2009
[DEN DANSKE MODSTANDSBEVÆGELSE]
2
Indledning
Den 9. april 1940 klokken 04.15 rykkede tyske soldater ind i Danmark. De angreb flere steder på en
gang. Grænsen mellem Danmark og Tyskland blev angrebet af en infanteridivision, samt en
motoriseret infanteribrigade. Få minutter senere blev tyske tropper landsat på strategiske punkter i
Korsør, Gedser, Nyborg og ved Lillebæltsbroen. Faldskærmstropper blev kastet ned ved
Storstrømsbroen og ved Aalborg. Samtidig sejlede et tysk troppetransportskib gennem
minespærringerne i indløbet til Københavns havn, for derefter at lægge til ved Langelinie. Dette
infanteri havde til opgave at bemægtige sig Kastellet hvor den danske overkommando havde sæde.
– ca. et kvarter senere var København indtaget, stort set ubesværet, bortset fra kongens livgarde der
gav lidt modstand.
- Danmark var besat!
Den manglende modstand under besættelsen, blev senere opvejet i form af danske frihedskæmpere
der oprettede modstandsgrupper for at bekæmpe den tyske overmagt. Under besættelsesårene, der
varede frem til 5. maj 1945, blev der udført rigtig mange sabotageaktioner. I denne rapport vil jeg
skitsere for den danske modstandsbevægelse mod Tyskland.
Jeg kom på dette emne engang, jeg sad og så filmen Flammen og Citronen. Jeg følte på en måde, at
der manglede en slutning deri, så jeg blev interesseret i at vide mere om dette, også da det er et
vigtigt tidspunkt i den nyere danske historie. Så derfor valgte jeg dette.
3
Indledning _____________________________________________________________________ 2
Modstandsbevægelsen ___________________________________________________________ 4
Analyse af den danske modstandsbevægelses vækst ___________________________________ 5
De Allieredes syn på Danmark før og efter 2. Verdenskrig _______________________________ 8
Konklusion ____________________________________________________________________ 11
Kildeliste: _____________________________________________________________________ 12
Primær kilde: _______________________________________________________________________ 12
Sekundære kilder: ___________________________________________________________________ 12
4
Modstandsbevægelsen
Allerede få timer efter besættelsen, Var der nogle mænd og kvinder, der besluttede at handle aktivt
mod besættelsesmagten og samarbejdspolitikken
1
. - Det var dog kun få og uorganiserede aktioner,
der var tale om, da der ikke oftest var indbyrdes kontakt. Andre aktivister var folk der qua deres
stilling eller placering havde særlige muligheder, til på denne måde at hjælpe De Allierede. F.eks.
var der de ledende officerer i hærens og flådens efterretningstjenester, der i løbet af 1940 indledte
en militær efterretningsvirksomhed, som fra slutningen af året forsynede De Allierede med vigtige
observationer omkring den tyske hær.
Blandt andre folk der var med helt fra start i modstandsbevægelsens start, var bl.a. Ebbe Munck,
der etablerede sig i Stockholm kort efter Tysklands invasion. Han stod senere for hemmelig
kommunikation, flygtninge transporter, informationsarbejde osv. Desuden udgjorde han bindeleddet
mellem aktivister i Danmark og Storbritannien
2
. Ellers var modstanden i starten mest kendetegnet
ved småting, såsom tyveri af tyske håndvåben, ildspåsættelser, hærværk mod biler o. lign.
Hen over sommeren 1942 begyndte den første organiserede sabotage. Den var dog særdeles
primitiv og ikke særlig effektiv. En af de største modstandsgrupper blev i slutningen af 1942 dannet
under navnet BOPA (Borgerlige Partisaner), majoriteten i denne gruppe bestod af
spaniensfrivillige
3
og kommunister. BOPA var en af de første væbnede modstandsbevægelser.
Antallet af aktivister på dette tidspunkt var dog stadig yderst begrænset. Myndighederne blev også
ved med at tage afstand fra sabotagerne, da de var frygtede de negative konsekvenser, det kunne få
for Danmark.
Dynamikken og drømmen om frihed begyndte dog at give udslag i den danske befolkning, med
oprørsk civil modstand, hvori der dagligt var direkte konfrontationer med besættelsesmagten.
