STX 2.g
Nationalromantikken
– Historie og litteratur
Dansk-Historie opgave
STX 2.g
12/17/2010
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 1 af 15
Contents
Indledning ............................................................................................................................................ 2
Danmarks rolle under Napoleonskrigene ............................................................................................ 3
Analyse af historiske kilder og ”Fædrelandssangen” ........................................................................... 5
Vurdering af Københavns bombardements mulige betydning for nationalromantikken ................... 9
Konklusion .......................................................................................................................................... 10
Litteraturliste ..................................................................................................................................... 10
Bilag .................................................................................................................................................... 12
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 2 af 15
Indledning
Danmark førte i slutningen af 1700-tallet en politik, der gjorde det muligt at udnytte kæmpende
landes krige. Det omgik reglerne for farvandsbetingelser og stod neutralt, når der var allermest
brug for det, og det kostede landet dyrt i sidste ende. Danmarks situation vendte sig fra en lukrativ
handel til en hård økonomisk modgang og afståelsen af nationalt territorium. Dette gav sig
samtidig udslag i mangel på dansk fællesskabsfølelse, og denne skulle på ny defineres.
Jeg vil i det følgende redegøre for Danmarks rolle under Napoleonskrigene, dernæst vil jeg
analysere historiske billeder og tekst fra Københavns bombardement, samt ”Fædrelandssangen”
af Adam Oehlenschläger. Til sidst vil jeg vurdere Københavns bombardements mulige betydning
for nationalromantikken.
Til analysen vil jeg benytte mig af den historiske kildekritik ved behandling af historiske billeder og
tekster, og til danskanalysen vil jeg benytte mig af den hermaneutiske metode. Opgaven er
afgrænset til analytisk set kun at beskæftige sig med én begivenhed, Københavns bombardement,
og de valgte billeder og den historiske tekst er netop relevante for denne begivenhed. I det
følgende afsnit vil jeg redegøre for Danmarks rolle under Napoleonskrigene.
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 3 af 15
Danmarks rolle under Napoleonskrigene
Under Napoleonskrigene, undertiden også kaldet koalitionskrigene, der startede med den franske
revolution i 1789
1
, var Danmark stort set et neutralt land. Grundene til at Danmark valgte at være
neutralt kan være flere. Bl.a. mente mange danskere fra borgerskabet og de akademiske kredse, at
demokratiet var sikret af den danske enevælde, og at der derfor ikke var behov for en politisk
revolution.
2
Det hævdes også, at Danmark valgte neutraliteten for at opnå større handel med de
lande, der aktivt førte krig, såsom Frankrig. Danmark var i skiftende neutralitetsforbund med de
nordiske lande, og disse forbund gav dem større handelssikkerhed. Danmark lukrerede derved på
den blomstrende handel, der udviklede sig i krigstiderne. Det havde i 1780 indgået en
kontrabandepolitik, der pressede England til at lade Danmark handle frit uden fare for visitation og
kapringer. Ved at være i neutralitetsforbund med blandt andre Rusland kunne Danmark, der indtil
1814 også ejede Norge, således bevare sin magt og handelsfrihed og samtidig undgå krig med
f.eks. England - en skæbne, som Holland ikke undgik
3
. Det nordiske neutralitetsforbund brød
sammen i 1792, da Rusland indgik krig med Osmannerriget, og i 1794 måtte Danmarks daværende
udenrigsminister A.P. Bernstorff indgå i et nyt neutralitetsforbund med Sverige for at styrke
Danmarks position. Danmark og Sverige dannede en alliance ved at beskytte Østersøen mod
kapervirksomheder og dette blev et nyt element, som Bernstorff kunne true England med i sin
kamp for at lade Danmark handle frit.
4
Rusland havde ellers presset på for at få Danmark med i
krigen mod Frankrig, der dominerede landjorden, men Danmark valgte igen at være neutrale.
Bernstorff døde i 1797 og overlod udenrigsministerposten til sin søn Christian Bernstorff, men
denne havde ikke den samme indflydelse på den ældre kronprins Frederik , der selv ville styre
landet, og Frederik indførte igen kabinetsstyre med sig selv som førsteminister.
