Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Engelsk A, Historie A
Side 1 af 21
DEN AFRO-AMERIKANSKE DRØM
Side 2 af 21
ABSTRACT
This paper examines the racial segregation which existed in the southern states of the USA
in the 1950's and 1960's. Through an analysis of Dr. Martin Luther King, Jr.'s "Letter from
Birmingham Jail", his means and goals in the fight for Afro-American civil rights are
examined. Taking as a point of departure Barack Obama's speech at Martin Luther King,
Jr.'s Church in Atlanta, the notion of Obama as a realization of Dr. King's ‘dream' is also
discussed. The study indicates that, although King employed a wide array of tactics in the
fight for civil rights, his most important methods were his use of non-violent civil
disobedience as a mean of overthrowing unjust legislation as well as his ability to
transform the formerly political matter of racial segregation into a moral question. The
notion of Obama as a complete realization of King's ‘dream' is found to be inaccurate. He
should be seen rather as being an important step in the completion of that dream.
Side 3 af 21
INDHOLDSFORTEGNELSE
Abstract ..................................................................................................................................................................... 2
Indledning ................................................................................................................................................................ 4
Sydens raceadskillelse ........................................................................................................................................ 5
Seperate but equal .............................................................................. Error! Bookmark not defined.
Ændringer på vej .............................................................................................................................................. 5
Optrappelse ......................................................................................................................................................... 7
Opsummering ..................................................................................................................................................... 9
Martin Luther Kings mål og midler ............................................................................................................. 10
Kings mål ........................................................................................................................................................... 10
Ikke-voldelige aktioner ............................................................................................................................... 11
Retfærdige og uretfærdige love ............................................................................................................... 12
Udvidelse af den demokratiske cirkel ................................................................................................... 13
Et moralsk spørgsmål .................................................................................................................................. 14
Opsummering .................................................................................................................................................. 15
Diskussion ............................................................................................................................................................. 16
Konklusion ............................................................................................................................................................ 19
Litteraturliste ...................................................................................................................................................... 20
Bøger .................................................................................................................................................................. 20
Internet-materiale ......................................................................................................................................... 20
Bilag .................................................................................................................................................................... 21
Side 4 af 21
INDLEDNING
“We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are
endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life,
Liberty and the pursuit of Happiness.”
Sådan står der skrevet i den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776
1
. På trods af de
fine ord om frihed og lighed, som landets fædre formulerede som grundlaget for det
amerikanske samfund, skulle der dog gå næsten 100 år og en borgerkrig før den 13.
forfatningsændring blev vedtaget i kongressen, og slaveri derved blev forbudt i USA.
Men på trods af forbydelsen af slaveri, levede afroamerikanere stadig som andenrangs
borgere, indtil borgerretsbevægelsen, med Martin Luther King Jr. i spidsen udfordrede de
gamle normer. Men hvad er der rent faktisk sket i USA, der har gjort at man har kunnet
bevæge sig fra Jim Crow til Barack Obama? Hvilke midler tog Martin Luther King i brug for
at opnå sine mål i kampen for borgerrettigheder, og hvad var disse mål i det hele taget? Og
med valget af USA's første sorte præsident, er Kings mål nu realiseret? Disse er alle
sammen spørgsmål, der vil blive undersøgt og diskuteret i denne opgave.
I det følgende vil der blive redegjort for den raceadskillelse der eksisterede i USA's
sydstater i 1950’erne og 1960’erne. Derudover vil der, med udgangspunkt i en analyse af
Martin Luther Kings ”Letter From Birmingham Jail”, blive kigget nærmere på hvilke mål
Martin Luther King havde med de sortes kamp for rettigheder, og hvilke midler han brugte
til at opnå disse. Til slut diskuteres hvorvidt Barack Obama, USA's første sorte præsident,
kan betragtes som en realisering af den drøm som Martin Luther King Jr. snakkede om for
så mange år siden.
1
Weber, Michael. Årsager og virkninger De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side 8
Side 5 af 21
SYDENS RACEADSKILLELSE
Raceadskillelsen der eksisterede mellem hvide og sorte kom til udtryk på mange måder.
Graden af raceadskillelse varierede fra delstat til delstat, men især i syden, var der
gennemgående adskillelse i næsten alle aspekter af samfundet, f.eks. restauranter,
offentlige transportmidler, kirker, og ikke mindst i skolevæsenet
2
. Hovedgrundlaget for at
denne raceadskillelse kunne eksistere, findes i en tolkning af forfatningen, som den
amerikanske højesteret fortog i slutningen af 1800-tallet.
