Type II Diabetes | Den Sunde Krop

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 1 af 28

Kroppen

Den sunde krop

Tema: Type II diabetes

Teknologi B rapport udarbejdet af:

Simon Hørgreen og [navn fjernet] – HTX04B

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 2 af 28

Periode: Efterår (2005)

Lærer: Frank Holevang

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 3 af 28

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: .............................................................................................. 3

Indledning. ........................................................................................................... 4

Problemformulering. .............................................................................................. 4

Problemafgrænsning. / Projektafgrænsning. ............................................................. 5

Tidsplan ............................................................................................................... 6

Teori om produktet. ............................................................................................. 19

 Hvad er type 2 diabetes. .............................................................................. 8

 Hvordan opstår type 2 diabetes. .................................................................... 8

 Hvad er MODY?. .......................................................................................... 8

 Facts. ......................................................................................................... 8

 Hvordan stiller lægen diagnosen. ................................................................... 8

 Behandlinger. .............................................................................................. 8

 Type 2 diabetes testen. ................................................................................ 8

Produkt. ............................................................................................................. 19

Teknologisk udvikling. .......................................................................................... 20

Behovsanalyse .................................................................................................... 26

Livscyklusvurdering ............................................................................................. 23

Livscyklussen ...................................................................................................... 23

Teknologivurdering. ............................................................................................. 27

Konklusion. ......................................................................................................... 28

Kildeangivelser / Litteraturliste. ............................................................................. 28

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 4 af 28

Indledning.

Vi har fået tildelt emne oplægget: ”Kroppen”. Ud fra emneoplægget har vi valgt ”den

sunde krop” som rapporttemaet. Som undertema har vi så valgt ”type II Diabetes”. Ud

fra disse emner/temaer har vi udarbejdet en rapport, som beskriver sygdommen.

Rapporten omfatter generelle fakta om sygdommen ”type II Diabetes”, og oplysninger

om forskellige medicinske midler, som kan fjerne/forebygge sygdommen. Dertil har vi

arbejdet os frem til et produkt, som kunne være en løsning på dette problem, som

efterhånden har ramt mange ældre, såvel som unge.

Problemformulering.

Den sunde krop

Problemet vi har at gøre med her, er at alt for mange mennesker spiser forkert, dyrker

for lidt motion og udvikler Type II Diabetes i deres tidlige alder. Vi vil derfor forsøge at

udvikle en sund kostplan der skal kunne hjælpe folk på rette vej og slippe for deres

sygdom.

Nedenunder er der beskrevet nogle problemstillinger som vi vil undersøge nærmere:

 Hvilken målgruppe rammes af sygdommen?

 Hvilke lidelser får man af sygdommen?

 Hvilke forskellige medicinske midler kan kurere sygdommen?

 Hvordan får man sygdommen?

 Hvad består type II Diabetes af(hvad sker der i kroppen, når man får

sygdommen)?

 Hvad kan man selv gøre for at forhindre sygdommen?

 Hvordan kan man komme af med sygdommen?

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 5 af 28

Problemafgrænsning/Projektafgrænsning

Vi vil beskæftige os med følgende emner i denne rapport:

 Type II Diabetes.

 Lidt om Type I Diabetes

 Hvad der forsager denne sygdom.

 Relaterede sygdomme.

 Løsningsforslag.

Grunden til at vi har valgt disse hovedemner, er fordi de er relevant for vores projekt.

For det første indgår Diabetes meget i alle aldersgruppers til dags dato og det er vigtigt,

at vi formindsker antallet af diabetes blandt befolkningen.

Derfor har vi valgt, at lave en såkaldt kostplan som skal kunne nedsætte antallet af type

II diabetikere, i det pågældende miljø, eller hjælpe dem med at blive fri for sygdommen

hvis man allerede har den.

 Vi vil finde information på Internettet, bibliotek, artikler m.m.

 Vi vil kontakte en af skolens biologilærere (Torben Quist?) til informationer og

ideer angående vores produkt.

 Vi vil søge svar på spørgsmål hos en bekendt som har Type 2 Diabetes.