Denne dynamik gjorde sit udslag i form af et oprør
4
der startede i Esbjerg den 9. august 1943, og
senere fulgte et lignende oprør i andre danske provinsbyer resten af august, dette resulterede i åbne
kampe og blodige opgør. Samarbejdspolitikken blev brudt, regeringen trak sig tilbage, og blev
overtaget af departementchefstyret.
1
Den danske regering havde en samarbejdspolitik der gik ud på at Danmark kunne bevare lovgivningen, politiet og
retsvæsnet
2
Storbritannien havde en organisation, SOE, der hjalp lande der var besat af Tyskland, vha. våbennedkastninger til
diverse modstandsbevægelser, samt organisering af modstandsbevægelser
3
Frivillige danskere der havde deltaget i den spanske borgerkrig, der kæmpede mod fascismen, under Francos styre.
4
Dette oprør blev kendt under navnet augustoprøret, da mange danske provinsbyer gik i oprør mod
besættelsesmagten. Dette skete på baggrund af at tyskerne efter utallige sabotageaktioner, lavede forholdsregler i
forhold til væbnede vagter i virksomheder osv.
5
Frihedsrådet
5
skaffede radiokontakt med SOE, og kunne der igennem organisere
modstandsarbejdet bedst muligt. En af de største succeser i modstandsarbejdet var den danske
redningsaktion af jøderne d. 1. oktober 1943, hvor danskerne hjalp 7000 jøder til Sverige.
Radiokontakten med SOE resulterede i at aktionerne nu var målrettede, og man gik specifikt efter
at lave størst muligt materiel skade på centrale virksomheder i forhold til tyskernes arbejde. Dette
resulterede i BOPA’s bombning af Riffelsyndikatet
6
ved højlys dag, samt en del andre
virksomheder, der hjalp tyskerne. Medlemmerne i diverse medlemsgrupper steg voldsomt, der blev
stablet en fast flugtrute mellem Danmark og Sverige. Med tiden og efter folkestrejkerne
7
, var det
kun et spørgsmål om tid før Tysklands sammenbrud var en realitet, og d. 9. maj 1945 var de sidste
tyske tropper ude af Danmark.
Analyse af den danske modstandsbevægelses vækst
Til at starte med kan man opdele modstandsbevægelserne i tre forskellige grupper, hvori den første
var den vageste set ud fra, at vi ikke gjorde den store modstand. Som skrevet ovenfor var det ofte
højtstillede officerer e.l., der stod for modstanden heri med at give De Allierede informationer for
derved at hjælpe dem. Egentlig gik denne første periode mest ud på at vise, at på trods af at den
danske regering kørte denne samarbejdspolitik med tyskerne, og Tyskland uden modstand kunne
besætte landet, så fulgte den danske befolkning ikke denne beslutning. På trods af dette sindelag
blandt befolkningen var der kun rigtig få der turde gøre lidt modstand i forhold til enkelte
ildspåsættelser og hærværk. Deres ønske var ikke på den måde at skade tyskerne, men mere at vise
De Allierede og resten af verden hvilken side de var på, og for også at yde et dansk bidrag til
krigen. På dette tidspunkt skal man også huske på at Hitler stadig sejrede ude i verden og virkede
ustoppelige og uovervindelige. Derfor frygtede danskerne en egentlig overtagelse, hvis de begyndte
at gøre alt for meget modstand, og da man ikke allerede kunne regne med at De Allierede kunne
hjælpe ordentligt til så tidligt i krigen, var tiden ikke moden til åben modstand.
I løbet af 1942 begyndte De Allierede at få fodfæste i krigen, dette skyldtes langt henad vejen
amerikanernes ophævelse af deres ønskede neutralitet. Dette spredte håb, og man kunne lige så
stille ane at De Allierede højest sandsynligt vandt. I Danmark spirede der også et lille håb og et
5
Frihedsrådet blev dannet i september 1943, der havde til opgave at få diverse modstandsgrupper til at samarbejde.
6
Riffelsyndikatet stod for at producere våben til den tyske hær.