ADSKILTE MEN LIGE
Selvom der i slutningen af 1800-tallet var blevet gennemført både en 14.- og 15.
forfatningsændring, der bl.a. skulle sikre at delstaterne ikke vedtog lovforslag der fratog
sorte deres borgerrettigheder eller på andre måder forhindrede dem i at leve på lige fod
med andre amerikanere, gik der dog ikke lang tid før mange af de sydlige stater fandt
måder hvorpå de kunne komme omkring denne.
Raceadskillelsens retslige grundpille, var en højesteretsafgørelse fra 1892, i sagen Plessy
versus Ferguson. I denne sag var det blevet afgjort at adskillelsen af sorte og hvide ikke var
grundlovs-stridig, så lang tid at adskillelsen indebar at de to parter havde ens faciliteter. På
dette grundlag blev skole-væsenet, kirke-væsenet, og nærmest alle andre aspekter af
samfundet indrettet således at sorte og hvide ville være adskilt.
ÆNDRINGER PÅ VEJ
Raceadskillelsen og højesterets afgørelsen der lå bag den skulle dog få et alvorligt slag i
1954, da NAACP(National Association for the Advancement of Colored People)-juristen
Thurgood Marshall, på vegne af Linda Brown, en sort pige fra Arkansas, lagde sag an mod
det offentlige skolevæsen i Topeka, Arkansas. Han anklagede det raceadskilte skolesystem
for at være et brud på den 14. forfatningsændring, med begrundelse i at adskillelsen skulle
2
Weber, Michael. Årsager og virkninger De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side 22
Side 6 af 21
skabe en følelse af mindreværd blandt de sorte. Da dommen blev afsagt fik NAACP
opbakning i sine anklager af samtlige dommere, og vejen var nu lagt for mange fremtidige
sejre i retssalene for borgerretsbevægelsen
3
.
Et år senere, i 1955, fandt en anden skelsættende begivenhed i borgerrets-historien sted.
Linda Parks, en sort syerske fra Alabamas hovedstad, Montgomery, var blevet anholdt efter
at have nægtet at give sin plads i bussen til en hvid mand, og havde derved forbrudt sig
mod byens race-love. Den unge baptistpræst, Martin Luther King, Jr., arrangerede en
ekstremt succesfuld boykot af de offentlige transportmidler i Montgomery, og efter bare et
år, i 1956, havde højesteret afgjort at bus segregationen var ulovlig
4
. Dette skulle blive bare
den første af mange aktioner, som King, som en del af borgerretsbevægelsen, i de følgende
år skulle lede an i.
1957, skulle også blive et temmelig turbulent år. Raceintegreringen af skoler, der
efterhånden blev pålagt flere og flere af sydstaterne, mødte heftig modstand, og denne
modstand kom virkelig til udtryk i Little Rock, Arkansas, hvor guvernøren satte
nationalgarden ind, for at forhindre sorte børn i at entrere den tidligere raceadskilte Little
Rock Central Highschool. Dette resulterede i at Eisenhower beordrede nationalgarden at
skulle trækkes tilbage, og så sig nødsaget til at indsætte føderale tropper, for at stoppe de
voldsomme uroligheder der var opstået i byen. Eisenhower udtalte sig d. 24. September
1957 om sagen, og kritiserede borgerne i Arkansas for at begå en kæmpe bjørnetjeneste
mod nationen: ”På et tidspunkt, hvor vi står over for alvorlige situationer udenlands på grund
af det had, kommunismen har til et regeringssystem, som er baseret på menneskerettigheder,
vil det være vanskeligt at overvurdere den skade, som tilføjes vor nations… prestige og
indflydelse.”
5
.
Samme år blev the Voting Rights Bill of 1957 også vedtaget, dog i en form der skulle vise sig
ikke have den mindste indflydelse på de sortes ret til at stemme, men til gengæld brolagde
vejen for senere og mere effektive lovforslag.
3
Weber, Michael. Årsager og virkninger De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side36
4
Bjøl, Erling. Gyldendals USA-historie. Side 543-544
5
Henriksen og Parsild. Det amerikanske Samfund Side 22 og 24
Side 7 af 21
Dette skulle også blive året, hvor the Southern Christian Leadership Conference blev stiftet,
med den unge præst fra Montgomery, Martin Luther King, i spidsen.