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 6 af 28

Tidsplan

Emne/uge

Udlevering af projektoplægget

Emnelæsning

Indhente materiale

Produktbeskrivelse

Problemanalyse

Problemformulering

Projektafgrænsning

Projekttidsplan

Undersøgelse af problem/problemer

Samfundsanalyse

Behovsundersøgelse

Produkt

Krav til produkt

Produktskitseringer

Produktvalg(teknologianalyse)

Produktfremstilling

Produktudvikling

Produktbeskrivelse af prototype

Brugsanvisning

Organisering/rapportskrivning

Teknologisk udvikling

Teori om produkt

Livscyklusudvikling

Teknologivurdering

Evaluering af idé og anvendelse

Konklusion

Samling af rapport

Forside

Indholdsfortegnelse

Litteraturliste

Bilag

Aflevering

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 7 af 28

Teori om produktet.

Hvad er type 2 diabetes?

Diabetes er en stofskiftesygdom, hvor problemet ligger i at sukkeret(glukosen) ikke

forløber normalt i kroppen. Den mest almindelige diabetes sygdom er Type 2 Diabetes.

Den spreder sig ekstremt især pga. overvægt og en alt for stillestående livsstil. Det er

stort set den industrialiserede del af verden som er blevet grebet af denne epidemi.

Ud fra undersøgelser ses det at der er omkring 100.000 danskere landet over, som har

fået stillet sig en diagnose, og forskere regner med at lige så mange har sygdommen

type 2 diabetes uden at vide det.

Det er i mange tilfælde ikke nødvendig at få en indsprøjtning. Men man kan få sin

sygdom væk individuelt hvis man vælger at motionere og ændre sine madvaner. Det er

her vi prøver at skabe os en kostplan som vil gøre det nemmere for diabetikere at vide

hvad de skal spise.

Hvordan opstår type 2 diabetes?

Type 2 diabetes opstår ved en kombination af utilstrækkelig insulinproduktion i

bugspytkirtlen og nedsat følsomhed i cellerne for insulin (stort insulinbehov).

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 8 af 28

Hvad er MODY ?

MODY står for "maturity onset diabetes of the young", der betyder aldersdiabetes

udviklet i ung alder.

Det er en undergruppe af type 2 sukkersyge. Sygdommen er forårsaget af enkelte

ændringer i generne, og indtil nu har man fundet seks forskellige MODY gener. I

modsætning til klassisk type 2 sukkersyge, kender man altså her den helt præcise årsag

til sygdommen. MODY er karakteriseret ved at optræde i minimum tre på hinanden

følgende generationer i samme familie, og i gennemsnit halvdelen af alle personer i hver

generation vil udvikle sygdommen. Den form for sukkersyge som MODY patienter har,

giver symptomer som ved klassisk type 2 sukkersyge, men i modsætning hertil udvikler

MODY patienter sygdommen før de fylder 25 år.

MODY patienter er slanke og har ikke øget forekomst af for højt blodtryk eller for højt

niveau af fedtstoffer i blodet. Patienterne karakteriseret ved at have normal virkning af

deres insulin. MODY patienterne har derimod en nedsat produktion af insulin.

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 9 af 28

Facts:

Hvordan føles det at have sygdommen Type 2 diabetes(gammelmands

sukkersyge)?

 Man er mere træt end normalt

 Man er mere tørstig end normalt

 Man har en hyppigere vandladning.

 Man mister appetitten og går automatisk ned i vægt.

 Man har ofte kløen omkring kønsorganerne.

 Man har væsentlig nemmere ved at få infektioner i huden, munden eller skeden.

Hvad skal man være særlig opmærksom på?

 Hvis andre i familien har eller har haft sygdommen type 2 diabetes.

 Hvis man er overvægtig.

 Ved diabetes i tidligere graviditeter.

 Hvis man har forhøjet blodtryk eller forhøjet fedt i blodet.

 Hvis man har haft en blodprop i hjertet.