7
Folkestrejkerne skete i forlængelse af at en modstandsgruppe ved navn Hvidsten-gruppen blev henrettet, samt
udgangsforbudet
6
ønske om at kæmpe for fædrelandet og friheden, hvorpå der ligeså stille i denne periode, blev
organiseret modstandsgrupper, der lavede organiseret sabotage, og modstanden blev i denne periode
synlig. Antallet af aktivister var dog stadig meget lavt, men var steget en smule i forhold til første
periode. En grund til dette, kunne være fordi denne periode mest var kendetegnet ved BOPA, der
som skrevet i teksten ovenfor var dannet af kommunister. Dette kan have skræmt folk lidt væk fra
modstandsbevægelsen. En anden grund til at antallet stadig var så lavt kan være på grund af det
danske symbol, den daværende Kong Christian d. 10., i en radiotale gjorde det klart at dem der
ydede modstand, var imod fædrelandets idéer. Regeringen gjorde også klart at Danmark ikke kunne
hamle op mod Tyskland, og var derfor nødsaget til at indgå i dets beføjelser. Tyskland sejrede
stadig ude i Verden og var derfor ikke blevet svagere. Ved USA’s indtræden var modstanden kun
blevet stærkere, set ud fra dette gjorde Danmark måske klogt i officielt at forholde sig neutralt.
Med massive nederlag til Tyskland rundt om i verden, navnlig ved Stalingrad, og De Allieredes
indtræden på det europæiske fastland ved D-dag
8
, Tysklands sammenbrud var nært. Dette førte til
en massiv stigning til modstandsgrupperne i Danmark. Folk kæmpede nu en indædt kamp for
friheden, og med udsigten til tysk nederlag var det vigtigt, at Danmark også ydede sit bidrag. Med
dannelsen af frihedsrådet blev der skabt en sammenhæng mellem sabotagerne og aktiviteterne
modstandsgrupperne imellem. I slutningen af besættelsestiden blev ufatteligt mange stikkere
likvideret, virksomheder der hjalp de tyske tropper blev brændt ned, og der herskede ellers meget
uro i gaderne. På dette tidspunkt i krigen var der pludselig heller ikke så langt mellem det
”officielle” Danmark og frihedskæmperne, da der stadig var flere, der deltog i aktiviteterne.
Modstanden sigtede derfor ikke længere mod en samfundsstyrtning mere, men bare at blive set,
gøre ære for fædrelandet og vise at Tyskland ikke bare kan gå ustraffet ind i Danmark. Et ca. tal på
antallet af medlemmer i modstandsbevægelsen var mod krigens slutning på 50.000
9
.
Egentlig kan man se, at modstandsbevægelsen i Danmark afspejlede resultatet af 2. Verdenskrig. I
starten var der ikke stor tilslutning til modstanden, man frygtede Tyskland, ligesom alle andre
gjorde det. Også regeringen der med sin samarbejdspolitik virkelig gjorde hvad de kunne for, at den
danske befolkning skulle samarbejde med Tyskland, for også at bevare deres neutralitet. Derved
kan man også se at i anden periode, hvor De Allierede får mere fodfæste i krigen, og man får øjnene
op for, at Tyskland kan besejres, bliver modstandsstyrken stærkere og bliver delvist organiseret. Der
8
De Allieredes indtræden på det europæiske fastland ved Normandiet.
9
Kilde: Kampen om Danmark af Bo Lidegaard.
7
var dog stadig ikke samarbejde blandt diverse grupper. I tredje periode ser man igen at antallet af
aktivister var et udtryk til hvordan, det så ud ude i verden. De store nederlag Tyskland led, var
krigens vendepunkt, og derfor ville rigtig mange støtte nu støtte op om foretagendet. Regeringen
indså at man ikke længere, i så stort omfang, skulle frygte Tyskland, og at det var nu, man skulle
konsolidere sig som allieret.
Det afgørende stemningsskift i den danske befolkning skete desuden i 1943, hvor befolkningen ikke
længere følte den frihed de havde gjort de første par år af besættelsen. Dette kunne angiveligt ses,
som skrevet ovenfor, ved augustoprøret, hvorefter samarbejdspolitikken gik i vasken. Dette blev
betegnet som en af de største handlinger for den danske modstandsbevægelse, da det var hvad de
kæmpede for de første par år. Modstandsbevægelsen fik også endnu mere støtte da strejkerne, der
var kendetegnet ved henrettelsen af Hvidsten-gruppen, begyndte at herske over hele landet. –Desto
mere tyskerne strammede grebet, desto flere modstandsfolk blev til.
Det var heller ikke alle, der var en del af modstandsbevægelserne, men alligevel hjalp til. Uden den
almene danskers hjælp til aktivister i form af husly og føde, ville det hele ikke have fungeret.