3 år efter, i 1960, fandt den første af mange sit-ins sted, i Greensboro, North Carolina. Fire
unge sorte studerende satte sig ved et af de ’kun-for-hvide’ frokostborde i en Woolworth-
forretning, og nægtede at gå, da de ikke blev betjent. Dagen efter gjorde de det samme, og
dagen efter den, det samme igen. I løbet af en uge, var der hundreder af andre unge sorte,
der gjorde det samme, og fænomenet spredte sig som en steppebrand i syden, hvor sorte
mennesker nu lavede disse sit-in aktioner på restauranter, hoteller, og andre butikker hvor
de før var blevet diskrimineret
6
. Dette udmundede i 1961 i at the Student Non-violent
Coordinationg Comittee(SNCC) blev oprettet, bl.a. af mange af de folk der havde arrangeret
sit-in aktionerne. SNCC arrangerede i samarbejde med the Congress of Racial
Equality(CORE), udover sit-in aktioner, også de såkaldte freedom-rides, hvor både sorte og
hvide unge sammen tog på busture gennem syden, for at udfordre den ulovlige
raceadskillelse der fandt sted på busterminalerne i syden. Disse freedom-riders blev mødt
med vold mange steder, men dækningen den skaffede borgerretsbevægelsen var ikke til at
se udenom, og samme år blev det vedtaget at raceadskillelse i toge og busser mellem
delstaterne, var et afsluttet kapitel.
OPTRAPNING
1960’ernes kamp for borgerrettigheder, skulle komme til at blive præget af både store
fremskridt, men også af store tragedier.
I 1963, besluttede Martin Luther King og SCLC, at der skulle sættes en demonstration ind i
Birmingham, en by der af mange blev beskrevet som den mest raceadskilte by i USA. På
trods af et forbud der blev vedtaget for at stoppe demonstrationen, marcherede hundreder
af mennesker i en demonstration mod raceadskillelse, og blev mødt af både politihunde og
højtryks-vandkanoner
7
. Det mundede ud i anholdelsen af King og 3000 andre
6
Weber, Michael. Årsager og virkninger De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side40-41
7
Weber, Michael. Årsager og virkninger De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side 42
Side 8 af 21
demonstranter, og at billeder af de noget kontroversielle midler som politimesteren havde
taget i brug, chokerede hele nationen.
Billede 1. Sort demonstrant der bliver angrebet af politihund under
demonstration i Birmingham. Det skulle blive billeder som dette der
rettede USA's opmærksomhed mod raceadskillelse i 1963.
Dette fik politikerne til at foreslå en række lovforslag der skulle beskytte de sortes
borgerrettigheder. Dette var dog ikke nok for borgerrettighedsbevægelsen, og for at lægge
ekstra pres på politikerne, arrangeredes der en kæmpe demonstration i Washington, hvor
250.000 tusinde hvide og sorte marcherede mod race-adskillelse, og hørte King fremføre
sin berømte tale; I Have a Dream.
8
Dråben der skulle få bægeret til at flyde over, fandt også sted i 1963, da en bombe
eksploderede i 16th Street Baptist Church i Alabama, en søndag morgen
9
. Fire sorte piger
blev på tragisk vis dræbt, og efter dette stod intet i vejen for vedtagelsen af den nye
borgerretslov et år senere. Diskrimination blev ulovliggjort på hoteller, restauranter, og
alle andre steder med offentlig adgang, diskrimination ved ansættelser blev ulovliggjort, og
ikke mindst blev der givet regeringen myndighed til at anlægge sag ved domstolene, med
det formål at opnå raceintegrerede skoler.
Året efter, i 1965, blev en ny stemmeretslov forlagt for kongressen af Lyndon B. Johnson, og
samme år også vedtaget. Den skulle for alvor komme til at sikre de sorte amerikaneres
stemmeret, f.eks. ved at tillade Justitsministeriet at overvåge valgsteder, hvor under 50 %
af valgbare sorte, rent faktisk var skrevet op til at stemme.
10
1868, skulle blive et meget tragisk år for borgerbevægelsen. Martin Luther King blev, i en
alder af kun 39 år, myrdet af den hvide mand, James Earl Ray. Nyheden om Kings død
8
Bjøl, Erling. Gyldendals USA-historie. Side 552-553
9
Weber, Michael. Årsager og virkninger De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side 45
10
Weber, Michael. Årsager og virkninger De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side 49
Side 9 af 21
fremprovokerede optøjer over hele USA
11
. Set med tilbageblik, mener nogle at dette var
året, hvor det igen begyndte at gå ned ad bakke for borgerretsbevægelsen.