Danmark begyndte nu på en mere truende måde at føre deres handelspolitik, da de benyttede sig
af konvojering. En konvoj er et følge til handelsskibe, der består af krigsskibe, som har til formål at
beskytte handelsskibene mod eventuelle kapere. Dette gav Danmark yderligere beskyttelse og
sikrede, at de kunne drage fuldt udbytte af de kæmpende landes krige
5
. I starten betød denne
konvojering ikke det store for England, men det fik senere betydning, da England vandt et stort
1
Boss, Walter, Danmarks Udenrigspolitik , Systime, 1982, side 59
2
Samme, side 63
3
Samme, side 57
4
Samme, side 63
5
Samme, side 64
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 4 af 15
slag i Middelhavet og genvandt kontrollen dér. Danmark var nu tvunget til at indgå i en formel
koalition med englænderne, hvilket de fik at mærke, da England krævede retten til at visitere
danske skibe
6
.
For at undgå yderligere konfrontation måtte Danmark indgå i det gamle væbnede
neutralitetsforbund med Rusland, og det blev dermed Rusland, som måtte stå til ansvar for
Danmark. Det var meningen, at Danmark nu sammen med Sverige skulle lukke Østersøen af for
England med deres samlede flåder, men man var for sent ude med oprustningen og i marts 1801,
ankom en engelsk flåde på 53 enheder til farvandet nord for København. D. 2. april kl. 11 åbnede
englænderne ild og kampen, der senere blev kendt som ”Slaget på Reden” var i gang. Danmarks
østlige forsvarslinie måtte give op henad eftermiddagen og kronprinsen forhandlede en
våbenhvile. Der blev indgået forhandlinger med englænderne, der krævede, at Danmark meldte
sig ud af neutralitetsforbundet i 14 uger. Efter en pause i krigene meldte Danmark sig igen neutral,
da krigene igen brød ud i 1803, men måtte vælge side, da Napoleon vandt territorie i
Nordtyskland. Den danske kronprins udskød valget, da Napoleon endnu ikke havde vundet over
Rusland.
7
I 1807 kunne kronprins Frederik ikke længere udskyde sit valg. England frygtede nemlig, at
Danmark skulle tilslutte sig Frankrigs fastlandsblokade, der havde til formål at udelukke England
fra europæisk handel. Det var samtidig bange for, at Frankrig skulle komme i besiddelse af den
danske flåde. England ville have flåden udleveret, og da kronprinsen afslog, blev København
angrebet og bombarderet. Ca. 2000 mennesker blev dræbt eller såret og ca. 1000 bygninger blev
helt eller delvist ødelagt, før man følte sig tvunget til at overgive sig. England tog derefter den
danske flåde og denne nedslående begivenhed førte til en tvungen alliance med Frankrig
8
. I 1808
bliver Frederik VI komplet enevældig og Bernstorff går af. Den senere udenrigsminister Niels
Rosenkrantz havde ikke megen indflydelse på Frederik, der syntes urokkelig i sin vurdering af
Frankrig og Napoleon; at de ville vinde krigen. Selv efter et katastrofalt tilbagetog for Napoleon fra
Rusland ville kronprinsen stadig ikke give sig. Sammen med Danmark tabte Frankrig også
folkeslaget i Leipzig, og herefter begyndte forhandlingerne i Kiel, om hvordan Danmark skulle
6
Boss, Walter, Danmarks Udenrigspolitik , Systime, 1982, side 65
7
Samme, side 69-74
8
Bryld, Carl Johan, Danmark Fra Oldtid Til Nutid, Munksgaard, s. 130-131
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 5 af 15
deles op. Danmark måtte gå ind på Sveriges krav og afstod i 1814 natten mellem d. 14 og 15.
januar Norge.
9
Krigene havde taget hårdt på Danmarks økonomi. I 1813 igangsatte den danske stat en
pengereform, der skulle nedsætte den cirkulerende pengemængde. Det var i virkeligheden et
udtryk for, at statskassen var tom. Danmark var gået bankerot.