Aktivisterne var konstant på flugt fra tyskerne, og de ville være døde, hvis de ikke var blevet
hjulpet. Også redningsaktionen af de danske jøder til Sverige var ikke kun kendetegnet ved
modstandsbevægelsen. Denne blev også kendetegnet ved, at den almene dansker trådte til og hjalp,
ikke kun ved at have jøder boende kort før aktionen, men også for at sejle dem over til Sverige osv.
Derfor var det også svært at fastsætte et eksakt tal, for antallet der hjalp til i modstandsbevægelsen i
alt.
Det gik igen i alle tre perioder, at modstandsgrupperne følte at det var utroligt vigtigt at vise
omverdenen at man ikke var på samme side som tyskerne. Et fælles mål for modstanden var
egentlig ikke at slå tyskerne, hvilken ville være umuligt, men man prøvede at vælte samfundsstyret.
De gik nærmest i krig mod samarbejdspolitikken i stedet. Et andet mål der gik igen igennem alle
perioderne, dog især de to første, var at informere om det danske samfund om hvad der skete rundt
omkring i Verden, og forklare hvad Tyskland havde gjort, f.eks. med hensyn til jøderne. Man skal
huske på at tyskerne brugte ekstremt meget propaganda i Danmark, for ikke at vise dets sande jeg.
I forhold til andre lande, der var besat af Tyskland, kom sabotagen tidligt til Danmark
10
, dette var
egentligt på baggrund af samarbejdspolitikken, og derfor var besættelsespraksissen meget dæmpet,
10
Kilde: Kampen om Danmark, af Bo Lidegaard
8
der gav mulighed for lettere sabotage. Dette gjorde at modstanden i Danmark varede længere tid.
Alligevel var den danske befolkning først for alvor på modstandsbevægelsens side, da Tyskland
stort set havde tabt krigen.
Så man skal ikke gøre modstandsarbejdet, større end det var, det var trods alt en fjende der allerede
var presset fra alle sider, før modstandsarbejdet fik folkets støtte.
De Allieredes syn på Danmark før og efter 2. Verdenskrig
I mellemkrigstiden må man sige at Danmark via deres neutralitet, gjorde hvad de kunne for ikke at
træde nogle af de store lande over tæerne. I 1939 blev der indgået en angrebspagt med Tyskland for
på den måde at håbe på at vi ikke blev indtaget, og at vi bare kunne forholde os neutralt. Den 3.
februar 1940 udtaler Churchill
11
sig til nogle skandinaviske presserepræsentanter om traktaten. Han
siger blandt andet citat
12
:
”Jeg bebrejder ikke Danmark noget. Danmark er frygtelig nært Tyskland, at de ville være umuligt
at bringe hjælp. Jeg ville i hvert fald ikke påtage mig at garantere Danmark. Danmark har jo en
traktat med Tyskland, men jeg tvivler ikke på, at tyskerne vil oversvømme Danmark den dag, det
passer dem.”
Som historien fortæller, fik Churchill ret. Dette ovenstående citat viser, at De Allierede ikke så ned
på Danmark fordi de indgik denne pagt, men derimod at de egentlig godt kunne forstå det. Danmark
blev dog alligevel set meget ned på, ud fra min vurdering, da de hjalp Nazi-Tyskland, i form af at
eksportere rigtig mange mængder fødevarer til deres hær
13
. Denne eksport af fødevarer var en del af
samarbejdspolitikken, og egentlig var De Allierede ikke helt glade for det officielle Danmarks
hengivenhed overfor Tyskland i de første par år af besættelsen. Jeg vil mene at det på udlandet
virkede som om Tyskland kunne gøre hvad de ville med Danmark. Det der så trak op på den
positive side, var det illegale Danmarks aktiviteter allerede fra starten af besættelsen, hvormed
modstandsbevægelsen viste at de hørte til De Allierede, og at de kunne regnes med, hvis det kom til
stykket.
