STX 3.g
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
1
Abstract
This assignment wishes to examine the issues about “the genetically manipulated human”. I have
chosen this as my subject because I find it extremely important how the genetic science will be
helpful for the treatment of various diseases in the future. Besides there has always been an exciting
and huge debate about cloning and gene therapy applied on humans. First I will report for the
structure of the DNA molecule and explain the significance of the translation – and transcription
process. I will also clarify the techniques availability of today in gene therapy and then explain how
they are used in “Genspejlet”. Furthermore I will explain the importance of gene technology in the
book’s theme. Finally I will analyze the novel, “Genspejlet.” and look at possibilities, limitations
and the associated ethical issues. I have approached the subject both through reading the novel and
some biographies of the author and other texts about his works, and more radical studying of
general molecular biology, to create a clear understanding of reference books and articles who deal
with genetics.
The results of my examination are that gene therapy is still experimental, but with the big
development it’s not excluding that it will become a reality if we just remember the ethics and don’t
abuse science to clone humans.
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ................................................................................................................................................................... 1
Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................................... 2
Indledning ................................................................................................................................................................ 3
Det genmanipulerede menneske .................................................................................................................. 4
1.Gør kort rede for opbygningen af DNA-molekylet og betydningen af transskriptions – og
translationsprocessen. ........................................................................................................................................... 4
DNA-molekylets opbygning: ........................................................................................................................ 4
Replikation:...................................................................................................................................................... 5
Transskription: .................................................................................................................................................. 6
Translation: ...................................................................................................................................................... 6
2.Forklar, hvilke teknikker man råder over med hensyn til genterapi og redegør for, hvorledes Svend
Åge Madsen i romanen ”Genspejlet” (1999) anvender moderne genforskning hos udvalgte
personkarakterer, samt dens betydning for romanens tema ....................................................................... 8
Genterapeutiske metoder: .......................................................................................................................... 9
Moderne genforskning i ”Genspejlet”: .................................................................................................... 11
Reproduktiv kloning ..................................................................................................................................... 11
IUI-D ................................................................................................................................................................ 12
Genforskning i bogens temaer: ................................................................................................................ 13
3.Analysér romanen med særlig vægt på stilistiske virkemidler og genre og vurdér på baggrund af
romanen, muligheder og begrænsninger for genforskning hos det moderne menneske................... 13
Muligheder og begrænsninger for genforskning: ................................................................................. 21
Konklusion .............................................................................................................................................................. 22
Litteraturhenvisning .............................................................................................................................................. 23
Biokemisk Forening: DNA vaccination - fremtidens profylakse? .............................................................. 24
Bilag 1. ............................................................................................................................................................ 26
Bilag 2. ............................................................................................................................................................ 27
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
3
Indledning
Dette studieretningsprojekt er et tværfagligt samspil mellem dansk og biologi. Jeg har dertil valgt
emnet ”Det genmanipulerede menneske”. Interessen i dette, har givet udslag i en
problemformulering hvor formålet er at danne overblik over hvilke genterapeutiske teknikker man
råder over i dag, samt at fremdrage hvilke former for moderne genforskning der anvendes i
romanen ”Genspejlet”, af Svend Åge Madsen. Jeg vil også analysere romanen med særligt henblik
på stilistiske virkemidler og genre. Slutteligt vil jeg vurdere muligheder og begrænsninger omkring
genforskning. Emnet anskuer en masse spændende problematikker, både i Svend Åge Madsens
univers, men også i denne verden.
Jeg vil i første del af opgaven redegøre for DNA-molekylets opbygning som dernæst giver
anledning til at forklare det centrale dogme: replikation, translation – og transkriptions processen.
Anden del bevæger sig lidt dybere, og forklarer hvilke teknikker man i dag råder over med hensyn
til genterapi, og hvordan de bliver brugt i ”Genspejlet” hos nogle bestemte personer. Ydermere vil
jeg beskrive genforskningens betydning for bogens tema.
Tredje del består af en analyse af bogen, hvor der ligges særlig vægt på stilistiske virkemidler og
genren. Denne del ender med en vurdering af hvad der er muligt inden for genforskning og hvilke
begrænsninger de etiske råd sætter for dette.
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
4
Det genmanipulerede menneske
1. Gør kort rede for opbygningen af DNA-molekylet og betydningen
af transskriptions – og translationsprocessen.
DNA er det genetiske arvemateriale, som findes i alle celler. Den samlede arvemasse, den som
findes i alle kromosomerne tilsammen, kaldes genomet.
Opdagelsen af DNA-molekylets opbygning, kulminerede i 1953 idet amerikaneren James Watson
og englænderen Francis Crick, opstillede en model for hvordan de mente DNA-strukturen var
sammensat.
I 1958 udviklede Francis Crick en hypotese som sagde at DNA-molekylet bliver kopieret ved
replikation og den genetiske information i DNA’et, bliver overført i cellen til RNA ved
transskription. Herefter omsættes informationerne til proteiner ved translation.
1
Proteinerne
bestemmer hvilke funktioner en organisme skal besidde og hvordan den vil se ud. Denne hypotese
er senere blevet kendt som: Det centrale dogme.
DNA-molekylets opbygning:
Hver eneste kropscelle indeholder 46 kromosomer. Det ene kromosomsæt stammer fra moderen og
det andet stammer fra faderen, sammen danner de 23 kromosompar. Ét af de 23 kromosompar er
kønskromosomer. Kromosomerne er bærere af generne. Stoffet som kromosomerne er opbygget af,
hedder deoxyribonukleinsyre, også kaldet DNA. Nukleinsyren, er opbygget af to antiparallelle
deoxyribonukleotider ((poly)nukleotidkæder) der er snoet omkring en fælles akse i en højredrejet
spiral, som danner dobbelthelix-strukturen.
2
Strukturen er 20 Å i diameter, hvilket svarer til
20*10^-7 mm.
3
Et nukleotid består af tre kemiske forbindelser, et deoxyribose-molekyle (kuldhydrat-molekyle), en
phosphat-ion samt én af de fire nitrogenholdige baser. Derfor findes der fire forskellige nukleotider,
en med hver af baserne. Phosphat-ionen er bundet til deoxyribose-molekylets carbonatom nr. 5
mens basen er bundet ved dets carbonatom nr.1. Baserne kan inddeles i kemiske stofgrupper.
Adenin (A) og guanin (G), indgår i den kemiske gruppe puriner, mens thymin (T) og cytosin (C)
1
Genetikbogen – Lone Als Egebo - s. 46
2
Se bilag 1 – Figur 1.
3
Genetik Grundbog – Annette B. Sørensen - s.64.
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
5
tilhører gruppen pyrimidiner. I nukleotidkæden ligger basserne 3,4 Å fra hinanden, hvilket er lig
med 3,4*10^-7 mm.
4
Nukleotidkæderne er dannet ved at et phosphat-ion fra ét nukleotid, har bundet sig til et
deoxyribose-molekyles carbonatom nr. 3 på et andet nukleotid. Alle nukleotider har en 3’-enden og
en 5’-enden. I og med polynukleotidkæderne er antiparallelle, løber de modsat af hinanden, hvilket
betyder at 3’enden i den ene kæde, baseparrer med 5’-enden i den anden. Retningsangivelsen for
hvordan syntesen foregår, er altså således: 5’ 3’.
5
For at dobbelthelix-strukturen kan dannes af de to kæder, bliver nukleotiderne bundet til hinanden
med enten to eller tre hydrogenbindinger mellem baserne, hvor A altid danner par med T (to
bindinger) og C altid danner par med G (tre bindinger).
