmpe dille for et par år siden, hvor

det blandt andet blev bevist, hvor effektiv dansen er til at få en sundere krop.

Udover dette danser man med andre mennesker på et hold, hvor man får fællesskabsfølelsen, som

hjælper én, med at yde sit bedre.

Strategifase

Jeg har som medieprodukt valgt at producere en brochure.

Grunden til dette valg er, fordi en reklamefilm er en enkel, og hurtig måde at komme ud med et

budskab på.

Når man hører ordet brochure, kommer man i tanker om de små informationsbrochurer i bussen,

dette er også min mening, da brochuren skal ligge dér med nogle andre brochurer. En undersøgelse

lavet i 2007 viste at der i kun hovedstadsområdet rejser 470.000 rejsende pr. hverdag.

Desuden

Movia, 2007

1.C [navn fjernet]

kan brochuren også blive uddelt på forskellige skoler og fritidshjem, samt vises på internettet, da en

undersøgelse viser, at unge mellem alderen 7 og 19 år bruger internettet mere end en time dagligt.

En af grundene til, at netop min brochurer vil appellere til målgruppen er, at den har en forside med

aktion i, altså hvor man kan se, at der er fem drenge på hver deres alder, som står på hovedet, hvor

der er blevet redigeret med farverne, så der er noget unaturligt over det på samme tid, således at det

unaturlige skaber interesse. Dette vil betyde, at de unge blot får foræret en masse information, uden

at skulle gøre noget for det. Som tidligere nævnt er det meget svært, at trænge igennem de unges

”virtuelle firewall”, dog mener jeg, at mit produkt bryder denne firewall, da den ligger lige ved

deres hånd, når de tager bussen, eller er på nettet, hvor de konstant er. Da emnet gik ud på at skabe

en del af en markedsføringskampagne for et selskab, vil jeg i den resterende del af strategifasen

omtale produktet som var det en realitet.

Jeg forstiller mig, at startpunktet for kampagnen skal bestå af små flyers og brochurer, som ligger i

busser, toge og fritidsinstitutioner. På brochuren er der trykt et link, således at modtageren har

mulighed for at læse videre og undersøge kompagniet nærmere.

Efter at de interesserede begynder med at besøge hjemmesiden, forestiller jeg mig, at der også

lægges videoer op på hjemmesiden, herudover også på DSB’s skærme i busser og toge, hvori der

kunne være klip fra unge og ældre danse. Da ca. 95 % af alle de unge har en Facebook

profil, har

jeg også sat et navn på brochuren, som har til formål, at give de unge forståelsen af, at det er et

kompagni, som er på mode og dermed tiltrække endnu flere mennesker.

Kampagnen i sig selv kunne jeg forstille mig, blev sat i gang omkring sommeren, da varmen giver

en større lyst til forlystelser og udforske nye ting.

Udformning

Mit produkt er udformet som en brochure, der indeholder tekst og billeder.

Den røde tråd i brochuren er den gentagne grønne farve, og den konstante tiltrækning af muligheder

i brochuren. Jeg har dog forsøgt at lave produktet ud fra KISS metoden, altså Keep It Simple,

Stupid. På trods af al teksten og billederne virker det ikke som støj, da det er sat enkelt op, og at jeg

har tænkt over anvendelsen af farver samt valgt den grønne, da det er en beroligende farve

Dr.dk. 2013

Farvernesbetydning.dk

1.C [navn fjernet]

Budskabet står også klart, nemlig at man skal tage og se mulighederne i øjnene og gribe en af dem,

det kan ses tydeligt ved at jeg har lagt en masse forskellige muligheder ud, og beder dem næsten om

at vælge en af dem.

Når vi vælger at arbejde med billeder, er noget af det vigtigste, at der er en form for balance i det

viste billede, altså skal der være en symmetri i billedet. En af de bedste måder at sikre sig, at den

bliver symmetrisk er, at arbejde ud fra det gyldne snit, som er en lille inddeling i billedet, hvor der

bliver tegnet 4 lige linjer i billedet, som deler billedet op i fire firkanter. Tricket er så, at budskabet

eller det vigtigste i billedet, bliver harmonisk når man følger dette.

