0
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................................. 1
Problemformulering ............................................................................................................................... 1
Problemstillinger.................................................................................................................................... 1
Grundlovens tilblivelse ........................................................................................................................... 2
Den nationalliberale opblomstring ................................................................................................................ 2
Casinomødet (martsrevolutionen) ................................................................................................................ 3
3 års krigen 3
Frederik d. 7.s rolle ................................................................................................................................ 4
Orla Lehmann og revolutionen ...................................................................................................................... 4
Christian d. 8. ................................................................................................................................................. 5
Psykisk syg? ................................................................................................................................................... 6
Manglende interesse for hvervet .................................................................................................................. 6
Den danske vej mod et demokratisk styre i forhold til den franske vej ..................................................... 6
Revolutionen i Frankrig 1848......................................................................................................................... 6
3 års krigen – en fredelig vej? ........................................................................................................................ 7
Konklusion ............................................................................................................................................. 9
Litteraturliste ....................................................................................................................................... 10
Bøger ........................................................................................................................................................... 10
Artikler ......................................................................................................................................................... 10
Internetkilder ............................................................................................................................................... 10
1
Den danske vej
Indledning
Det er en traditionel opfattelse, at vi i Danmark løser de politiske og sociale konflikter på en fredelig måde.
Netop denne måde hvor kongen, staten og borgerne i samarbejde lavede et systemskifte i 1848, bliver ofte
stillet i skarp kontrast til den franske revolution.
Den måde udviklingen har været på i Danmark de seneste 200 år, er foregået mere fredelig og harmonisk
end andre steder i Europa. Vi har blandt andet ført en neutralitetspolitik omkring f.eks. krige. Det tjente os
bedst hvis vi holdte Danmark udenfor den udenlandske politiske scene, og i stedet brugte vi vores
ressourcer på at skabe bedre forhold for folket i Danmark og til den industrielle udvikling.
Når vi snakker om den danske vej, er der ofte 2 begivenheder som er markante i denne periode: Den ene er
landboreformerne i 1788, som var resultatet af at man havde en reformvenlig konge. Den anden er
enevældens afskaffelse i 1848, som foregik fredelig, og uden behov for at slå folket ned eller hugge hovedet
af kongen. Disse 2 hovedelementer er udsprunget direkte fra de to franske revolutioner. Den 1. pga. truslen
om en revolution som den i Frankrig 1789, og den 2. kom som en efterreaktion på februarrevolutionen.
1
Christian d. 8.s død d. 20. januar 1848, og dermed også tronskiftet til Frederik d. 7., havde ubønhørligt ført
frem til enevældens fald. Straks efter tronskiftet stod det klart, at enevælden lå på sit dødsleje. Nu var
spørgsmålet så, om det var statens ministre og andre ledende mænd som skulle begrave enevælden, eller
om det var nationalliberalisterne der skulle vælte enevælden. Var det kun vore gode kongers skyld at vi fik
et rolig systemskifte, eller spillede andre faktorer ind?
Problemformulering
Hvad er den danske vej, og var den så fredelig som det siges?
Problemstillinger
• Redegøre for Grundlovens tilblivelse
• Analysere kongens rolle i denne
• Diskutere hvorvidt den danske vej adskilte sig fra andre landes vej mod demokrati.
1
Bregnsbo, Den danske vej Om traditionen for den danske konsenskultur
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=73524
2
Grundlovens tilblivelse
Den nationalliberale opblomstring
Spurgte man nationalliberalisterne om hvem den frie forfatning skulle gælde, var deres svar entydigt,
Danmark til Ejderen. Ejderen var floden som dannede grænse mellem Slesvig og Holsten.
Nationalliberalisterne ønskede Holsten ude af helstaten, fordi Holsten allerede var medlemmer af det tyske
forbund, og de frygtede at Danmark ad denne vej ville blive trukket ind i dette forbund og dermed miste sin
nationale selvstændighed.