Desto længere man kom i krigen, desto mere begyndte De Allierede at værdsætte Danmark, og den
indsats modstandsbevægelsen, og senere også befolkningen leverede. Dette viste de, ved at hjælpe
11
Daværende marine minister Winston Churchill (Storbritannien)
12
Kilde: Danmark under 2. verdenskrig bind 1 tekst 7
13
Kilde: http://www.danskhistorie.dk/tidsperioder/besaettelsestiden/danmark_i_verden/?L=0
9
Danmark med at organisere en modstandsbevægelse i form af SOE, men især også ved D-Dag. Ved
D-Dag fik Danmark bevist at de efterhånden havde en stor stjerne ved De Allierede, da 25 danske
skibe, med danske søfolk, fik lov til at entrere Normandiet med Dannebrog
14
. Dette vil jeg vurdere
til at vi på dette tidspunkt blev set mere og mere som en af De Allierede.
Endvidere vil jeg vurdere at vi, efter samarbejdspolitikkens kollaps, også høstede en masse respekt
fra De Allierede. Befolkningen fik for alvor bevist at de ikke ville tilhøre Nazi-Tyskland, og at de
ikke kunne gøre hvad de ville med Danmark, - Der var grænser for hvad folket ville acceptere på
dette punkt i krigen. Med ophørelsen af samarbejdspolitikken var det heller ikke det officielle
Danmark, der handlede med tyskerne mere. Derfor kan dette også have haft en påvirkning, af
Dannebrog repræsenteret ved D-Dag. Som skrevet i min analyse, var det som sagt sent i krigen at
den danske modstandsbevægelse for alvor viste sig, dette tror jeg egentlig ikke har haft den store
indflydelse. Igen skal man huske at Danmark geografisk ligger lige op ad Tyskland, og at De
Allierede, heller ikke havde mulighed for at komme Danmark til hjælp alligevel, og at Danmark var
blandt de lande, der hurtigst fik etableret en modstandsbevægelse.
Et par dage efter Danmarks befrielse, kom den engelske Feltmarskal på et officielt besøg i
København. Han blev tiljublet gennem gaderne, da det var ham der sikrede Danmarks befrielse, og
lavede en af underskrifterne på Tysklands overgivelsesdokument
15
.
Han mødte den danske presse og udtalte sig således om den danske modstandsbevægelse:
”Det har også været mig en stor glæde at møde den danske modstandsbevægelse. De danske
frihedskæmpere har hjulpet os meget.Der er det nøjeste samarbejde mellem tropperne i felten og de
underjordiske styrker, der gør deres ganske specielle arbejde. Tilsammen er de som et godt
sportshold. Og vi har ikke kunnet undvære nogle af dem. Når de forstår at arbejde sammen, så skal
det nok gå. Og her har man sandelig forstået det. Ja den danske modstandsbevægelse har været
Second-To-None
16
, og han gentog det: jeg siger, Second-To-None, og den har min dybeste
beundring
17
.
Denne officielle udtalelse fra en allieret feltmarskal, var en kæmpe gestus, fra De Allierede. Dette
viser at den danske modstandsbevægelse virkelig blev værdsat fra de allieredes side. At han snakker
14
Kilde: Kampen om Danmark af Bo Lidegaard
15
Kilde: I dette øjeblik. Af Lars Lindeberg
16
Ordsproget Second-To-None, betyder uforlignelig
17
Kilde: http://www.befrielsen1945.dk/temaer/efterkrigstiden/modstandkampbetydning/kilder/secondtonone.pdf
10
om samarbejdet mellem De Allieredes tropper og de danske frihedskæmpere og sammenligner det
med et hold, giver et klart billede af at Danmark, skal opgive neutraliteten og vise kulør som et af
De Allierede lande. Enkelte af de danske modstandsfolk modtog også en udmærkelse for heltemod i
krig, Medal of Freedom af dem amerikanske præsident, f.eks. Flammen og Citronen
18
, der var
danske modstandsfolk, for bevægelsen der hed Holger Danske. At De Allierede fik et godt øje til
Danmark, kan man også se efter at Danmark var en af de lande der var en del af FN allerede ved
FN-pagtens ikrafttrædelse den 24. oktober 1945
19
. Danmark opnåede i 1949 også en indtrædelse i
NATO, der er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den
nordlige del af Atlanterhav
20
et. Derved var Danmark også i denne organisation med fra spæde
begyndelse. Dette viser at Danmark efter 2. Verdenskrig opnåede en status som et land, man kunne
regne med, og landet har lige siden opgivet neutraliteten og er nu en del af De Allierede. Mange
gange takket være indsatsen fra Danmark under 2. Verdenskrig.
