1
Guldnotat til ’Det gode liv og det sunde liv’
EN HJÆLPENDE HÅND ................................................ 2
Notepapiret ........................................................... 2
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................... 2
OPGAVEFORMULERINGEN ......................................... 3
TEMAET ....................................................................... 3
PUNKTERNE .................................................................. 3
OPBYGNING OG OMFANG ................................................. 3
ARBEJDSFORMERNE, DER SKAL ANVENDES ................ 3
SYNSPUNKTER I TEKST 2 [REDEGØRELSE] ................... 4
HOVEDSYNSPUNKTER ...................................................... 4
Danskere bør lære at leve sundere......................... 4
Unge, lavt uddannede og socialt udsatte lever mest
usundt ................................................................... 5
Frivillig ordning: Staten bør regulere, men ikke
tvinge folk............................................................... 6
ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] .......... 8
DISKUSSION ............................................................... 9
HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ....................................... 10
1. EN DISKUSSION AF SYNSPUNKTERNE I TEKST 2 ................... 10
2. ANDRE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER ......................... 11
Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på
overskriften i indholdsfortegnelsen
2
En hjælpende hånd
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige
præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt
andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi,
som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har
fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer,
som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at
lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:
straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har
et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe
dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere
sammenhængende.
Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af
citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt
også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde
hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du
er enig.
NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig
på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af
synspunkter og citater.
Notepapiret
Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter,
argumentation, elementer, citater vi finder, det kunne være
relevant at komme ind på i en analyse af teksten/teksterne. Du
kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og
dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og
citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave
og til at pege dig i retning af netop din analyse.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave
analysen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor
selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du
anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud
af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin
vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på
analysen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter,
hent vejledningen til kronik her.
3
Opgaveformuleringen
Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme
for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen
rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave
op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp for
din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge
opgaveformuleringen til ”det gode og det sunde liv”.
Temaet
Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.
Temaet er: ”Det gode og det sunde liv”. Der er meget fokus i
vores samfund på den sunde livsstil med motion og god kost.
Mange mener, at de sunde vaner gør ens liv bedre, men ikke alle
er enige i dette. Et stort spørgsmål i diskussionen om den sunde
og gode livsstil er, hvor meget staten skal gribe ind med
lovgivning for at sikre, at befolkningen lever på en sund og god
måde.
Punkterne
Med temaet ”det gode og det sunde liv” i baghovedet, skal du
skrive en kronik, der skal indeholde følgende tre punkter:
En redegørelse for synspunkterne i Ret til at leve usundt?
(tekst 2).
En karakteristik af argumentationsformen i Ret til at leve
usundt? (tekst 2).
En diskussion af synspunkterne i teksten.
Opbygning og omfang
Skriv din kronik, sådan at du begynder med redegørelsen,
derefter går videre til karakteristikken og slutter af med
diskussionen. På den måde får din opgave en god struktur fra det
redegørende til det analyserende og perspektiverende. Husk at
gemme tid og plads til din diskussion, da den er en vigtig del af
din opgave!
Arbejdsformerne, der skal anvendes
Redegørelse: Her skal du finde synspunkterne i tekst 2 og
præsentere dem objektivt for din læser, dvs. uden at give udtryk
for dine egne holdninger til teksten, men med dine egne ord.
Fokuser særligt på de punkter, der har med det sunde og det
gode liv at gøre.
4
Karakteristik: Her skal du vise, hvilken form for argumentation,
der anvendes i tekst 2, og hvordan denne argumentation virker.
Dvs. du skal finde de typiske argumenter i teksten og vise,
hvordan de virker overbevisende på læseren.
Diskussion: Her skal du selv komme på banen i en diskussion af
synspunkterne i tekst 2. Du skal altså diskutere, om du mener
synspunkterne i tekst 2 er gode og rigtige, eller om du mener de
er dårlige og forkerte. Til slut kan du komme med dine helt egne
synspunkter og perspektiver på emnet ”det gode og det sunde
liv”. Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger!