6
Den ene nukleotid er således
komplementær til den anden, idet at indholdet af adenin altid svarer præcist, til indholdet af thymin,
og dette gør sig også gældende for cytosin og guanin. Desuden afgør rækkefølgen af baserne, hvilke
aminosyrer de koder for.
Replikation:
Replikationen sker lige før en celledeling og processen har til formål at fordoble DNA. Processen
starter ved at et enzym, DNA-helikase, bindes til midten af DNA-molekylet hvor det bryder
hydrogenbindingerne mellem baserne, således at strengene adskilles. De to enkelte DNA-strenge er
nu skabelon for dannelsen af nye strenge. Efterfølgende bliver cellens nydannede nukleotider
bundet sammen vha. enzymet DNA-polymerase, som også sørger for at baseparringsreglerne
stemmer, at de nye nukleotiders baser er komplementære. Når en ny DNA-streng skal dannes,
kræver det at DNA-polymerasen har et stykke nukleinsyre (DNA), en primer. Som følge deraf laver
cellerne små RNA-stykker (ribonukleinsyre) der fungerer som primere.
En af de to strenge, er den førende (kaldet leading strand) og bliver lavet som én lang streng, mens
den anden langsomme streng (kaldet lagging strand) laves som små DNA-stykker. Dette skyldes at
strengene som før nævnt er antiparallelle, og DNA-polymerasen kan altså på grund af syntesens
retning: 5’3’, kun opbygge én af strengende med nukleotider som er sammenhængende. Den
langsomme streng bliver én lang, når primerne fjernes. De tomme huller der opstod efter fjernelsen
af primerne, lukkes ved at DNA-stykkerne fyldes ud eller limes sammen med enzymet DNA-ligase.
Nukleotiderne i den langsomme DNA-streng ankommer med tre phosphat-grupper hvoraf de to
4
Genetik Grundbog – Annette B. Sørensen - s.64
5
Genetik Grundbog – Annette B. Sørensen - s.64
6
Genetik Grundbog – Annette B. Sørensen - s.63
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
6
fraspaltes inden nukleotidet binder sig kulhydratets carbonatom nr. 3. Ved fraspaltningen frigives
noget energi, som udnyttes til at binde phosphat-ionen med deoxyribose
Der bliver pr. sekund replikeret ca. 40-50 nukleotider. Processen må siges at gå langsomt, da de
menneskelige kromosomer indeholder mellem 50 og 250 millioner nukleotider. Disse tal fortæller
at der ville gå mellem 12 dage og 2 måneder, før ét kromosom ville være fordoblet.
7
Transskription:
Transskription foregår i cellekernen.
8
Her skal den genetiske information fra DNA overføres til
RNA. RNA er ligesom DNA en nukleinsyre, men det er blot forkortelse for ribonukleinsyre. RNA
er til forskel for DNA et enkelt-strenget molekyle og dets kulhydrat er ribose. Baserne i RNA er A,
U, G og C. I stedet for thymin (T), baseparrer adenin (A) med en base kaldet uracil (U).
Enzymet RNA-polymerase binder sig til en gruppe af baser på DNA’et, som er placeret før genet.
Stedet hvorpå enzymet binder sig, kaldes en promoter. For at få dannet et RNA-molekyle bevæger
RNA-polymerasen sig gennem genet, mens det aflæser baserne i DNA-strengen. Dette gøres ved at
tilføje RNA-nukleotider, som baseparrer med den DNA-streng der fungerer som skabelon. Den
øverste streng har samme basesekvens som RNA-molekylet, og den kaldes for den kodende streng.
9
Processen fortsætter indtil RNA-polymerasen når et bestemt sted på DNA-strengen, som giver
signal om at transskriptionen skal stoppe. Herved er der dannet en RNA-streng som kaldes pre-
mRNA (det primære budbringer-RNA). Inden pre-mRNA kan forlade kernen, bliver nogle
sektioner klippet ud af molekylet, fordi det kodende DNA ikke altid er sammenhængende i de
eukaryotiske gener. De ikke-kodende sektioner som klippes ud er kaldt introns, og de blivende og
kodende dele kaldes exons. Efter dette er mRNA klar til at flyde ud i cytoplasmaet, hvor
translationsprocessen finder sted.
10
Translation:
Translation foregår i cellens cytoplasma, i ribosomerne. I denne proces skal mRNA’s nukleotider
aflæses til aminosyrer så proteinerne kan produceres. Udover mRNA, bruges der til translation to
andre slags RNA, som også blev dannet ved transskriptionen, disse er kaldet tRNA (transport
7
Genetikbogen – Lone Als Egebo - s. 45
8
Genetik Grundbog – Annette B. Sørensen – Figur s.74
9
Se bilag 1 – Figur 2.
10
Genetikbogen – Lone Als Egebo, s.47
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
7
tRAN) og rRNA (ribosomal rRNA). rRNA hjælper med at holde mRNA og tRNA fast til
ribosomet.
I mRNA findes en genetisk kode, som er opskriften til hvilke proteiner der skal dannes. Den består
af tre sammensatte baser, som udgør en kodon, en såkaldt triplet. Eftersom der er fire forskellige
baser, og at der i hver kodon er tre baser, vil det sige at der er mulighed for 64 forskellige kodons –
givet ved dette regnestykke 4^3 = 64.
11
Dog fungerer tre af de 64 kodons som stop-kodons.
Eftersom der kun anvendes 20 forskellige aminosyrer til dannelse af proteiner, bliver hver
aminosyrer, kodet for af mere end én kodon, med undtagelse af aminosyrerne tryptophan og
methionin som kun har hver én kodon.
12
mRNA har tripletten AUG som bindings – og startsted for
ribosomet. Her kan ribosomet begynde at aflæse mRNA fra 5’-enden mod 3’-enden, alt i mens at
tRNA-molekyler ankommer, og baseparrer med tripletterne på mRNA-strengen, dog kun når
tripletterne befinder sig inde i ribosomet er baseparring muligt. tRNA-molekylet oversætter ved
baseparringen, og i samarbejde med ribosomet, de forskellige kodons i mRNA til aminosyrer. tRNA
har aminosyrerne bundet på 3’-enden. De mange aminosyrer binder sig til hinanden og bliver til
polypeptider. På et tidspunkt på mRNA-strengen kommer ribosomet til en stopkode, en særlig
basesekvens/triplet som enten er UAA, UAG eller UGA. Her bliver der givet besked om at
translationen skal stoppe, da polypeptidkæden ikke skal være længere. Inden aminosyrekæden kan
fungere som et protein, skal det af og til omstruktureres. Hvis det respektive protein enten er større
eller mindre end kæderne, kan peptidkæderne blive sat sammen med andre peptidkæder, for så vidt
at det respektive protein er større. Hvis proteinet derimod er mindre, bliver aminosyrekæden klippet
i mindre dele.
11
Genetik Grundbog - Annette B. Sørensen - s.85
12
Genetik Grundbog - Annette B. Sørensen - s. 85
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
8
2. Forklar, hvilke teknikker man råder over med hensyn til
genterapi og redegør for, hvorledes Svend Åge Madsen i
romanen ”Genspejlet” (1999) anvender moderne
genforskning hos udvalgte personkarakterer, samt dens
betydning for romanens tema
Genterapi bliver fortsat forbedret, og med den balstyriske teknologiske udvikling, tyder alt på at
genterapi kan blive en fremtidig behandlingsform. HUGO-projeketet har i den grad bevirket den
gevaldige udvikling af genterapi. De data HUGO-projektet har givet om sekvensering af vores
genetiske materiale, har gjort det nemmere for videnskaben at frembringe de sekvenser i et gen som
er skyldige i de manglende eller fejlfungerende proteiner.