10
Altså ændrede Danmarks rolle sig fra at være en ”innocent bystander” med gode fordele til en
nation, der endte med at gå i krig og tabe. Samtidig ændrede styret sig også fra oplyst enevælde til
et styre, hvor kong Frederik VI var komplet enevældig.
I det næste afsnit vil jeg analysere Københavns bombardement ud fra historiske kilder og tekst,
samt foretage en tekstanalyse af ”Fædrelandssang” af Adam Oehlenschläger.
Analyse af historiske kilder og ”Fædrelandssang”
Under Københavns bombardement var der mange kunstnere, der prøvede at indfange scenariet
på lærred. Der blev malet utallige billeder af både angrebet og den senere genopbyggelse af
København. Jeg har valgt to ud til nærmere analyse. Kilde 1
11
forestiller Københavns
bombardement under udførelsen netop natten mellem d. 4 og 5. september 1807, her i
Christianshavn. Personerne i forgrunden på billedet, der tæller mænd i uniform, kvinder, børn,
hunde og sårede bevæger sig alle væk fra bombeskytset, som man kan se regne ned over byen i
baggrunden. Der bliver båret sårede væk, og der ligger samtidig sårede på jorden. En kvinde og en
mand har sat sig på en dragkiste, kvinden med barnet i skødet. Persongalleriet synes ikke at være i
fysisk fare, men fremtræder desillusionerede. Der ses endda et par mænd i uniform, som drikker
fra flasker og konverserer. Man kan se på himlen at det er nat, men himlen er til gengæld oplyst af
skæret fra bomberne, og der stiger store mængder røg op fra brandene. Vi får af kunstneren
leveret et storstlået panoramaudsyn, så man kan danne sig et overblik over situationen. Der er
samtidig fokus på en brændende kirke i baggrunden og en udvisket bro, der fører over vandet.
Broen bliver en overgang fra baggrundens inferno til forgrunden af billedet, hvor der ikke længere
9
Boss, Walter, Danmarks Udenrigspolitik , Systime, 1982, side 80-87
10
Boss, Walter, Danmarks Udenrigspolitik , Systime, 1982, side 88
11
Se bilag
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 6 af 15
”flygtes”, men hvor håbløsheden hersker. Farverne orange og gul er blevet brugt til dramatisk at
demonstrere eksplosioner og brande. Maleriet er af C.W. Eckersberg, der er kendt for sine billeder
under netop denne begivenhed, og han har sandsynligvis malet det få dage efter
bombardementet ud fra sine skitser, som han flittigt udformede under angrebet. Modtagerne af
dette billede er de mennesker, der ikke har været tilstede under bombningen, men også de
københavnere, der ønsker et overblik over situationen. Dette maleri var en nyhedshistorie, en
slags supplement til avisen for datidens københavnere. Eckersberg var vidne til denne begivenhed
og havde også bombardementet tæt ind på kroppen, da han boede i Landemærket tæt ved Vor
Frue kirke, der var stærkt medtaget efter bombardementet. En bombe styrtede også ned i huset,
hvor han boede til leje
12
.
Formålet med dette billede er at vise københavnerne situationen, som den var. At mange
mennesker var modløse og fortabte denne nat. Selv soldaterne havde opgivet kampen og drak nu
spiritus. Det viser en udtrykkelig mangel på kampgejst og illustrerer også et overrasket Danmark ,
der er uforberedt på et angreb på hovedstaden, der utvivlsomt har været betragtet som et sikkert
og ukrænkeligt sted. Eckersberg har måske benyttet sig af unaturlig belysning til at få sin pointe
slået fast, men billedet ligger ikke langt fra, hvordan vi kunne forestille os situationen havde set
ud. Han har gengivet sceneriet så godt som det var muligt. Billedet viser os, at mange
københavnerne var magtesløse under bombardementet, og dette passer fint med ovenstående
redegørelse, hvor jeg beskrev hvordan Danmark måtte overgive sig i sidste ende. Maleriet viser
tydeligt, at det ikke er en sejrsånd, der gennemstrømmer københavnerne.