 Ved brug af nogle typer medicin, såsom; P-piller, vanddrivende thiazidmidler,

binyrebark-hormon, og fenytoin.

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 10 af 28

Hvad kan man selv gøre?

 Kontrollér blodtrykket regelmæssigt og let forhøjelse skal behandles

 Er man overvægtig, skal man gå ned i vægt.

 Kontrollér Kolesteroltallet og andre fedtstoffer i blodet regelmæssigt og let

ubalance skal behandles hos lægen.

 Stop rygning da det har en kraftig påvirkning på sygdommens betydning.

 Man skal være opmærksom på sin sygdom og lære at holde øje med tegn på for

højt og for lavt blodsukker.

 Man skal lære at måle blodsukkeret og måle det regelmæssigt.

 Nogle vil få brug for at lære at give sig selv insulin-indsprøjtninger.

 Man skal for en sikkerhedsskyld altid have sukker på sig for at kunne behandle et

for lavt blodsukker.

 Man skal regelmæssigt gå til læge og få undersøgt øjne, fødder og nyrefunktion.

 Man skal søge læge, hvis man bliver dårlig og syg.

 Dyrk mere motion

 Bliv undersøgt hos din læge hvis du er i tvivl.

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 11 af 28

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Måling af glukose i en blodprøve fastende eller ved en sukkerbelastningstest.

Motion og speciel kost

Det er vigtigt at få motion når man har sukkersyge. Det er bedst af få regelmæssig

daglig motion. Det kan være nødvendigt at afpasse insulinmængden til den fysiske

aktivitet, hvis man er insulinbehandlet.

Det er vigtigt at spise et fedtfattig, sund og varieret måltid med mange fibre, og

langsomt omsættelige sukkerstoffer i form af stivelse.

Følgesygdomme af type 2 diabetik:

 Diabetisk øjensygdom

 Nervebetændelse

 Nyresygdom

 Åreforkalkning og deraf følgende slagtilfælde og hjertesygdomme.

 Koldbrand i tæer og fødder

Sandsynlig videre udvikling

Type 2 diabetes kan normalt holdes i ave med en rigtig diæt. Hvis man holder

sukkersygen under observation hele tiden, kan risikoen for komplikationer formindskes.

Mange vil på et tidspunkt få brug for insulininjektioner.

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 12 af 28

Behandlinger:

Der er flere forskellige behandlingsmetoder indenfor Type 2 Diabetes:

1) Insulin

2) Kost og motion

3) Tabletter

 1) Insulin

Hurtigvirkende sukkersygemiddel (insulin)

 Actrapid Pen og Penfil

 Humulin Regular

 Humalog

 Novorapid Novolet og Penfill

 Insuman Rapid

Langsomtvirkende sukkersygemiddel (insulin)

 Humulin NPH (Pen)

 Insulatard

 Monotard

 Insuman Basal

Alle celler i vores krop har brug for insulin, for at kunne optage sukker(glukose) fra

blodbanen. Hvis cellerne ikke er følsomme nok overfor insulin eller der ikke dannes nok

insulin, stiger blodets indhold af sukker(glukose), og der kommer sukker(glukose) i

urinen, når blodsukkeret er tilstrækkeligt højt.

Sygdommen skyldes at bugspytkirtlen er holdt op med at producere insulin. De celler

der normalt producerer insulinen, kaldet Beta-cellerne, er blevet ødelagt ved det der

kaldes en autoimmun reaktion. Det er når kroppens immunforsvar opfatter dens egne

celler (her beta-cellerne) som fremmede og angriber dem ved at danne antistoffer mod

dem. Hvad der sætter gang i denne autoimmun reaktion ved man ikke præcis, men det

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 13 af 28

er sandsynligvis en kombination af arv og miljø (fx virus angreb).

Når bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin kan sukker og andre næringsstoffer

ikke optages effektivt i kroppens celler, resultatet bliver at koncentrationen af

næringsstofferne i blodet stiger. Symptomerne er typisk ekstrem tørst, sukker i urinen,

en kropslugt af acetone, træthed og et stort vægttab over kort tid.