Synspunkter i tekst 2 [redegørelse]
Det første, du skal gøre i din kronik, er, at finde de væsentligste
synspunkter i Ret til at leve usundt? (tekst 2). Med din
redegørelse skal du sætte læseren ind i, hvad der er væsentligt i
teksten i forhold til temaet, ”det gode og det sunde liv”.
Synspunkterne skal være det fundament, som du skal bygge din
karakteristik af argumentationsformen og din diskussion ovenpå.
Opgaven bevæger sig på den måde fra redegørelsen over i
karakteristikken og ender med diskussionen. Vi har her fundet
tre hovedsynspunkter i teksten med en række
undersynspunkter. Undersynspunkterne udbygger, hvad Sinne
Smed mener med hovedsynspunkterne.
Hovedsynspunkter
Danskere bør lære at leve sundere.
Unge, lavt uddannede og socialt udsatte lever mest
usundt.
Frivillig ordning: Staten bør regulere, men ikke tvinge
folk.
Danskere bør lære at leve sundere
Lever ikke op til kostrådene
Danskerne spiser ikke sundt. Kun en lille del af danskerne lever
op til de officielle kostråd for, hvad der er sunde madvaner:
”det [er] endnu kun en lille del af den danske befolkning, der
lever op til de officielle danske kostråd.”
Oplysning og regulering
At oplyse folk om, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og
at regulere folks adfærd, sådan at de lever sundere, er vigtige
værktøjer til at opnå større folkesundhed:
5
”Der er ingen tvivl om, at oplysning og regulering er vigtige
elementer i at nærme sig et samfund med borgere, der lever
længere og flere år med fravær af livsstilsrelaterede
sygdomme.”
Økonomi spiller en rolle
For at få borgerne til at træffe nogle gode valg og få nogle sunde
vaner, er det vigtigt, at den sunde livsstil bliver billig og nem at
vælge:
”Det er vigtigt, at det sunde valg er let, billigt og ligetil for alle,
så de borgere, der ønsker det sunde liv, ikke bremses af for
eksempel økonomiske barrierer.”
Holdningsændringer og lyst til at leve sundt
Det er afgørende, at folk har lysten til at ændre deres usunde
vaner, og folks holdninger til, hvad der er et sundt og godt liv er
på vej til at ændre sig, sådan at de får mere lyst til at leve sundt.
Det er ikke mange år siden, at det var helt i orden at sidde ved
spisebordet og ryge, eller at grøntsager var noget, man kun
sjældent spiste. Men det er alt sammen ved at ændre sig:
”… det er lysten til at ændre adfærd hos det enkelte individ og
lysten alene, der skal drive værket. Og holdningsændringen er
på vej. […] For få år tilbage indeholdt en rigtig sovs piskefløde
og salat var primært føde for kaniner. I dag er det ofte en lille
smule pinligt, hvis sovsen er for fed, og man ikke lige har nået
at lave salat.”
Unge, lavt uddannede og socialt udsatte lever mest
usundt
Unge, lavt uddannede og socialt udsatte
Alder, uddannelse og social klasse betyder noget i forhold til,
hvor sundt folk lever. Unge mennesker med kort uddannelse er
nogle af dem, der ikke lever særlig sundt. Heller ikke folk fra de
lavere sociale klasser lever sundt:
”… der [er] ikke den samme positive udvikling i kostens
sammensætning for unge kort uddannede, som observeres for
resten af befolkningen.”
”På de fleste af KRAM-områderne observeres ikke den samme
positive adfærdsændring over tid for de lavere sociale klasser
som for resten af befolkningen.”
6
Skyldes ikke uvidenhed
At unge og kort uddannede lever usundt, skyldes ikke, at de ikke
ved nok om kost og motion. De er næsten lige så vel informerede
som alle andre:
”… der er næsten ingen forskel mellem alders- eller
uddannelsesgrupper, når man sammenligner andelen, der ved
hvor meget fisk, frugt og grønt, de skal spise.”
Forskelle i holdninger til det gode liv?