I starten af 1800-tallet tabte Danmark nogle væsentlige krige. Vi mistede Sønderjylland til Tyskland
og København blev bombet ned af englænderne. Dette vil jeg vurdere resulterede i en trang til at
lukke om sig selv, navnlig ved 1. Og anden 2. Verdenskrig mht. Danmarks neutralitet. Endvidere vil
jeg også mene at det har resulteret i en uhæmmet brug af nationale symboler, som flag og
vikingeting, der viser at vi engang har været store, og at vi på trods af nederlagene, havde en stor og
stolt fortid.
Neutraliteten fik vi smidt fra os efter 2. Verdenskrig. Efter 1. Verdenskrig fik vi Sønderjylland igen.
Desuden fik Danmark noget nyt at være stolte af. – Modstandsbevægelsen.
18
Kilde: Efterskrift i filmen ”Flammen og Citronen”.
19
http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/InternationaleOrganisationer/FN/DanmarkIFN/
20
http://da.wikipedia.org/wiki/NATO#Medlemslande
11
Konklusion
9. april 1940 under 2. verdenskrig blev Danmark besat af Tyskland på trods af en ikke-angrebspagt.
Hvorpå der i begyndelsen ikke var så mange modstandsgrupper eller andet. Der var dog få, der
efterlod den første periode med et godt indtryk overfor Danmark. Det var blandt andet officererne
der dannede en militær efterretningstjeneste, der hjalp De Allierede med oplysninger.
Efterhånden som De Allierede fik lidt mere fodfæste i krigen, begyndte modstandsbevægelsen også
at vokse. Især denne anden periode var kendetegnet ved starten på den organiserede modstand,
grupperne imellem, især den kommunistiske gruppe BOPA, stod for det meste af modstanden.
Da det tyske rige var ved at smuldre, tog den danske modstandsbevægelse for alvor til. Det
lykkedes at få etableret kontakt med SOE, så den danske modstandsbevægelse kunne blive
organiseret for at hjælpe De Allierede mest muligt. Det var også i denne periode at aktionen med at
redde de danske jøder til Sverige lykkedes.
Der var mange faktorer, der spillede ind på væksten af modstandsbevægelsen. Blandt andet var
situationen ude i Verden central for væksten, da folk følte sig mere trygge, ved at indtræde i
modstandsbevægelsen mens Tyskland blev svage. En grund til at nogle var lidt mere afventende
med at indtræde i modstanden, var blandt andet kongens radiotale, hvori han fortalte at det ikke var
i fædrelandets interesse at udøve modstand mod tyskerne. Danmark var dog stadigvæk i forhold til
andre lande, tidligt ude med modstanden.
Udadtil var Danmark i starten af krigen neutrale. Dette blev dog sat på prøve efter besættelsen af
Tyskland. Denne verdenskrig gjorde dog en ende på Danmarks neutralitet. De Allierede var
ekstremt glade, for samarbejdet de havde med Danmark under besættelsen. Dette førte blandt andet
til at Dannebrog blev vist på D-Dag.
Et par dage efter den danske befrielse kom den engelske Feltmarskal på officielt besøg. Han udtalte
sig med store ord om den danske modstandsbevægelse, han mente f.eks. at de gjorde et uforligneligt
arbejde og den havde hans dybeste beundring.
Danmark blev efter krigen indlemmet i FN og NATO, og har ikke siden været neutral, Danmark
blev et land man kunne stole på.
12
Kildeliste:
Primær kilde:
Bogen Kampen om Danmark, af Bo Lidegaard. Mest side 233-236, 331-339, 441-447 og 562-568, samt
småting fra andre sider.
Sekundære kilder:
Internet:
http://da.wikipedia.org/wiki/NATO#Medlemslande
http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/InternationaleOrganisationer/FN/DanmarkIFN/
http://www.befrielsen1945.dk/temaer/efterkrigstiden/modstandkampbetydning/kilder/secondtonone.pdf
http://www.danskhistorie.dk/tidsperioder/besaettelsestiden/danmark_i_verden/?L=0
Bøger:
I dette øjeblik. Af Lars Lindeberg
Danmark under 2. verdenskrig bind 1 tekst 7
Kampen om Danmark af Bo Lidegaard.
Film:
Efterskrift i filmen ”Flammen og Citronen”.