2
Dette ville være det værste for en nationalliberal da deres politik bl.a. gik ud på
at bevare den nationale frihed og sikre at arvetronen gik til en dansker.
Ved Frederik d. 6. død d. 3. december 1839 samledes de liberale studenter og akademikere kort efter på
hotel d’Angleterre, hvor de blev enige om at skrive et lykønskningskort til den nye konge, Christian d. 8.,
hvori der stod en anbefaling om give Danmark en fri forfatning. Den mest fremtrædende person i dette, var
juristen og politikeren Orla Lehmann. Han kæmpede hele sit liv for et liberalt samfund hvor veluddannede
personer som ham selv havde den største indflydelse. Lehmann var ejer af en stor gave, nemlig hans
veltalenhed. Den gjorde at han fik de svært overtalte bønder med over på sin side, nemlig siden som stod i
skarp opposition mod enevælden.
3
Lykønskningskortet fik ikke den effekt som liberalisterne havde håbet på. Christian d. 8. svarede at
enevælden og stænderforsamlingerne forblev som de var. Dette skuffede meget, og liberalisterne så nu at
deres eneste håb var at få bønderne over på deres side. Problemet var, at bønderne var glade for
enevælden og kongen, da det var denne som havde afskaffet stavnsbåndet i 1788. På et bondemøde på
Falster i 1841, holdt Lehmann en tale om at bønderne ville være meget bedre stillet i et demokrati end i et
monarki. Denne ”talefrækhed” tolererede kongen naturligvis ikke, og Lehmann blev idømt 3 måneders
fængsel. Udenfor fængslet blev Lehmann hyldet, også af bønderne, og kongen udstedte så i 1845
bondecirkulæret. Bondecirkulæret betød at bønderne ikke måtte holde politiske møder uden den lokale
politimesters tilladelse. Men bondecirkulæret betød blot at bønderne blev endnu mindre kongetro, og
dette fik kongen til at trække cirkulæret tilbage igen efter 1 år. Dette hjalp dog ingenting, bønderne gik
sammen med de liberale og dannede foreningen, som skulle blive meget populær, ”Bondevennernes
selskab”. Foreningen havde nogle politiske mål, og det vigtigste var fæsteforholdets overgang til selveje.
4
2
Lehmann, Orla Lehmanns tale ”Danmark til Ejderen” 28. maj 1842 http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-til-ejderen-28-maj-1842/
3
Søndberg, 1999, side 22-23
4
Ibid. s. 23-24
3
Casinomødet (martsrevolutionen)
Februarrevolutionen i Frankrig 1848, var en revolution som fældede borgerkongen Ludvig Philip og tvang
ham til at abdicere og flytte til England
5
. Denne begivenhed udløste en masse martsrevolutioner rundt om i
Europa og i Danmark førte det til Casinomøderne som blev holdt på Casino-teatret i København d. 11.
marts og d. 20. marts 1848. Mødet d. 20. marts blev egentlig indkaldt pga. nogle rygter om, at der var brudt
et oprør ud i Slesvig-Holsten. Et rygte som der senere skulle vise sig at være ukorrekt. Til netop dette
Casinomødet samledes omkring 3000 mennesker hvor Orla Lehmann holdt sin hovedtale. I denne tale
snakkede han bl.a. om det mulige slesvig-holstenske oprør som ville tage Slesvig fra Danmark og om den
uerfarne konge og hans svage ministre som ikke ville kunne tage kampen op imod Slesvig-Holsten og evt.
Preussen. Han foreslog så, at de dagen efter skulle gå til kongen og forlange et systemskifte. Dette
systemskifte ville hjælpe til at sikre Slesvigs tilknytning til Danmark.
6
Dagen efter, d. 21. marts ved middagstid, samledes omkring 20.000 mennesker på Gammeltorv, hvor de
med Københavns borgerrepræsentation i spidsen, gik i samlet flok mod Christiansborg for at aflevere deres
krav og kræve et systemskifte. Men Frederik d. 7. var kommet dem i forkøbet ved hjælp af hans
nyudnævnte gehejmestatsminister
7
Bardenfleth, som havde rådet ham til at afskedige hans nuværende
ministre.