OPSUMMERING
Sagen Brown versus det offentlige skolevæsen i Topeka, fik højesteret til at afgøre at race-
adskillelse i skolerne var i strid med forfatningen, og derved omstødte den afgørelsen fra
1892, som forkæmperne for raceadskillelse tidligere havde henvist til i sager om
raceadskillelse. Dette banede igennem de næste mange år vejen, for mange vundne sager i
kampen mod race-adskillelse. Ydermere satte de mange direct action-aktioner, der for
alvor vandt frem efter Kings busstrejke i Montgomery, et stort fokus på raceadskillelsen i
USA. 1960’erne blev for de sortes borgerretsbevægelse et årti med både tragedier og
fremskridt. Myrdede borgerretsforkæmpere, bombninger af kirker og ikke mindst mordet
på Martin Luther King var prisen, der blev betalt for et årti hvor både to nye borgerretslove
og en ny stemmelov blev vedtaget.
11
Weber, Michael. Årsager og virkninger De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side 58
Side 10 af 21
MARTIN LUTHER KINGS MÅL OG MIDLER
Den 16. april 1963 sad Martin Luther King fængslet efter at have deltaget i en ikke-voldelig
demonstration, arrangeret af Alabama Christian Movement for Human Rights og Southern
Christian Leadership Conference, hvor King selv var leder. Mens han sad fængslet, skrev han
Letter From Birmingham Jail, et 10-siders brev, hvor han forklarer og forsvarer sin midler i
kampen for borgerrettigheder, mod den kritik som otte hvide præster fra Alabama havde
rettet mod ham i erklæringen A Call for Unity, og derudover forklarer han sine mål, ikke
bare for aktionen i Birmingham, men for borgerrettighedskampen i det hele taget.
KINGS MÅL
I 1944 udgav den svenske sociolog Gunnar Myrdal en bog med titlen Et Amerikansk
Dilemma. Bogen beskrev det Amerikanske race-problem, som et indgroet problem i de
hvide amerikaneres kultur. En kamp mellem de amerikanske idealer; frihed og lighed og
den virkelighed, der eksisterede i USA, med race-diskrimination og race-adskillelse
12
.
Igennem århundreder var sorte i højere grad blevet betragtet som ejendom end som
mennesker, og selv med slaveriets afskaffelse, var der stadig flere hundreder års fordomme
og indgroede vaner at kæmpe med.
”I have no fear about the outcome of our struggle in Birmingham, even if our motives
are at present misunderstood. We will reach the goal of freedom in Birmingham, and
all over the nation, because the goal of America is freedom. […] We will win our
freedom because the sacred heritage of our nation and the eternal will of God are
embodied in our echoing demands.”
13
King gør det utrolig klart I ovenstående citat, at han ikke tvivler det mindste på, at de vil nå
deres mål om frihed. Ved at drage paralleller mellem de sortes frihed og det løfte om frihed,
12
Illeborg, S. USAs Historie. Side 114
13
King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 7-8
Side 11 af 21
som er amerikanernes hellige arv, skaber han en klar forbindelse mellem hele USA's
skæbne og de sorte amerikaneres skæbne.
“One day the South will know that when these disinherited children of God sat down at
lunch counters, they were in reality standing up for what is best in the American dream
and for the most sacred values in our Judaeo-Christian heritage, thereby bringing our
nation back to those great wells of democracy which were dug deep by the founding
fathers in their formulation of the Constitution and the Declaration of Independence.”
14
King forestiller sig altså, at kampen for borgerrettigheder vil føre til en erkendelse af, at
hvad der virkelig blev kæmpet for var, at få amerikanerne til for alvor leve op til de linjer,
som stod skrevet i Uafhængigheds Erklæringen, og derved sikre de sorte de rettigheder,
som de havde været berøvet i århundreder:
“We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are
endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life,
Liberty and the pursuit of Happiness.”
15
Selvom det i dag virker absurd, kæmpede King for at vække de hvide amerikanere op fra
deres forestilling, om at deres amerikanske værdier som frihed og lighed kunne eksistere
side om side med undertrykkelsen af en hel race. Det var ikke en kamp, der udelukkende
kunne kæmpes med ord, og for at få de hvide amerikanere til at lytte, tog King også andre
midler i brug.
IKKE-VOLDELIGE AKTIONER
Den demonstration, som King sad anholdt for at have deltaget i, var et godt eksempel på et
af Kings mest yndede midler i kampen for de sortes rettigheder, nemlig non-violent direct
action.
“The purpose of our direct-action program is to create a situation so crisis-packed that
it will inevitably open the door to negotiation. I therefore concur with you in your call
14
King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 8
15
Jefferson, Thomas, m.fl. The United States’ Declaration of Independence.