Endvidere er farvevalget meget vigtigt, da det kan skabe forskellige betydninger for modtageren alt

afhængigt af farverne. Jeg arbejdede blandt andet med sort og hvidt, hvorefter jeg redigerede nogle

farver ind, for eksempel redigerede jeg farverne på menneskerne på mit billede, så der blev lagt

vægt på dem, og rundt om har jeg lagt farve på alt, hvad der er grønt, så der stadigvæk bliver skabt

en ro i billedet.

Når man laver en reklame, er det vigtigt at tænke over AIDA modellen. Min brochure kan beskrives

ud fra denne model.

- Attention: Forsiden bestående af 5 mennesker i forskellige aldre som står på hoved.

- Interest: Modtageren får en lille introduktion på den første side af brochuren.

- Desire: Modtageren får tilbudt muligheder på nogle hold.

- Action: Modtageren får et link til Dansekapellets hjemmeside.

På den sidste side af brochuren har jeg valgt, at kommunikerer på engelsk. Baggrunden for dette

valg er, at der er en masse unge som ikke kan dansk i hovedstadsområdet. Så for at komme ud til et

bredere publikum har jeg valgt at tilføje den engelske side.

Staertsværk

1.C [navn fjernet]

Produktionsproces

Idé proces

På bilag 1 & 2 kan man se mine oprindelige skitser, idéer og tanker. Flowchartet kan findes under

bilag 1.

Fotografering

Fotograferingen foregik næsten helt problemfrit, de eneste udfordringer var nogle skyer, der

forstyrrede billederne. Forsidebilledet skulle jeg selv være med på, da jeg helst skulle bruge så

mange mennesker på billedet som muligt, og i så vidt forskellige aldre som muligt. Al opsætning til

det første billede blev udført af mig selv, dog blev jeg nødt til at bede om hjælp fra en ven, som

skulle trykke capture, da det ikke var muligt for mig selv.

Udover dette var der en lille udfordring med billede nummer 2 (se bilag 2), da jeg til dette skulle

bruge tidsindstilling, og det ikke altid gik efter planen. Ellers gik alt som smurt, da Dansekapellet

var så venlige, at lade mig fotograferer alle og enhver inden for Dansekapellet.

Billede redigering

Jeg arbejdede med billedredigeringsprogrammet Adobe Photoshop CC 2014 og til at opsætte selve

brochuren - Adobe InDesign. Jeg redigerede billederne på følgende måde:

- Beskæring: Billederne blev beskåret til de nødvendige størrelser.

- Kontraster:

Forside billedet: Billedets lys blev gjort stærkere

Billede nr. 2: Billedet behøvede ikke kontraster, da det skulle være sort og hvidt

Billede nr. 3: Billedets belysning blev gjort lysere

- Farver

Forside billedet: Billedet blev først gjort sort og hvidt, hvorefter jeg brugte, en pensel

til at farvelægge det som ønsket.

Billede nr. 2: Billedet blev lavet om til sort og hvidt

Billede nr. 3: Billedets farver blev ikke ændret.

1.C [navn fjernet]

Kommunikationsmodellen

De tidligere afsnit har gennemgået de primære dele af kommunikationsmodellen, og jeg vil i dette

afsnit opsummerer indholdet. Når man taler om kommunikationsmodeller, er det oftest 2 forskellige

herunder den ovenstående figur, hvor man kan se den moderne kommunikationsmodel, samt figuren

til højre, hvor man kan se Laswells kanylemodel. Grunden til at det hedder kanylemodellen, er

ifølge Laswell, at når et produkt bliver lavet godt, vil budskabet kunne sprøjtes ind i modtageren

De to modeller ligner meget hinanden, udover at det virtuelle firewall er med i den moderne

kommunikationsmodel. Betydningen af denne virtuelle firewall er, at de moderne modtagere kan

afvise budskabet, ligesom en firewall på en computer afviser virus og trojanske heste.