8
Frederik d. 7. meddelte de demonstrerende at han allerede om formiddagen havde afskediget
sine ministre og havde dermed accepteret deres krav.
9
3 års krigen
Nu prøvede Frederik d. 7. så at finde nogle ministre som kunne leve op til nationalliberalisternes krav men
som også ville være venlige stemte overfor Slesvig-Holsten. Dette trak ud til næste dag, men allerede da,
ankom Prinsen af Nør fra Kiel, og fortalte kongen, at slesvig-holstenerne ville have undertegnet til at stå i
spidsen for et oprør, men at han ville forblive loyal overfor kongen hvis han blot imødekom alle deres krav.
Dette opfattede kongen som en utrolig frækhed, og tilkaldte straks sin tidligere minister og bad ham om at
danne en regering som skulle omfatte bl.a. Lehmann og Tscherning. Dermed overlod han ansvaret til det
nye ministerium, det såkaldte martsministerium, og var nu en konstitutionel konge.
10
Da nyheden om, at et martsministerium var blevet dannet og at de nationalliberale havde fået en
fremtrædende rolle i dette ministerium, kom til Slesvig-Holsten, brød en konflikt ud. Slesvig-Holsten
5
Nielsen, 2009, side 161
6
Søndberg, 1999, side 39
7
En hemmelig eller uofficiel statsminister.
8
Grænseforeningen, Casino-mødet, 20. marts 1848 http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3639
9
Søndberg, 1999, side 39-40
10
Ibid, side 40
4
frygtede nu at Ejderpolitikken blev ført ud i livet og at hertugdømmerne skulle skilles ad, selvom de to
hertugdømmer egentlig var uadskillelige efter en gammel forordning.
Krigen brød ud med slesvig-holstenernes angreb på Rendsborg d. 24. marts 1848. Slesvig-Holsten fik støtte
fra Preussen med vandt alligevel ikke over den nye værnepligtige danske hær. En deling af Slesvig blev
foreslået af diplomater, men blev afvist. Dette skete i forbindelse med en aftale om våbenhvile i august
1848. I april 1849 blev krigen genoptaget og blev først afsluttet i juli 1850 efter Ruslands pres på Preussen.
Presset fra Rusland gav Danmark mulighed for at besejre slesvig-holstenerne ved Isted d. 25. juli 1850.
11
Et
slag som kostede omkring 6400 mennesker livet. Krigsforhandlingerne i Slesvig sluttede i oktober 1850 og
da Rusland og Østrig med Olmützoverenskomsten i november bankede Preussen på plads, blev den slesvig-
holstenske regering og hær endelig opløst i januar 1851.
Junigrundloven blev vedtaget i juni 1849, altså under krigstiden. Junigrundloven bar derfor præg af, at
Slesvig ikke fik lov til at vælge deres 31 folkevalgte og 10 kongevalgte medlemmer til den grundlovsgivende
forsamling, som det egentlig var tiltænkt dem. Derudover accepterede de konservative også hurtigt
forfatningen, selvom den ikke indeholdt ret mange konservative garantier, og Bondevennerne tilsluttede
sig 2 kammersforfatningen, selvom de havde krævet en étkammersforfatning. Grundlovens øvrige
paragraffer blev behandlet hurtigt og uden konflikter. I Danmark fik vi nu et konstitutionelt monarki med en
tredeling af magten. Den udøvende magt lå hos kongen, som var ansvarsfri, hans opgave var at udnævne
ansvarlige ministre. Den lovgivende magt lå hos kongen og den folkevalgte rigsdag, og den dømmende
magt lå hos domstole med uafsættelige dommere.
Grundloven indeholdt bl.a. regler omkring arvefølgen, kongehusets rettigheder og forpligtelser, rammerne
for kongens og ministrenes udøvende magt, lovgivningsprocessen, religionsfriheden og endelig borgernes
mere frie rettigheder.