Side 12 af 21
for negotiation. Too long has our beloved Southland been bogged down in a tragic
effort to live in monologue rather than dialogue.“
16
Effektiviteten af disse former for aktioner var ikke til at overse. Billeder af Alabamas
brutale politimester, Eugene ”Bull” Connor, der på brutal vis sætter både hunde og
vandkanoner ind mod fredelige demonstranter, fandt straks vej til pressen. Billederne
fremprovokerede så stærk debat landet over, at præsident Kennedy udtalte sig i skarpe
vendinger om sagen
17
Et kritik-punkt mod disse ikke-voldelige aktioner var dog, at de på trods af deres fredelige
natur, provokerede andre folk til at begå voldelige handlinger. Dette argument banker King
dog i jorden ved at fremsætte en række analogier, som f.eks. at dømme en røvet mand, fordi
hans besiddelse af penge skulle have fremprovokeret røveriet af ham, eller at dømme Jesus,
fordi hans hengivenhed til gud forårsagede hans korsfæstelse. Ved at drage analogier
mellem disse eksempler på folk mod hvem der var blevet begået voldelige handlinger, på
grund af ting som vi selvfølgelig ikke mener, skal straffes med voldelige handlinger, og så
de fredelige borgerretsforkæmpere der bliver overfaldet af hvide racister, drager han
konklusionen at borgerretsforkæmperne selvfølgelig heller ikke skal straffes på grund af de
voldelige handlinger der fandt sted mod dem.
RETFÆRDIGE OG URETFÆRDIGE LOVE
“One may well ask: "How can you advocate breaking some laws and obeying others?"
The answer lies in the fact that there are two types of laws: just and unjust.”
18
Mange af de former for non-violent direct action, som borgerretsbevægelsen praktiserede,
indebar på tidspunktet hvor de blev udført, at loven blev brudt. Sit-ins på raceadskilte
restauranter indebar, at man brød loven om raceadskillelse, og i Birmingham var
16
King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 2
17
Bjøl, Erling. Gyldendals USA-historie. S. 552
18
King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 3
Side 13 af 21
demonstration uden tilladelse blevet ulovliggjort for at forhindre borgerretsforkæmperne i
at demonstrere
19
.
Når King på paradoksal vis, opfordrede folk til at overholde de love der skulle beskytte de
sorte, og bryde de diskriminerende love, skal grunden findes i hans tolkning af love som
enten retfærdige eller uretfærdige.
King definerer en retfærdig lov som en menneskeskabt lov, der stemte overens med guds
moralske love. Modsat var en uretfærdig lov, en lov der ikke var i harmoni med den
moralske lov.
”We should never forget that everything Adolf Hitler did in Germany was “legal” and
everything the Hungarian freedom fighters did in Hungary was” illegal”.”
20
Ved hjælp af dette eksempel demonstrerer King sin pointe med, at menneskeskabte love
kan være ude af harmoni med moralske love på en måde, som ingen amerikaner ville
kunne sige sig uenig med.
UDVIDELSE AF DEN DEMOKRATISKE CIRKEL
Kings brug af skelnen mellem retfærdige og uretfærdige love er ikke et koncept, som han
hev ud af den blå luft, men derimod et koncept der igennem historien har vist sig som
definerende for den amerikanske kultur, idet formålet med den ofte har været at ”udvide
demokratiets cirkel”.
Denne skelnen baseres på et argument som Thomas Jefferson formulerede, som en
retfærdiggørelse for den Amerikanske Revolution. Argumentet siger, at love kun kan være
legitime, hvis de opretholdes i samtykke med dem, der skal adlyde dem og beskytter deres
rettigheder. Hvis loven ikke stemmer overens med disse krav, er den uretfærdig, og
19
19
Weber, Michael. Årsager og virkninger De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side36
20
King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 4
Side 14 af 21
uretfærdige love skal man ikke være loyal overfor, men Dem har man derimod en moralsk
forpligtigelse til at sørge for bliver erstattet med retfærdige love.
21
”Who can say that the legislature of Alabama which set up that state's segregation
laws was democratically elected? Throughout Alabama all sorts of devious methods
are used to prevent Negroes from becoming registered voters, and there are some
counties in which, even though Negroes constitute a majority of the population, not a
single Negro is registered. Can any law enacted under such circumstances be
considered democratically structured?”
22
Ved at argumentere for at race-adskillelses lovene i Alabama ikke er demokratisk vedtaget,
og derved ikke har samtykke fra dem, der skal leve under lovene, kunne han dermed drage
den rationelle konklusion, at man er moralsk forpligtet til at gøre oprør mod race-
adskillelseslovene.