HUGO-projektet (human genome project) påbegyndtes i 1990 og formålet var følgende:
Identificere de cirka 00 gener i menneskets DNA
Bestemme sekvenser af de 3 mia. kemiske nukleotidpar, der udgør den menneskelige DNA
Opbevare disse oplysninger i databaser
Bedre redskaber til dataanalyse
Overføre relaterede teknologier til den private sektor
Svare på de etiske, juridiske og sociale spørgsmål, som kan opstå som følge af projektet.
Projektet var færdigt i år 2003, og i oktober år 2004 blev kortlægningen af menneskets arvemasse
offentliggjort.
13
Betingelsen for at man kan behandle en sygdom med genterapi, er at man skal kende det gen der er
skyld i pågældende sygdom. Genterapi er en terapeutiskbehandling, som oprindeligt var tænkt til at
behandle sygdomme som var forårsaget af genetiske fejl og mangler, men i dag forsøger man også
at behandle mere komplekse sygdomme som kræft og AIDS ved hjælp af genterapi. I genterapi
anvender man genetisk materiale til at ændre de syge geners DNA. Terapien havde sit første
kliniske forsøg i USA i 1990.
14
13
Human Genome Project Information: http://www.ornl.gov/sci/techresources/Human_Genome/home.shtml
14
Ministeriet for Videnskab, teknologi og udvikling – Genterapi: http://vtu.dk/filer/publikationer/2002/fremtidens-
bioteknologier-muligheder-og-risici/html/inde0012.htm
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
9
Der skelnes mellem behandling af henholdsvis somatiske celler (kropceller) hvor det kun er det
enkelte individs DNA der ændres, og kønsceller hvor ændringerne nedarves til de efterfølgende
genrationer.
15
Genterapeutiske metoder:
Erstatningsterapi
Der findes mange metoder inden for genterapi, for hvordan man, en gang i fremtiden kan behandle
de forskellige sygdomme. Den traditionelle måde genterapi udføres på, er ved at erstatte det syge
gen med et raskt gen, som koder for den samme aminosyre/protein. På den måde kan det raske gen
overtage det syge gens funktion, og cellen genskaber sin oprindeligt raske tilstand. Metoden kaldes
derfor også erstatningsterapi
16
. Overførslen af det raske gen sker ved hjælp af en vektor, der er en
slags transportør som altså levere genet. Vektorerne kan være virale (og altså være en virus) eller
ikke-virale. En virus er intracelluære patogene parasitter, hvilket vil sige at det er mange små
sygdomsfremkaldende snyltere som integrerer sig i værtscellen.
17
Virussen har ofte stor specificitet
til en bestemt celle, og det gør en virus hensigtsmæssig som vektor da man således bedre kan styre
den, fordi man er klar over hvilken celle den vil invadere. Man erstatter dog dets unødvendige gener
med det transgen/de transgener man ønsker indsplejset i det syge gen, og på den måde virker
vektoren som et slags hylster for det fremmede DNA.
I kliniske forsøg har man oftest brugt én af fire følgende vira:
Retrovirus: En gruppe af vira som kan skabe dobbelt-strengede DNA kopier af deres RNA
genomer. Kopierne af genomet kan integreres i kromosomernes værtsceller. HIV er
eksempelvis en retrovirus.
Adenovirus: Denne vira har dobbelt-strengede DNA genomer. Det er en ”forkølelsesvirus”.
Adeno-associated virus: En gruppe af vira som er små og enkelstrengede DNA-vira. Disse
kan konstituere deres DNA et bestemt sted på kromosom 19.
Herpes simplex virus: Det er en dobbelt-strenget DNA-vira som inficerer neuroner.
18
15
Genetikbogen – Lone Als Egebo - s.91, Figur 104. Forskel på somatisk genterapi og genterapi på kønsceller.
16
Det genetiske menneske - John-Erik Stig Hansen - s.68-69
17
En værtcelle er en celle som huser en anden organisme – i dette tilfælde vira.
18
Human Genome Project - How does gene therapy work?
http://www.ornl.gov/sci/techresources/Human_Genome/medicine/genetherapy.shtml#work
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
10
Før en viral-vektor kan anvendes, er det vigtigt først at manipulerer den, så den er svækket og ikke
patogen. Ikke virale-vektorer er nøgent DNA eller RNA som er indpakket i organiske stoffer som
perleformede fedtstof sække, såkaldte polymerer. De ikke-virale er mindre virkningsfulde end de
virale fordi de ikke har samme erfaring med af inficerer celler, som virusser. Endvidere bliver
genekspressionen lukket, genet bliver ikke udtrykt og der sker ingen ændring af det syge gen. Men
med ikke-viralt DNA i DNA-vacciner, er der lavet håbefulde forsøg.
19
Overførslen af det genetiske materiale til det syge gen i cellen, kan foregå enten in-vivo eller ex-
vivo. In-vivo betyder at man skyder generne direkte ind i de humane celler, hvorimod ex-vivo
betyder at man i et laboratorium overfører et syntetisk raskt gen til en virus, som derefter indsættes i
de ønskede, ødelagte celler.
20
DNA-vaccine
DNA-vaccine er en anden genterapeutisk metode. Man indsætter det stykke DNA som koder for et
af de overfladeproteiner på mikroorganismen man vil vaccinere imod (fx et virus protein), i et
plasmid og injicerer det. Der sker nu en genekspression af antigenet hvilket resulterer i
immunrespons hvor kroppen producerer antistof mod proteinet. De dannede antistoffer er: CD8,
kaldt T-dræberceller. Det er et glykoprotein, et protein som er bundet til et kulhydratmolekyle.
Dræbercellerne kan binde sig til et antigen på overfladen af alle celler, som det så beskadiger. CD4
er T-hjælpeceller, de kan binde sig til et antigen på overfladen af makrofager (ædeceller) og B-
lymfocytter, der er producent for antistofferne. T-cellerne styrer immunforsvaret. Desuden er B-
lymfocytter memory-celler, de kan altså huske antigenet hvis det skulle vende tilbage, og
immunforsvaret vil være parat til at bekæmpe virussen. Der findes to måder hvorved man får DNA-
vaccinen ind i kroppen. Enten skyder man det nøgne DNA ind, eller også pakker man det ind i
organiske stoffer, begge måder er ikke-virale.
21
Antisense-RNA
En tredje genterapeutisk metode, er at hæmme de patogene proteiner. Metoden kaldes antisense-
terapi. Efter transskription hvor mRNA er dannet, sætter ribosomet sig fast på mRNA-strengen ude
19
Genterapi og cancer: Ugeskrift for læger -
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2002
/UFL_2002_13/UFL__2002_13_37504
20
Det menneskelige eksperiment - Gert Balling og Kasper Lippert-Rasmussen - s.116
21
Biokemisk Forening, artikel: http://www.biokemi.org/biozoom/issues/520/articles/2349
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
11
i cellens cytoplasma hvor det sammen med tRNA, er meningen den skal aflæse mRNA’s kodons
sådan at der senere kan dannes proteiner. Men en antisense-RNA-streng skal i stedet for binde sig
til mRNA, så ribosomet og tRNA ikke kan aflæse de mange kodons. Denne metode er især tiltænkt
arvelige sygdomme samt infektionssygdomme, hvor antisense-RNA kan blokere for de syge geners
proteinproduktion som virussens.
22
For at et vira kan formere sig og overleve, kræver det at den har
adgang til cellens proteinfabrik så den kan lave flere viruspartikler.