Bivirkninger ved brug insulin:

Der er også nogle bivirkninger hvis man indtager for meget insulin, eller for lidt:

 Du kan føle dig mat eller svimmel, være fjern, have svært ved at koncentrere dig

eller føle en indre uro.

 Du kan lide af koldsved eller enten have det for koldt eller for varmt, få

hjertebanken og eventuelt hjertekrampe.

 Du føler dig sulten.

 Du kan have en prikkende fornemmelse i fingre, tæer eller ansigt, føle uro og

skælven i arme og ben.

 Du føler dig glad og opstemt.

 Du lider af dobbeltsyn.

 Du taler pludselig ikke sammenhængende.

 Du kan opleve forbigående lammelse, kramper og bevidstløshed.

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 14 af 28

 2) Kost og motion

Motion - den bedste medicin

Ved at dyrke motion kan man øge det sukkeroptagelsen i musklerne. Det er fordi, at

motion øger muskelcellernes følsomhed overfor insulin, hvilket betyder, at der skal

mindre insulin til for at optage den samme mængde sukker.

Dermed spiller motion en vigtig rolle i forebyggelse og behandlingen af type 2

diabetes, og burde måske indgå i behandlingen på lige fod med medicin. Når det gælder

forebyggelse af type 2 diabetes, har ingen medicin vist sig at være mere effektiv end

fysisk aktivitet og diæt.

En stor amerikansk undersøgelse har for nylig vist at motion og et blivende vægttab

på ca. 4 kg over 4 år, næsten kan halvere risikoen for udvikling af type 2 diabetes i

forhold til dem, der ikke taber i vægt, men motionerer.

Er man overvægtig og ude af træning, må man ikke tro at insulinfølsomheden

først bliver normal, når de overflødige kilo er smidt. Motion virker med det samme.

Undersøgelser viser, at veltrænede fede har en insulinfølsomhed, der svarer til den, man

ser hos normale personer.

Motion skal være regelmæssig for at virke optimalt

Efter en times motion med moderat belastning, er kroppens insulinfølsomhed hævet i et

par dage, hvorefter den så falder tilbage igen. Derfor er træning mere en end én gang

om ugen vigtigt for at kunne bibeholde træningens effekt på insulinfølsomheden.

Motion to til tre gange om ugen virker bedst til at opretholde den insulinfølsomhed en

enkelt træning medfører. Insulinfølsomheden øges kun i de muskler, som har været

aktive. Det er derfor vigtigt at dyrke motion, som involverer en stor muskelmasse. Løb,

cykling eller roning er perfekt, da man her tager de store muskler i benene i brug.

Typen af motion er næsten ligegyldig, både styrke- og konditionstræning øger

kroppens insulinfølsomhed.

Udover motion:

Udover motion skal man selvfølgelig også huske at have en sund og varierende kost. Vi

har til det formål lavet en kostplan som vores produkt i denne opgave, for at hjælpe

diabetikerne med at få motion og kosten til at passe sammen.

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 15 af 28

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 16 af 28

 3) Tabletter

Når man taler tabletter til behandling, er der flere end blot en slags. Her kommer flere

forskellige tabletter vi har fundet informationer omkring:

INSULIN – sænker glucose indholdet I blodet. Der er mange forskellige former for

insulin, og den eneste forskel på dem, er tiden det tager dem for at reagere. bivirkninger

inkluderer vægtøgning og allergiske reaktioner

Sulfonylurinstoffer – dette stof får bugspytkirtlen, til og danne mere insulin.

Bivirkninger inkluderer, vægtøgning og kvalme.

Nateglinid – dette stof reducerer produceringen af glucose I leveren og hjælper kroppen

til og bruge insulin bedre. Bivirkninger inkluderer kvalme, diarré, luft I maven, mangel på

appetit, og en metal-agtig smag i munden.

Thiazolidinedioner – dette stof hjælper kroppens celler til bedre og optage insulin og

reducerer mængden af glucose, der er lavet I leveren. Bivirkninger kan være

leverbeskadning, opkast, hovedpine.