Kilde 2
13
forestiller også København natten mellem d. 4 og 5. september 1807. Bombardementet
befinder sig stadig i baggrunden, men nu er vi kommet tættere på. Vi befinder os på
Landemærket, og Vor Frue tårn er i brand. Personerne på billedet er her skræmte og dukker sig i
modværge mod eventuelle bomber, der måtte falde. Der er igen en mand i uniform, midaldrende
mænd, kvinder og børn i forgrunden. En kvinde ligger i mellemgrunden og er såret. En anden
kvinde er faldet om i soldatens arme. Folk flygter, og de sårede og chokerede må bæres væk. Der
befinder sig en hest i forgrunden, der stejler og virker skræmt. Der er mennesker på hele vejen og
der ses også to skikkelser flygte meget tættere på branden. Disse to er malet så det ser ud som de
12
Lindeberg, Lars, De så det ske – Englandskrigene 1801-14, Lademann Forlagsaktieselskab, 1974, s. 121
13
Se bilag
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 7 af 15
brænder. Kompositorisk peger alle linier på billedet mod den brændende kirke. Billedet er malet i
normalperspektiv, så maleren er i øjenhøjde og identificerer sig med afbillede. Dette billede er
også et maleri af Eckersberg, og malet få dage efter begivenheden. Målgruppen er de
københavnere, der ønsker et nærbillede af begivenhederne og et eventuelt følelsesbillede fra de,
der var nær eksplosionerne. Eckersberg er igen førstehåndsvidne og han formidler, hvad han så
den dag. Eckersberg har haft til formål skildre den rædsel, som mange københavnere måtte
gennemleve under bombardementet. Det var en nat, hvor mange måtte leve med uvisheden om,
hvorvidt den næste bombe ville ramme netop deres tag. Eckersberg har skildret bekymrede
ansigter, og benyttet sig af et stort persongalleri til at understrege sin pointe. Formålet med
billedet passer også godt med, hvad jeg tidligere har fastslået, at Danmark var hårdt presset og
overmandet af englænderne.
Jeg vil nu analysere en historisk tekst fra tiden kort efter bombardementet. Kilde 3
14
er en
forordning formuleret og sendt ud af overpræsidenten, borgmesteren og byrådet, men indholdet
blev dikteret af kongens hof. Teksten er skrevet d. 18 september 1807. Forordningen er et officielt
dokument fra byrådet, og den har formentlig været opsat som offentligt opslag rundt om i byen.
Teksten er skrevet på dansk, og den fortæller, hvordan folk ikke måtte bygge på nedbrændte
pladser, før der var truffet officiel afgørelse om den enkelte matrikels fremtid. Dette er en
førstehåndstekst i original skrift og dermed også en primær tekst. Teksten er skrevet blot få uger
efter bombardementet og er derfor samtidig med begivenhederne. Teksten søger at få folk til at
stoppe genopbygning præget af forhastet sjusk
15
. Samtidig fortæller teksten os også, at
københavnerne var ivrige efter at få deres gamle liv tilbage. Det viser, at byrådet havde
administrative problemer med at træffe afgørelser og bevillinger i det enorme omfang, der var
brug for i genopbygningsfasen.
I det næste afsnit vil jeg ud fra et litterært synspunkt analysere ”Fædrelandssangen” af Adam
Oehlenschläger. I analysen vil jeg lægge vægt på væsentlige periodetræk fra nationalromantikken.