23
Moderne genforskning i ”Genspejlet”:
I Svend Åge Madsens roman, ”Genspejlet”, anvender han den genteknologiske metode, kloning.
Efter hovedpersonens kone er død, er sorgen over tabet så stort, at han ikke længere vil arbejde. For
at lokke ham tilbage til arbejdspladsen får han fremvist fire kloner af sin afdøde kone, som optræder
i fire forskellige aldre. Han får lov til at vælge én af de fire, som han kan forene sig med igen.
24
Reproduktiv kloning
Der skelnes mellem to former for kloning, henholdsvis terapeutisk kloning og reproduktiv kloning.
Hensigten med terapeutisk kloning er at behandle sygdomme. Hvorimod sidstnævnte har til formål
at skabe et nyt klonet individ. Kloning er ukønnet formering, det vil sige at formeringen foregår
uden kønsceller. Det er altså en reproduktion af den enkelte forælder (donorindividet) og derfor
bliver fosteret genetisk identisk med denne.
Kernen fra et ubefrugtet ”hjælpe-æg” fjernes, og i stedet injiceres cellekernen/arvemassen fra det
individ man ønsker klonet, derfor kaldes metoden også cellekernetransplantation. Det skal nævnes
at arvemassen fra donorindividet lige så vel kan være fra en mand som fra en kvinde. Arvemassen
optages i ægget og dernæst tilføres ægget en elektrisk impuls der fungerer som en slags befrugtning,
altså en erstatning for sædceller.
25
Den donerede cellekerne har 46 kromosomer fra én
moderorganisme, og ikke 23 kromosomer fra hver forælder, som den ville have haft ved normal
kønnet formering. Den elektriske impuls igangsætter celledelingen og fosterudviklingen
22
Det Farmaceutiske Fakultet - Virusproteiner kan målrette lægemidler.
http://www.farma.ku.dk/index.php/Virusproteiner-kan-maalrette-l/1498/0/
23
Virus og bakterier - Netdoktor.dk: - http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/virusbakterier.htm
24
Genspejlet (1999) – Svend Åge Madsen - s.116
25
Kloning og genmodificering af dyr - Ministeriet for Videnskab, teknologi og udvikling:
http://vtu.dk/filer/publikationer/2003/genmodificerede-og-klonede-dyr/html/chapter03.htm
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
12
påbegyndes.
26
Denne form for reproduktiv kloning ved cellekernetransplantation kaldes også
somatisk kloning, da det nyindsatte genetiske materiale stammer fra en kropscelle. Kropscellen,
hvis arvemasse injiceres som donorcelle, er en specialiseret celle. Den er programmeret til at udføre
nogle bestemte opgaver, men så snart den optages i ægcellen, bliver den ”afspecialiseret” og starter
forfra som stamcelle. En stamcelle er det samme som en generalist. Det er fasen lige efter ægget er
blevet ”befrugtet” via den elektriske impuls, hvor stamcellerne uspecialiserede. Stamceller
indeholder som de eneste celler, alt genetisk arvemasse og de er klar til at specialisere sig, som
ægcellen giver signal på de skal.
27
Om, de i alt fire æg, én for hver klon, som optræder i ”Genspejlet”, har været indsat i hver deres
rugemor efter befrugtningen, fortæller historien ikke noget om. Dette kan dog antages, eftersom det
ikke vides hvordan fremtidens teknologi vil se ud. Måske har man da fremstillet særlige apparater
der kan erstatte livmoderen og dens funktion.
IUI-D
Én af de fire kvindelige kloner ønsker sig så inderligt et barn. Hun bliver tilbudt hjælp om kunstig
insemination af en biolog. Biologen ser en mulighed i at lave et forsøg med befrugtningen. Han
bedrager hende, ved i stedet at indsætte sæd fra en chimpanse i ægcellen, hvilket resulterer i et
individ som er halvt menneske og halvt chimpanse.
28
Kunstig insemination (IUI = Intrauterine insemination) er også en form for genterapi. IUI-D er
insemination med sæd fra en donor, og IUI-H er insemination med partnerens sæd.
Ved insemination isoleres sædcellerne fra sædvæsken og sprøjtes herefter op gennem
livmoderhalsen, til toppen af livmoderen. De bevæger sig ud i æggelederne hvor selve
befrugtningen finder sted. Kvindens ægløsning stimuleres med FSH (hormoner) som øger chancen
for graviditet. FSH er en forkortelse for follikel-stimulerende-hormon, hormonet fremmer
follikelvæksten hos kvinden. En follikel udskiller østrogen, som er det primære kvindelige
kønshormon. Derudover ligger der forllikelceller rundt om ægceller. En gang om måneden får
folliklen positiv feed-back mellem LH (et andet hormon, luteiniserende hormon), og østrogen. LH-
26
Kloning og genmodificering af dyr - Ministeriet for Videnskab, teknologi og udvikling:
http://vtu.dk/filer/publikationer/2003/genmodificerede-og-klonede-dyr/html/chapter03.htm
27
Fingrene i ursuppen – kloning: Artikel om forskning af Yoon Moberg - Det Biovidenskabelige Fakultet
http://www.life.ku.dk/forskning/online_artikler/artikler/kloning.aspx
28
Genspejlet (1999) - Svend Åge Madsen - s.312
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
13
niveauet bliver meget højt og det resulterer i at folliklen sprænger og der udløses æg. Dette vil være
1 ½ døgn efter kvinden har taget ægløsningshormonet, og der kan nu insemineres.
29
Genforskning i bogens temaer:
Bogens fundamentale temaer er kærlighed og bevidsthed. Det er de to emner som vores
hovedperson Just Helled beskæftiger sig med, og som Just sammen med genforskningen
praktiserer. Kærligheden spiller en stor rolle i denne bog. Just er utrolig stærkt bundet med hans
elskede Helena, som ulykkeligvis dør af en genetisk betinget sygdom. Han oplever atter
kærligheden, en fire-dobbelt kærlighed med de fire kvindelige kloner, og da det til sidst går op for
ham at han skal igennem endnu fire dødsfald, går han fra forstanden.
På grund af moderne genteknologi og kloning bliver det muliggjort at Just kan forene sig med sin(e)
eneste ene endnu en gang.
Bevidstheden forsøger Just at finde. Den fiktive genteknik Svend Åge Madsen anvender, gør det
muligt at fritage menneskene fra bevidstheden, og slutteligt hører vi om en befolkningsdel i Århus
som har fået fjernet bevidstheden. Da den ældste af de fire kloner dør på grund af den genetiske
sygdom, som også slog Helena ihjel, bliver Just så forfærdet at han vil have indopereret en ekstra
bevidstheds streng, så han ikke skal opleve smerten af at miste sin elskede endnu fire gange.
3. Analysér romanen med særlig vægt på stilistiske
virkemidler og genre og vurdér på baggrund af romanen,
muligheder og begrænsninger for genforskning hos det
moderne menneske.
”Genspejlet” er en roman skrevet i år 1999 af den danske forfatter Svend Åge Madsen. Madsen er
født i 1939 i Århus og som typisk for hans fortællinger udspiller denne sig også i hans fødeby.
Madsen har sit eget univers i Århus, ligesom den irske forfatter James Joyce har sit i Dublin.
På universitetet i Århus har han studeret fysik, kemi, astronomi, dansk og matematik. Det er
tydeligt han har brugt sin matematiske viden til opbyggelsen af ”Genspejlet”, da den nærmest er
som en svær og underholdende matematikopgave.