12
Frederik d. 7.s rolle
Orla Lehmann og revolutionen
Frederik d. 7. bliver af mange kaldt den folkekære konge. Dette skal nok mest ses i forbindelse med hans
afgivelse af enevælden, uden nogen indsigelser. I Orla Lehmanns adresse til kongen, stod der til slut
Vi anråber Deres majestær om ikke at drive nationen til fortvivlelsens selvhjælp
13
11
Nielsen, 2009, side 609-610
12
Petersen, 2002, side 251-254
5
Med henblik på den franske revolution og dens grusomheder, bl.a. afhugning af kongens hoved, var det
klart at kongen frygtede en lignende revolution i Danmark. Lehmann hævder dog, at ordene ikke skulle
forstås truende, men mere som et bevis på folkesuveræniteten. Men Professor P. Hjort beretter senere at
ordene faktisk ikke kan forstås anderledes end som en trussel om, at hvis ikke kongen efterfulgte kravene,
ville det blive nødvendigt med en voldelig omvæltning.
14
Om aftenen d. 20. marts da kongen blev underrettet om folketoget som ville møde op næste dag, havde
han på daværende tidspunkt en hensigt om at svare følgende
Det er i dette øjeblik ikke ret gørligt at forandre noget ved ministeriet, da jeg ej er misfornøjet
dermed…
15
Som tidligere nævnt rådede Bardenfleth kongen til at afskedige hans ministre og det var også ham som
påpegede at dette svar til folketoget ikke var godt nok. Dagen efter havde kongen ændret mening og
svarede nu
at de uroligheder, der fandt sted i landet, var grundede i en mistillid til det hidtil fulgte
regeringssystem…
16
Grunden til denne ændrede mening kan have været mange. Kongen kan have været bange for en
revolution som den i Frankrig. Han frygtede som sagt et oprør af blodig karakter, både på ham og folket, og
hvis folket overtog magten, kunne han være sikker på at miste al sin magt og være i fare for at miste livet.
Ved at imødekomme nationalliberalisternes krav, ville han stadig beholde en del af magten og have sit liv i
behold.
Selvom Frederik d. 7. afskaffede enevælden, var det stadig ham som skulle vælge ministre. Det forekom
ham at være en god løsning, da det stadig var ham som bestemte hvilke folk der skulle sidde i regeringen,
og samtidig behøvede han ikke at tænke på ansvaret. Det var fordelen ved at være en konstitutionel
monark.
Christian d. 8.
Frederik d. 7. far, Christian d. 8. var død omkring 2 måneder tidligere, og han havde også utrykt sin
bekymring for sin søn og hans evne og vilje til at regere landet. I dec. 1848, 1 måned inden han døde, havde
Christian d. 8. bestilt et udkast til en fri forfatning, men dette nåede aldrig at blive behandlet i statsrådet,
13
Friisberg, 1999, side 123
14
Ibid, side 124
15
Ibid, side 125
16
Ibid, side 125
6
da kongen fik en blodforgiftning og døde d. 20. januar. Han skrev et brev til sin søn, hvori der stod at han
pålagde ham at rådføre sig med fædrelandssindede mænd og give dem en fælles forfatning for Danmark og
Slesvig-Holsten.
17
Ud fra dette, er der noget der tyder på at Christian d. 8. og Frederik d. 7. og deres
ministre allerede tidligere end februar og martsrevolutionen havde planer om at give danskerne en friere
forfatning. Dette kan forklare hvorfor nationalliberalisterne d. 21. marts, da de gik til kongen, kunne få
deres ”krav” gennemført så let og hurtigt.
Psykisk syg?
Militærmanden C.F. v. Holten
18
betegnede i sine erindringer, at Frederik d. 7. var sindssyg. Han havde en
svingende optræden og et anstrengt forhold til sandheden. Holten antyder endvidere at kongen ikke kunne
skelne mellem fantasi og virkelighed, og netop derfor anså han, og andre i kongens nærmere omkreds, at et
konstitutionelt monarki var nødvendigt.