14
Se bilag
15
Lindeberg, Lars, De så det ske – Englandskrigene 1801-14, Lademann Forlagsaktieselskab, 1974, s. 131
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 8 af 15
Kilde 4
16
er en sang skrevet af Adam Oehlenschläger i 1823 og er indbefattet i hans værk ”Poetiske
Skrifter Bind 1”. Teksten er bygget op strofevis med 6 vers i hver strofe. Det er et rimdigt med
formen ABACDC. I første strofe lægger Oehlenschläger ud med at præsentere Danmark som et
naturskønt land. Naturen spiller en stor rolle i nationalromantikken. Samtidig nævnes den
nordiske gudinde for frugtbarhed, Freja, som er en del af den guldalder, som nationen skal
opløftes til igen. Dette er endnu et nationalromantisk træk. Guldalderen var en svunden tid, som
nationalromantikerne brugte meget i deres skrivning. Det er i Oehlenschlägers tilfælde den tid,
hvor Danmark endnu var et storslået land, og det var kunstnerens opgave at skildre denne glemte
tid gennem sin digtning. Oehlenschläger nævner ”de harniskklædte Kæmper”
17
, der kæmpede i
fordums tid i strofe 2. Han fortæller, at de nu hviler deres ben, i overført betydning har Danmark
mistet den kampgejst, det havde før i tiden, men den kan stadig vækkes. I fjerde strofe fortælles at
alle danskere er frie mennesker, men at man stadig er sin konge tro. Dette er en vigtig opmuntring
til folket, og det er et nationalromantisk træk at påpege de ting, der stadig var en del af det gode
ved at være dansker. Tilsvarende fortælles i femte strofe, hvordan vores frodige jord ikke svigter
os. Selvom det kunne gå dårligt for Danmark udenrigspolitisk, blomstrede landbruget stadig. I
sjette strofe bliver Dannebrog det fælles samlingspunkt for folket. Hvor vi før havde flere lande at
skulle forholde os til, måtte vi fokusere på det, vi havde nu. Dette er den nye fællesskabsfølelse og
den nye nationalstat. I niende strofe bliver det slået fast ”Vor Tid ei staar i Dunst”
18
og
videnskaben og kunsten lovprises. De gamle nordiske guder Brage og Mimer minder om dengang
guderne var på jord. Det er også i denne strofe, at vi får opmuntring om at fremtiden skal blive
god. Et væsentligt nationalromantisk træk for samtiden var, at man var meget usikker på
fremtiden, og nutiden var uoverskuelig. Derfor var det også kunstnerens opgave at sikre en god
fremtid gennem opmuntring.
Af disse analyser kan sluttes, at Københavns bombardement var en meget voldsom oplevelse for
københavnerne, men også for dem, der blot så det beskrevet i malerier af f.eks. Eckersberg. Det
kan også sluttes, at der blev forsøgt genopbygning, og at der alligevel var en vilje til at bevæge sig
fremad, væk fra den forfærdelige hændelse. Ydermere kan det siges, at nationalromantikken
virkede som opmuntring til folket, om at fremtiden ville blive bedre. Samtidig ydede
16
Se bilag
17
Linje 2 strofe 1 i ”Fædrelandssang” af Adam Oehlenschläger
18
Linje 1 strofe 9, Samme
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 9 af 15
nationalromantikken en flytning af fokus fra det som ikke burde dvæles ved, f.eks. et dårligt
kongestyre og et nederlag til englænderne via bombardementet, til et fokus på basale værdier i
historien, naturen og nationen. Derfor kan konkluderes, at kilde 4 er en nationalromantisk tekst.
I det følgende afsnit vil jeg vurdere Københavns bombardements mulige betydning for
nationalromantikken. I vurderingen vil jeg komme ind på, om andre begivenheder også ligger til
grund for nationalromantiske tanker.