ET MORALSK SPØRGSMÅL
Som King sagde, så var hans brug af ikke-voldelige aktioner ikke direkte et middel til at
opnå borgerrettigheder, men et middel til at fremprovokere forhandling. Og det var i
forhandling og dialog; i taler og breve, at en af hans mest åbenlyse forcer kom til syne: hans
evne til at forvandle race-adskillelse og race-diskrimination, der tidligere bare havde været
en politisk sandhed, til et moralsk spørgsmål.
“[…] the Negro's great stumbling block in his stride toward freedom is not the White
Citizen's Counciler or the Ku Klux Klanner, but the white moderate, who is more
devoted to "order" than to justice; who prefers a negative peace which is the absence of
tension to a positive peace which is the presence of justice […]”
23
Ved at sætte lov og orden i kontrast til retfærdighed, beskriver han den almindelige hvide
borger som et større problem end Ku Klux Klan-medlemmet, da den almindelige borger har
21
Ess, Dr. Chales, Philosophy and Religion Department at Drury University. Notes on John Locke ().
22
King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 3
23
King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 4
Side 15 af 21
forståelse for de mål, som borgerretsbevægelsen vil opnå, men ikke vil lade dem opnå det,
fordi det vil give problemer. Ved hjælp af retorisk snilde vender han på den måde sagen på
hovedet, og sætter den hvide borger i en situation, hvor det vil være amoralsk at forhindre
et retfærdigt mål udelukkende for at bibeholde orden.
King var en sand mester i at benytte sin retorik til, på en gang, både at opmuntre de sorte i
deres kamp for rettigheder, men samtidig også at appellere til den hvide mand om at det
også var en kamp for de amerikanske værdier generelt.
OPSUMMERING
I Letter from Birmingham Jail udtrykker Martin Luther King, at hans mål var at opnå et USA
der var i harmoni med dens forfatning, et USA hvor ens race var ligegyldig, og alle borgere
havde ret til frihed og mulighed for at forfølge lykken. For at opnå disse mål, benyttede han
sig af midler, som især ikke-voldelige aktioner, der skulle skabe en spænding i samfundet,
der ville fremprovokere forhandling og debat omkring de love og fordomme, der
forhindrede de sorte i at udleve den amerikanske drøm. Hans retfærdiggørelse for at
sommetider bryde de eksisterende love, var at man havde ens moralsk forpligtigelse til at
bryde uretfærdige love og forsøge at erstatte dem med retfærdige love. Så længe man
samtidig tog den straf der fulgte med, mente han at det var at vise den ypperste respekt for
loven.
Side 16 af 21
DISKUSSION
”Unity is the great need of the hour – the great need of this hour.”
24
Sådan sagde Barack Obama den 21. januar 2008, under hans kampagne for at blive valgt
som demokraternes præsidentkandidat. De selv samme ord havde King ytret omtrent 40 år
tidligere.
I USA opnåede Obama nærmest en guddommelig status i nogle miljøer, og en undersøgelse
fra januar 2009 viste at 69 % af den sorte del af befolkningen i USA mente, at med valget af
Obama som USA's første sorte præsident, var Kings drøm nu fuldført.
25
Men er den nu også
det?
Hvis man tager et umiddelbart kig på USA i dag i forhold til på Kings tid, ser det i hvert fald
ud til, at Kings drøm er fuldført. Rent lovmæssigt er alle amerikanere sikret lighed, og
raceadskillelse i skoler, på restauranter og alle andre steder, er for længst afskaffet.
At Barack Obama, en sort mand, nu sidder på hvad der kan betragtes som verdens vigtigste
embede, er i nogles øjne et ultimativt bevis på, at USA nu er et land, hvor en sort mand nu
kan udleve den ultimative Amerikanske drøm.
Men kan én mands succes virkelig stilles som bevis for en hel befolkningsgruppes skæbne?
På trods af, at afroamerikanere som en gruppe er kommet en lang vej på mange af de
områder, de kæmpede for i midten af 1900-tallet, lå medianindkomsten for
afroamerikanere i 2004 på lige over 30.000 dollars årligt, hvor de hvide amerikaneres
medianindkomst på lidt over 46.500 dollars årligt
26
. Mere end 50 % over
afroamerikanernes.
Martin Luther King sagde i hans ”I Have a Dream-tale, at så længe sortes mobilitet
begrænsede sig til at rykke fra en mindre ghetto til en større ghetto, kunne han ikke se sig
24
Bilag 1: Obama, Barack H. Speech at Martin Luther King Jr.’s church in Atlanta today. Side 1.