Herunder kan jeg sætte mine faser ind i kommunikationsmodellen;

- Afsender

Dansekapellet

- Budskab

Dans kan være god motion

Dansekapellet tilbyder hold for alle aldre

- Medie

Hovedsageligt brochurer i busser og fritidsanstalter

- Kodning

Budskabet er meget kodet med en smule kunst i, med et let budskab

- Støj

Der er mange andre brochurer i busser og fritidsanstalter, og der er ikke særlig mange,

der tænker på dans som sport.

- Modtager

Mennesker mellem alderen 10 - 18 år & 20 - 30 år.

- Virtuel firewall

Disse to målgruppers virtuelle firewall er rimelig stærk, da de unge konstant er udsat

for nye informationer og nye reklamer. Dette er grunden til, at netop min brochure

skal differentiere sig fra de andre.

Systime, kommunikationitc.systime.dk

1.C [navn fjernet]

- Effekt

Resultatet af min brochure skal gerne få unge og de lidt ældre, til at starte til dans i

Dansekapellet

Test af produkt

Jeg har i forbindelse med mit færdige produkt adspurgt forskellige mennesker fra min målgruppe.

Hermed har jeg hørt, hvorvidt brochuren appellerer til dem, samt fået deres generelle holdning til

selve brochuren. Endvidere har jeg bedt dem om, at nævne alle positive og negative punkter ved

brochuren. De adspurgte personer er som følgende:

Alder

Baggrund

Mohammad

Marokkaner

Bahadir

Tyrker

Kristina

Serber

Louise

Dansker

Younes

Marokkaner

Generelt var svarende meget positive, hvor der var meget mere ros end ris, selvom de adspurgte var

mennesker, som jeg ikke kendte i forvejen. Nogle af billederne blev vist før det endelige produkt.

Nogle af de punkter som blev nævnt af testpersonerne, var som følgende:

Ros

- ” Brochuren ser meget interessant ud, og har en tiltalende forside”

- ” Jeg kan godt lide alt den information”

- ” Jeg kan godt lide, der er en engelsk side da det tager hensyn til dem der ikke kan dansk”

Ris

- ” Der kunne godt havde været lidt mere information på forsiden”

- ” Der er måske for meget information på indersiden og der kunne havde været flere billeder”

- ” Teksten er lidt utydelig, som forvirrer læseren”

Med hensyn til ris, skal det nævnes, at produktet blev vist fra programmet ”InDesign” på

bærbaren som ikke viser teksten særligt tydelig.

Forbedringsforslag

Hvis jeg havde mere tid og bedre ressourcer ville jeg havde haft ændret følgende:

- Bedre redigering på billederne

- Flere mennesker med på billederen til at skabe en større tiltrækning

1.C [navn fjernet]

Konklusion

Min problemformulering var således:

- Hvordan kan man lave en markedsføringskampagne, der kan få flere unge til at starte

til dans i Dansekapellet.

o Hvordan har de unge det med medier?

o Hvilken afsender ville være oplagt til denne kampagne?

o Hvilke medier, informationskanaler og virkemidler passer til målgruppen?

o Hvilket medieprodukt ville være oplagt at anvende for kampagnen?

Jeg har i min rapport forsøgt at besvare de ovennævnte problemstillinger. Det første jeg startede

med, var at lave en situationsvurdering, for at finde ud af hvilken del af befolkningen der dyrkede

mindst motion i hverdagen, dette er baggrunden for, at jeg valgte min målgruppe til at være 10 – 18-

årige og 20 – 30-årige. Herefter kunne jeg afgrænse mit projekt, til kun at omhandle dans som

motion. Endvidere blev min målgruppe behandlet ydereligere ved hjælp af kommunikations-

modellerne. På baggrund af dette fandt jeg frem til, at min målgruppe har et stort forbrug af medier,

samt at mange af dem bruger bussen dagligt, hvorfor jeg valgte at udarbejde en brochure, de kunne

få i bussen. Efter at have valgt produktet, valgte jeg afsenderen til at være Dansekapellet. Testen af

mit produkt gik godt, og responsen var primært positiv, med små mængder af negativitet.