Det store spørgsmål er, hvad den mere usunde livsstil hos folk
fra de lavere sociale lag skyldes? Skyldes den, at de har en anden
holdning til, hvad det gode liv er, fx at det gode liv involverer, at
man spiser god og fed mad og drikker øl? Eller skyldes den, at
folk fra lavere sociale lag ikke har det samme overskud og de
samme økonomiske muligheder for at leve sundt?:
”Det centrale spørgsmål er her, om det skyldes, at folk har
forskellig mening om, hvad det gode liv er, eller om det
skyldes forskellige i evner og muligheder for at leve det sunde
liv.”
Frivillig ordning: Staten bør regulere, men ikke tvinge
folk
Økonomisk en god idé at regulere
Når individer koster samfundet dyrt, fx overvægtige og rygere,
der er dyre for sundhedssystemet, er det fra et økonomisk
perspektiv en god idé, at staten griber ind og regulerer folks
adfærd:
”… når det enkelte individs handlinger skader et andet individ
enten direkte som eksempelvis ved passiv rygning eller
indirekte ved øget træk på de offentlige sundhedsudgifter som
følge af eksempelvis helbredstruende overvægt. I de tilfælde
er det økonomisk retfærdiggjort, at det offentlige tager en
rolle som regulator.”
Diskussionen om fedme er kompliceret
Diskussionen om, om staten bør regulere i forhold til overvægt
og fedme er mere kompliceret end diskussionen om rygning.
Passiv rygning er direkte sundhedsskadeligt for andre. Dette er
fedme ikke, og det er derfor kun den enkeltes sundhed og de
økonomiske konsekvenser, der er på spil i forhold til kost og
motion:
7
”De sygdomsrelaterede konsekvenser bæres alene af den
implicerede person. Debatten er derfor langt mere
kompliceret i forhold til fedme og motion, end den er i forhold
til rygning.”
Formynderi
Formynderi er, når staten vil tage beslutninger for folk om, hvad
det gode liv er; fx at de ikke må ryge, eller at de skal spise sundt,
fordi det ødelægger deres liv at ryge og spise usundt. Hvis vi skal
undgå formynderi, må vi acceptere, at ikke alle har de samme
forestillinger om, hvad det gode liv er, og vi må lade
beslutningerne om livsstil være op til den enkelte:
”Hvis vi ønsker at tilbyde lige muligheder for alle, må vi
acceptere, hvis ikke alle ønsker at benytte sig af disse tilbud.
Formynderi begynder, når vi ikke vil acceptere dette og vil
have ændret adfærd uanset folks opfattelse af, hvad det gode
liv er.”
Opbakning til at regulere folks livsstil
Et flertal i befolkningen bakker op om, at samfundet blander sig i
folks livsstil, fx deres kost- og rygevaner, fordi usund livsstil
koster samfundet mange penge:
”… 55 procent af den danske befolkning [mener] ifølge
ugebrevet A4, at fedme påfører samfundet så store
omkostninger, at samfundet har ret til at blande sig i den
enkelte borgers vægt. Ligeledes er rygeforbuddet blevet bredt
accepteret.”
Nogle gør oprør
Nogle grupper i samfundet gør oprør imod tendensen til, at
staten ensretter folks vaner, så at alle lever sundt. Overvægtige
kæmper fx for retten til forskellige former for livsstil og
kropsstørrelse:
”Der er nogle, der føler sig umyndiggjorte og stigmatiserede.
Eksempelvis kan nævnes ”De tykkes befrielsesfront” med
sloganet ”Forskellighed er en ideel kropsstørrelse”.”
Undgå tvang
En god vej frem kan være at undgå at tvinge folk til at leve
sundere. I stedet skal man oplyse folk om, at en sund livsstil vil
højne deres livskvalitet meget, sådan at de selv får lyst til at leve
sundere:
8
”Måske er vejen frem at undgå tvang og i stedet sætte sin lid
til en dannelses- og oplysningsbevægelse, der langsomt men
sikkert vil lære os i højere grad at sætte lighedstegn mellem
det sunde og det gode liv.”