29
Barnløshed: Netdoktor.dk, artikel af Anders Nyboe Andersen -
http://www.netdoktor.dk/gravid/fakta/kunstigbefrugtning.htm
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
14
Forfatteren fik sin debut i 1963 med bogen, ”Besøget”.
30
Siden da har han skrevet adskillige
romaner som tilsammen udgør et netværk hvor personkarakterer og problematikker er utroligt lige.
Han belyser i sine romaner, nogle etiske, filosofiske og videnskabelige problemstillinger som
bogens personer søger at finde svar på – men dog sjældent gør det. Svend Åge Madsen har
modtaget mange litteraturpriser, blandt andre modtog han i år 2000 både De Gyldne Laurbær og
DR’s Romanpris for ”Genspejlet”.
Romanen omhandler bevidsthedsbiologen, Just Helled. Han arbejder på et institut som hans
svigerfar, professor Simon Løv har oprettet. Just har levet et lykkeligt liv med Helena Løv og deres
fælles datter Simone. Da Simone er 8 år dør hendes mor af en genetisk betinget sygdom, som ingen
kan finde en behandlingsform til, heller ikke Just. Just forsøger at drukne sin sorg i spiritus, men en
kollega ved navn Krytsofiles, prøver at lokke ham tilbage til instituttet ved at vise ham fire
forskellige kloner af Helena. Han har svært ved at vælge hvilken af de fire kloner han igen skal leve
sammen med, da han mener at der ikke er én af dem der kan leve uden ham, og omvendt. Derfor
bestemmer Just sig for at leve en tilværelse med fire kvinder og en datter som bliver forsømt.
Komposition
Fortælle tiden er omkring år 2023 hvor Simone i løbet af 6 måneder nedskriver historien om sin far,
bevidsthedsbiologen Just Helled. Den fortalte tid er fra d. 1. november 1998 og frem til Simones
genetisk betingede sygdom viser sig, i år 2023. Fortællertypen er en eksplicit jeg-fortæller. Der
forekommer en tydelig præsentation nederst på side 24-25, hvor vi bliver introduceret for
fortælleren, Simone Maga Helled.
Bogens i alt 375 sider er inddelt i ti dele, med mellem 6-11 små afsnit i hver. Der er ingen klar
sammenhæng mellem kapitlerne, da der veksles meget mellem tidsplanerne. Det er også svært at
sige hvorvidt dette er en fremtids roman, da næsten hele fortællingen foregår i fortiden. Der er
mange flash-backs i form af Simones egne beretninger om sin far, men også noter, breve og indtalte
bånd af de fire kloner og Helena, som hver især fortæller om deres milde afsky, tiltrækning og
samtidige forvirring over deres eneste ene, Just Helled. Tilmed foreligger der en særskilt handling,
hvor man skiftevis hører de forskellige personer udtale sig, mens de er på hver sit sted, i hver deres
situation. Fra kapitel 11-15 fortæller Helena og Just på skift om deres forsøg på at opsøge hinanden
30
Litteratursiden.dk: Biografi af Svend Åge Madsen
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
15
efter deres første møde hvor de var til middag hos Simon Løv.
31
Da Helena rejser til Danmark for at
finde Just, er han rejst til Rom hvor hun skulle studere. Det lykkedes dem dog at støde på hinanden i
Århus by, over et år efter det første møde.
Genre og Budskab - Eksistentialisme
Denne bog er en eksistentiel fortælling. I romanen er der et utal af litterære referencer. To af dem
er, den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (), og den tyske filosof Friedrich
Nietzsche (). Disse udtænkte livsfilosofien, eksistentialismen, i omkring midten af 1800-
tallet. Kirkegaard var religiøs i sin eksistentielle overbevisning modsat Nietzsche og Satre, som var
ateister. Franskmanden og filosoffen Jean-Paul Satre grundlagde efter 2. Verdenskrig,
eksistentialisme. Den mest kendte sætning i denne filosofi er: ”Eksistensen går forud for essens.”
citat af Jean-Paul Satre.
32
Den eksistentielle filosofi lyder altså på at mennesket kan handle frit og
derigennem selv vælge dets identitet og eksistens. Med eksistens menes der ikke om man er i live,
men hvordan man er i live. Når mennesket ved at dét, alene, er ansvarligt for sin eksistens og gøren
med det meningsløse liv (uden en gud der regerer over jorden), bliver mennesket angst. Angsten
fanger mange mennesker ved at de flygter fra friheden, og gennem det frie valg, vælger ikke at
vælge.
33
,
34
Ifølge Kierkegaard er eksistentialismen opbygget af tre stadier, hvor igennem man selv
afgør sin eksistens, og vælger sin måde at træde i karakter på.
35
Typisk for eksistentialismen, og ligeledes for Madsens forfatterskab, er at mennesket ikke
finder svar på livets mange spørgsmål og aldrig finder frem til hvad den essentielle mening med
livet er. På romanens første side står det klart, hvad meningen med bogen er, og hvor den vil føre
læseren hen: ”Denne bog vil forklare hvad meningen med livet er. Desuden vil jeg gøre rede for
forholdet mellem godt og ondt.”
36
Men læseren snydes. Disse spørgsmål bliver nemlig aldrig
besvaret. Tværtimod bliver der i løbet af historien stillet endnu flere spørgsmål, som også ender
ubesvarede. Da Simone er færdig med at skrive historien om sin far, siger hun: ”(…) Aldrig fik
besvaret de afgørende spørgsmål som jeg havde sat mig for.”
37
Romanens budskab kan altså læses
ud fra eksistentialismen og Simones konklusion: Ligegyldigt hvor længe du leder efter et
31
Genspejlet (1999) – af Svend Åge Madsen - s. 73
32
Eksistentialisme - http://www.leksikon.org/art.php?n=650
33
Gyldendals åbne encyklopædi – Den Store Danske, om: Eksistentialisme
34
Se bilag 2 – Kierkegaards stadielære - æstetikeren
35
Se bilag 2 – Kierkegaards stadielære.
36
Genspejlet (1999) – af Svend Åge Madsen - s.9
37
Genspejlet (1999) – af Svend Åge Madsen – s. 373
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
16
endegyldigt svar, finder du det ikke. For det endegyldige svar findes ikke. – Sådan mener Nietzsche
og Satre det i hvert fald. Budskabet må siges at være rimelig pessimistisk for mennesket, som hele
livet i gennem har søgt et svar på, hvad meningen var. Betyder det at man går forgæves, at man i
stedet for at lede, skal leve?
Mudrede aftryk af eksistentialismen er nedprintet på hver eneste side i ”Genspejlet”, men det
er ikke den eneste inspirationskilde der er at finde i den kringlede roman.
Goethes ”Faust”
I ”Genspejlet” har Svend Åge Madsen ladet sig inspirerer af den tyske forfatter, Johan Wolfgang
von Goethe (). Et af Goethes største hovedværker er ”Faust”. I Madsens fortælling
optræder et par af de samme personkarakterer som i ”Faust”, og flere af dem deler navne. I korte
træk handler legenden om ”Faust”, om doktoren som stræber efter mere viden. Faust indgår en pagt
med Djævlen, Mephostophiles, for at få mere viden, men til gengæld for Fausts ønske, vil Djævlen
have hans sjæl. Da Faust tøver, frister Djævlen ham ved at vise et billede af den smukke Magarete.
Faust accepterer aftalen og han får et barn med Magarete, men Magarete slår barnet ihjel efter Faust
forlader hende. Faust møder senere sit livs kærlighed, den smukke Helena. Til trods for Fausts pagt
med Djævlen, ender han i himlen. Denne historie stemmer overens med Kierkegaards stadielære
38
hvor det religiøse opnås til sidst. Det samme sker jo for Faust som alligevel ender i himlen, uanset
sine dårlige handlinger. Det kan konkluderes at der i legenden om Faust altså er højere magter som
afgør menneskets skæbne.