Vurdering af Københavns bombardements mulige betydning for
nationalromantikken
Man kan diskutere, hvorvidt Københavns bombardement lagde kimen til den nationalromantiske
tankegang, og dermed var den primære årsag til nationalromantikkens fødsel, eller om det var en
del af an række større tab for danskerne, der ledte hen til ovennævnte litterære periode. Men
hvad affødte bombardementet i så fald af nationalromantiske tanker? Udfra kilde 3 kan man slutte
at folk ønskede en genopbygning af København. På samme måde er København også nævnt i
lovprisende gloser i kilde 4. Genopbygningen skabte et fællesskab omkring hovedstaden, og det
var vigtigt at have noget at kunne samles om. København var med til definere begrebet
nationalstat og en stor del af fædrelandssangen kan tilskrives genopbygningen af København og
selve angrebet. Et argument for at Københavns bombardement kunne være årsag til
nationalromantiske tanker er, at det var det første egentlige nederlag for Danmark. Slaget på
Reden provokerede ikke i nær samme grad danskernes nationalisme. Det ses, da der i vid
udstrækning ved Slaget på Reden blev skrevet om de danske soldaters tapre heltegerninger mod
englænderne. Samtidig var der en generel konsensus om, at vi havde besejret englænderne
19
. I
Eckersbergs billeder ser vi rædslen og modløsheden malet i de københavnske indbyggeres ansigter
under Københavns bombardement. Der er ikke nogen tvivl om, at det var et hårdt slag for
danskerne, og at det var en oplevelse, der ville være indprentet for evigt i bevidstheden hos
vidnerne. Som tidligere nævnt virkede nationalromantikken også som en slags opmuntring for
folket, en idé om at vi som stat kunne blive, som vi var engang. Denne glemte tid kan tolkes som
tiden før angrebet. Oehlenschlägers bemærkning om de hvilende harniskklædte kæmper kan
19
Boss, Walter, Danmarks Udenrigspolitik , Systime, 1982, side 69-73
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 10 af 15
tolkes som en reference til Danmarks manglende kampdygtighed under englændernes angreb.
Under englændernes angreb var vi magtesløse og havde ikke den kampdygtighed, der var
nødvendig for at slå dem. Dette ses også ud fra kilde 1, hvor soldaterne står og drikker spiritus og
snakker, mens bomberne regner ned over København i baggrunden. Danskerne skulle finde den
kampgejst igen, der var glemt i guldalderen. Et andet synspunkt kunne være at afståelsen af
Norge, var det, der gjorde det virkelige udfald. Norges hovedstad Trondheim er nævnt som en
mindreværdig by i fædrelandssangen, og man kunne argumentere for, at tabet af Norge var
grunden til at København står lysere frem - at vi slet ikke havde brug for Norge til at begynde med.
Danskheden var sikret i hovedstaden.
Ud fra de fremlagte argumenter hælder jeg mest til, at Københavns bombardement havde en
væsentlig indflydelse på nationalromantikken. Begivenheden havde stor historisk betydning og var
som sagt indprentet i vidnernes bevidsthed.
Konklusion
Jeg har gennem redegørelsen udgjort en baggrund for Københavns bombardement, nemlig frygten
for at Danmark skulle tilslutte sig Frankrig. Ydermere har redegørelsen belyst forholdene omkring
at være et neutralt land og hvilke fordele og ulemper, der kan være ved det. Gennem analysen har
jeg dækket Københavns bombardements historiske omfang og udpeget nationalromantiske træk i
Oehlenschlägers digt. Ud fra vurderingen må det konkluderes, at argumenterne vægter stærkt for
at Københavns bombardement havde en væsentlig betydning for nationalromantikkens opståen.
Oehlenschlägers digt fungerer som opmuntring til danskerne, der er blevet ydmyget af
englænderne. Den minder os også om tiden før Københavns bombardement.
Litteraturliste
Primærlitteratur:
Lindeberg, Lars, De så det ske – Englandskrigene 1801-14, Lademann Forlagsaktieselskab, 1974
http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?p_udg_id=255&p_sidenr=102&hist=F&nnoc=adl_p
ub og
http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=255&p_sidenr=103
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 11 af 15
Sekundærlitteratur:
Boss, Walter, Danmarks Udenrigspolitik , Systime, 1982
Michelsen, Knud og Langdahl, Berit Riis, Litteraturens perioder, Gyldendal, 2007
Bryld, Carl-Johan, Gregersen, Laurits, Hansen, David Nors, Ørum, Jørn, Sørensen, Johnny, Thorup,
Lars, Windfeld, Bent, Dansk litteratur: Fra Runer til Graffiti, Systime, 1988
Bryld, Carl Johan, Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard, 1997, s. 116-133
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 12 af 15
Bilag
Figur 1: Kilde 1
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 13 af 15
Figur 2: Kilde 2
Dansk/Historie opgave 17/12-2010
Side 14 af 15
Figur 3: Kilde 3
Kilde 4 forefindes på hjemmesiden listet under primærlitteratur.