Argumentationsformen
[karakteristik]
Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og
du er nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette kan
du bedst gøre ved at finde og analysere nogle karakteristiske
typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke
argumenter, Sinne Smed bruger, og karakterisere hvordan disse
argumenter virker. Her vil vi vise dig de vigtigste
argumentationsformer i teksten og analysere, hvordan de virker
overbevisende på læseren.
Objektivt sprog (etos-argument)
Smed bruger et meget objektivt sprog i tekst 2. Hun kommer ikke
med mange subjektive kommentarer som ”jeg synes” eller ”efter
min mening”, og hun giver i det hele taget ikke udtryk for
hverken sine egne følelser eller holdninger. I stedet fremstiller
hun sagen nuanceret og fra flere sider, og hun stiller mange
spørgsmål til eftertanke. På den måde virker hendes tekst saglig,
og det objektive sprog giver hende troværdighed i læserens øjne
(etos-argument):
- ”Selvom flere og flere spiser mere frugt og grønt […] er
det endnu kun en lille del af den danske befolkning, der
lever op til de officielle danske kostråd.”
- ”Det centrale spørgsmål er her, om det skyldes, at folk
har forskellig mening om, hvad det gode liv er, eller om
det skyldes forskellige i evner og muligheder for at leve
det sunde liv.”
- ”Der er også nogle tilfælde, hvor vi kan være i tvivl…”
Taler til fornuften (logos-argument)
Sinne Smed gør i tekst 2 meget ud af at tale til folks fornuft med
rationelle argumenter og fakta. Læseren vil oftest føle sig
overbevist af rationelle argumenter og fakta, selvom disse ikke
nødvendigvis underbygger synspunktet:
- ”… når det enkelte individs handlinger skader et andet
individ […] I de tilfælde er det økonomisk retfærdiggjort,
at det offentlige tager en rolle som regulator.”
9
- ”… 55 procent af den danske befolkning [mener] ifølge
ugebrevet A4, at fedme påfører samfundet så store
omkostninger, at samfundet har ret til at blande sig i den
enkelte borgers vægt.”
- ”Måske er vejen frem at undgå tvang og i stedet sætte
sin lid til en dannelses- og oplysningsbevægelse, der
langsomt men sikkert vil lære os i højere grad at sætte
lighedstegn mellem det sunde og det gode liv.”
Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede
ord
Smed benytter værdiladede ord, der skal påvirke læseren til at
være enig med hende:
Fremmedord og fagtermer får Sinne Smed til virke som en
person med overblik og indsigt. Disse ord og vendinger
styrker dermed hendes troværdighed (etos-argument):
- ”KRAM-faktorerne”
- ”regulator”
- ”Forebyggelseskommissionens kommissorium”
- ”den implicerede”
- ”formynderi”
Negativt ladede ord skal gøre, at læseren oplever det som
noget dårligt at ryge og spise usundt. På den måde vil
læseren føle, at det er vigtigt at leve sundt (patos-argument):
- ”helbredstruende overvægt”
- ”en stor dræber”
- ”fede og/eller inaktive”
- ”øgede sundhedsudgifter”
Positive ord og vendinger skal gøre, at læseren får sympati
for Smeds forslag om en frivillig ordning med oplysning og
information (patos-argument):
- ”Det er vigtigt, at det sunde valg er let, billigt og ligetil”
- ”det er lysten […] der skal drive værket”
- ”en dannelses- og oplysningsbevægelse”
- ”stor respekt for individets ret til selv at vælge”
Diskussion
Du har fundet de væsentligste synspunkter og argumenter i
teksten, og du er nu nået til at skrive selve diskussionen, der er
det største og vigtigste afsnit i din kronik. Det er her, din
subjektive holdning skal skinne igennem til emnet.
10
Hvordan skal du diskutere?