39
”Faust” passer dog ikke sammen med den ”ateistiske del” af den eksistentialistiske filosofi, som ser
bort fra Kierkegaards religiøse stadie. De mener derimod at de dårlige handlinger, får sine
konsekvenser. Her reddes man ikke af Gud fordi man fortryder sine handlinger.
Der kan drages paralleller mellem forholdene med Mephostophiles og Faust og Krystofiles og
Just. Just/Faust er den hungrende videnskabs mand som aldrig kan mættes. Just længes så meget
efter Helena at han ikke kan arbejde. Men da han atter kan leve med sin(e) elskede, vender han
tilbage til instituttet med samme lyst som da han forlod det. Det er altså kontrasten med det gode og
det onde, en helt og en skurk. I ”Faust” ved man at Mephostophiles er djævlen, men i ”Genspejlet”
bliver Krystofiles’ rolle som den onde, overskygget og det skal læses mellem linjerne at han ikke
har rent mel i posen.
38
Bilag 2.
39
Gyldendals åbne encyklopædi – Den Store Danske: om, Johann Wolfgang von Goethe
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
17
Krystofiles er en af videnskabsmændene på instituttet, i ”Genspejlet”. Han er et besynderligt væsen,
og på intet tidspunkt bliver han beskrevet som et menneske, han bliver derimod tiltalt af Simone
navne som ”gespenstet”, ”fristeren” og ”den magre.” Han afvender sig fra menneskets trang til mad
og søvn, dette gør ham meget uvirkelig og han minder mest om en ond djævelsk person, ligesom
Mephostophiles. Han frister Just med de fire kvindelige kloner så Just vil komme tilbage til
instituttet. Hele historien igennem virker Krystofiles lumsk, og det er ikke for at hjælpe Just at han
fremviser ham klonerne. – Nej, han gør det kun for sin egen skyld, så de kan færdiggøre arbejdet
med bevidstheds-strengen og ændre verden.
Monika, den ældste af de fire kloner, og hendes mand Abel, kan ikke få børn, derfor tilbyder
Krystofiles, Monika sin hjælp til insemination. Også her har han en skummel bagtanke. Han
inseminerer hende med sæd fra en af instituttets chimpanser, og Monika får en usandsynlig hård og
smertefuld graviditet, som resulterer i et barn der er halvt menneske og halvt chimpanse.
Eksistentialismen og Goethes ”Faust” er de to nukleotidkæder i ”Genspejlet”, som holdes
sammen af baserne: Identitet, bevidsthed, kærlighed og det religiøse.
Bevidsthed
Just forsøger at finde det som adskiller mennesket fra aben, og han leder efter en helt særlig DNA-
streng. ”(…) kan man først udtage den er det, … er det ikke til at forestille sig hvad vi kan gøre ved
mennesket … hvad vi kan gøre for mennesket.”
40
Bevidsthedsbiologen gør det muligt at manipulerer
med menneskets bevidsthed, da det lykkedes ham at lokaliserer, isolerer og udtage den omtalte
bevidstheds-streng. CAT TAG GAT, så enkelt ser det ud. Opbygget af ni baser eller tre kodons,
som hver koder for mindst én aminosyrer. Idet Just Helled formåede at isolere bevidstheds-
strengen, ændrede han verden. Menneskene fik valget om at leve med reaktionerne og
konsekvenserne af deres handlinger – bevidstheden. At leve med sorgerne, glæderne, evnen til at
kunne se sig selv og hvad det ”rigtige liv” ellers indebærer. Det andet valg var at leve lykkeligt for
evigt, som de gør det på film. En eventyrlig lykkelig verden i ubevidsthed. En evindelig tilfredshed,
som resultat af fritagelsen for selvbevidstheden. Fritagelsen for CAT TAG GAT. Med dette
fristende valg er der ikke noget at sige til, at bogen ender som den gør. Et nyt århusiansk samfund af
smilende dukker, som ikke kender bedre. Det er på én gang, uhyrligt, sørgeligt og fantastisk, at ni
bogstaver kan have så stor indflydelse på et menneske. At menneskets genom er opbygget så fint og
40
Genspejlet (1999) – af Svend Åge Madsen - s.177
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
18
genialt, at én DNA-streng kan ændre menneskets evne til at se sig selv. Simone beskriver kort det
nye, lykkelige århusianske folk:
”Jeg overaskes over at damen i forretningen er imødekommende og hjælpsom, som om hun bliver
betalt for det, uden at jeg kan afgøre om hun har et indre der svarer til smilet”
41
Simone mener, at det ikke er til at vide om butiksassistenten er lige så lykkelig indeni som hun
udstråler, eller om hun blot er en af naturens heldige fejltagelser som bliver betalt for at stå og smile
pænt til kunderne.
Også Just lader sig friste af sin nye opdagelse. Han regner ud at han med to bevidstheds-strenge,
ikke bare vil kunne se sig selv, men også frembringe sig selv og fremstille sin egen historie.
42
Han
beder derfor Krystofiles hjælpe sig med at indsætte en ekstra bevidstheds-streng.
Identitet
”Hvem er jeg?”.
43
Identitetsproblemet berører denne bog ligeledes. Simone Maga Helled gemmer
sig i en hule af aviser og prøver at nedskrive historien om sin far. Vi bliver et par gange formanet
om at dette ikke er en biografi. Men en fortælling om bevidsthedsbiologen, Just Helled. Ved bogens
ende ses det, at udsagnet var løgn: ”Folk vil tage imod den fordi den er forklædt som en biografi
(…) ” Den virker nu hverken som en biografi eller som den roman den nu en gang er. Nærmere som
en videnskabelig afhandling over det samlede materiale, og hendes egne erindringer. Som tidligere
nævnt virker fortællingen som et langt regnestykke, hvor Simone prøver at regne ud hvem hun
egentlig er. I nedskrivningsfasen af ”Genspejlet” søger Simone at kende sin egen identitet, og hun
gør det nemmere for sig selv ved at indbilde folk at fortællingen er om hendes far. Gennem
papirerne der beskriver hendes far prøver hun at se hvilke historier der har påvirket hende til den
hun er. Dette kan perspektiveres til Søren Kierkegaards stadielære, 1. stadie. Simone bevæger sig
aldrig ud over kanten. Hun lader folk fortælle hende hvem hun er og fortvivler ikke nok, til at hun
kan nå 2. stadie. Hun er altid sammen med sin far, og efter sin mors død stopper hun med at gå i
skole. Hun har ingen sociale relationer, udover sin fars kollegaer. Simone kæmper sig ud gennem de
mange år af aviser, blade og artikler som hun har samlet. Så længe hun skriver undgår hun sin egen
død, som hun ved kommer af den genetisk betingede sygdom. Da hun har gravet sig ud igennem
bjerget af papirer, og har færdiggjort historien om Just Helled er hun parat til at dø. Hun virker
afklaret, og ser nu selv at hun aldrig fandt sin eksistens:
41
Genspejlet (1999) – af Svend Åge Madsen - s.372
42
Genspejlet (1999) – af Svend Åge Madsen - s.360
43
Genspejlet (1999) – af Svend Åge Madsen - s. 9.
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
19
”- Jeg er blevet færdig, fortæller jeg hende. – Selv om jeg aldrig nåede den storhed jeg drømte om.