19
Dette kan sandsynligvis have betydet at Frederik d. 7. er blevet
påvirket af sine rådgivere, direkte eller indirekte., til at afskaffe enevælden, og videregive ansvaret til sine
embedsmænd.
Manglende interesse for hvervet
Frederik d. 7. havde ringe interesse for sit hverv som enevældig konge, og modtog derfor også uden
begejstring faderens kongemagt og forfatningsplaner efter Christian d. 8.s død.
20
Denne manglende
interesse samt hans uerfarenhed indenfor faget, må også have haft en stor betydning for hans hurtige
afgørelse om enevældens afskaffelse d. 20. marts 1848.
Den danske vej mod et demokratisk styre i forhold til den franske vej
Revolutionen i Frankrig 1848
Udtrykket ”den danske vej” er blevet beskrevet i dansk historieskrivning i de sidste 200 år tilbage.
Udtrykket i sig selv, skal forstås som en speciel form for adfærd, man havde dannet i Danmark, i
tallet, hvor vi efter egen mening var en nation og et folk, der i ro og mag, forsøgte at løse tingene på
fredelig vis, i stedet for brug af oprør og vold.
21
Andre steder i Europa, f.eks. i Frankrig, havde en blodig og
voldelig revolution. I Frankrig havde de en konge, der ikke arbejdede for folket og for landet, men for sig
17
Petersen, 2002, side 245-246
18
Generalmajor som færdes i kongens nærhed.
19
Friisberg, 1999, side 53
20
Søndberg, 1999, side 38
21
Bregnsbo, Den danske vej Om traditionen for den danske konsenskultur
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=73524
7
selv, mens vi i Danmark havde en konge der arbejdede for folket og var bevist om at reformer og et
systemskifte var blevet nødvendig, og viste sig derved forståelig overfor tidens krav.
Udover at Frankrig havde en konge der ikke var reformvenlig, var datidens samfundsproblemer også en
afgørende faktor til den franske revolution. Foregående års dårlig høst og Frankrigs engagement i den
amerikanske uafhængighedskrig, havde medført at den franske statskasse var på fallittens rand. Dette
resulterede i at det franske folk ikke just elskede deres monarki og at kravet om reformer var store.
22
I Danmark havde kronprins Frederik (senere Frederik d. 6.) ophævet stavnsbåndet i 1788, og dette havde
hjulpet med til at bønderne var venligere stemt overfor deres konge. Derudover havde kongehuset ført en
neutralitetspolitik, som medførte at Danmark undgik mange konflikter i 1700 tallet og at det havde sat skub
i den danske industrialisering og den økonomiske vækst. Dog var den danske neutralitetspolitik en direkte
årsag til, at Danmark blev involveret i Napoleonskrigene.
3 års krigen – en fredelig vej?
Som tidligere beskrevet, er den danske vej en adfærd hvor vi i ro og mag forsøgte at løse tingene på fredelig
vis, uden brug af vold. Men hvad skal vi så kalde 3 års krigen? 3 års krigen var en direkte reaktion fra
slesvig-holstenerne, på enevældens fald og dermed på truslen fra nationalliberalisterne og deres
Ejderpolitik, dvs. at Slesvig skulle indlemmes i det danske kongerige, og Holsten skulle udskilles. De
nationalliberale i Kiel, kæmpede derimod for en fri forfatning der skulle omfatte både Slesvig og Holsten
optaget i det tyske forbund.
Dette skabte naturligvis en del problemer, da enevælden blev afskaffet d. 21. marts 1848, og der udbrød
borgerkrig. Det var ikke en krig, som blev udspillet mellem tilhængere af det gamle og det nye politiske
system, men en krig mellem tilhængere af demokrati. Til Danmarks forsvar skal det siges, at det var Slesvig-
Holsten der erklærede krig mod Danmark, og ikke omvendt.