Acarbose – stimulerer bugspytkirtlen til og frigive mere insulin og reagere hurtigere.

Nogle bivirkninger er lavt glucose indhold I blodet, og mavesmerter.

Hver eneste ingrediens gør hver deres job, for at sikre et normalt blodsukker niveau for

den som har diabetes. I afsnittet herunder kan du følge rækkefølgen, af Diabeticine’s

indgreb i kroppen.

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 17 af 28

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 18 af 28

Type 2 Diabetes-testen:

Der er omkring 100.000-

150.000 danskere landet over

som har type 2 diabetes, helt

uden at vide det. Måske du er

en af dem?

Her kan du teste om du selv er

i fare for at have type 2

diabetes sygdommen.

Hvis du svarer JA til blot ét

af disse spørgsmål ...

1. Har du hyppig vandladning,

hyppig tørst eller kløen i

skridtet?

2. Er du i rød vægtzone?

(Se skemaet til højre)

3. Har du en forælder(e) eller en søskende med type 2 diabetes?

4. Har du tidligere haft svangerskabsdiabetes?

… så bør du tale diabetes med din læge ved næste besøg, dog senest om 6 måneder.

Vægtzone-tabel:

Højde i cm.

Gul vægtzone

Rød vægtzone

154 – 155

Under 71 kg

71 kg eller mere

156 – 157

Under 73 kg

73 kg eller mere

158 – 159

Under 75 kg

75 kg eller mere

160 – 161

Under 77 kg

77 kg eller mere

162 – 163

Under 79 kg

79 kg eller mere

164 – 165

Under 81 kg

81 kg eller mere

166 – 167

Under 83 kg

83 kg eller mere

168 – 169

Under 85 kg

85 kg eller mere

170 – 171

Under 87 kg

87 kg eller mere

172 – 173

Under 89 kg

89 kg eller mere

174 – 175

Under 91 kg

91 kg eller mere

176 – 177

Under 93 kg

93 kg eller mere

178 – 179

Under 95 kg

95 kg eller mere

180 – 181

Under 97 kg

97 kg eller mere

182 – 183

Under 99 kg

99 kg eller mere

184 – 185

Under 101 kg

101 kg eller mere

186 – 187

Under 104 kg

104 kg eller mere

188 – 189

Under 106 kg

106 kg eller mere

190 – 191

Under 108 kg

108 kg eller mere

192 – 193

Under 110 kg

110 kg eller mere

194 – 195

Under 112 kg

112 kg eller mere

196 – 197

Under 114 kg

114 kg eller mere

198 - 199

Under 117 kg

117 kg eller mere

200 – 205

Under 125 kg

125 kg eller mere

206 - 210

Under 130 kg

130 kg eller mere

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 19 af 28

Produkt.

Kostplan:

Morgenmad

 Rugbrød eller grovbrød.

 Mager ost højst 30+ (18%), magert pålæg højst 12 g fedt pr. 100 g eller

marmelade uden tilsat sukker.

 Havregrød eller øllebrød uden sukker.

 Havregryn, ymerdrys og mysli med lavt indhold af sukker og fedt.

 Syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 g fedt pr. 100 g og uden tilsat sukker.

Frokost (smørrebrødsmodellen)

 Rugbrød eller grovbrød.

 Fiskepålæg og magert kødpålæg og mager ost, evt. grøntsagspålæg.

 Brug kun 1 skive pålæg til ½ stk. brød.

 Spis desuden gerne grøntsager som supplement, fx som råkost med mager

dressing.

Middag

 Kartofler, løse ris, pasta eller brød.

 Grøntsager, kogte eller rå.

 Magert kød, indmad, fisk eller fjerkræ tilberedt med lidt olie, oliemargarine eller

margarine.

 Brug så lidt fedtstof som muligt, 1-2 tsk. fedtstof pr. person er passende.

 Mager sovs af grøntsags- eller kartoffelvand, sky, mælk, bouillon og krydderier

jævnet med hvedemel, sovsejævner eller majsstivelse.