I din diskussion skal du holde sørge for at fokusere på opgavens
tema, nemlig: ”Det gode liv og det sunde liv”. Du skal give dine
egne holdninger til kende i forhold til Sinne Smeds synspunkter
på dette tema i tekst 2. Du skal altså tage udgangspunkt i din
redegørelse for tekstens synspunkter og bruge disse som
springbræt til en større diskussion af, hvad det sunde og det
gode liv er. Du kan evt. også inddrage din karakteristik af
argumentationsformen i din diskussion. På den måde bygger du
oven på dit fundament, som er din redegørelse og din
karakteristik. Til slut kan du komme med dine helt egne
synspunkter og perspektiver på problemstillingen. Din diskussion
kan altså indeholde følgende punkter:
1. En diskussion, hvor du diskuterer og tager stilling til
tekstens synspunkter på, hvad det gode og det sunde liv
er.
2. En selvstændig diskussion, hvor du kommer med dine
helt egne holdninger og perspektiver på
problemstillingen.
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Du må
gerne være nuanceret i din diskussion og argumentere både for
og imod.
1. En diskussion af synspunkterne i tekst 2
Du kan grundlæggende overveje følgende spørgsmål, som tager
fat på tekstens holdninger til det gode og det sunde liv, og som
du kan behandle i din diskussion:
Er du grundlæggende enig med Sinne Smed i, at det gode liv
også er det sunde liv?
- Kan man leve et godt liv med en usund livsstil, fx
hvor man ryger og spiser fed mad?
- Vil et liv med en sund livsstil altid være bedre end
et liv med en usund livsstil?
Er du enig med Sinne Smed i, at danskerne bør lære at leve
sundere?
Er du enig med Sinne Smed i, at oplysning og information om
sundhed og det gode liv er den bedste vej mod, at danskerne
får bedre og sundere liv med færre sygdomme?
Er du enig med Sinne Smed i, at det at tvinge folk til at leve
sundere er en dårlig vej at gå?
11
Hvad er efter din mening grunden til, at folk vælger en usund
livsstil, fx med fed mad, øl og cigaretter?
- Er grunden, at de mener, at det gode liv netop
indeholder usunde elementer som fed mad, øl og
cigaretter?
- Eller er grunden, at de ikke har hverken det
psykiske eller det økonomiske overskud til at føre
en sund livsstil?
- Eller er der en helt tredje grund?
Bør staten gribe ind, når folks usunde livsstil koster
samfundet mange penge? (Fx når rygere og overvægtige skal
på hospitalet og opereres)
Synes du, at Sinne Smeds argumenter i teksten er gode og
rigtige? Eller synes du hendes argumenter er dårlige og
forkerte? Begrund hvorfor.
2. Andre synspunkter og perspektiver
Det kan være flot, hvis du til sidst i din kronik kan inddrage andre
synspunkter og perspektiver på temaet ”det gode og det sunde
liv”. Vi viser her nogle perspektiverende spørgsmål, der går ud
over tekst 2.
Mener du, at folk har ret til at leve deres liv præcis lige så
usundt, som de har lyst til, eller bør staten gribe ind og sikre,
at folk ikke lever for usundt?
Bør staten sikre at befolkningen får sundere liv ved tiltag
som:
- At sætte prisen op på cigaretter og alkohol?
- At sætte prisen op på sukker (slik, kager,
sodavand) og fede ting (chips, bacon, fløde, is)?
- At sætte prisen ned på sunde fødevarer som frugt
og grøntsager?
- At forbyde visse usunde ting (fx cigaretter,
stærkere alkohol)?
Er det en krænkelse af folks personlige frihed, når staten
regulerer folks livsstil, fx ved at forbyde rygning på
offentlige steder?
Hvor går grænsen efter din mening for, hvornår staten skal
regulere folks livsstil og forbyde visse usunde ting?
- Når noget er usundt for én selv? (fx alkohol og
rygning i éns private hjem)
- Når noget er usundt for én selv og samtidig
skader andre? (fx rygning i det offentlige rum)
12
- Når noget er usundt på den måde, at det ændrer
éns personlighed på længere sigt, og dermed
også går ud over andre? (fx narkomisbrug)
Hvad er efter din mening det gode liv? Er en del af det gode
liv efter også at leve et sundt liv?