Aldrig fik besvaret de afgørende spørgsmål jeg havde sat mig for.” Hun mener her at hun aldrig fik
svaret på de spørgsmål, hun havde skrevet i bogen at hun ville. Men indforstået skal man tyde det
sådan at det var Simone, som aldrig nåede at blive det hun drømte om og at hun aldrig fandt frem til
hvad meningen med livet var.
Titlen
Allerede ud fra titlen, ses det at Svend Åge Madsen leger enormt meget med sproget og dets
ekvivokke betydninger. ”Genspejlet” kan forstås på mange måder, de to umiddelbare tolkninger er
forskellen på ordet ”gen”. Gen kan komme af ordet igen, eller atter, som i helhed vil betyde at man
gen-spejler sig selv, i dette tilfælde vil det være Helena som er gen-spejlet i de fire kloner. Gen kan
også være substantivet, et gen, og betyde at man igennem generne kan se hvem man selv er, forstået
på den måde at generne afspejler menneskekroppen.
Derudover er der en bogstavleg, med bogstaverne i ”Genspejlet” som næsten er identiske med ordet
gensplejset.
På side 166 gør Simones undren, over en af personkaraktererne i den italienske forfatter Pirandellos
bøger, anledning til endnu en tolkning af bogens titel. Her spørger Simone sig selv hvor ordet
spekulation egentlig stammer fra, og om dets latinske navn er ikke kommer af ordet speculum, som
betyder spejl? – Det latinske navn for spekulation, er speculatio som også betyder at iagttage. Det
latinske navn for spejl, er som Simone skriver, speculum.
44
De to latinske substantiver har næsten
samme betydning, da man jo også iagttager sig selv i et spejl. Taget dette i betragtning kan titlen
også betyde Genspekulation, set som noget etisk – spørgsmålene og etikken omkring det at
manipulere med menneskets gener.
Det religiøse
Også det religiøse har sat sit præg på Madsens roman. Der foreligger konstant en diskussion mellem
det videnskabelige og det guddommelige. For igen at nævne Goethes ”Faust” kan man opfatte det
således, at der foregår en kamp mellem himmel og helvede. Eller man kan tænke på Kierkegaard
som adskiller sig fra Nietzsche og Satre ved at være troende.
Helena tænker på Just, hun befinder sig i længslens Helvede. Derfor tilbyder hendes kusine
hende narkotika som hun lover, vil få alle drengene til at ligne just. Helena takker ja og venter på
44
Gyldendals åbne encyklopædi – Den Store Danske.
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
20
sin egen indtræden i paradiset som stoffet vil fører hende til, kun befolket med forskellige udgaver
af Just.
45
En dosis er ikke nok så Helena tager en mere – og der sker en forandring: ”og alt blev
godt, og alle blev Just”. Dette minder en anelse om Skabelsesberetningen hvor Gud skaber himlen
og jorden. ”Gud sagde: ”Der skal være lys!” Og der blev lys”.
46
Et citat af Nietzsche står skrevet i et brev fra Za, den yngste af klonerne. ”Gud er død.
Underskrevet: Nietzsche. Og herunder: Nietzsche er død. Underskrevet: Gud.” Za er troende
47
, og
hun diskuterer Guds eksistens med Just, allerede ved deres første sammenstød
48
. Just afbryder Za og
hendes venner, som netop taler om Gud. Hvad Za ikke ved, er at Just kun gør det for at komme i
kontakt med hende, hans elskede og yngste afspejling af Helena. Za sender derfor Just en lille note
med citatet af Nietzsche, og et selvopfundet citat af Gud, som svarer igen på Justs flabethed overfor
Kristendommen. Mellem Za og Just foregår der en lidt overfladisk konflikt mellem det
eksistentielle, repræsenteret af Just og det religiøse repræsenteret af Za. Overfladisk på den måde at
man godt ved det er kærligheden, som gør dem så ophidsede over diskussionen.
I fortællingen står Gud ofte nævnt, og spørgsmålet om hvorvidt der overhovedet findes en Gud
stilles på første side.
Stilistiske virkemidler
Svend Åge Madsens bruger enkelte stilistiske virkemidler. Han benytter sig af pastiche ved at bruge
dele af ”Faust”, som i store træk har samme plot. Det har den effekt at ”Genspejlet” kræver
læserens fulde opmærksomhed, da man kan perspektivere til Goethes ”Faust” og se sammenhængen
mellem disse og eksistentialismen.
Der forekommer også en metafor af Just Helleds kollega Elly, der beskrives som ”De Fire
Elementer:” ”Hun har vand i knæet, luft i maven, halsbrand og jord i hovedet.”
49
Dette er en
beskrivelse af hvor kikset Elly er. At have vand i knæet betyder at man er lidt sløv eller vattet at se
på. Luft i maven og halsbrand kunne betyde at hun lugter dårligt fra begge ender, og at hun har jord
i hovedet giver en association til det videnskabelige, som nok vil fortælle at hun er lidt af en nørd.
Netop dette bevidner, at selvom Madsen belyser nogle alvorlige problematikker og store
eksistentielle og æstetiske emner, er bogen alligevel humoristisk.
45
Genspejlet (1999) – af Svend Åge Madsen - s.71
46
1. Mos 1,0 – 1. Mos 2,4: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx
47
Genspejlet (1999) – af Svend Åge Madsen - s.200: (…)- jeg er et godt og troende menneske (…)
48
Genspejlet (1999) – af Svend Åge Madsen - s.206
49
Genspejlet (1999) – af Svend Åge Madsen – s. 139
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
21
Muligheder og begrænsninger for genforskning:
Mulighederne inden for genforskning afhænger af genteknologiens nuværende kunnen og
udvikling. I dag laves der fortsat kliniske forsøg, som forhåbentlig en gang i fremtiden vil give os
bedre behandlingsmetoder i form af genterapi og af terapeutisk kloning, som kan behandle arvelige
sygdomme. Man har nemlig endnu ikke nok viden omkring genterapi, konsekvenserne eller
bivirkninger deraf.
Begrænsningerne med hensyn til genforskning sættes som følge af menneskets morale og de etiske
love. Mange er især skeptiske omkring genterapi på kønsceller og kloning, da ændringer i
kønsceller nedarves til efterfølgende generationer.
I USA bestemmer hver enkelt stat selv hvilken lov de ønsker omkring menneskekloning, og kun tre
stater havde i 2007 lavet et forbud mod kloning af mennesker. I Danmark er det ulovligt at forske i
teknikker hvor man kan danne mennesker med samme arvemasse.
50
Terapeutisk kloning er heller
ikke tilladt i Danmark, selvom det dog har til formål at behandle sygdomme. Det er ligeledes
ulovligt at udføre genterapi på kønsceller - dette vedtog Europarådet i 1996 med
Bioetikkonventionen som Danmark også skrev under på. Grunden til denne lov, er at ændringer i
kønscellerne videreføres til næste generation, hvilket er uetisk da hvert individ skal have lov til at
bestemme selv.
51
50
Genetikbogen – Lone Als Egebo, s.90 under kapitlet genteknologi og kloning.
51
Etisk Råd - http://www.etiskraad.dk/sw163.asp
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
22
Konklusion
Deoxyribonukleinsyre er opbygget af to nukleotidkæder som er snoet i en spiral der danner
dobbelthelix-strukturen. Byggestenen af de to kæder, er nukleotider. Hvert nukleotid består af et
deoxyribose-molekyle, en phosphat-ion samt én af de fire nitrogenholdige baser, A, G, T og C.