 Mager dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Mellemmåltider

 Groft brød, evt. knækbrød - uden eller med skrabet fedtstof.

 Mager ost eller pålæg.

 Marmelade uden tilsat sukker.

 Evt. frugt og gerne grøntsager.

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 20 af 28

Teknologisk udvikling.

Det var lægerne i oldtidens Grækenland, der gav sygdommen navn. De havde lagt

mærke til, at diabetikerens urin tiltrak myrer og fugle på grund af sukkerindholdet. Men

de kunne ikke helbrede Diabetes.

Heller ikke i middelalderen blev sygdommens gåde løst. ”natpottevattersot” blev

behandlet med opium, åreladning, indsmøring i svinefedt og hyppige svovlbade, men

selvsagt uden held.

I slutningen af 1700-tallet kom en engelsk militærlæge med en opdagelse. Med en

kulhydratfattig diæt fik han mindsket en diabetes-patients urinmængde pr. døgn fra 13

liter sød urin til kun 2 liter ikke længere sød(når man siger sød, er det fordi at urinen

indeholder meget sukker).

Et stort skridt i den rigtige retning blev taget i 1889 af tyskerne Minkowski og

Meering. Ved at fjerne bugspytkirtlen på forsøgsdyr fremkaldte de et sygdomsbillede, der

på alle måder mindede om diabetes hos mennesker. De viste også, at hvis et stykke af

den fjernede bugspytkirtel blev indopereret under huden forsvandt dyrets diabetes-

symptomer igen.

I 1921 skete gennembruddet. Da canadierne Banting og Best fremstillede

blodsukker-sænkende ekstrakter fra bugspytkirtler. Insulin var opdaget, og den

revolutionerende diabetes-behandling. Med insulin var diabetes ikke længere en dødelig

sygdom. Nu handlede det om at give patienterne et godt liv, med så få gener som

muligt.

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 21 af 28

Behovsanalyse

Interview med en type 2 diabetiker:

Sonja Mahler

Åstrupparken 60

8500 Grenaa

Medlem ”Lokalkomite for Diabetiker”.

Vi har besøgt en kollega til Steffens mor, som har fået konstateret type 2

diabetes. Vi tog derfor ud til hende for at snakke med hende om sygdommen

hun bærer rundt på.

Hvordan fik/opdagede du type 2 diabetes?

”Jeg opdagede først min sygdom for ca. 7 år siden, da jeg havde nældefeber, jeg var

meget tørstig og min hud kløede. Så jeg besøgte en læge og der blev konstateret at der

blev fundet sukker i min urin, plus der blev foretaget en sukkerprøve som viste sig at jeg

var type 2 diabetiker.

Derudover er min far sukkersygepatient, og det kunne jo godt vække en lille tanke da

der er mange som arver det.

Mit eget bud på hvorfor jeg fik det må højst sandsynligvis være pga. jeg er overvægtigt.”

Hvor lang tid har du haft sygdommen?

”Jeg har vidst jeg var diabetiker i 7år indtil nu. Men højst sandsynligvis har jeg haft det

flere år uden at vide det.”

Hvordan ændrede dit liv sit efter du fik diabetes? (Mht. kostvaner, levestil,

medicin.)

”Det har ikke ændret ret meget i mit liv. Jeg synes selv der manglede nogle råd til hvad

ens kost sku være, men fik dog at vide jeg skulle motionere oftere. Så jeg har ikke

ændret meget i mine måltider udover selvfølgelig at skære lidt ned på sukker og fedtet.”

Tager du medicin for type 2 diabetes? Hvis ja, hvilken?

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 22 af 28

”Ja, jeg tager medicin for min sygdom. Jeg tager tabletter(Orabet) plus en insulin

sprøjte, også kaldt en ”flexpen max 30” 2 gange dagligt. Grunden til jeg er begyndt at

tage insulin er fordi jeg er gået fra type 2 diabetes til type 1 diabetes indenfor det sidste

år da jeg ikke har ændret mine kostvaner og haft en meget stillestående livsstil.