1.C [navn fjernet]

Bilag

Bilag 1 - Flowchartet

Billede nr. 1

Lys niveauet forhøjes

De ønskede farver bliver sat ind igen.

Sort & hvid

Original billede

1.C [navn fjernet]

Billede nr. 2

Billede nr. 3

På det sidste billede blev der ikke ændret på noget, da jeg fik taget det i sort og hvidt. Syntes ikke der skulle

ændres på lys niveauet eller noget.

Korrektions niveauerne ændres

Original billede

1.C [navn fjernet]

Bilag 2

Idéer

Til at starte med tænkte jeg på at lave alle billederne hvid & sort hvorefter jeg kunne se det blev

for ”dystert” og kedeligt.

1.C [navn fjernet]

Tidsplan

Aktivitet / Dato / Uge

P: Planlagt

U: Udført

B: Begyndt

Uge 12

Uge 13

Påskeferie

Uge 14

Uge 15

Uge 16

Uge 17

Aflevering af

projektbeskrivelse

P/U

Idéfase og inspiration

P/U

Aftale med Dansekapellet

P/U

Ideer til produkt

P/U

Produkt start

P/U

Rettelser på produkt

P/U

Afprøvning og test

P/U

Afrunding / rettelser

P/U

Rapportskrivning

P/U

1.C [navn fjernet]

Bibliografi

Basismodel for informationskampagner. (u.d.). Hentet fra http://sundhedsstyrelsen.dk/kampagner

Danmarksungdom. (u.d.). Hentet fra

http://blomstenafdanmarksungdom.wikispaces.com/Den+moderne+kommunikationsmodel

Farvernesbetydning. (u.d.). Hentet fra http://www.farvernesbetydning.dk/farven-gron/

Gallup. (u.d.). Hentet fra http://www.gallup.dk/services/gallup-kompas

Gallupskompasset. (u.d.). Hentet fra

https://www.google.dk/search?q=gallups+kompas&safe=off&biw=667&bih=639&tbm=isch&imgil=

_cigpvgR_ZlZ5M%253A%253BlHrdmuCHlrA-

1M%253Bhttps%25253A%25252F%25252Floglindelof.wordpress.com%25252Fcommunication%25

252Ftarget-groups-segmentation-and-personas%25252Fga

Kommunikationplanlægning. (u.d.). Hentet fra http://kommunikations-og-

kampagneplanlaegning.academica.dk/fileadmin/filer/ubeskyttede_filer/Eksempler_single_file_PDF

/eks_16.1.pdf

Minervamodellen. (u.d.). Hentet fra

https://www.google.dk/search?q=gallups+kompas&safe=off&biw=667&bih=639&tbm=isch&imgil=

_cigpvgR_ZlZ5M%253A%253BlHrdmuCHlrA-

1M%253Bhttps%25253A%25252F%25252Floglindelof.wordpress.com%25252Fcommunication%25

252Ftarget-groups-segmentation-and-personas%25252Fga

Minervamodellen. (u.d.). Hentet fra http://www.samfundsfaget.dk/samfund/livsstil-og-forbrug/minerva-

modellen/

Politikken. (u.d.). Hentet fra http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/sygdom/ECE1692281/for-lidt-

motion-er-lige-saa-farlig-som-rygning/

Politikken. (u.d.). Hentet fra http://politiken.dk/bruger/articlelimit/?articleType=1&articleId=385273

Politikken. (u.d.). Hentet fra http://politiken.dk/bruger/articlelimit/?articleType=1&articleId=2008151

Raskmedia. (u.d.). Hentet fra http://www.raskmedia.com/2013/02/04/fedmeepidemi-en-realitet-i-hele-

verden/

ritzau/AFP. (). nordjyske.dk. Hentet fra http://www.nordjyske.dk/nyheder/for-lidt-

motion-er-livsfarligt/c32b7bf8-31b6-4480-b12a-24a87c0f5659/4/1513

Ukendt. (u.d.). Dansekapellet. Hentet fra http://www.dansekapellet.dk/

UVM. (u.d.). Hentet fra

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF12/Censor/120530%20Censorvejledning%2

0til%20skriftlig%20kommunikation%20htx.pdf