25
CNN.com. Most blacks say MLK's vision fulfilled, poll finds.
26
DeNavas-Walt, Carmen, m.fl. U.S. Census Bureau. A Income, Poverty, and Health Insurance Coverage in the
United States: 2004. Side 4
Side 17 af 21
tilfreds. At sorte stadig indkomstmæssigt ligger så svagt i USA
27
, siger noget om, at der er
en alvorlig mangel på social mobilitet i landet.
Selvom afroamerikanerne på papiret har fået mulighed for at udleve den amerikanske
drøm; ”the Pursuit of Happiness”, er sandheden måske, at selve USA har forandret sig på en
måde der forhindrer det. Hvad der engang var et land af fattige immigranter, hvor enhver
havde muligheden for, ved hjælp kløgt og hårdt arbejde; en hakke og et jordlod, at skabe sig
en formue og et godt liv, er i dag forandret.
”All too often, we seek to ignore the profound institutional barriers that stand in the
way of ensuring opportunity for all children, or decent jobs for all people, or health
care for those are sic. We long for unity, but are unwilling to pay the price.”
28
Som Obama selv gør opmærksom på i ovenstående citat, er der i USA visse indgroede
barriere, der forhindrer en gruppe af befolkningen i at opnå et godt liv. Den gode løn
kommer fra de gode job, og dem får i dag man ikke uden en god udannelse. Hvis man
eksempelvis er en afroamerikaner, med fattige forældre, og kommer fra New York-
ghettoen Harlem, kommer man til at gå på en halvdårlig offentlig skole i den indre by; hvis
man er hvid, har forældre i den øvre middelklasse, og kommer fra ”the suburbs”, sendes
børnene på en god skole
29
. Og sådan fortsætter det op igennem livet; dem uden penge kan
få sig et dårligt betalt job, da de ingen reel uddannelse har, og dem med penge kan komme
på et godt college og bagefter få et velbetalt job; dem der har et velbetalt job kan sende
deres børn på den samme gode privatskole, de selv gik på; og dem med et dårligere job kan
sende deres børn på en af de offentlige skoler i den indre by. Og sådan gentager mønstret
sig. Selvom dette er en temmelig stereotyp sammenligning, tegner det alligevel et billede af
et USA, hvor de sorte nu endelig har lov til at forfølge drømmen, men hvor mange reelt set
ikke har mulighed for det.
27
DeNavas-Walt, Carmen, m.fl. U.S. Census Bureau. A Income, Poverty, and Health Insurance Coverage in the
United States: 2004. Side 4
28
Bilag 1: Obama, Barack H. Speech at Martin Luther King Jr.’s church in Atlanta today. Side 2
29
Jencks, Christopher og Phillips, Meredith. The black-white test score gap: why it persists and what can be
done.
Side 18 af 21
Dette er blot et problem, der slår et skår i ideen om, at den afroamerikanske drøm skulle
være realiseret med valget af en sort præsident. Men det er ikke ensbetydende med, at
valget af Obama som præsident, ikke kan føre til en løsning af problemet.
”It is not enough to bemoan the plight of poor children in this country and remain
unwilling to push our elected officials to provide the resources to fix our schools. It is
not enough to decry the disparities of health care and yet allow the insurance
companies and the drug companies to block much-needed reforms.
30
I ovenstående citat giver Obama klart udtryk for, at skole og sundhedsvæsen er noget, der
skal bruges midler på. I et land som USA, hvor mange aspekter af samfundet er privatiseret,
vil penge brugt på det offentlige, næsten altid komme de fattigste til gode, og derfor også
mange afroamerikanere.
Sundhedsreformer og det at gøre en seriøs indsats for de offentlige skoler, er begge
punkter, der står højt på Obamas dagsorden. Selvom dette ikke er noget, der vil rette op på
den ulighed, der eksisterer mellem afroamerikanere og hvide amerikanere over en enkelt
nat, er det på langt sigt tiltag som disse, der vil kunne bane vejen for, at den nedre del af
befolkningen vil have en chance for at rykke opad i samfundet.
Om Obama er en realisering af Kings drøm eller ej kommer nok an på, hvad man lægger i
den drøm. Men hvis man om 50 år kigger tilbage på Obamas periode som præsident, vil
man i hvert fald se et Amerika, hvor ikke bare sorte, men også hvide; ikke bare fattige, men
også rige, støttede op om en usandsynlig præsidentkandidat, og i samarbejde tog et stort
skridt på vejen mod større lighed og det var en vigtig del af Kings drøm!