Jeg startede jo i sin tid med et lille antal tabletter, som så steg med tiden, for at holde

mit blodsukker nede.”

Har du fået nogle følgesygdomme mht. type 2 diabetes.

”Nej ikke hvad jeg har bemærket. Jeg har besøgt lægen hver 3 måned for at få et mindre

tjek på mit syn, og om det har ændret sig, da man kan få forringet syn ved sukkersygen.

Derudover har jeg besøgt lægen mht. om der er sket skade på mit hjerte, nyre og

lignende, hvor de også har taget det store øjentjek på mig.”

Vi har tænkt os at lave en kostplan for type 2 diabetikere for at hjælpe dem på

rette for at slippe af med denne sygdom, vha. sund kost og motion. Hvad synes

du om den idé?

”Det synes jeg er en rigtig god idé. Jeg manglede selv nogle råd med hensyn til kost. Så

længe man dyrker daglig motion. Så hold jer til den kostplan, den vil kunne hjælpe nye

diabetikere.”

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 23 af 28

Livscyklusvurdering:

Fra produktion til bortskaffelse

I vores livscyklusvurdering vil vi inddrage alle materialer, der er brugt til vores kostplan.

1) Råstoffer

2) Genvinding af materialer

3) Adskillelse af produktet

4) Emballage forbrug

5) Produktets levetid

6) Kemikalier

7) Energiforbrug til fremstilling, brug og bortskaffelse

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 24 af 28

Råstoffer

 Rugkerner

 hvedekerner

 Mælk

 Magert grisekød

 dyreknogler

 div. Frugter

 havrekerner

 div. Fisk

 div. Grøntsager

 kartofler

 riskerner

 vand

 magert oksekød

 div. Fjerkræ

 div. Krydderier

 majskolber

2) Genvinding af materialer

Ingen af de nævnte råstoffer, kan genindvindes!

3) Adskillelse af produktet

 Produktet er flere forskellige råstoffer, som er blevet raffineret om til et mad

produkt

4) Emballage forbrug

 Det eneste emballage der bliver brugt, er når råvaren er blevet bearbejdet til

et færdigt mad produkt. Det vil sige plastik laminering/bakker, og flamingo

plader/bakker.

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 25 af 28

5) Produktets levetid

 drikkevand ved vi jo stammer fra undergrunden og søer, og er mange millioner

år gammelt. Så det har en ubegrænset levetid.

 Grøntsagerne holder allerhøjest 1 uge eller 2, afhængigt af hvilken grøntsag

det er, og om det er på køl.

 Kødet kan holde sig i nogle uger på køl, og højest 7-8 timer pakket ud, igen

afhængigt af hvilken slags kød det.

 Kornprodukterne kan holde sig i meget langt tid, afhængigt af om de er

emballageret ordenligt.

6) Kemikalier

 Når kornet skal sås, sprøjtes markerne med div. Sprøjtemidler. Bla. Imod

insekter, ukrudt, og kunstig gødning.

 Når kornet er blevet høstet(og kernerne er blevet fjernet), er der alt

strået/høet tilbage. Det bliver brugt som dyrefoder til bla. Køer og gris. Det har

den effekt at vores mælk bliver ”forgiftet” med kemikalier, og vores svinkød

bliver ”urent”.

 Det samme foregår med grøntsager/frugter.

7) Energiforbrug til fremstilling, brug og bortskaffelse

 Der bruges strøm og benzin til fremstillingen af alle produkterne

 Til brug af produkteterne bruges ikke andet, end vores fordøjelsesproces

 Bortskaffelsen betaler vi for gennem skat, da det er vores afføring der skal

ledes ud til et rensningsanlæg

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 26 af 28

Livscyklussen

Opfedning

med foder

grøntsager/frugt

kornprodukter

Transport til

slagtning

Høst/plukning af

grøntsager/frugt

Høstning af

kornprodukter

Koen producerer

mælk

Kreaturer

Såning/plantning af

grøntsager/frugt

Såning af

kornprodukter

Koen der

græsser/bliver

fodret

Landmanden

malker koen

Slagtning/sort

ering af kød

Rensning/klargøring

af grøntsager/frugt

Lagring/klargøring

til transport

Transport til mejeri

Transport til

sælger

Transport til sælger

Transport til bearbejder

Pasteurisering, og

producering af

div. Mejeri

produkter

Opkøbning af

forbruger

Opkøbning af forbruger

Transport til

sælger/opkøbning

af forbruger

Bortskaffelse af

forbruger(vha.