Krigen startede med Slesvig-Holstens indtagelse af Rendsborg d. 24. marts 1848 og sluttede først i januar
1851 uden en egentlig løsning. I august 1848 var martsministeriet efterhånden parat til at opgive
Ejderstandpunktet og acceptere en deling af Slesvig, men dette blev i øvrigt skarpt afvist af dansksindede
slesvigere og stort set alle fløje af den danske politiske opinion, inklusive det nationalliberale bagland.
22
Bregnsbo, Den danske vej Om traditionen for den danske konsenskultur
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=73524
8
Delingstanken blev helt umulig, da Frederik d. 7. ved en tropperevy d. 18. september højlydt havde undsagt
den.
23
Dette viser at kongen alligevel ikke ønskede at løse dette problem så fredeligt som muligt, han nægtede at
bukke under for presset fra sine rådgivere, og ville kæmpe indtil han kunne få hele Slesvig indlemmet til
Danmark. Dette kan se underligt ud, da Frederik d. 7. ellers hidtil har virket uinteresseret i dansk politik og
helstaten som sådan, og nu vil han kæmpe for at opfylde Ejderpolitikken. Grunden til dette, kan være at
han vidste han havde den russiske kejsers støtte. Kejseren anerkendte at det var den danske konge, der var
den legitime hersker i hertugdømmerne, og accepterede ikke tysk støtte til oprørene.
24
Omvendt ser det
lige så underligt ud, at de nationalliberale ville gå med til en deling af Slesvig, når nu deres Ejderpolitik,
sagde at Danmark skulle gå ned til Ejderen. Dette kan muligvis forklares med, at der i Nordslesvig var flest
dansksindede, hvorimod at der i Sydslesvig var flest tysksindede, og dermed kunne godt betale sig, at
komme af med Sydslesvigerne.
25
23
Petersen, 2002, side 250
24
Erik F. Rønnenbech, Treårskrigen ,
http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/FREDERICIA/krige/treaarskrigen/krigsframes.html
25
Kvan, side 18-20
9
Konklusion
Den danske vej, er ofte blevet beskrevet som vores adfærd, hvor vi efter vor egen mening, har løst
konflikter på en fredsommelig måde.
Er den danske vej så fredelig som vi selv siger? Ja, hvis vi kigger fra et stort perspektiv og sammenligner
med Frankrig, så foregik overgangen fra enevælde til demokrati meget fredeligt. Frederik d. 7. var
reformvenlig og havde forståelse for tidens krav. Folket var ikke revolutionært, da stavnbåndsopløsningen
og neutralitetspolitikken havde gjort bønderne og folket milde stemt overfor monarken.
Hvis vi blot kigger ud fra et smalt perspektiv, og ser hvordan tingene forløb indenfor helstaten, så foregik
systemskiftet ikke fredeligt. 3 års krigen var en direkte modreaktion på systemskiftet. Frygten for at blive
delt, førte til Slesvig-Holstens angreb på Danmark i 1848. På trods af god vilje om delingen af Slesvig i
august 1849 fra Slesvig-Holsten og Englands side, valgte kongen at takke nej og dermed fortsætte krigen.
10
Litteraturliste
Bøger
• Friisberg, C, Revolutionen over Danmark, Vestjysk kulturforlag, Varde, 1999.
• Nielsen, T. o.a., Gads historie leksikon, Gads forlag, 2009.
• Petersen, E., o.a., Danmarks historie – i grundtræk, Aarhus universitetsforlag, 2002.
• Søndberg, O., Den danske revolution , Systime, 1999.
Artikler
• Kvan: Et tidsskifte for læreruddannelsen og folkeskolen, nr. 67 Kultur og Dannelse, Årgang 23,
november 2003.
o Korsgaard, Ove. ”Den danske vej til at få etableret nationen i folkets hjerter”
Internetkilder
• http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3639
• http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-
til-ejderen-28-maj-1842/
• http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/FREDERICIA/krige/treaarskrigen/krigsfr
ames.html
• http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=73524