Det centrale dogme lyder på at DNA-molekylet kopieres ved replikation og ved transskription
overføres arvemassen til RNA. Efterfølgende bliver arvemassens informationer oversat fra kodons
til aminosyrer, og bagefter til proteiner ved translation. Proteinerne er afgørende for hvordan
mennesket ser ud.
Det Humane Genom Projekt er skyld i, at det i dag er blevet nemmere at udføre forsøg som har til
formål at behandle sygdomme med genetik – genterapi. Mulige behandlingsformer er,
erstatningsterapi hvor man indsætter et raskt gen som kan overtage det syge gens funktion. En
anden mulighed er DNA-vaccine hvor man indsætter et stykke DNA i et plasmid. DNA’et koder så
for et bestemt overfladeprotein på den organisme som man vil vaccinere imod, og på den måde
bliver kroppen alarmeret om at den skal bekæmpe virussen. En helt tredje genterapeutisk
behandling er, hæmnings-metoden. antisense-RNA overtager tRNA’s og ribosomets plads på RNA
strengen ved translation, produktionen af de syge gerne stopper.
I ”Genspejlet” anvendes reproduktiv kloning. For at der kan dannes kloner er der blevet
udtaget en somatiskcelle fra Helena (donorindividet). Man tager en ægcelle fra et andet individ og
fjerner alt der er i det, sådan at ægcellen nærmest bare er et hylster. Nu indsættes så cellekernen fra
den somatiske donorcelle, i ægcellen. Ægget befrugtes derefter med en elektrisk impuls.
Nietzsche og Kierkegaard udtænkte eksistentialismen og Satre blev grundlæggeren. Søren
Kierkegaard adskiller sig fra de to andre, idet at han er kristen og i stadielæren er han af den
religiøse tro, og tror på at Gud hjælper når et menneske er svagt. Nietzsche og Satre er derimod af
den overbevisning at konsekvenserne af menneskets dårlige handlinger er selvforskyldt, og at dette
vil afgøre menneskenes skæbne. Gothes ”Faust” og eksistentialismen er tydelige inspirationskilder i
Svend Åge Madsen eksistentielle fortælling om kære Just Helled. Den kære Just som var så travlt
optaget af sine forsøg og sine kvinder at han glemte sin datter, som endte med at leve i hans ånd på
1.stadie, og aldrig fandt sig selv.
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
23
Litteraturhenvisning
Bøger:
Baling, Gert og
Kasper Lippert-Rasmussen: Det menneskelige eksperiment
Museum Tusculanums Forlag (2006)
Egebo, Lone Als: Genetikbogen – genetik, genteknologi og evolution
1. udgave, 4. oplag
Nucleus (2007)
Hansen, Jens-Erik Stig: Det genetiske menneske – Bioetik og menneskesyn
Nordisk Bogproduktion (1997)
Madsen, Svend Åge: Genspejlet
Gyldendal (1999)
Madslund, Hanna Sigga: Genernes Univers
2. oplag
Det Etiske Råd, i kommission hos forlaget Thorup (1993)
Sørensen, Annette B.,
Henrik Falkenberg,
Peder K. Gasbjerg og
Gunnar S. Jensen: Genetik Grundbog
1. udgave, 2. oplag
Systime (2005)
Hjemmesider:
Bibelskabet.dk:
http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx
Etisk Råd:
http://www.etiskraad.dk/sw163.asp
Gyldendals åbne encyklopædi – Den Store Danske:
www.denstoredanske.dk
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
24
Human Genome Project Information:
Gene therapy:
http://ornl.gov/sci/techresources/Human_Genome/medicine/genetherapy.shtml
How does gene therapy work?:
http://www.ornl.gov/sci/techresources/Human_Genome/medicine/genetherapy.shtml#work%E2%80%8
3
Leksikon.org:
http://www.leksikon.org
Artikler:
Biokemisk Forening: DNA vaccination - fremtidens profylakse?
http://www.biokemi.org/biozoom/issues/520/articles/2349
Det Farmaceutiske Fakultet: Virusproteiner kan målrette lægemidler.
http://www.farma.ku.dk/index.php/Virusproteiner-kan-maalrette-l/1498/0/
Det Videnskabelige Fakultet: Fingrene i ursuppen – kloning
http://www.life.ku.dk/forskning/online_artikler/artikler/kloning.aspx
Kulturcentret Assistens: Søren Kierkegaard
http://www.assistens.dk/kierkegd.htm
Litteratursiden: Biografi af Svend Åge Madsen
http://www.litteratursiden.dk/forfattere/svend-%C3%A5ge-madsen
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og udvikling: Genterapi:
http://vtu.dk/filer/publikationer/2002/fremtidens-bioteknologier-muligheder-og-
risici/html/inde0012.htm
Kloning og genmodificering af dyr:
http://vtu.dk/filer/publikationer/2003/genmodificerede-og-klonede-
dyr/html/chapter03.htm
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
25
Netdoktor: Virus og bakterier
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/virusbakterier.htm
Barnløshed
http://www.netdoktor.dk/gravid/fakta/kunstigbefrugtning.htm
Ugeskrift for læger: Genterapi og cancer
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE
_NUMRE/2002/UFL_2002_13/UFL__2002_13_37504
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
26
Bilag 1.
Figur 1. Dna-streng som viser dobbelthelix-strukturen.
Figur 2. Transskriptions- processen
52
52
Genetik Grundbog – s.76
Svendborg Gymnasium 3.t
Studieretningsprojekt d.18/12 2009
27
Bilag 2.
Kierkegaards stadielære
1. Æstetikeren
Som barn fødes man ind i rollen som ”spidsborger”. Spidsborgeren er afhængig af andre
spidsborgere, som kan definerer ham som person og fortælle hvem han er. Da det går op for
spidsborgeren at han ikke er sig selv, men at han er det som andre har sagt han er, når et ind
i det æstetiske stadie. Han bliver derfor en æstetiker som er fortvivlet og livsnyder. Han tør
ikke tro på etikken kan hjælpe ham, så derfor distancerer han ting med ironi. Æstetikeren
kan ikke gøre sig bekendt med nogen, han skifter person afhængigt af hvem han omgås. Han
kan derfor ikke elske og han er et meget ulykkeligt menneske.
53
2. Etikeren
Spidsborgerne kender kun Gud af navn. Æstetikeren ved ikke hvem han selv er, og er
fortvivlet over sin eksistens. Idet æstetikeren når til den ubetingede fortvivlelse, og indser at
livet er tomt, kan han vælge sig selv. Men han skal vælge sig selv som han er nu - vælge sig
selv med fortvivlelsen, eller lade være med at vælge. Når man vælger fortvivlelsen vælger
man også Gud, som hjælper når man har opgivet (når man vælger sig selv med
fortvivlelsen). Når man vælger sig selv kommer ansvaret for sig selv, hvilket for nogen kan
virke skræmmende at de ikke tør vælge selv men tror på at Gud gør det. Etiker bliver man,
når man kan se spidsborgernes tomhed, når man har overvundet angsten for ansvaret om at
vælge selv, når man har valgt sig selv fortvivlet og med Gud.
3. Det religiøse stadie
Det religiøse stadie er at vise og føle kærlighed til det andet menneske. Den kærlighed som
Gud har skabt. Uanset hvilke fejl mennesket har skal man kun koncentrere sig om
kærligheden. Meningen med livet er kærlighed.
54
53
Søren Kierkegaard – Kulturcentret Assistens af cand.mag. Peter Tudvad og Alex E. Hansen -
http://www.assistens.dk/kierkegd.htm
54
Søren Kierkegaard – Kulturcentret Assistens af cand.mag. Peter Tudvad og Alex E. Hansen -
http://www.assistens.dk/kierkegd.htm