afføring)

bortskaffelse af

forbruger(vha.

afføring)

bortskaffelse af

forbruger(vha. afføring)

Bortskaffelse af

forbruger(vha.

afføring)

Transport til

sælger/opkøbning

af forbruger

Rensningsanlæg(o

mdannelse til

gødning)

rensningsanlæg

(omdannelse til

gødning)

rensningsanlæg(omdann

else til gødning)

rensningsanlæg(om

dannelse til

gødning)

Gødning af

marker

Gødning af

marker

Gødning af marker

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 27 af 28

Teknologivurdering.

Da vores produkt er en kostplan der gerne skulle forbedre livskvalitet hos den enkelte

diabetiker, har det den konsekvens/betydning, at man kan forbedre vægtstandarden, og

helbredstilstanden for et større antal mennesker. Hvis den gør det, vil man have

mulighed for, at tage initiativer til at sænke antallet af diabetikere i hele verden.

Rent økonomisk ville det koste mange milliarder, og gennemføre denne plan, da alle

fastfoodkæder skulle lukke ned, eller sælge sundt mad og drikke i stedet for. Og at alle

overvægtige mennesker, skal ændre deres livsstil totalt.

Dette er hvis man ser overordnet på det, hvis man begrænsede antallet af diabetikere

til dem i Danmark, ville man nok kunne fuldføre denne kostplan. Eventuelt at sætte

ekstra beskatning af usundt mad(friture og burgere) og banke noget fornuft ind i dem,

som selv er skyld i at de er diabetikere. Og dermed skabe et sundere miljø for os alle.

Etisk er det generelt vigtigt at man tager hensyn til andre mennesker og ikke udsætter

dem for meget pres, mht. kostplanen. F.eks. i en familie hvor alle er overvægtige, og der

måske er en diabetiker eller to, skulle man måske spørge dem om de virkelig ønskede og

hæve deres livskvalitet, ved og (måske)fjerne deres diabetiske sygdom, og gå ned i

vægt. Det ville være etisk rigtigt og gøre det på den måde.

Teknisk Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

Teknologi B Periode: Efterår 2005

2. B HTX

Lærer: Frank Holevang

Side 28 af 28

Konklusion.

Til vores rapport har vi brugt Internettet, bøger, foldere og kontaktpersoner for at skaffe

vores informationer. Det har været en meget god og hensigtsmæssig metode.

Vi har brugt de forskellige informationer til at udarbejde os frem til en rapport med en

masse nyttige tips og facts.

Udover vores rapport har vi jo også fremstillet et produkt, og vi skulle undersøge

hvilken indflydelse det havde på menigheden. Vi har været ude og interviewe en kollega

til Steffen’s mor, hvor vi en stor indsigt i hendes liv og levestil som diabetiker. Vi

fremlagde vores kostplan for hende, og hun det gav positive udslag, eftersom hun synes

det var en meget god idé. Især fordi hun selv havde haft problemer med at holde formen

og spise den rigtige kost. Hun mente godt nok det mest var en hjælp til de unge

diabetikere da de nok ikke havde den store indsigt i deres sunde kostvaner.

Vi har derudover fremstillet en brochure som måske vil løfte sløret for de unges øjne,

som måske vil vise sig at de måske selv er smittet af sygdommen, da vi har lavet en test

i den.

Kildeangivelser / Litteraturliste.

http://netdoktor.dk/

http://www.google.dk/

http://www.diabetes.dk/

http://www.netpatient.dk/

Biblioteket (Grenaa)

Kontaktperson: Sonja (interview med en type 2 diabetiker)