30
Bilag 1: Obama, Barack H. Speech at Martin Luther King Jr.’s church in Atlanta today. Side 3
Side 19 af 21
KONKLUSION
I 1950erne og 1960erne vandt borgerretsbevægelsen for alvor frem i USA. Grunden blev
lagt i 50erne, hvor en højesterets afgørelse med ét gav borgerretsbevægelsen et retsligt
grundlag, ud fra hvilket de kunne kæmpe deres retssager om ulovligheden af
raceadskillelse. Ydermere satte en lang række ikke-voldelige aktioner, som
demonstrationer og sit-ins, fokus på den diskrimination, som afroamerikanere var udsat
for. Den øgede opmærksomhed på problemet, både hos politikere og befolkningen generelt,
resulterede i en række love, der skulle sikre afroamerikanere bedre forhold i USA.
Martin Luther King kæmpede for, at USA skulle leve op til forfatningens og
uafhængighedserklæringens løfte, om at alle mennesker, uanset race, havde ret til lighed,
frihed og til at forfølge lykken. I denne kamp benyttede hans sig især af ikke-voldelige
aktioner, der skulle føre til forhandling; civil ulydighed, der skulle gøre op med uretfærdige
love; og en helt unik evne til at fjerne den politiske sandhed som raceadskillelse var, og i
stedet gøre den til et moralsk dilemma.
På den ene side beviser valget af USA's første sorte præsident, at afroamerikanere nu rent
faktisk har mulighed for at udleve den udleve den amerikanske drøm fuldt ud. Men på den
anden side påviser de sortes økonomiske placering i det amerikanske samfund, at nogle
vigtige forhold reelt set stadig forhindrer en stor del af afroamerikanerne i at udleve
drømmen. Spørgsmålet om hvorvidt Barack Obama er en realisering af Martin Luther Kings
drøm, kan ikke besvares entydigt, men meget tyder på at Obamas præsidentperiode i hvert
fald vil blive ydermere et skridt imod racelighed i USA - hvilket var Kings drøm.
Side 20 af 21
LITTERATURLISTE
BØGER
Bjøl, Erling. Gyldendals USA-historie. Gyldendal, 2002
Henriksen og Parsild. Det amerikanske Samfund Systime, 1984
Illeborg, S. USAs Historie. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, 1986
Weber, Michael. Årsager og virkninger De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse.
Oversat af Eva B. Hansen. Forlaget Ålykke A/S, 1999
INTERNET-MATERIALE
Carpenter, C. C. J., D.D., LL.D., Bishop of Alabama, m.fl. A Call for Unity. 12 April, 1963.
http://www.stanford.edu/group/King//frequentdocs/clergy.pdf (dato: 9/12 2009)
Ess, Dr. Chales, Philosophy and Religion Department at Drury University. Notes on John
Locke (). http://www.drury.edu/ess/alpha/Locke1.html. (dato: 10/12 2009)
King, Jr., Dr. Martin Luther. I Have a Dream. 28. August, 1963.
http://www.americanrhetoric.com/speeches/mlkihaveadream.htm (dato: 16/12 2009)
King, Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. 16. april, 1963.
http://www.mlkonline.net/jail.html. (dato: 3/12 2009)
Jefferson, Thomas, m.fl. The United States’ Declaration of Independence. Juni 1776.
http://en.wikipedia.org/wiki/United_States_Declaration_of_Independence (dato: 16/12
2009)
CNN.com. Most blacks say MLK's vision fulfilled, poll finds. 19. januar 2009.
http://www.cnn.com/2009/POLITICS/01/19/king.poll/index.html. (dato: 17/12 2009)
Side 21 af 21
DeNavas-Walt, Carmen, m.fl. U.S. Census Bureau. A Income, Poverty, and Health Insurance
Coverage in the United States: 2004. August 2005.
http://www.census.gov/prod/2005pubs/p60-229.pdf (dato: 17/12 2009)
Jencks, Christopher og Phillips, Meredith. The black-white test score gap: why it persists and
what can be done. Forår 1998.
http://www.questia.com/googleScholar.qst;jsessionid=LrZRV54Pq9TQhp72p3QjJRdgQxcJ
pN8Bdpn10xQJY86fh180ZW2p!-46!1?docId=63 (dato:
18/12 2009)
BILAG
Bilag 1: Obama, Barack H. Speech at Martin Luther King Jr.’s church in Atlanta today. 21.
januar 2008